01. jan - 2020

Nu gør jeg det

Nogle gange skal man passe på, hvad man ønsker sig. Der sker jo, at man får sine ønsker opfyldt.

Jeg har i flere år ønsket mig en blog, hvor jeg kan skrive om løst og fast – udelukkende ud fra mine ønsker og lyster. Tanken har hele tiden været, at jeg ikke skulle være bundet af et stramt koncept eller af, hvad jeg tror, andre kan tænke sig at læse. 

På sin vis er det enkelt nok, for der er ingen garanti for at nogen kommer til at læse teksterne. 

Det kan være, at de kommer til at ligge jomfrueligt ulæste ude på det store net, pakket lækkert ind i den nye hjemmeside.

Frejdigt satte jeg i sensommeren 2019 gang i den proces, der skulle give mig den længe ønskede blog. 

Det nye grafiske udtryk blev besluttet og jeg vænnede mig til de nye farver. Strukturen på hjemmesiden blev fastlagt og arbejdet med at udgive mit første manuskript gik i gang. Ønsket var ved at blive til virkelighed.

Så kom panikken. 

Det gik op for mig, at en blog skal holdes i gang og holdes levende. Det betyder, at der – i hvert fald i min bevidsthed – vil være en forpligtelse til at skrive kontinuerligt samtidig med, at jeg skriver på den næste roman og i øvrigt passer mit arbejde. 

Desuden kan det være, at det vil vise sig at være en umulig udfordring at skaffe interesse for bloggen. Jeg begyndte også at tvivle på, at jeg overhovedet vil kunne skrive noget læseværdigt.

Efter grundige overvejelser og god støtte fra mine omgivelser, besluttede jeg, at det er på høje tid at slippe historierne ud. De historier, der allerede i min barndom, skabte problemer for mig og så ofte siden har distraheret mig, blandt andet når jeg burde koncentrere mig om en lovtekst eller min undervisning.  

Processen tog længere tid end forventet og det har været godt. Panikken har ændret form til noget mere positivt, som har gjort at jeg glæder mig til at give slip og lægge op.

Kit fra Peter Fabersgade, Stilleliv, Kejseren, Overloadog mange andre historier vil snart få sit eget liv på det store net. 

Jeg våger med rystende ben at kalde mig forfatter.

Næste indlæg:

Kit fra Peter Fabersgade