April 2015

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSEN HOTLINE: Hvornår er en borger nedslidt og kan få førtidspension?

Begrebet ”nedslidt” i relation til seniorførtidspension henviser efter vores opfattelse til de almindelige betingelser for ret til førtidspension om, at arbejdsevnen skal være varigt og væsentligt nedsat. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at arbejdsevnen skal være varigt og væsentligt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.

Læs hele svaret her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/spoergsmal-og-svar/hvornar-er-en-borger-nedslidt  

Kan en borger i et almindeligt ansættelsesforhold få tilkendt førtidspension?

En borger kan tilkendes førtidspension i opsigelsesperioden fra sit almindelige arbejde, hvis han i øvrigt opfylder betingelserne for førtidspension.

Ankestyrelsen har modtaget nogle spørgsmål omkring dette tema. Ankestyrelsen har ikke klart taget stilling til problemstillingen i en principafgørelse og har derfor ikke offentliggjort praksis, der direkte besvarer spørgsmålet.

Styrelsen vælger I svaret at gennemgå nogle afgørelser, der kan have betydning for problemstillingen.

Læs hele svaret her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/spoergsmal-og-svar/kan-en-borger-i-et-almindeligt-ansaettelsesforhold-fa-tilkendt-fortidspension

Praksisundersøgelse om kommunernes visitation af unge under 30 år uden uddannelse – kontanthjælpsreformen

Unge under 30 uden uddannelse får ofte den rigtige hjælp af kommunen, når de søger om hjælp til forsørgelse. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes praksis om den nye måde at visitere ansøgerne på efter reformen af kontanthjælp.

Kommunerne har samlet set fint styr på reglerne, når unge under 30 uden uddannelse søger om hjælp til at betale for mad, husleje og regninger. Det viser Ankestyrelsens nye undersøgelse af kommunernes praksis om den nye visitationsordning i 102 udvalgte sager.

Kommunerne er generelt også gode til at indhente de rigtige oplysninger, når de skal vurdere, hvilken type uddannelse de unge kan tage. Kommunerne kigger samlet set på de unges motivation, faglighed, sociale forhold og helbred i vurderingen, som de nye regler lægger op til.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at kommunerne har udfordringer med at overholde reglerne for samtaler med de unge. Det gælder blandt andet antallet af samtaler og overholde fristerne for samtalerne. Det er også udfordringer med at give den unge første trin af uddannelsespålægget, at tilbyde den unge en koordinerende sagsbehandler.

Kommunerne har også udfordringer med at tjekke den unges oplysninger på Jobnet, og at få planlagt og gennemført læse-, skrive- og regnetest og undervisning.

Læse undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/praksisundersogelse-om-kommunernes-visitation-af-unge-under-30-ar-uden-uddannelse-kontanthjaelpsreformen

NYT FRA ANKESTYRELSEN 2/2015: Kommunen kan ikke udsætte udbetaling af sygedagpenge indtil modtagelse af lægeakter

Det er i hvert fald udgangspunktet, der dog, som Ankestyrelsens principafgørelse viser, kan fraviges. Spørgsmålet er, om kommunen kan afvente dokumentation for uarbejdsdygtighed, før den begynder udbetalingen af sygedagpenge. Og svaret er, at kommunen kun i særlige tilfælde har lov til at vente på lægelige akter, inden udbetalingen foretages.

Ankestyrelsen har i en principafgørelse behandlet to sager for at afklare, hvornår kommunen skal begynde udbetalingen, hvis en person har søgt om sygedagpenge. Principafgørelsen tager stilling til, om kommunen i visse tilfælde kan vente med udbetalingen af sygedagpenge, indtil der er modtaget dokumentation for uarbejdsdygtighed.

Kommunen begyndte ikke udbetalingen

I begge sager havde kommunen undladt at begynde udbetalingen af sygedagpenge, da man ventede på lægelige oplysninger om borgerens helbred. Da dokumentationen forelå, gav kommunen afslag på sygedagpenge med den begrundelse, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Konklusionen

Principafgørelsen konkluderer, at kommunen som udgangspunkt skal påbegynde udbetalingen, når kommunen har modtaget en ansøgning om sygedagpenge, og det er konstateret, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser for udbetaling af sygedagpenge – herunder beskæftigelseskravet.

Hvis udbetalingen er påbegyndt, og efterfølgende lægelige akter viser, at den sygemeldte ikke har været uarbejdsdygtig, skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre. Kommunen kan kræve de udbetalte sygedagpenge tilbagebetalt efter reglerne om tilbagebetaling, hvis betingelserne er opfyldt.

Kommunen kan dog udsætte sygedagpengeudbetalingen for at indhente lægelige akter, hvis der på grund af særlige årsager er væsentlig tvivl om, hvorvidt den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Konklusionen om udbetalingstidspunktet grunder i reglerne om dokumentation for uarbejdsdygtighed, som du kan læse mere om i slutningen af denne artikel.

Læs hele afgørelse AFG.83-14 her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166583

Læs hele artiklen her: http://ast.dk/beskaeftigelse/sygedagpenge/kommunen-kan-ikke-udsaette-udbetaling-af-sygedagpenge-indtil-modtagelse-af-laegeakter

NYT FRA ANKESTYRELSEN 2/2015: Bred vurdering af uarbejdsdygtighed er ens for selvstændige og lønmodtagere

Udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre måneder, alene med henvisning til, at den selvstændige kan varetage et andet arbejde. Det kan som udgangspunkt først ske efter tre måneder, som det også kan for lønmodtagere.

I en principafgørelse har Ankestyrelsen taget stilling til, om udbetalingen af en selvstændig frisørs dagpenge kunne stoppes på baggrund af en bred vurdering af hendes uarbejdsdygtighed. Konklusionen var, at kommunen kunne standse udbetalingen efter en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden efter tre måneders sygemelding, og at selvstændige og lønmodtagere er sidestillede på dette punkt.

Vi vurderer således, at der ikke er særlige hensyn at tage i forhold til, at der er tale om en selvstændig virksomhed, der eventuelt ikke vil kunne drives videre, hvis den selvstændige skal varetage et andet arbejde.

Bred vurdering

På tidspunktet for sygemeldingen foretages vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed i forhold til det arbejde, den sygemeldte varetog umiddelbart forud for sygemeldingen. Der er altså tale om en smal vurdering i den første periode af sygemeldingen. Efter en periode skal der dog ske en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden.

En bred vurdering af uarbejdsdygtighed vil sige, at vurderingen sker på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde. Det vil sige i forhold til de arbejdsområder, som pågældende på baggrund af sin uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage, eventuelt efter en kortere oplæring.

Uarbejdsdygtigheden skal som hovedregel vurderes bredt efter tre måneders sygemelding.  Tidspunktet for den brede vurdering kan fraviges, hvis særlige grunde taler for det.

Principafgørelsen

Ankestyrelsen konkluderer i principafgørelsen, at vurderingen af, om en selvstændig er uarbejdsdygtig efter en bred vurdering, skal foretages ud fra samme vilkår som for en lønmodtager.  Man kan ikke udsætte tidspunktet for den brede vurdering alene af hensyn til, at der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende. 

Udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre måneder, alene med henvisning til, at den selvstændige kan varetage et andet arbejde. Det vil for selvstændige i lighed med lønmodtagere kun i særlige tilfælde være muligt at fravige udgangspunktet om, at den brede vurdering skal foretages efter tre måneder.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168068

Læs hele artiklen her: http://ast.dk/beskaeftigelse/sygedagpenge/bred-vurdering-af-uarbejdsdygtighed-er-ens-for-selvstaendige-og-lonmodtagere

NYT FRA ANKESTYRELSEN NR.2/2015: Kommunerne skal være opmærksomme på reglerne for, hvornår en borger kan fratages hjælp

Hvis en kommune vælger at give en borger fradrag i uddannelseshjælpen, fordi borgeren er udeblevet fra et tilbud, kræver det, at tilbuddet er afgivet i uddannelsespålægget. Kommunerne skal også være opmærksomme på reglerne om aktivitetsparate ydelsesmodtageres rimelige grunde til at udeblive fra tilbud. Her er det blandt andet et krav, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med ydelsesmodtageren, inden den fratager hjælpen.

Ankestyrelsen har i december 2014 offentliggjort nye principafgørelser om sanktion efter aktivloven. Sanktion handler om, hvornår en kommune har ret til at fratage en borger hjælp helt eller delvist. De to principafgørelser, vi behandler i denne artikel, vedrører nye regler, som er indført med kontanthjælpsreformen af 1. januar 2014.

Kontanthjælpsreformen medførte nye regler i aktivloven om sanktion, når borgeren ikke overholder rådighedspligten. Der er også ændringer i reglerne i beskæftigelsesindsatsloven om jobplan og uddannelsespålæg.

Uddannelsespålæg eller jobplan

Indtil 1. januar 2014 var hovedreglen, at tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven skulle gives i en jobplan.

Fra 1. januar 2014 er jobplanen afskaffet for de unge, som fra denne dato skal have uddannelseshjælp efter aktivloven. Reglerne om jobplan gælder dog stadig for kontanthjælpsmodtagere.

I stedet for en jobplan skal unge under 30 år, der modtager uddannelseshjælp, have et uddannelsespålæg.

Når kommunen giver et tilbud til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, skal tilbuddet fremgå af uddannelsespålægget. Det fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 21b.

Uddannelsespålæggets tre trin

Baggrunden for, at tilbuddet skal fremgå af uddannelsespålægget er, at dets tre trin danner rammen om kommunens indsats for at bringe den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager i ordinær uddannelse.

Uddannelsespålæggets tre trin er:

• forslag til kompetencegivende uddannelse
• ansøgning om optagelse på uddannelse og
• påbegyndelse af uddannelse

Uddannelsespålægget skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende grundlag. Det gælder for kommunens afgørelse om at give borgeren et bestemt tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Det gælder også for kommunens efterfølgende afgørelse om at sanktionere borgeren efter aktivloven for udeblivelse fra eller afvisning af tilbuddet.

Tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke gives i et uddannelsespålæg, er som udgangspunkt ugyldige

Kommunen kan ikke sanktionere, hvis afgivelsen af tilbuddet er ugyldigt.

Læs hele AFG.87-14 her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167294

Læs hele artiklen her: http://ast.dk/beskaeftigelse/tilbud-til-ledige/kommunerne-skal-vaere-opmaerksomme-pa-reglerne-for-hvornar-en-borger-kan-fratages-hjaelp  

Andet

NY – Bek. 263 af 20-03-2015 om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

Læs hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=169031

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

ANKESTYRELSEN HOTLINE: Hvornår er en borger nedslidt og kan få førtidspension?

Begrebet ”nedslidt” i relation til seniorførtidspension henviser efter vores opfattelse til de almindelige betingelser for ret til førtidspension om, at arbejdsevnen skal være varigt og væsentligt nedsat. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at arbejdsevnen skal være varigt og væsentligt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen.

Læs hele svaret her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/spoergsmal-og-svar/hvornar-er-en-borger-nedslidt

Kan en borger i et almindeligt ansættelsesforhold få tilkendt førtidspension?

En borger kan tilkendes førtidspension i opsigelsesperioden fra sit almindelige arbejde, hvis han i øvrigt opfylder betingelserne for førtidspension.

Ankestyrelsen har modtaget nogle spørgsmål omkring dette tema. Ankestyrelsen har ikke klart taget stilling til problemstillingen i en principafgørelse og har derfor ikke offentliggjort praksis, der direkte besvarer spørgsmålet.

Styrelsen vælger I svaret at gennemgå nogle afgørelser, der kan have betydning for problemstillingen.

Læs hele svaret her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/spoergsmal-og-svar/kan-en-borger-i-et-almindeligt-ansaettelsesforhold-fa-tilkendt-fortidspension

Praksisundersøgelse om kommunernes visitation af unge under 30 år uden uddannelse – kontanthjælpsreformen

Unge under 30 uden uddannelse får ofte den rigtige hjælp af kommunen, når de søger om hjælp til forsørgelse. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes praksis om den nye måde at visitere ansøgerne på efter reformen af kontanthjælp.

Kommunerne har samlet set fint styr på reglerne, når unge under 30 uden uddannelse søger om hjælp til at betale for mad, husleje og regninger. Det viser Ankestyrelsens nye undersøgelse af kommunernes praksis om den nye visitationsordning i 102 udvalgte sager.

Kommunerne er generelt også gode til at indhente de rigtige oplysninger, når de skal vurdere, hvilken type uddannelse de unge kan tage. Kommunerne kigger samlet set på de unges motivation, faglighed, sociale forhold og helbred i vurderingen, som de nye regler lægger op til.

Undersøgelsen viser imidlertid også, at kommunerne har udfordringer med at overholde reglerne for samtaler med de unge. Det gælder blandt andet antallet af samtaler og overholde fristerne for samtalerne. Det er også udfordringer med at give den unge første trin af uddannelsespålægget, at tilbyde den unge en koordinerende sagsbehandler.

Kommunerne har også udfordringer med at tjekke den unges oplysninger på Jobnet, og at få planlagt og gennemført læse-, skrive- og regnetest og undervisning.

Læse undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/praksisundersogelse-om-kommunernes-visitation-af-unge-under-30-ar-uden-uddannelse-kontanthjaelpsreformen

NYT FRA ANKESTYRELSEN 2/2015: Kommunen kan ikke udsætte udbetaling af sygedagpenge indtil modtagelse af lægeakter

Det er i hvert fald udgangspunktet, der dog, som Ankestyrelsens principafgørelse viser, kan fraviges. Spørgsmålet er, om kommunen kan afvente dokumentation for uarbejdsdygtighed, før den begynder udbetalingen af sygedagpenge. Og svaret er, at kommunen kun i særlige tilfælde har lov til at vente på lægelige akter, inden udbetalingen foretages.

Ankestyrelsen har i en principafgørelse behandlet to sager for at afklare, hvornår kommunen skal begynde udbetalingen, hvis en person har søgt om sygedagpenge. Principafgørelsen tager stilling til, om kommunen i visse tilfælde kan vente med udbetalingen af sygedagpenge, indtil der er modtaget dokumentation for uarbejdsdygtighed.

Kommunen begyndte ikke udbetalingen

I begge sager havde kommunen undladt at begynde udbetalingen af sygedagpenge, da man ventede på lægelige oplysninger om borgerens helbred. Da dokumentationen forelå, gav kommunen afslag på sygedagpenge med den begrundelse, at borgeren ikke var uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Konklusionen

Principafgørelsen konkluderer, at kommunen som udgangspunkt skal påbegynde udbetalingen, når kommunen har modtaget en ansøgning om sygedagpenge, og det er konstateret, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser for udbetaling af sygedagpenge – herunder beskæftigelseskravet.

Hvis udbetalingen er påbegyndt, og efterfølgende lægelige akter viser, at den sygemeldte ikke har været uarbejdsdygtig, skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre. Kommunen kan kræve de udbetalte sygedagpenge tilbagebetalt efter reglerne om tilbagebetaling, hvis betingelserne er opfyldt.

Kommunen kan dog udsætte sygedagpengeudbetalingen for at indhente lægelige akter, hvis der på grund af særlige årsager er væsentlig tvivl om, hvorvidt den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Konklusionen om udbetalingstidspunktet grunder i reglerne om dokumentation for uarbejdsdygtighed, som du kan læse mere om i slutningen af denne artikel.

Læs hele afgørelse AFG.83-14 her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166583

Læs hele artiklen her: http://ast.dk/beskaeftigelse/sygedagpenge/kommunen-kan-ikke-udsaette-udbetaling-af-sygedagpenge-indtil-modtagelse-af-laegeakter

NYT FRA ANKESTYRELSEN 2/2015: Bred vurdering af uarbejdsdygtighed er ens for selvstændige og lønmodtagere

Udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre måneder, alene med henvisning til, at den selvstændige kan varetage et andet arbejde. Det kan som udgangspunkt først ske efter tre måneder, som det også kan for lønmodtagere.

I en principafgørelse har Ankestyrelsen taget stilling til, om udbetalingen af en selvstændig frisørs dagpenge kunne stoppes på baggrund af en bred vurdering af hendes uarbejdsdygtighed. Konklusionen var, at kommunen kunne standse udbetalingen efter en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden efter tre måneders sygemelding, og at selvstændige og lønmodtagere er sidestillede på dette punkt.

Vi vurderer således, at der ikke er særlige hensyn at tage i forhold til, at der er tale om en selvstændig virksomhed, der eventuelt ikke vil kunne drives videre, hvis den selvstændige skal varetage et andet arbejde.

Bred vurdering

På tidspunktet for sygemeldingen foretages vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed i forhold til det arbejde, den sygemeldte varetog umiddelbart forud for sygemeldingen. Der er altså tale om en smal vurdering i den første periode af sygemeldingen. Efter en periode skal der dog ske en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden.

En bred vurdering af uarbejdsdygtighed vil sige, at vurderingen sker på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde. Det vil sige i forhold til de arbejdsområder, som pågældende på baggrund af sin uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage, eventuelt efter en kortere oplæring.

Uarbejdsdygtigheden skal som hovedregel vurderes bredt efter tre måneders sygemelding.  Tidspunktet for den brede vurdering kan fraviges, hvis særlige grunde taler for det.

Principafgørelsen

Ankestyrelsen konkluderer i principafgørelsen, at vurderingen af, om en selvstændig er uarbejdsdygtig efter en bred vurdering, skal foretages ud fra samme vilkår som for en lønmodtager.  Man kan ikke udsætte tidspunktet for den brede vurdering alene af hensyn til, at der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende. 

Udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre måneder, alene med henvisning til, at den selvstændige kan varetage et andet arbejde. Det vil for selvstændige i lighed med lønmodtagere kun i særlige tilfælde være muligt at fravige udgangspunktet om, at den brede vurdering skal foretages efter tre måneder.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168068

Læs hele artiklen her: http://ast.dk/beskaeftigelse/sygedagpenge/bred-vurdering-af-uarbejdsdygtighed-er-ens-for-selvstaendige-og-lonmodtagere

NYT FRA ANKESTYRELSEN NR.2/2015: Kommunerne skal være opmærksomme på reglerne for, hvornår en borger kan fratages hjælp

Hvis en kommune vælger at give en borger fradrag i uddannelseshjælpen, fordi borgeren er udeblevet fra et tilbud, kræver det, at tilbuddet er afgivet i uddannelsespålægget. Kommunerne skal også være opmærksomme på reglerne om aktivitetsparate ydelsesmodtageres rimelige grunde til at udeblive fra tilbud. Her er det blandt andet et krav, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med ydelsesmodtageren, inden den fratager hjælpen.

Ankestyrelsen har i december 2014 offentliggjort nye principafgørelser om sanktion efter aktivloven. Sanktion handler om, hvornår en kommune har ret til at fratage en borger hjælp helt eller delvist. De to principafgørelser, vi behandler i denne artikel, vedrører nye regler, som er indført med kontanthjælpsreformen af 1. januar 2014.

Kontanthjælpsreformen medførte nye regler i aktivloven om sanktion, når borgeren ikke overholder rådighedspligten. Der er også ændringer i reglerne i beskæftigelsesindsatsloven om jobplan og uddannelsespålæg.

Uddannelsespålæg eller jobplan

Indtil 1. januar 2014 var hovedreglen, at tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven skulle gives i en jobplan.

Fra 1. januar 2014 er jobplanen afskaffet for de unge, som fra denne dato skal have uddannelseshjælp efter aktivloven. Reglerne om jobplan gælder dog stadig for kontanthjælpsmodtagere.

I stedet for en jobplan skal unge under 30 år, der modtager uddannelseshjælp, have et uddannelsespålæg.

Når kommunen giver et tilbud til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, skal tilbuddet fremgå af uddannelsespålægget. Det fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 21b.

Uddannelsespålæggets tre trin

Baggrunden for, at tilbuddet skal fremgå af uddannelsespålægget er, at dets tre trin danner rammen om kommunens indsats for at bringe den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager i ordinær uddannelse.

Uddannelsespålæggets tre trin er:

• forslag til kompetencegivende uddannelse
• ansøgning om optagelse på uddannelse og
• påbegyndelse af uddannelse

Uddannelsespålægget skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende grundlag. Det gælder for kommunens afgørelse om at give borgeren et bestemt tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Det gælder også for kommunens efterfølgende afgørelse om at sanktionere borgeren efter aktivloven for udeblivelse fra eller afvisning af tilbuddet.

Tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke gives i et uddannelsespålæg, er som udgangspunkt ugyldige

Kommunen kan ikke sanktionere, hvis afgivelsen af tilbuddet er ugyldigt.

Læs hele AFG.87-14 her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167294

Læs hele artiklen her: http://ast.dk/beskaeftigelse/tilbud-til-ledige/kommunerne-skal-vaere-opmaerksomme-pa-reglerne-for-hvornar-en-borger-kan-fratages-hjaelp

Andet

Alle skal bidrage: Flygtninge og indvandrere skal ud på danske arbejdspladser

Flygtninge og indvandrere skal hurtigst muligt i arbejde. De skal ud på en arbejdsplads – blandt danske kolleger – hvor de samtidig kan lære dansk. Det er hovedpointen i det integrationsudspil, som regeringen præsenterer i dag.

Et jobrettet integrationsprogram skal erstatte det nuværende integrationsprogram, hvor effekterne ikke har været gode nok. Fremover skal der som et led i programmet stilles klare krav om, at nytilkomne flygtninge og familiesammenførte skal tage et arbejde, hvis det er muligt, og at de ellers skal yde mere for den ydelse, de modtager fx gennem et løntilskudsjob. Samtidig skal de løbende deltage i en jobrettet indsats – på en arbejdsplads.

Indsatsen skal altid kombineres med danskundervisning, og den skal så vidt muligt tilrettelægges med udgangspunkt i den enkeltes uddannelse og erfaringer fra hjemlandet. Alle skal yde det, de kan. Det betyder, at flygtninge og familiesammenførte, som er lidt længere fra arbejdsmarkedet, fx fordi de kommer hertil med barske oplevelser fra hjemlandet, skal mødes med en langt bedre tværfaglig indsats og særlig støtte, for at de kan komme i gang på arbejdsmarkedet.

Regeringen vil desuden gøre noget ekstra for de flygtninge og indvandrere, der har været i landet gennem flere år, men som stadig er på kontanthjælp og ikke forsørger sig selv. I dag får indvandrere færre tilbud om virksomhedsrettede indsatser end andre på kontanthjælp – selv om erfaringerne viser, at det er en effektiv vej til et job.

Derfor foreslår regeringen, at alle tredjelandsstatsborgere, som har modtaget kontanthjælp i mindst seks måneder, skal i gang med at arbejde. Det kan være i, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller nyttejob. Målet er at få et rigtigt job.

Samtidig skal de mange gode kræfter i lokalsamfundene og foreningslivet inddrages i opgaven med at få den enkelte flygtning til at falde godt til og blive en aktiv del af det danske samfund.

Læs hele udspillet her: http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2015/03/Alle%20skal%20bidrage%20Flygtninge%20og%20indvandrere%20skal%20ud%20paa%20danske%20arbejdspladser.aspx

NY – Bek. 263 af 20-03-2015 om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

Læs hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=169031

Nyt fra Folketinget

Lovforslag i høring om sygedagpenge til alvorligt syge

En ny midlertidig ordning sikrer sygedagpenge til personer, som allerede har været sygemeldt og modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder, hvis de ved den nye sygemelding har en livstruende, alvorlig sygdom.

Forligspartierne bag sygedagpengereformen er blevet enige om at indføre en midlertidig ordning for sygedagpenge til personer med en livstruende, alvorlig sygdom. Ordningen udmøntes ved et lovforslag, der netop er sendt i høring.

Med lovforslaget ændres sygedagpengereglerne for sygemeldte med en livstruende, alvorlig sygdom gennem en ny midlertidig ordning, som løber fra 1. juli 2015 til 31. december 2016. Det giver mulighed for at evaluere ordningen i løbet af sommeren 2016 og på den baggrund tage stilling til, om reglerne skal ændres permanent, og hvordan en permanent ændring i givet fald skal finansieres.

Med den midlertidige ordning vil en person, som på tidspunktet for ny sygemelding har en livstruende, alvorlig sygdom, få ret til sygedagpenge, uanset at personen allerede har modtaget sygedagpenge i 22 uger inden for ni kalendermåneder.

Også personer, der er startet i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som efterfølgende bliver livstruende, alvorligt syge, kan igen få ret til sygedagpenge, hvis de opfylder beskæftigelseskravet.

Høringsfristen er den 13. april 2015.
Læs hele lovforslaget her: http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2015/03/Lovforslag%20i%20horing%20om%20sygedagpenge%20til%20alvorligt%20syge.aspx