April 2019

Nyhedsbrev ydelseskontor – april 2019

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse 13-19 om særlig støtte – loftet for indtægt – hidtidig nettoindtægt – oprindelig social begivenhed

I den konkrete sag havde borgeren lukket sin virksomhed og fået afslag på kontanthjælp i en periode, fordi han havde en opsparing, som han skulle forsørge sig af. Borgeren levede herefter af sin opsparing og havde derfor ingen indtægt i en periode. Borgeren blev herefter bevilget kontanthjælp.

Kommunen vurderede, at borger ikke var berettiget til særlig støtte, fordi han modtog kontanthjælp som forsørger og hans hidtidige nettoindtægt ikke oversteg dagpengesatsen.

Kommunen lagde en hidtidig fiktiv nettoindtægt til grund, som svarede til kontanthjælpssatsen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borger kunne være berettiget til særlig støtte, men at der ikke var tilstrækkelige oplysninger i sagen til, at det kunne vurderes, om han opfyldte betingelserne for at modtage særlig støtte og med hvilket beløb.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at kommunen ikke havde undersøgt, hvornår borgers oprindelige sociale begivenhed indtraf, og ikke havde indhentet oplysninger om borgers hidtidige indtægt op til hans oprindelige sociale begivenhed.

LÆS PRINCIPAFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208476

Ankestyrelsens principafgørelse 14-19 om – tilbagebetaling efter aktivloven – opholdskommune – handlekommune – stedlig kompetence – fraflytningskommunen

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare hvilken kommune, der har kompetence til at træffe afgørelse om tilbagebetaling efter aktivloven, når borgeren på tidspunktet for tilbagebetalingskravets opståen har boet i én kommune, men efterfølgende er flyttet til en anden kommune.

I den konkrete sag havde X Kommune truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse, der var udbetalt, mens borgeren boede i X Kommune. Borgeren var på tidspunktet for tilbagebetalingsafgørelsen flyttet til Y Kommune.

Ankestyrelsen vurderede, at det forhold, at X Kommune ikke var handlekommune på afgørelsestidspunktet, ikke var til hinder for, at kommunen kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling. Ankestyrelsen lagde vægt på, at afgørelsen omhandlede et tilbagebetalingskrav for en periode, hvor borgeren var bosiddende i X Kommune.

Ankestyrelsen lagde således vægt på, at afgørelsen ikke havde indflydelse på borgerens ret til hjælp på det tidspunkt, hvor X Kommune traf afgørelse, og at afgørelsen ikke havde indflydelse på borgerens fremtidige ret til hjælp i den kommune, hvor borgeren var bosiddende på afgørelsestidspunktet.

LÆS HELE PRINCIPAFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208478

Ankestyrelsens principafgørelse 15-19 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – integrationsydelse – feriegodtgørelse udbetalt ved ferieårets begyndelse

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at afklare om den feriegodtgørelse, som en borger efter ferieloven automatisk får udbetalt ved ferieårets begyndelse, fordi beløbet er under 1.500 kr., skal trækkes fra krone for krone i hjælpen på udbetalingstidspunktet, eller om den først skal trækkes fra i hjælpen, når borger holder ferie, og så med det antal dage, som feriegodtgørelsen er bestemt til at dække.

I sag nr. 1 fik borgeren den 4. april 2018 automatisk udbetalt feriegodtgørelse ved begyndelsen af ferieåret 2018/2019. Der var tale om to udbetalinger, der begge var på under 1.500 kr. Kommunen trak feriegodtgørelsen fra i borgerens kontanthjælp for april 2018. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste sagen til undersøgelse af, om borgeren havde planer om at holde ferie i ferieåret 2018/2019. Kommunen havde ikke hørt borgeren om evt. ferieplaner.

I sag nr. 2 fik borgeren den 4. april 2018 automatisk udbetalt feriegodtgørelse ved begyndelsen af ferieåret 2018/2019, da der var tale om et beløb på under 1.500 kr. Kommunen trak feriegodtgørelsen fra i borgerens uddannelseshjælp for april måned 2018. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede kommunens afgørelse. Feriegodtgørelsen skulle ikke trækkes fra i borgerens uddannelseshjælp for april 2018, idet feriegodtgørelsen var beregnet til at dække ferie i ferieåret 2018/2019, og borger havde oplyst i klagen, at han skulle bruge feriegodtgørelsen i sin sommerferie. Borger var kommet i ordinært arbejde den 28. maj 2018 og hans hjælp var som følge heraf ophørt.

LÆS PRINCIPAFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208479

Ankestyrelsens principafgørelse 16-19 om særlig støtte – rimelig billigere bolig – tidspunkt for beregning – konkret ledig – reel mulighed for indflytning

Ankestyrelsen har behandlet 2 sager principielt for at præcisere fra hvilket tidspunkt kommunen kan beregne den særlige støtte efter aktivlovens § 34 på grundlag af nettoboligudgiften til en rimelig og billigere bolig.

I sag nr. 1 havde borgeren søgt om særlig støtte den 16. februar 2018.

Kommunen traf den 28. februar 2018 afgørelse om afslag på særlig støtte. Kommunen havde vurderet, at borgeren var omfattet af målgruppen for særlig støtte, men at der fandtes en konkret ledig, rimelig og billigere bolig. Nettoboligudgiften til denne bolig oversteg ikke grænsebeløbet for enlige uden forsørgelsespligt.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen kunne beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den konkret ledige, rimelige og billigere bolig med virkning fra den 1. marts 2018, da kommunen først i sin afgørelse af 28. februar 2018 havde oplyst borgeren om den konkret ledige, rimelige og billigere bolig. Kommunen kunne derfor først beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den rimelige og billigere bolig fra den 1. i den efterfølgende måned.

Borgeren havde derfor ret til særlig støtte til nettoboligudgiften til sin faktiske bolig i perioden fra den 1. februar 2018 til den 28. februar 2018.

LÆS HELE PRINCIPAFGØRELSEN: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208481

Ankestyrelsens principafgørelse 18-19 om sygedagpenge – forlængelse – behov for afklaring af arbejdsevnen – uafklaret helbredstilstand

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at belyse praksis om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, herunder en belysning af, hvornår udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, når den sygemeldtes helbredstilstand er uafklaret.

I den konkrete sag blev borgeren sygemeldt på grund af ryg- og skuldersmerter samt en operation i fingrene. På revurderingstidspunktet var borgeren henvist til en operation i skulderen. Effekten af operationen var uvis på revurderingstidspunktet, og det var uvist, om borgeren kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang. Borgerens helbredstilstand var derfor ikke tilstrækkeligt afklaret til, at det var muligt at vurdere, om der ville være behov for at afklare arbejdsevnen, eller om borgeren ved hjælp af behandling ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang.

LÆS HELE PRINCIPAFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208609

Ankestyrelsens principafgørelse 19-19 om formue – kapitalpensioner – tilbagekøbsret – delvist tilbagekøb – vejledning – realudligning

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt til præcisering af, at pensionsopsparinger, der ikke kan tilbagekøbes, ikke betragtes som formue og ikke omfattes af reglerne om, hvor længe og i hvilket omfang der ses bort fra formue i form kapitalpensioner m.v.

Det er en betingelse for at modtage kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, at ansøger ikke har formue, som kan dække det økonomiske behov. Der ses dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.

Derudover ses der i seks måneder fra ansøgningstidspunktet (karensperioden) bort fra formue i form af kapitalpensioner, aldersopsparing, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.

Efter udløbet af karensperioden ses der fortsat bort fra de samme pensioner mv., som ikke overstiger en bagatelgrænse på 50.000 kr., for ægtefæller 100.000 kr.

Kapitalpensioner m.v., der ikke kan tilbagekøbes, betragtes ikke som formue.

 Der skal ved udløb af karensperioden ses bort fra 50.000 kr./100.000 kr. af en pensionsopsparing, der kan tilbagekøbes, uanset om ansøger herudover også måtte have pensioner uden tilbagekøbsret.

Der er pensionsordninger, hvor delvist tilbagekøb med det beløb, der overstiger bagatelgrænsen, ikke er muligt. I de tilfælde vil borgeren ved udløb af karensperioden have pligt til at tilbagekøbe hele pensionsopsparingen.

Når en pension er tilbagekøbt, og provenuet er udbetalt til borgerens konto, betragtes provenuet som almindelig formue. Kommunen skal herefter vurdere, om der er grundlag for at se bort fra hele eller dele af formuen efter de almindelige regler om bundgrænse samt bolig-, erhvervs- og uddannelsesformål.

Der kan ikke efter udløbet af karensperioden ses bort fra kapitalpensioner m.v., som kan tilbagekøbes, med den begrundelse, at beløbet ved udbetaling vil blive gjort til genstand for kreditorforfølgning. Betaling af forfalden gæld med formuen vil dog ikke være uforsvarlig økonomi.

LÆS HELE PRINCIPAFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208648

Ankestyrelsens principafgørelse 20-19 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – integrationsydelse – indtægter

Principmeddelelsen samler praksis om, hvilke indtægter, der skal fradrages og fastslår:

Indtægter skal som udgangspunkt trækkes fra i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Kommunen skal konkret vurdere, om beløb, der indgår på en borgers konto er formue eller indtægter, og om der skal ske fradrag i hjælpen.

Hvad er indtægter?

Indtægter forstås som pengebeløb eller goder, der ikke er formue, og som udbetales som følge af en forpligtelse eller mod en modydelse.

Der er således tale om beløb eller goder, der ydes i henhold til gældende regler eller vedtægter, et ansættelsesforhold eller en aftale.

Indtægter der ikke er penge

For goder, der ikke er pengebeløb, gælder herudover, at godet skal kunne omsættes til eller efter sin art træde i stedet for nødvendige forsørgelsesudgifter. Goder, der således er uomsættelige og ikke træder i stedet for nødvendig forsørgelse, betragtes ikke som en indtægt.

Goder, der ikke er pengebeløb, og som træder i stedet for forsørgelsesudgifter, vil dog ikke være indtægter, hvis de ydes uden modydelse (gaver). Goderne er heller ikke indtægter, hvis de efter deres art falder ind under almindeligt socialt samvær, herunder måltider og ophold i forbindelse med besøg eller ferie med familie og venner. Dette vil bero på en helt konkret vurdering, og parternes forklaring om arten og omfanget af sædvanligt samvær vil i den sammenhæng have betydelig vægt.

Fælles husførelse

Goder i form af fordele opnået gennem fælles husførelse betragtes ikke som indtægter, der kan trækkes fra i hjælpen.

En ydelsesmodtager kan uden betydning for hjælpen nedsætte sine leveomkostninger ved at indrette sig med fælles husførelse med en eller flere andre personer. To eller flere personer har fælles husførelse, når de efter en samlet vurdering opnår ikke uvæsentlige økonomiske og/eller ikke-økonomiske fordele ved at bo sammen.

Kun reelle indtægter

Det er herudover en betingelse, at borgeren reelt får indtægten. Det forhold alene, at borgeren har mulighed for at få en indtægt, kan ikke medføre fradrag. Dette gælder også husleje fra personer, der bor i borgerens bolig, uanset om de er i stand til at betale husleje.

Fejludbetalte midler

En udbetaling af løn, offentlig forsørgelsesydelse eller anden udbetaling skal ikke betragtes som en indtægt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• fejludbetalingen ikke skyldes borgers handlinger eller undladelser,
• det kan dokumenteres, at beløbet skal tilbagebetales og
• det kan godtgøres, at borger i relevant omfang har forsøgt at standse udbetalingen, f.eks. ved at gøre udbetaleren opmærksom på fejludbetalingen.

Indtægter der tilhører andre

Hvis indtægten rettelig tilhører en anden person, kan indtægten heller ikke trækkes fra i hjælpen.

Undtagelser fra fradrag

Indtægter skal trækkes fra i hjælpen, medmindre de er undtaget fra fradrag. Undtagelsesreglen opremser udtømmende, hvilke indtægter der kan ses bort fra.

LÆS HELE PRINCIPAFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208679

Ankestyrelsens principafgørelse 21-19 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – integrationsydelse – dobbeltforsørgelse – SU – påbegyndt uddannelse – tilbagebetaling – tilsidesat oplysningspligt – vejledning – mod bedre vidende

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at belyse sammenhængen mellem overgangen fra forsørgelsesydelse til SU og reglerne for tilbagebetaling af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

I den konkrete sag var borgeren påbegyndt uddannelse på et tidspunkt mellem den 1. og den 9. september, hvilket der først den 9. september blev oplyst til kommunen om. Hun havde i slutningen af august modtaget uddannelseshjælp for august og havde efterfølgende modtaget SU for september. Den sene udbetaling af SU skyldtes, at hun havde søgt SU sent dog inden den 20. september.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at borgeren var dobbeltforsørget i september måned. Borgeren havde imidlertid været i tilbud i hele august, hvorfor der ikke kunne kræves tilbagebetaling efter reglerne om dobbeltforsørgelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede også, at borgeren ikke havde ret til udbetaling af uddannelseshjælp til forsørgelse i den periode, hvor hun var under uddannelse, og at hun havde tilsidesat sin oplysningspligt om, at hun var optaget på en uddannelse, fordi hun ikke havde oplyst om uddannelse, da hun blev optaget på uddannelsen. Det var dog ikke muligt at vurdere, fra hvilket tidspunkt, hjælpen var modtaget uberettiget af denne grund, fordi opstartsdatoen var ukendt.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede videre, at borgeren ikke havde ret til udbetaling af uddannelseshjælp, når forsørgelsen var dækket af SU, men at det ikke var muligt at vurdere, om hun havde tilsidesat sin oplysningspligt i forhold til SU, da det var ukendt, hvornår borgeren blev klar over, at hun ville være berettiget til SU for september.

Endelig vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at borgeren ikke vidste eller burde vide, at hun ikke havde ret til den bagudbetalte uddannelseshjælp ved overgang til uddannelse eller ved overgang til forudbetalt SU, da kommunen ikke havde vejledt om dette.

Sagen blev hjemvist, så kommunen kunne undersøge, hvornår hun var påbegyndt uddannelse, og hvornår hun var klar over, at hun kunne modtage SU for september.

LÆS HELE PRINCIPAFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208680

Andet

Ny lovgivning på vej: Klare og konsekvente sanktioner i kontanthjælpssystemet

På baggrund af en bred politisk aftale fra november måned 2018, forventes lovforslaget på baggrund af aftalen om enklere og skærpede sanktioner mv. fremsat i Folketinget i april.

Høringsfristen for lovforslaget udløb den 25/2 2019 og den forventede ikrafttræden er 1. juli 2019.

Aftalen indeholder bl.a. følgende ændringer:

• Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
• Hurtigere sanktionsafgørelser
• Forenklet vejledning
• Klare rammer for udvidet partshøring af aktivitetsparate
• Udvidelse af muligheden for månedsvis opgørelse af sanktioner
• Pligt til at politianmelde borgere
• Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp
• Ankestyrelsen skal kunne undersøge Udbetaling Danmarks sagsområder
• Yderligere aftaleelementer, som udmøntes administrativt

LÆS AFTALETEKSTEN HER:

https://bm.dk/media/8551/aftaletekst_sanktioner.pdf

Sygedagpengeregler: Man har ret til at sige nej til lægebehandling

Siden 2014 har der været en forsøgsordning på sygedagpengeområdet, der har givet borgere mulighed for at afvise lægebehandling, uden det får konsekvenser for deres forsørgelse. Alle partier i Folketinget har torsdag, 25. april 2019, vedtaget et lovforslag, der gør forsøgsordningen permanent.

De nye regler betyder, at en sygemeldt borger kan sige nej til lægebehandlinger, som fx en elektrochok-behandling eller antidepressiv medicin, uden at det påvirker retten til sygedagpenge, ressourceforløbsydelse eller kommunens vurdering af, om borgeren kan få bevilget fleksjob eller førtidspension.

Samtidig skal kommunen ikke længere inddrage sundhedskoordinatoren, når en borger afviser lægebehandling. En høring i 13 kommuner har vist, at sundhedskoordinatoren kun i begrænset omfang har peget på alternativ behandling, som var formålet med at involvere sundhedskoordinatoren.

De nye regler træder i kraft 1. juli 2019.

LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2019/04/sygedagpengeregler-man-har-ret-til-at-sige-nej-til-laegebehandling/

SE VEDTAGNE LOVFORSLAG HER: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L180/index.htm

Nyt fra Folketinget

L 209 – Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

L 209 er blevet vedtaget den 30. april 2019. Lovforslaget der udmønter hovedparten af ”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats” som regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 23. august 2018.

Med lovforslaget foreslås det, at der skal være færre og mere enkle proceskrav i beskæftigelsesindsatsen, herunder til kontaktforløbet og til ret og pligt til aktive tilbud.

Det foreslås, at der skal være ens regler på tværs af målgrupper.

Det foreslås derudover en række forbedringer og udvidelser af digitale løsninger, der understøtter en effektiv beskæftigelsesindsats. Det indebærer, at alle ledige skal have både CV og Min Plan, ligesom obligatorisk selvbooking udvides til flere målgrupper.

Med lovforslaget foreslås yderligere ændringer som følge af den generelle gennemskrivning af loven, der blandt andet harmoniserer opbygningen af loven.

Endelig udmønter lovforslaget to konkrete initiativer fra satspuljeaftalen for 2019. Det ene sikrer, at personer, der er nået pensionsalderen, kan beholde og bevilliges hjælpemidler. Det andet sikrer, at personer kan beholde et hjælpemiddel i op til tre måneder, efter de er gået fra uddannelse til beskæftigelse og dermed sikrer mere smidige overgange mellem sektorer.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2020.

LÆS MERE OG SE LOVFORSLAGET HER:

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l209/index.htm

Lovforslag 209 blev sambehandlet med:

L 210 – Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love

(Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)

Lovforslag er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af den politiske aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen og skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med lovforslaget foreslås det, at den faglige monitorering af beskæftigelsesindsatsen styrkes gennem en række målinger af kommunernes resultater og indsatser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gør tilgængelige på Jobindsats.dk. Monitoreringen suppleres med en systematisk opfølgning og skærpet tilsyn over for kommuner, som ikke lever op til intentionerne i forenklingen af beskæftigelsesindsatsen.

Med lovforslaget foreslås det som følge af satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet at fjerne aldersgrænse for hjælpemidler til personer i job og etablere smidigere overgange mellem sektorer for personer, der har fået bevilget hjælpemidler.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2020.

Enkelte dele af konsekvenslovforslaget, uden umiddelbart sammenhæng til forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, træder i kraft den 1. juli 2019. Det gælder blandt andet ændring i sammensætning af Beskæftigelsesrådet og Tilsynsrådet.

LÆS MERE OG SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l210/index.htm

Nyhedsbrev jobcenter – april 2019

Tværfagligt afsnit

Ankestyrelsens principafgørelse 10-19 om personlig og praktisk hjælp – rehabiliterende hjælp – socialpædagogisk støtte – kontant tilskud

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt. Det har de gjort for at afklare afgrænsningen mellem servicelovens bestemmelser om personlig og praktisk hjælp, rehabilitering og socialpædagogisk støtte.

I afgørelsen gennemgås følgende:

• Servicelovens bestemmelse om rehabiliterende hjælp
• Servicelovens bestemmelse om personlig pleje og praktisk hjælp
• Servicelovens bestemmelse om socialpædagogisk støtte
• Hvilken bestemmelse hjælpen skal bevilges efter, og
• Særligt om sager om kontant tilskud

De konkrete sager:

I den første sag skulle kommunen behandle sagen igen og undersøge, om borgeren var kompenseret for sit behov for hjælp til rengøring, opvask, indkøb og hårvask med den socialpædagogiske støtte borgeren var bevilget. Kommunen havde frataget borgerens hjælp til rengøring, opvask, indkøb og hårvask efter bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp, da de vurderede at hun fik støtte (motivation og guidning) til opgaverne i hendes bevilling af socialpædagogisk støtte. Der var oplysninger i sagen om, at opgaverne ikke blev udført, fordi borgerens støtteperson ikke måtte hjælpe med selve udførelsen af opgaverne, og fordi borgeren på grund af sin psykiske funktionsnedsættelse ikke havde overskud til altid selv at gøre det.

I den anden sag havde borgeren ret til socialpædagogisk støtte til posthåndtering. Kommunen havde henvist borgeren til væresteder, der ikke kunne opfylde behovet. Kommunen skulle desuden behandle sagen om personlig og praktisk hjælp til rengøring, oprydning, indkøb, madlavning og bad igen. Det fremgik af kommunens afgørelse, at en anden forvaltning (afdeling) i kommunen havde vurderet, at borgeren selv kunne varetage opgaverne. Der var ikke konkrete eller objektive oplysninger, der understøttede kommunens vurdering.

LÆS HELE PRINCIPAFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208460

Ankestyrelsens principafgørelse 11-19 om madserviceordning – praktisk støtte til madlavning – socialpædagogisk støtte – betaling for personaleudgifter

Kommunen skal tilbyde praktisk støtte i hjemmet til madlavning eller madserviceordning til personer, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke selv kan lave mad.

Når kommunen skal bevilge støtte til madlavning, skal kommunen vurdere, om borgeren er i personkredsen for enten praktisk støtte til madlavning eller madserviceordning.

Ved praktisk støtte til madlavning i hjemmet laver hjælperen i samarbejde med borgeren maden. En madserviceordning er karakteriseret ved, at maden er produceret af andre uden deltagelse fra borgeren. Maden bliver typisk fremstillet udenfor borgerens hjem og leveret til en fast pris.

Om borgeren kan deltage i madlavning, beror på en konkret vurdering af borgerens funktionsevne, og om hjælpen vil bidrage dels til at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Kommunen er som udgangspunkt berettiget til at henvise borgeren til madserviceordning, hvis borgeren på grund af sin funktionsevne ikke kan udføre nogen dele af de nødvendige opgaver i forbindelse med madlavning, og støtten dermed ikke kan bidrage dels til at vedligeholde færdigheder, dels til at afhjælpe væsentlige følger af borgerens funktionsevne eller særlige sociale problemer.

LÆS PRINCIPAFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208461

Artikel: Praksisundersøgelse om kontant tilskud og BPA

Ankestyrelsen har gennemgået 50 sager, hvor kommuner har taget stilling til borgeres behov for enten borgerstyret personlig assistance (BPA) eller kontant tilskud til at ansætte hjælpere. I undersøgelsen indgår også en spørgeskemaundersøgelse.

Både kontant tilskud og BPA er en særlig type hjælp i form af en kontant ydelse, der skal gøre det muligt for borgeren, at få fleksibel og helhedsorienteret hjælp. I undersøgelsen står der mere om forskellen på de to ordninger.

Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt er gode til at beskrive borgerens funktionsnedsættelse og inddrage borgerens oplysninger i sagen. Men kommunerne har ikke tilstrækkeligt fokus på at forklare udmålingen af borgerens samlede behov for hjælp.

LÆS MERE HER: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/artikler-om-styrelsen-generelt-fra-ankestyrelsens-faglig-nyhedsbrev-nyt-fra-ankestyrelsen/undersogelser/artikel-praksisundersogelse-om-kontant-tilskud-og-bpa

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse 12-19 om seniorførtidspension – arbejdsevne – fleksjob – meget begrænset arbejdsevne – udviklingsperspektiv

Personer, som højst har 5 år til folkepensionsalderen, og som har en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet, har en særlig mulighed for at ansøge om seniorførtidspension.

Seniorførtidspension er en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. Det er ligesom ved førtidspension et krav for at få tilkendt seniorførtidspension, at arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob.

I sager, der skal behandles efter reglerne om seniorførtidspension, skal der alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Det skal således ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter fx deltagelse i virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb.

Der skal ligeledes ses bort fra kravet om, at alle muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal være udtømt, og der skal ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud.

LÆS PRINCIPAFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208471

Ankestyrelsens principafgørelse 18-19 om sygedagpenge – forlængelse – behov for afklaring af arbejdsevnen – uafklaret helbredstilstand

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at belyse praksis om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, herunder en belysning af, hvornår udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges, når den sygemeldtes helbredstilstand er uafklaret.

I den konkrete sag blev borgeren sygemeldt på grund af ryg- og skuldersmerter samt en operation i fingrene. På revurderingstidspunktet var borgeren henvist til en operation i skulderen. Effekten af operationen var uvis på revurderingstidspunktet, og det var uvist, om borgeren kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang. Borgerens helbredstilstand var derfor ikke tilstrækkeligt afklaret til, at det var muligt at vurdere, om der ville være behov for at afklare arbejdsevnen, eller om borgeren ved hjælp af behandling ville kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet i hidtidigt omfang.

LÆS HELE PRINCIPAFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208609

Andet

Ny lovgivning på vej: Klare og konsekvente sanktioner i kontanthjælpssystemet

På baggrund af en bred politisk aftale fra november måned 2018, forventes lovforslaget på baggrund af aftalen om enklere og skærpede sanktioner mv. fremsat i Folketinget i april.

Høringsfristen for lovforslaget udløb den 25/2 2019 og den forventede ikrafttræden er 1. juli 2019.

Aftalen indeholder bl.a. følgende ændringer:

• Sanktioner skal ikke kompenseres via boligstøtten
• Hurtigere sanktionsafgørelser
• Forenklet vejledning
• Klare rammer for udvidet partshøring af aktivitetsparate
• Udvidelse af muligheden for månedsvis opgørelse af sanktioner
• Pligt til at politianmelde borgere
• Stop for social eksport via reglen om flyttehjælp
• Ankestyrelsen skal kunne undersøge Udbetaling Danmarks sagsområder
• Yderligere aftaleelementer, som udmøntes administrativt

LÆS AFTALETEKSTEN HER:

https://bm.dk/media/8551/aftaletekst_sanktioner.pdf

Sygedagpengeregler: Man har ret til at sige nej til lægebehandling

Siden 2014 har der været en forsøgsordning på sygedagpengeområdet, der har givet borgere mulighed for at afvise lægebehandling, uden det får konsekvenser for deres forsørgelse. Alle partier i Folketinget har den 25. april 2019, vedtaget et lovforslag, der gør forsøgsordningen permanent.

De nye regler betyder, at en sygemeldt borger kan sige nej til lægebehandlinger, som fx en elektrochok-behandling eller antidepressiv medicin, uden at det påvirker retten til sygedagpenge, ressourceforløbsydelse eller kommunens vurdering af, om borgeren kan få bevilget fleksjob eller førtidspension.

Samtidig skal kommunen ikke længere inddrage sundhedskoordinatoren, når en borger afviser lægebehandling. En høring i 13 kommuner har vist, at sundhedskoordinatoren kun i begrænset omfang har peget på alternativ behandling, som var formålet med at involvere sundhedskoordinatoren.

De nye regler træder i kraft 1. juli 2019.

LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2019/04/sygedagpengeregler-man-har-ret-til-at-sige-nej-til-laegebehandling/

SE VEDTAGNE LOVFORSLAG HER: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L180/index.htm

Nyt fra Folketinget

L 209 – Forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

L 209 er blevet vedtaget den 30. april 2019. Lovforslaget der udmønter hovedparten af ”Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats” som regeringen indgik med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 23. august 2018.

Med lovforslaget foreslås det, at der skal være færre og mere enkle proceskrav i beskæftigelsesindsatsen, herunder til kontaktforløbet og til ret og pligt til aktive tilbud.

Det foreslås, at der skal være ens regler på tværs af målgrupper.

Det foreslås derudover en række forbedringer og udvidelser af digitale løsninger, der understøtter en effektiv beskæftigelsesindsats. Det indebærer, at alle ledige skal have både CV og Min Plan, ligesom obligatorisk selvbooking udvides til flere målgrupper.

Med lovforslaget foreslås yderligere ændringer som følge af den generelle gennemskrivning af loven, der blandt andet harmoniserer opbygningen af loven.

Endelig udmønter lovforslaget to konkrete initiativer fra satspuljeaftalen for 2019. Det ene sikrer, at personer, der er nået pensionsalderen, kan beholde og bevilliges hjælpemidler. Det andet sikrer, at personer kan beholde et hjælpemiddel i op til tre måneder, efter de er gået fra uddannelse til beskæftigelse og dermed sikrer mere smidige overgange mellem sektorer.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2020.

LÆS MERE OG SE LOVFORSLAGET HER:

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l209/index.htm

Lovforslag 209 blev sambehandlet med:

L 210 – Forslag til lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love

(Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)

Lovforslag er en del af den samlede lovgivningsmæssige udmøntning af den politiske aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen og skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Med lovforslaget foreslås det, at den faglige monitorering af beskæftigelsesindsatsen styrkes gennem en række målinger af kommunernes resultater og indsatser, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gør tilgængelige på Jobindsats.dk. Monitoreringen suppleres med en systematisk opfølgning og skærpet tilsyn over for kommuner, som ikke lever op til intentionerne i forenklingen af beskæftigelsesindsatsen.

Med lovforslaget foreslås det som følge af satspuljeaftalen for 2019 på beskæftigelsesområdet at fjerne aldersgrænse for hjælpemidler til personer i job og etablere smidigere overgange mellem sektorer for personer, der har fået bevilget hjælpemidler.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2020.

Enkelte dele af konsekvenslovforslaget, uden umiddelbart sammenhæng til forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, træder i kraft den 1. juli 2019. Det gælder blandt andet ændring i sammensætning af Beskæftigelsesrådet og Tilsynsrådet.

LÆS MERE OG SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l210/index.htm