April 2020
Ydelseskontor
Nyt fra Folketinget
L 169 Suspension af 225 timers reglen – timekrav på pause frem til juli
Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at suspendere 225-timers reglen for kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere samt modtagere af hjemsendelses- og overgangsydelse helt frem til 8. juli som følge af corona-krisen, således at kontanthjælpsmodtagere m.v. ikke får nedsat deres ydelse på grund af manglende beskæftigelse efter den 9. marts. Hermed er manglende optjening af timer at anse som en forlængelsesgrund på linje med øvrige grunde, der kan forlænge perioden til optjening af 225 timers arbejde.
Hvis kommunen forud for lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse om, at hjælpen nedsættes eller bortfalder, fordi timekravet ikke er opfyldt, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen, hvis denne endnu ikke er effektueret.
Personer, der allerede har fået nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen før 9. marts 2020, er ikke omfattet af lovforslaget. Det betyder, at ydelsen ikke vil ikke vil blive sat op til hidtidigt niveau med mindre timekravet opfyldes.
Lovforslaget er trådt i kraft den 22. april 2020 ved bekendtgørelse nr. 473 i Lovtidende
SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l169/index.htm
Andet
I projekt ”Sammen om fastholdelse” holdes den første opfølgningssamtale på den sygemeldtes arbejdsplads
Slutevalueringen viser blandt andet at:
- Kommunerne oplever, at projektets indsatsmodel er med til at kvalificere fastholdelsesindsatsen, og at indsatsmodellen har været med til at øge kommunens medarbejderes tro på, at den sygemeldte kan fastholdes i job.
- Samlet set vender sygemeldte dog ikke hurtigere tilbage til deres job blandt de kommuner, der har deltaget i projektet.
- Men jobcentre, som inden den ottende uge holder en stor andel af opfølgningssamtalerne på virksomheden, har signifikant større succes med at få borgerne tilbage til beskæftigelse.
Det er med til at kvalificere kommunernes indsats for at fastholde sygemeldte i job, når det første opfølgningsmøde med den sygemeldte bliver holdt på den sygemeldtes arbejdsplads. Det er oplevelsen blandt de deltagende kommuner i projekt ”Sammen om fastholdelse”, konkluderer en evaluering af projektet.
Med projektet er der afprøvet en indsatsmodel, hvor:
- første samtale sker på den sygemeldtes arbejdsplads, og samtalen holdes mellem den sygemeldte, kommunen og arbejdsgiveren.
- en fastholdelseskonsulent fungerer som bindeled mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren. Fastholdelseskonsulenten er både myndighedssagsbehandler og virksomhedskonsulent.
Følg med i Beskæftigelsesministeriets nyheder i forbindelse med covid-19 på deres temaside her: https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/covid-19/
Jobcenter
Nyt fra Folketinget
L 161 om udskydelse af ferie i forbindelse med covid-19
De hidtil gældende regler giver ikke mulighed for, at arbejdsgiveren kan udskyde ferie, hvis ferien ikke kan placeres inden ferieårets udløb i år d. 30. april. Reglerne giver heller ikke mulighed for, at der kan overføres ferie ud over optjent ferie ud over 20 dage til en efterfølgende afholdelsesperiode.
For i større omfang at sikre den nødvendige arbejdskraft til udførelse af vigtige samfundsopgaver i den aktuelle situation, foreslås det, at hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt i forbindelse med covid-19, kan ferie, som ikke kan holdes i ferieåret, udskydes til den efterfølgende afholdelsesperiode. Bestemmelsen vil skulle forstås i sammenhæng med reglen i ferieloven, hvorefter arbejdsgiveren under samme betingelser kan ændre tidligere fastsat ferie. Det foreslås, at udskydelsen såvel gælder fastsat ferie som ferie, der ikke er fastsat.
Udskydelse af ferie kan enten ske efter aftale med lønmodtageren eller efter arbejdsgiverens pålæg. På den måde imødekommes et behov for, at berørte lønmodtagere uden tab af ferie vil kunne arbejde i den forestående periode, hvor behovet for særlig arbejdskraft vil kunne være påtrængende.
Lovforslaget er trådt i kraft d.2. april 2020
SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L161/som_fremsat.htm
L 169 Suspension af 225 timers reglen – timekrav på pause frem til juli
Et bredt flertal i Folketinget har besluttet at suspendere 225-timers reglen for kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere samt modtagere af hjemsendelses- og overgangsydelse helt frem til 8. juli som følge af corona-krisen, således at kontanthjælpsmodtagere m.v. ikke får nedsat deres ydelse på grund af manglende beskæftigelse efter den 9. marts. Hermed er manglende optjening af timer at anse som en forlængelsesgrund på linje med øvrige grunde, der kan forlænge perioden til optjening af 225 timers arbejde.
Hvis kommunen forud for lovens ikrafttræden har truffet en afgørelse om, at hjælpen nedsættes eller bortfalder, fordi timekravet ikke er opfyldt, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen, hvis denne endnu ikke er effektueret.
Personer, der allerede har fået nedsat hjælpen som følge af 225-timersreglen før 9. marts 2020, er ikke omfattet af lovforslaget. Det betyder, at ydelsen ikke vil ikke vil blive sat op til hidtidigt niveau med mindre timekravet opfyldes.
Lovforslaget er trådt i kraft den 22. april 2020 ved bekendtgørelse nr. 473 i Lovtidende
SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l169/index.htm
Andet
I projekt ”Sammen om fastholdelse” holdes den første opfølgningssamtale på den sygemeldtes arbejdsplads
Slutevalueringen viser blandt andet at:
- Kommunerne oplever, at projektets indsatsmodel er med til at kvalificere fastholdelsesindsatsen, og at indsatsmodellen har været med til at øge kommunens medarbejderes tro på, at den sygemeldte kan fastholdes i job.
- Samlet set vender sygemeldte dog ikke hurtigere tilbage til deres job blandt de kommuner, der har deltaget i projektet.
- Men jobcentre, som inden den ottende uge holder en stor andel af opfølgningssamtalerne på virksomheden, har signifikant større succes med at få borgerne tilbage til beskæftigelse.
Det er med til at kvalificere kommunernes indsats for at fastholde sygemeldte i job, når det første opfølgningsmøde med den sygemeldte bliver holdt på den sygemeldtes arbejdsplads. Det er oplevelsen blandt de deltagende kommuner i projekt ”Sammen om fastholdelse”, konkluderer en evaluering af projektet.
Med projektet er der afprøvet en indsatsmodel, hvor:
- første samtale sker på den sygemeldtes arbejdsplads, og samtalen holdes mellem den sygemeldte, kommunen og arbejdsgiveren.
- en fastholdelseskonsulent fungerer som bindeled mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren. Fastholdelseskonsulenten er både myndighedssagsbehandler og virksomhedskonsulent.
Ændring i bekendtgørelse nr. 245/2020 ved bekendtgørelse nr. 309/2020 om suspension af beskæftigelsesindsatsen
Ændringsbekendtgørelse justerer rammerne for den midlertidige suspension af beskæftigelsesindsatsen.
Der er blandt andet gennemført følgende ændringer:
- Visitationssamtaler skal afholdes digitalt, skriftligt eller telefonisk når disse er nødvendige.
- Rehabiliteringsplanens forberedende del kan udarbejdes i det omfang det kan lade sig gøre uden fysisk møde med borgeren.
- Jobrettet uddannelse der allerede er sat i gang hvis borgeren ønsker det og uddannelsen kan gennemføres digitalt.
- Ændringsbekendtgørelsen muliggør gennemførelse af tilbud efter kapitel 10-14 i beskæftigelsesloven med borgerens samtykke hvis dette kan afholdes digitalt.
- Desuden bliver det muligt at afholde møder i rehabiliteringsteamet uden borgeren hvis denne samtykker.
- Kommunen kan træffe afgørelse efter indstilling selvom borgeren ikke har givet møde hvis denne samtykker.
LÆS MERE HER:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=213731
Model med opkvalificering frem for afskedigelse udvides til flere brancher
Modellen går ud på, at arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i fællesskab sammensætter et opkvalificeringsforløb, der er målrettet specifikke brancher. Det kan fx være kompetencer målrettet salg og service inden for restaurationsbranchen.
Virksomhederne får dækket op til 100 procent af lønudgifterne, mens medarbejderne deltager i fjernundervisningen. Lønnen bliver dækket gennem VEU-godtgørelse og suppleres eventuelt af midler fra overenskomstens kompetencefond.
Modellen blev først taget i brug i service-, turisme-, hotel- og restaurationsbranchen, og siden er blandt andet byggeriet og offshore-branchen kommet til. Samtidig er flere andre brancher på vej med aftaler, som sikrer, at medarbejderne kan blive opkvalificeret og fastholdt, mens virksomhederne får dækket lønudgifterne i uddannelsesperioden.
Trepartsaftale om midlertidig lønkompensation forlænget med en måned
Trepartsaftalen om midlertidig lønkompensation er med til at holde hånden under en lang række danske lønmodtagere og virksomheder, da den giver mulighed for, at virksomheder, der er økonomisk presset af COVID-19-krisen, kan få dækket en del af lønnen.
Nu er regeringen og arbejdsmarkedets parter, FH og DA, blevet enige om at forlænge ordningen frem til og med den 8. juli.
Lønkompensationsordningen bliver dertil justeret, så muligheden får at få lønkompensation til medarbejdere i fleksjob bliver ens, uanset om medarbejderen er på den gamle eller den nye fleksjobordning.
LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/04/trepartsaftale-om-midlertidig-loenkompensation-forlaenget-med-en-maaned/
Ny aftale skal hjælpe flere ledige, lønmodtagere og sårbare grupper på arbejdsmarkedet
Folketinget har indgået en aftale der indeholder en række nye tiltag herunder en indsats der skal hjælpe ledige, sårbare grupper og seniorer.
- Den periode, hvor de ledige ikke skal bruge af den optjente tid i dagpengesystemet forlænges til og med den 30. juni. Det vil sige, at færre vil miste dagpengeretten nu, hvor det er svært at finde arbejde.
- Retten til forlængelse af sygedagpenge og suspenderingen af de såkaldte G-dage i forbindelse med hjemsendelse eller arbejdsfordeling, gælder ligeledes frem til den 30. juni.
- I forbindelse med genåbningen af Danmark vil der være medarbejdere, der har vanskeligt ved at møde fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe for smitte med COVID-19. Det kan være medarbejdere, der er i livsfare eller risikerer et svært tab af funktionsevne, hvis de bliver smittet. Der er i aftalen afsat 200 millioner kroner, som kan bruges på at finde løsninger for denne gruppe.
- Timekravet for at optjene seniorpræmie bliver sat ned med en tredjedel. På den måde bliver det nemmere for seniorer i en tid med pressede virksomheder at leve op til kravet og få seniorpræmie. Sænkelsen af timekravet svarer til det normale krav i fire måneder.
Aftalen indeholder også kompensationsordninger for virksomheder, selvstændige og freelancere.
Følg med i Beskæftigelsesministeriets nyheder i forbindelse med covid-19 på deres temaside her: https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/covid-19/
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet her.Nyhedsbrev Arkiv
Se alle tidligere nyhedsbreve.Forrige:
Marts 2020Næste:
Maj 2020