April 2014

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Afgørelse fra Ankestyrelsen er kasseret – udbetaling af forsikringssum for kritisk sygdom – kontanthjælp

Udbetaling af forsikringssum for kritisk sygdom er en formue, der ikke kan ses bort fra ved vurdering af en persons behov for kontanthjælp eller starthjælp.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at aktivloven udtømmende opregner de tilfælde, hvor der skal ses bort fra udbetaling af en formue ved vurdering af hjælp.

Udvalget fandt, at udbetaling for kritisk sygdom ikke er indeholdt i lovens undtagelse om at se bort fra beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade.

Vi kan desværre ikke linke til denne afgørelse, da afgørelsen er historisk.


Andet

Uændret antal tilkendelser af førtidspension – kvartal statistik fra Ankestyrelsen

I første kvartal 2014 blev 1.083 personer tilkendt førtidspension. Tallet er på niveau med tallene for de forudgående kvartaler.

Kommunerne tilkendte 1.083 førtidspensioner i første kvartal af 2014. Det viderefører en uændret tendens, eftersom antallet er på niveau med tallene for de tre sidste kvartaler i 2013.

Færre får tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, siden de nye regler for førtidspension trådte i kraft i 2013. Før reformen var det således omkring 50 procent af førtidspensionerne, der blev tilkendt på grund af psykiske lidelser, mens det i første kvartal 2014 var 37 procent.

Læs hele undersøgelsen her: http://ast.dk/filer/tal-og-undersogelser/statistikfiler/fortidspension_1_-kvartal_2014.pdf

Jobcenter

Hvad ved vi nu om brugen af rehabiliteringsplaner

Ankestyrelsen har nu givet os en serie afgørelser, der beskæftiger sig med rehabiliteringsplaner og rehabiliteringsteamets arbejde. Jeg tænker her på:

• AFG.6-14 som drejer sig om den korrekte behandling af sager om tilkendelse og afslag på fleksjob og udarbejdelse af rehabiliteringsplaner
• AFG.20-14 om genforlæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet
• AFG.21-14 om brug af rehabiliteringsplanens forberedende del i revalideringssager
• AFG.22-14 borgeren møde med rehabiliteringsteamet i forbindelse med behandling af førtidspensionssager på det foreliggende grundlag

Der begynder at tegne sig et billede af, hvordan sagerne skal behandles og hvilke konsekvenser det har eller kan få, hvis reglerne ikke overholdes.

Jeg vil her koncentrere mig om den del af AFG.6-14 der drejer sig om brug af rehabiliteringsplanen, og om AFG.21-14, der drejer sig om rehabiliteringsplanens rolle i revalideringssager.

Lovgrundlag

Beskæftigelseslovens §§30 a og 31.

Det fremgår af §31, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om rehabiliteringsplanen i sager om vurdering af arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, i sager om retten til revalidering efter kap. 6 i Aktivloven og ved vurdering af arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Denne adgang er udnyttet i bek.1418 af 23.12.3013 om rehabiliteringsplanen og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob mv.

AFG.6.14

Generelt om anvendelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del

Det fremgår af afgørelsen, at kommunen har kun pligt til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, hvis sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog altid vælge at udarbejde rehabiliteringsplanen.

Det følger af reglerne, at den forberedende del af rehabiliteringsplanen skal udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam.

Ankestyrelsen bemærker princippet i RTL §10 om, at kommunen altid skal sørge for at oplyse sagen tilstrækkeligt, og at rehabiliteringsplanens forberedende del med fordel kan anvendes som et værktøj til at belyse og dokumentere borgerens forhold. Det er altså her tale om, at det står kommunen frit for at anvende rehabiliteringsplanen.

Det fremgår af afgørelsen, at det er Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen kun har pligt til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, hvis sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet (om revalideringssager se nedenfor). Kommunen kan dog altid vælge at anvende rehabiliteringsplanen.

AFG.21-14:

Generelt om anvendelsen af rehabiliteringsplanens forberedende deI i revalideringssager.

I denne afgørelse fastslår Ankestyrelsen, at en rehabiliteringsplans forberedende del skal udarbejdes eller opdateres i alle tilfælde, hvor der træffes en afgørelse, der vedrører ret til revalidering.

Det betyder, at kommunen skal anvende rehabiliteringsplanens forberedende del i forbindelse med en afgørelse om ret til revalidering, men også i forbindelse med en afgørelse om ændring, forlængelse eller ophør af en fastlagt jobplan.

Formålet med at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del er, at den skal danne grundlag for kommunens vurdering af, om personens arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende skal tilbydes revalidering. Den skal således danne grundlag for kommunens vurdering af, om der er ret til (yderligere/fortsat) revalidering.

Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation – herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.

Ugyldighed ved manglende anvendelse af rehabiliteringsplanen

Udarbejdelse og opdatering af rehabiliteringsplanen er en garantiforskrift.

Hvis kommunen ikke har udarbejdet eller opdateret rehabiliteringsplanen, vil det derfor som udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig.

Planens forberedende del er således afgørende for, om der er et tilstrækkeligt grundlag til at træffe afgørelse om retten til revalidering.

Om indhentelse af den praktiserende læges vurdering – LÆ 265:

Kommunen skal som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del indhente borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde.

Det fremgår af AFG.21-14, at en manglende indhentelse af LÆ265 som udgangspunkt vil føre til, at afgørelsen er ugyldig, da der er tale om en garantiforskrift. Det fremgår af Beskæftigelseslovens § 30a, stk.3, nr.3, at den praktiserende læge vurdering skal indhentes.

I alle sager, hvor kommunen skal anvende rehabiliteringsplanen, er der tale om en konkret vurdering, hvor de lægelige oplysninger skal indgå i helhedsvurderingen af, om den pågældende har ret til f.eks. revalidering. De lægelige oplysninger er således en vigtig del af selve oplysningsgrundlaget. Der er ikke hjemmel til at erstatte den praktiserende læges vurdering med en anden læges vurdering.

I AFG.21-14 havde kommunen ikke indhentet den praktiserende læges vurdering, og det kunne ikke anses for udelukket, at indhentelse af den praktiserende læges vurdering kunne have ført til en anden vurdering.

Afgørelsen var derfor ugyldig.

For god ordens skyld vil jeg lige slå fast, hvornår der IKKE er krav om indhentelse af egen læges vurdering, som det fremgår af Bek.1418:

• I sager hvor arbejdsevnen er nedsat i væsentligt omfang, jf. § 16, stk. 3, nr. 2, i lov om social pension, og det er helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kan forbedres, skal rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldes i relevant og muligt omfang, og den forberedende del skal være et tilstrækkeligt grundlag for behandling af sagen i rehabiliteringsteamet. Sagen kan behandles i rehabiliteringsteamet uden den praktiserende læges vurdering, jf. § 4, hvis kommunen vurderer, at der foreligger tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger i sagen. Denne regel fremgår af bekendtgørelsens §12.

• I sager, der behandles på det foreliggende grundlag jf. PL §17, stk.2. – bekendtgørelsens § 13, stk. 1.
  

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG. 20-14: Pligten til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny

Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling i en sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension, skal kommunen forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny. Kommunen kan først træffe afgørelse i sagen, når rehabiliteringsteamet har haft mulighed for at revurdere sagen.

Denne pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny er lovbestemt og etableret af hensyn til borgeren for at sikre, at der træffes en indholdsmæssig rigtig afgørelse. Borgeren har et retskrav på at få en ny dialog om og vurdering af sin sag.

Da der er tale om en garantiforskrift, vil kommunens afgørelse som udgangspunkt være ugyldig, hvis kommunen ikke har forelagt sagen for rehabiliteringsteamet på ny.

I den konkrete sag kunne Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ikke udelukke, at sagen ville være faldet anderledes ud, hvis den havde været forelagt for rehabiliteringsteamet på ny. Det kunne ikke udelukkes, at yderligere dialog om borgerens forhold kunne have ført til en anden vurdering af sagen. Afgørelsen var derfor ugyldig.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162450  

AFG. 21-14: Anvendelse af rehabiliteringsplanen ved afgørelser om revalidering

En rehabiliteringsplans forberedende del skal udarbejdes eller opdateres i alle tilfælde, hvor der træffes en afgørelse, der vedrører ret til revalidering.

Det betyder, at kommunen skal anvende rehabiliteringsplanens forberedende del i forbindelse med en afgørelse om ret til revalidering, men også i forbindelse med en afgørelse om ændring, forlængelse eller ophør af revalideringsplanen/jobplanen.

Reglerne om rehabiliteringsplaner bygger videre på det metodiske udgangspunkt, der blev etableret ved indførelsen af arbejdsevnemetoden. Beskrivelsen skal afdække alle relevante forhold i borgerens samlede situation – herunder beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer, netværk m.v.

Ugyldighed ved manglende anvendelse af rehabiliteringsplanen

Udarbejdelse og opdatering af rehabiliteringsplanen er en garantiforskrift.

Ugyldighed ved mangelfuld rehabiliteringsplan – manglende indhentelse af den praktiserende læges vurdering

Rehabiliteringsplanen skal indeholde en række forskellige oplysninger om borgerens forhold. Kommunen skal som en del af rehabiliteringsplanens forberedende del indhente borgerens praktiserende læges vurdering af borgerens helbred i forhold til at kunne arbejde.

Hvis kommunen ikke har indhentet den praktiserende læges vurdering, vil det som udgangspunkt føre til, at afgørelsen er ugyldig, da der er tale om en garantiforskrift.

Der er ikke hjemmel til at erstatte den praktiserende læges vurdering med en anden læges vurdering.

I den konkrete sag havde kommunen ikke indhentet den praktiserende læges vurdering, og det kunne ikke anses for udelukket, at indhentelse af den praktiserende læges vurdering kunne have ført til en anden vurdering.

Afgørelsen var derfor ugyldig.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162454  

AFG.22-14: Førtidspension på det foreliggende grundlag – borgerens møde i rehabiliteringsteamet er en garantiforskrift

Borgeren skal inviteres med til det møde, hvor rehabiliteringsteamet skal drøfte og give indstilling i borgerens sag. Det gælder uanset, om sagen handler om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. Det gælder også for sager, hvor borgeren har anmodet om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Kun i de tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, kan rehabiliteringsteamet behandle en sag, uden at borgeren deltager. I alle andre tilfælde skal borgeren indkaldes til mødet i rehabiliteringsteamet.

Har borgeren ikke været indkaldt til mødet i rehabiliteringsteamet, vil det som udgangspunkt betyde, at kommunens afgørelse er ugyldig.

Kun hvis det kan udelukkes, at den manglende borgerinddragelse har haft betydning for afgørelsens resultat, kan Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fastholde kommunens afgørelse.

I den konkrete sag havde borgeren søgt om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. De lægelige oplysninger var sparsomme, og borgerens arbejdsevne havde ikke været afprøvet på nogen måde. Borgeren havde før sin sygemelding været tilknyttet arbejdsmarkedet på normale vilkår.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede derfor, at det ikke havde haft betydning for afgørelsens resultat, hvis borgeren havde været med på mødet i rehabiliteringsteamet. Han var under alle omstændigheder ikke berettiget til førtidspension på det foreliggende grundlag. Kommunens afgørelse om afslag på førtidspension blev derfor opretholdt.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162456  

Andet

Bek. 394 af 24-4-2014 om det fælles datagrundlag og statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen

Læs hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0900.aspx?s19=394&s20=2014&s22=%7c10%7c&s113=0

Skrivelse 9200 AF 4. APRIL 2014 Orienteringsskrivelse om ressourceforløb

I forbindelse med opfølgningen på kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering konstateret, at kommunerne efterspørger yderligere vejledning i forhold til centrale elementer i reformen. Derfor udsendes nærværende orienteringsskrivelse om målgruppen for ressourceforløb. Orienteringsskrivelsen vil løbende blive opdateret.

Læs hele skrivelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162660

Uændret antal tilkendelser af førtidspension – kvartal statistik fra Ankestyrelsen

I første kvartal 2014 blev 1.083 personer tilkendt førtidspension. Tallet er på niveau med tallene for de forudgående kvartaler.

Kommunerne tilkendte 1.083 førtidspensioner i første kvartal af 2014. Det viderefører en uændret tendens, eftersom antallet er på niveau med tallene for de tre sidste kvartaler i 2013.

Færre får tilkendt førtidspension på baggrund af psykiske lidelser, siden de nye regler for førtidspension trådte i kraft i 2013. Før reformen var det således omkring 50 procent af førtidspensionerne, der blev tilkendt på grund af psykiske lidelser, mens det i første kvartal 2014 var 37 procent.

Læs hele undersøgelsen her: http://ast.dk/filer/tal-og-undersogelser/statistikfiler/fortidspension_1_-kvartal_2014.pdf

Flere nydanskere består afgangsprøver i dansk og matematik

Indvandrere og efterkommere klarer sig bedre i skolen end for få år siden. Det viser nye tal fra regeringens nationale integrationsbarometer.

Næsten 9 ud af 10 elever med ikke-vestlig baggrund fik karakteren 2 eller derover ved afgangsprøverne i 9. klasse i 2013. Helt præcis 87 procent af eleverne med ikke-vestlig baggrund fik 2 eller over. Det er en stigning på 10 procentpoint i forhold til resultaterne i 2011.

Tallene kan læses i regeringens nationale integrationsbarometer. Det er netop opdateret med tal for, hvordan det går med integrationen i forhold til uddannelse, arbejde, forsørgelse og kriminalitet.

Barometeret viser også, at flere nydanskere gennemfører en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det gælder begge køn.

Der er dog især sket en stigning blandt de unge mænd med ikke-vestlig baggrund, der gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2011 var det 42 procent, mens tallet i 2013 var steget til 47 procent.

Læs integrationsbarometeret her: http://integrationsbarometer.dk  

Virksomhedspraktik og ansættelse i løntilskud – kommunerne skal blive bedre til at udfylde blanketterne – NYT fra Ankestyrelsen 2.4.2014:

Ankestyrelsen har undersøgt 111 sager om virksomhedspraktik og løntilskud fra 12 kommuner. Undersøgelsen viser, at i hovedparten af sagerne har kommunerne truffet korrekte afgørelser. Men reglerne er ikke blevet fulgt i syv procent af sagerne, og i over en tredjedel af sagerne mangler oplysninger. Det gør, at Ankestyrelsen ikke kan vurdere, om reglerne er blevet fulgt.

Læs hele artiklen her: http://ast.dk/beskaeftigelse/tilbud-til-ledige/virksomhedspraktik-og-ansaettelse-i-lontilskud-2013-kommunerne-skal-blive-bedre-til-at-udfylde-blanketterne  

Danmark opfylder EU’s garanti om, at unge ledige under 25 år skal have et aktivt tilbud inden fire måneder. Det fremgår af den danske afrapportering til EU-Kommissionen.

Unge ledige har i Danmark ret og pligt til et aktivt tilbud som et led i beskæftigelsesindsatsen efter tre måneders ledighed. Dermed opfylder Danmark den ungegaranti, som de europæiske beskæftigelsesministre vedtog i februar 2013.

EU-ungegarantien skal sikre, at unge under 25 år modtager et tilbud af god kvalitet om beskæftigelse, fortsat uddannelse, en læreplads eller en praktikplads inden for fire måneder efter, at de er blevet ledige eller har forladt en formel uddannelse.

At Danmark opfylder ungegarantien fremgår af en afrapportering, der er udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet med bidrag fra Undervisningsministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Erhvervsstyrelsen.

Afrapporteringen indeholder fakta om ungdomsarbejdsløsheden i Danmark og beskriver både den beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsats for unge i Danmark.

Læs den danske afrapportering her: http://bm.dk/upload/BEM/Files/Dokumenter/Publikationer/2014/Afrapportering_Ungegarantien_230414.pdf

En aktiv beskæftigelsesindsats skal understøtte, at arbejdsløse kommer i varig beskæftigelse, og at virksomheder får den arbejdskraft, de har brug for, understreger Mette Frederiksen i sine beskæftigelses­politiske mål for 2015.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har meldt fire mål ud for beskæftigelsesindsatsen, som kommunerne skal prioritere næste år. Målene er en videreførelse af målene fra 2014.

De fire beskæftigelsespolitiske mål er:

• Flere unge skal have en uddannelse.
• Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Langtidsledigheden skal bekæmpes.
• En tættere kontant og styrket dialog med virksomhederne.

Større råderum til kommunerne


Målene sætter den overordnende ramme for og retning for de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. I begrundelserne for målene præciserer ministeren i forhold til 2014, at der i mål 2 ikke udelukkende skal være fokus på at forebygge førtidspension, men at jobcentrene generelt skal styrke indsatsen over for alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse styrkes, så flere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ministeren har samtidig besluttet at afbureaukratisere processen for de kommunale beskæftigelsesplaner, så kommunerne får større råderum til at tilrettelægge indsatsen med udgangspunkt i målene. Derfor vil der blandt andet ikke længere indgå kvantitative målsætninger i de regionale kontrakter.

Læs udmeldingen fra ministeren her: http://bm.dk/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Kort%20nyt/2014/ministerm%C3%A5l_2015%20pdf.ashx   

Nyt fra Folketinget

L 148 Forslag til lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder.

Lovforslaget etablerer en registreringsmodel for socialøkonomiske virksomheder frem for en selskabsform. Virksomheder gives eneret til betegnelsen »registreret socialøkonomisk virksomhed«, når de opfylder disse betingelser: 


• har et socialt formål, dvs. et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte,
• er erhvervsdrivende,
• er uafhængig af det offentlige,
• er inddragende og ansvarlig i sit virke og har en social håndtering af sit overskud.

Lovforslaget udmønter anbefalingen fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder om, at der oprettes en registreringsordning for socialøkonomiske virksomheder. Ministeren fastsætter tidspunkt for lovens ikrafttræden.

Læs om lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L148/index.htm

Folketinget har vedtaget præciseirnger til fleksjobregler

Folketinget har netop vedtaget et lovforslag, der præciserer og ændrer de nye regler for fleksjob, der udsprang af reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft 1. januar 2013.

Præciseringerne gælder følgende områder:

• Udbetaling af og fradrag i fleksløntilskud og ledighedsydelse
• Supplerende ledighedsydelse under ferie
• Fritagelse for at lægge cv på Jobnet
• Mulighed for at være tilmeldt fleksydelsesordningen efter ophør med tilskud til at videreføre selvstændig virksomhed.
• Tilmelding til fleksydelsesordningen under ressourceforløb

Loven træder I kraft d.30.4.2014

Læs om lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L140/som_vedtaget.htm#dok