April

Ydelseskontor

Artikler

Resultatplan for Ankestyrelsen for 2021

Resultatplanen indgås mellem Social- og Indenrigsministeriet og Ankestyrelsen. Resultatplanen er gældende fra januar 2021 og resten af året. Nogle af planens mål har et flerårigt sigte og angiver retningen for fortsat forbedring af opfyldelsen af målene.

Her fokuseres på disse områder:

Overholdelse af fristerne for sagsbehandlingen og afvikling af sagspukler
Borgerinddragelse
Helhedsorienteret sagsbehandling

Overholdelse af fristerne for sagsbehandlingen og afvikling af sagspukler

Sagsbehandlingstiden bør i kommunale social- og beskæftigelsessager ikke overstige 13 uger. Dog er nogle typer af sager undtaget. For sygedagpengesager er den tilsigtede frist 10 uger.

Over de kommende år vil sagsbehandlingstiderne nærme sig de aftalte frister og mål for de enkelte sagsområder. I 2021 vil Ankestyrelsen afvikles sagspukler, hvilket indebærer, at alle ældre sager som udgangspunkt skal afsluttes.

Borgerinddragelse

Ankestyrelsen undersøger i 2021 muligheder for systematisk inddragelse af borgerne og dialog på blandt andet det sociale område. Ankestyrelsen indhenter i den forbindelse erfaringer fra samarbejdsparter og interessenter, som arbejder med borgerinddragelse på de pågældende områder. På baggrund af en undersøgelse af mulighederne beslutter Ankestyrelsen, hvordan der skal arbejdes videre med borgerinddragelse i et katalog, som skal danne udgangspunkt for et mål i resultatplanen for 2022.

Helhedsorienteret sagsbehandling

Ankestyrelsen ønsker at arbejde med en helhedsorienteret tilgang til sagsbehandlingen

til gavn for borgerne. Det er ønsket at sikre, at man i sagsbehandling, dialog og kommunikation med borgere arbejder og koordinerer på tværs af kontorer og fagområder. Målet er blandt andet at give borgerne en oplevelse af, at sagsbehandlingen udgør et koordineret forløb. Der skal endvidere arbejdes med mulighederne for at dele sagsmaterialet med borgerne ved brug af digitale løsninger.

Læs hele planen her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-resultatplan-2021-1

Den med Paragrafferne

I de mørke vintermåneder lavede vi denne håndbog til Dansk Flygtningehjælp: paragrafferne-2021.pdf (drc.ngo)

Har du eller din organisation brug for lignende opslagsværk på andre områder – så kontakt os gerne for et uforpligtende møde, og lad os se hvad vi kan finde ud af.

Susanne@wiederquist.dk
Ea@lundsteen.biz

Overtagelse af integrationsansvar ved flytning og mulige konsekvenser for ydelsen

Ankestyrelsen behandler i et praksisnotat fra oktober 2020 reglerne om overtagelse af integrationsansvar ved flytning og eventuelle konsekvenser for retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse.

Det 23 sider lange notat behandler det samlede lovgrundlag, herunder bemærkninger til lovforslag, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN´s konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Her følger et kort sammendrag af de vigtigste pointer i forhold til overtagelse af integrationsansvar og eventuelle konsekvenser for flygtningens ydelse, hvis der sker flytning uden tilsagn fra tilflytningskommunen.

Overtagelse af integrationsansvaret (integrationsloven §18)

Den kommune flygtningen ønsker at flytte til, skal som udgangspunktovertage integrationsansvaret når

Udlændingen eller dennes ægtefælle har fået ordinær beskæftigelse i tilflytningskommunen, og der er urimelig lang offentlig transport fra nuværende bopæl (fraflytningskommune) til arbejdspladsen (tilflytningskommune)
Udlændingen eller dennes ægtefælle er optaget på uddannelsesinstitution i tilflytningskommunen, og der er urimelig lang transport fra nuværende bopæl (fraflytningskommune) til uddannelsesinstitutionen (tilflytningskommune)
Det er en betingelse at samme uddannelse ikke kan tages bopælskommunen eller et sted, hvortil der er rimelige transportmuligheder
Udlændingens ægtefælle – der ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram – flytter til eller bor i tilflytningskommunen
Sygdom hos udlændingen eller nære pårørende, skal behandles i tilflytningskommunen, hvis der er urimelig lang transport fra nuværende bopæl (fraflytningskommune) til behandlingsstedet (tilflytningskommune).
Der skal tages hensyn til sygdommens karakter og behandlingens hyppighed i vurderingen
Trusler mod udlændingen og dennes familie, kan efter omstændighederne føre til at tilflytningskommunen skal overtage ansvaret.
Ophold på krisecenter medfører ikke at tilknytningen til dén kommune automatisk er størst
En mindreårig uledsaget flygtning, der har fået tilbudt selvforsørgelse- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram, bliver anbragt efter Servicelovens regler

Listen er ikke udtømmende.

Den kommune flygtningen ønsker at flytte til, skal som udgangspunkt ikke overtage integrationsansvaret når

Udlændingens kæreste bor i tilflytningskommunen, og de ikke har børn sammen
Udlændingen har venner og ikke nær familie, der bor i tilflytningskommunen
Udlændingen føler sig ensom i boligplaceringskommunen
Udlændingen ønsker at bo i en større by med flere muligheder
Udlændingen er optaget på en lang videregående uddannelse i tilflytningskommunen, og det vurderes, at uddannelse ikke er den hurtigste vej til beskæftigelse

Listen er ikke udtømmende.

Principmeddelelser vedrørende flytning til anden kommune:

I-4-03: Beskæftigelse er som udgangspunkt af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb, uanset om det er fuldtid eller deltid. I den konkrete sag, var der tale om ca. 4 timers arbejde dagligt, uden mulighed for at sandsynliggøre at det kunne føre til selvforsørgelse på sigt.
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/154947
I-2-05: Der skal tages hensyn til at en familie kan blive sammen. En kommune er forpligtet til at overtage ansvaret for en udlænding hvis ægtefællen ikke er begrænset i sin bevægelsesfrihed. Grunden til at ægtefællen ønsker at flytte er uden betydning.
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/154951
R-2-00: Programmet foren udlændinges integration, kan lige så godt tilgodeses i en mindre kommune som i en større kommune.
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/155656
I-1-01: Urimelig transport til et behandlingssted, kan efter omstændighederne være et forhold det medfører pligt til at overtage integrationsansvaret.
I den konkret sag anses 15 km ikke for at være urimelig langt.
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/154941
I-3-01: Hvis en udlænding ikke kan vende tilbage til boligplaceringskommunen på grund af vold eller trusler, skal tilflytningskommunen overtage integrationsansvaret, medmindre der er større tilknytning til en anden kommune.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2001/9333

Konsekvenser for retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse (Integrationsloven §32)

Hvis en udlænding – på trods af afslag på overtagelse af integrationsansvaret – alligevel flytter til tilflytningskommunen, er der som udgangspunkt fortsat ret til at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse. Tilflytningskommunen kan dog – efter en konkret vurdering – træffe afgørelse om nedsættelse eller ophør af ydelsen. Det skal pointeres, at et afslag efter Integrationslovens §18 om at overtage integrationsansvaret, ikke automatisk fører til afslag på ydelse. Det kræver en skønsmæssig vurdering, hvilken konsekvens afslaget efter §18 skal have for udlændingens ret til ydelse.

I vurderingen skal kommunen inddrage:

Udlændingens behov for ydelse
Årsagen til at udlændingen vil flytte
- Skyldes flytningen at udlændingen forsøger at slippe for at deltage i selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram

Ud fra disse kriterier foretages der en proportionalitetsafvejning, så udlændingen ikke får en hårdere konsekvens end hvad der er rimeligt. Der skal være proportionalitet mellem kommunens afgørelse og formålet om en sammenhængende og effektiv integrationsindsats – så målet nås med mindst indgribende foranstaltning. Proportionalitetsafvejningen følger af lovbemærkningerne til §18 og §32, og hvis der ikke foretages en konkret afvejning i hver enkelt sag, kan bestemmelsen komme til at stride mod vores internationale forpligtelser i Den Europæiske menneskerettighedskonvention og FN´s konvention om Borgerlige og Politiske rettigheder. Hvis udlændingen der har fået sin ydelse nedsat efter §32, vælger at flytte tilbage til fraflytningskommunen, udbetaler denne kommune (efter ansøgning) fuld ydelse fra udgangen af første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af hjælp er opfyldt.

Principmeddelelser vedrørende nedsættelse af ydelse:

I-2-02: Der skal laves en konkret proportionalitetsafvejning i hver sag, af hvilke konsekvenser, det skal have for udlændingens ret til ydelse, at vedkommende er flyttet, selvom tilflytningskommunen har givet afslag på overtagelse af integrationsansvaret. I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at udlændingen havde ret til ydelse med et fradrag på 30%. https://www.retsinformation.dk/api/pdf/154944

Ankestyrelsens praksisnotat kan læse i sin helhed her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/nov-2020-temamodenotat-om-paragraf-18-og-32-i-integrationsloven-002-1.pdf

Ordinær uddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

I artiklen ser vi på mulighederne for ordinær uddannelse efter Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats.

I skema 1 får du et hurtigt overblik over hvilke målgrupper, der kan få uddannelse efter hvilke paragraffer. Dernæst gennemgår vi de generelle regler, inden du i skema 2 får et detaljeret overblik over de enkelte bestemmelser.

Så er der et lille afsnit med begrebsafklaring og links til de kilder vi har brugt. Sidst i artiklen er der et grafisk overblik over det danske uddannelsessystem.

Se artiklen her: https://wiederquist.dk/wp-content/uploads/Artikel-om-ordin%C3%A6r-uddannelse-efter-LAB.pdf

Nyt fra Folketinget og andre regler

L215 – Lovforslag om ændring af repatrieringsloven mv.

Der er 15. april fremsat lovforslag til 1. behandling 6. maj 2021.

Lovforslaget indeholder

Udvidelse af mulige destinationer for repatriering
Forenkling af hjælpen til repatriering og ændring af udbetalingstidspunktet
Mulighed for at give afslag på repatriering, hvis der er grund til at tro at pågældende har til hensigt at deltage i aktiviteter i hjemlandet, det indebærer eller øger en fare for statens sikkerhed
Mulighed for bortfald af den resterende repatrieringsstøtte, hvis pågældendes opholdstilladelse bortfalder efter udrejse af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden
Krav om at der i forbindelse med ansøgning om repatrieringsstøtte skal indhentes en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøger er registreret som sigtet
Mulighed for at give afslag på repatrieringsstøtte, hvos ansøger er registreret som sigtet
Krav om, at kommunen og Udbetaling Danmark løbende skal indhente udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøger er sigtet eller dømt
Ændring af reglerne om den kommunale vejledningspligt, ved at indføre dedikerede samtaler for visse udlændinge

Det forventes at lovforslaget skal træde i kraft 1. august 2021.

Vi vender tilbage med en uddybende artikel, når loveforslaget er vedtaget. Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l215/20201_l215_fremsaettelsestale.pdf

Nyt fra Ankestyrelsen

Nyt ankeskema til brug i sanktionssager efter aktivlovens §§35-40a

På baggrund af de nye regler på sanktionsområdet, der trådte i kraft 1. januar 2020, har Ankestyrelsen opdateret det ankeskema, kommunerne skal anvende i sanktionssager efter lov om en aktiv socialpolitik §§35-40a.

Kommunerne skal nu medsende oplysninger om den vejledning borgeren har fået forud for sanktion. Det skal fremgå om vejledningen er givet ved første jobsamtale, eller i forbindelse med tilbagevendende vejledning hvert halve år.

Hvis seneste vejledning er givet ved første jobsamtale, skal der medsendes dokumentation for at

Rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktion er gennemgået og drøftet ved jobsamtalen
Vejledningen er udleveret skriftligt ved samtalen
Vejledning er sendt til borger efter samtalen

Hvis seneste vejledning er givet i forbindelse med tilbagevendende vejledning hver halve år, skal der medsendes dokumentation for at

Vejledningen er gennemgået med borgeren
Vejledningen er gjort tilgængelig for borgeren

Læs mere her: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/nyt-opdateret-ankeskema-til-brug-i-sanktionssager-efter-aktivlovens-ssss-35-40a

Jobcenter

Artikler

Bedre ressourceforløb m.v. – lovforslag

Beskæftigelsesministeren har d. 14. april 2021 fremsat lovforslaget L209. Forslaget udmønter Aftale om bedre ressourceforløb, der blev indgået den 11. december 2020 af forligskredsen bag pensionsreformen.

Desuden indeholder forslaget udmøntningen af udspillet om wildcard til veteraner samt nogle konsekvensændringer på forskellige områder, som omtales til sidst i artiklen.

Denne artikel indeholder en oversigtsgennemgang af lovforslaget. Når forslaget er vedtaget vender vi tilbage en mere grundig gennemgang af de enkelte regler og deres forventede betydning for det fremtidige arbejde på området.

Kort beskrivelse af de enkelte dele af indholdet i Bedre ressourceforløb

Ikrafttrædelse: Det forventes, at de ændrede regler om ressourceforløb træder i kraft den 1. januar 2022 af hensyn til kommunernes implementering af reglerne (og forventet efterslæb på grund af covid-19).

Indsatsgaranti
Er der, i 6 måneder efter ressourceforløbet er påbegyndt, ikke iværksat en beskæftigelsesindsats, social indsats eller kommunal sundhedsindsats, skal borgerens sag drøftes i rehabiliteringsteamet.

Hvis der ikke er sket væsentlige ændringer i borgerens situation, skal teamet udelukkende drøfte, hvilke indsatser der skal igangsættes og hvornår det skal ske. Der skal efter drøftelsen laves en konkret plan for borgerens forløb. Forelæggelsen for rehabiliteringsteamet kan undlades, hvis der er særlige grunde, der taler for det.

Opfølgning på indsats i ressourceforløb
På baggrund af reglerne om indsatsgarantien indføres en særskilt opgørelse af kommunernes indsats for personer i ressourceforløb, der fokuserer på indsatsen i de første 6 måneder af forløbet.

Formålet med opgørelsen er at forebygge indholdsløse ressourceforløb. Det er hensigten at synliggøre, hvilken og hvor meget indsats de enkelte kommuner giver målgruppen i de første 6 måneder.

Ret til personlig jobformidler
Personer i ressourceforløb får ret til en jobformidler, som har en særlig rolle i forhold til den virksomhedsrettede indsats. Formidleren skal have konkret viden om det lokale arbejdsmarked og kunne varetage dialogen med personen og virksomheder. Jobformidleren skal supplere den eksisterende indsats og arbejde tæt sammen med den koordinerende sagsbehandler. Hensigten er, at personen kan ansættes ordinært som lønmodtager, herunder med få ugentlige timer, eller påbegynde et virksomhedsrettet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ret til sundhedsfaglig rådgivning
Personer i ressourceforløb, som mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til personens helbredsmæssige situation, får ret til en samtale med sundhedskoordinatoren, den koordinerende sagsbehandler samt eventuelt en jobformidler. Kommunerne har pligt til at vejlede personen om retten til sundhedskoordinator og til at inddrage sundhedskoordinatoren, hvis personen ønsker det. Samtalen udskyder personens pligt til at deltage i tilbuddet.

Varighed af ressourceforløb
Aftalen om justeringen af ordningen om ressourceforløb indeholder følgende nye regler om varigheden af forløbene og ret til flere ressourceforløb:

Personens alder	Varighed af ressourceforløbet	Ret og pligt til flere ressourceforløb
Personer under 40 år	Max. 3 år	Ja – af hver max. 3 års varighed
Personer mellem 40 – 50 år Personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at overstige 5 år	Max. 3 år	Ja – samlet kan personen dog max. være 5 år i ressourceforløb – medmindre personen ønsker længere forløb
Personer over 50 år	Max. 3 år	Nej – der kan kun tilbydes flere ressourceforløb, hvis personen ønsker det.
Personer med under 6 år til folkepensionsalderen En person, der i løbet af et ressourceforløb når det tidspunkt, hvor der er mindre end 6 år til folkepensionsalderen, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.	Der kan kun tilbydes et ressourceforløb, hvis personen selv ønsker det.	Der kan kun tilbydes ressourceforløb, hvis personen selv ønsker det.

Ændret beregningsform for ressourceforløbsydelse under ressourceforløb
Lovforslaget indeholder en ændring af beregningsmodellen, som vil medføre, at grænsen for nedsættelse af ressourceforløbsydelsen med 30 pct. af lønindtægter inkl. pension til og med 15.264 kr. per måned fjernes helt. Den foreslåede ændring betyder, at det udelukkende er lønindtægter på 15.264 kr. (2021-niveau) og derover per måned, som vil medføre en nedsættelse af ressourceforløbsydelsen.

Ikrafttrædelse: Det forventes, at de ændrede regler træder i kraft 1. juli 2021

Wildcard til veteraner

Lovforslaget indeholder også en justering af reglerne om social pension. Ændringerne vil betyde at tidligere udsendte ikke kan frakendes førtidspension i tilfælde af varigt forbedret arbejdsevne. Dette forudsætter, at veteranen er diagnosticeret med PTSD, belastnings- og stressrelaterede lidelser udover PTSD, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser.

Ikrafttrædelse: Det forventes, at de ændrede regler træder i kraft 1. juli 2021

Konsekvensrettelser

Lov om aktiv socialpolitik: På grund af udvidelsen af målgrupperne for obligatorisk digital selvbooking af jobsamtaler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) pr. 1. januar 2021 ændres §37 stk. 3 i lov om en aktiv socialpolitik sådan, at uddannelsesparate og aktivitetsparate personer, der får uddannelses- eller kontanthjælp m.v. kan sanktioneres ved udeblivelse fra jobsamtale m.v., som personen selv har booket digitalt.

Ikrafttrædelse: Det forventes, at de ændrede regler træder i kraft 1. juli 2021

Konsekvensrettelser

Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.: Loven blev konsekvensændret i forbindelse med lovændringen fra 1. januar 2021, der samlede, styrkede og forenklede indgangen til korte erhvervsrettede kurser. Ændringen skal sikre, at muligheden for at yde støtte til personlig assistance til sygedagpengemodtagere, revalidender og førtidspensionister under opkvalificering i forbindelse med ansættelse uden løntilskud bliver den samme som før 1. januar 2021.

Ikrafttrædelse: Det forventes, at de ændrede regler træder i kraft 1. juli 2021

Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l209/index.htm

Resultatplan for Ankestyrelsen for 2021

Her fokuseres på disse områder:

Overholdelse af fristerne for sagsbehandlingen og afvikling af sagspukler
Borgerinddragelse
Helhedsorienteret sagsbehandling

Overholdelse af fristerne for sagsbehandlingen og afvikling af sagspukler

Sagsbehandlingstiden bør i kommunale social- og beskæftigelsessager ikke overstige 13 uger. Dog er nogle typer af sager undtaget. For sygedagpengesager er den tilsigtede frist 10 uger.

Borgerinddragelse

Helhedsorienteret sagsbehandling

Ankestyrelsen ønsker at arbejde med en helhedsorienteret tilgang til sagsbehandlingen

Læs hele planen her: https://ast.dk/publikationer/ankestyrelsens-resultatplan-2021-1

Den med Paragrafferne

I de mørke vintermåneder lavede vi denne håndbog til Dansk Flygtningehjælp: paragrafferne-2021.pdf (drc.ngo)

Har du eller din organisation brug for lignende opslagsværk på andre områder – så kontakt os gerne for et uforpligtende møde, og lad os se hvad vi kan finde ud af.

Susanne@wiederquist.dk
Ea@lundsteen.biz

Overtagelse af integrationsansvar ved flytning og mulige konsekvenser for ydelsen

Overtagelse af integrationsansvaret (integrationsloven §18)

Den kommune flygtningen ønsker at flytte til, skal som udgangspunktovertage integrationsansvaret når

Udlændingen eller dennes ægtefælle har fået ordinær beskæftigelse i tilflytningskommunen, og der er urimelig lang offentlig transport fra nuværende bopæl (fraflytningskommune) til arbejdspladsen (tilflytningskommune)
Udlændingen eller dennes ægtefælle er optaget på uddannelsesinstitution i tilflytningskommunen, og der er urimelig lang transport fra nuværende bopæl (fraflytningskommune) til uddannelsesinstitutionen (tilflytningskommune)
Det er en betingelse at samme uddannelse ikke kan tages bopælskommunen eller et sted, hvortil der er rimelige transportmuligheder
Udlændingens ægtefælle – der ikke er omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram – flytter til eller bor i tilflytningskommunen
Sygdom hos udlændingen eller nære pårørende, skal behandles i tilflytningskommunen, hvis der er urimelig lang transport fra nuværende bopæl (fraflytningskommune) til behandlingsstedet (tilflytningskommune).
Der skal tages hensyn til sygdommens karakter og behandlingens hyppighed i vurderingen
Trusler mod udlændingen og dennes familie, kan efter omstændighederne føre til at tilflytningskommunen skal overtage ansvaret.
Ophold på krisecenter medfører ikke at tilknytningen til dén kommune automatisk er størst
En mindreårig uledsaget flygtning, der har fået tilbudt selvforsørgelse- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram, bliver anbragt efter Servicelovens regler

Listen er ikke udtømmende.

Den kommune flygtningen ønsker at flytte til, skal som udgangspunkt ikke overtage integrationsansvaret når

Udlændingens kæreste bor i tilflytningskommunen, og de ikke har børn sammen
Udlændingen har venner og ikke nær familie, der bor i tilflytningskommunen
Udlændingen føler sig ensom i boligplaceringskommunen
Udlændingen ønsker at bo i en større by med flere muligheder
Udlændingen er optaget på en lang videregående uddannelse i tilflytningskommunen, og det vurderes, at uddannelse ikke er den hurtigste vej til beskæftigelse

Listen er ikke udtømmende.

Principmeddelelser vedrørende flytning til anden kommune:

I-4-03: Beskæftigelse er som udgangspunkt af væsentlig betydning for udlændingens integrationsforløb, uanset om det er fuldtid eller deltid. I den konkrete sag, var der tale om ca. 4 timers arbejde dagligt, uden mulighed for at sandsynliggøre at det kunne føre til selvforsørgelse på sigt.
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/154947
I-2-05: Der skal tages hensyn til at en familie kan blive sammen. En kommune er forpligtet til at overtage ansvaret for en udlænding hvis ægtefællen ikke er begrænset i sin bevægelsesfrihed. Grunden til at ægtefællen ønsker at flytte er uden betydning.
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/154951
R-2-00: Programmet foren udlændinges integration, kan lige så godt tilgodeses i en mindre kommune som i en større kommune.
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/155656
I-1-01: Urimelig transport til et behandlingssted, kan efter omstændighederne være et forhold det medfører pligt til at overtage integrationsansvaret.
I den konkret sag anses 15 km ikke for at være urimelig langt.
https://www.retsinformation.dk/api/pdf/154941
I-3-01: Hvis en udlænding ikke kan vende tilbage til boligplaceringskommunen på grund af vold eller trusler, skal tilflytningskommunen overtage integrationsansvaret, medmindre der er større tilknytning til en anden kommune.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2001/9333

Konsekvenser for retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse/overgangsydelse (Integrationsloven §32)

I vurderingen skal kommunen inddrage:

Udlændingens behov for ydelse
Årsagen til at udlændingen vil flytte
- Skyldes flytningen at udlændingen forsøger at slippe for at deltage i selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram

Principmeddelelser vedrørende nedsættelse af ydelse:

I-2-02: Der skal laves en konkret proportionalitetsafvejning i hver sag, af hvilke konsekvenser, det skal have for udlændingens ret til ydelse, at vedkommende er flyttet, selvom tilflytningskommunen har givet afslag på overtagelse af integrationsansvaret. I den konkrete sag vurderede Ankestyrelsen, at udlændingen havde ret til ydelse med et fradrag på 30%. https://www.retsinformation.dk/api/pdf/154944

Ankestyrelsens praksisnotat om SEL §85

Ankestyrelsen har offentliggjort et notat fra et temamøde i marts måned, hvor Servicelovens §85 var på programmet. Der er tale om et praksisnotat, som udarbejdes og anvendes af de beskikkede medlemmer på temamøderne i styrelsen.

Notatet indeholder en beskrivelse af indholdet i reglen opdelt på følgende måde:

Personkredsen for socialpædagogisk støtte
Udmåling af den socialpædagogisk støtte
Tilrettelæggelse af hjælpen
Grænsefladen til andre bestemmelser

Desuden indeholder notatet Ankestyrelsens relevante praksis på området samt en henvisning til de konkrete sager, der blev behandlet på mødet i temamødet. Notatet giver en fremragende oversigt over regler og praksis vedrørende socialpædagogisk støtte efter reglen i §85. For dem der har brug for en indføring i reglen eller brush-up på så samme, tilbyder notatet en nem og overskuelig måde til at blive klogere på området.

Her skal der derfor kun henvises til nogle få elementer i det fyldige notat.

Under punktet om personkredsen er fremgangsmåden ved afklaringen af, om en borger er omfattet af målgruppen forklaret på en letforståelig måde. Det er pointeret, at det skal afklares om borgeren er i målgruppen for hver af de typer indsatser der ønskes støtte til. Derefter skal der tages stilling til, om grunden til støtten skal findes i den betydelige funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Borgeren er kun i målgruppen, hvis begge betingelser er opfyldt.

Under punktet om tilrettelæggelse af hjælpen fremgår det, at der ikke er frit valg af leverandør efter SEL §85. Det er dog naturligvis kommunen, der har ansvaret for, at støtten er tilrettelagt sådan, at borgeren får sit behov for støtte opfyldt. Ansvaret for at støtten ydes i en form, som borgeren er i stand til at modtage, er ligeledes kommunens.

Under punktet om grænsefladen til andre bestemmelser er der fokus på snittet mellem §85 og ledsageordningen SEL §97, tilbud om gruppebaseret hjælp efter SEL §82a og tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter SEL §82b beskrevet.

Lundsteen og Wiederquist mener: Der tale om et herligt værktøj, for dem der gerne vil have et overblik over området. Hvis der er brug for mere overblik, kan vi anbefale vejledning nr. 10084 fra 2019 til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – kapitel 26 om mentorordningen som supplement. Bare hvis man lige har brug for en tværsektoriel vinkel på indsatserne.

Læs hele notatet her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotat-ss-85-temamode-den-30-marts-2020.pdf

Læs mere om praksisnotater her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1

Nyt fra Folketinget og andre regler

Lovforslag 202 – Ændring af Integrationsgrunduddannelsen (IGU)

Den 22. april 2021 blev lovforslag 202 vedtaget og udmønter aftalen om en styrkelse af Integrationsgrunduddannelsen.

Det betyder at:

ordningen vil fremover omfatte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har været i Danmark i op til 10 år
omfanget af uddannelse i et IGU-forløb stiger med 3 uger til i alt 23 uger
der afsættes midler til at styrke sprogmakker- ordningen
samarbejdet på tværs af Jobcentre og uddannelsesinstitutioner styrkes for at sikre relevante uddannelsesforløb

Loven træder i kraft 1. maj 2021.

For integrationsgrunduddannelsesforløb, der er påbegyndt før den 1. maj 2021, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l202/index.htm

L215 – Lovforslag om ændring af repatrieringsloven mv.

Der er 15. april fremsat lovforslag til1. Behandling 6. maj 2021.

Lovforslaget indeholder:

Udvidelse af mulige destinationer for repatriering
Forenkling af hjælpen til repatriering og ændring af udbetalingstidspunktet
Mulighed for at give afslag på repatriering, hvis der er grund til at tro at pågældende har til hensigt at deltage i aktiviteter i hjemlandet, det indebærer eller øger en fare for statens sikkerhed
Mulighed for bortfald af den resterende repatrieringsstøtte, hvis pågældendes opholdstilladelse bortfalder efter udrejse af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige orden
Krav om at der i forbindelse med ansøgning om repatrieringsstøtte skal indhentes en udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøger er registreret som sigtet
Mulighed for at give afslag på repatrieringsstøtte, hvos ansøger er registreret som sigtet
Krav om, at kommunen og Udbetaling Danmark løbende skal indhente udtalelse fra politiet om, hvorvidt ansøger er sigtet eller dømt
Ændring af reglerne om den kommunale vejledningspligt, ved at indføre dedikerede samtaler for visse udlændinge

Det forventes at lovforslaget skal træde i kraft 1. august 2021.

Vi vender tilbage med en uddybende artikel, når loveforslaget er vedtaget. Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l215/20201_l215_fremsaettelsestale.pdf

Nyt fra Ankestyrelsen

Nyt Ankeskema til brug i sanktionssager efter Aktivlovens §§35-40a

På baggrund af de nye regler på sanktionsområdet, der trådte i kraft 1. januar 2020, har Ankestyrelsen opdateret det ankeskema, kommunerne skal anvende i sanktionssager efter Lov om en Aktiv Socialpolitik §§35-40a.

Kommunerne skal nu medsende oplysninger om den vejledning borgeren har fået forud for sanktion.
Det skal fremgå om vejledningen er givet ved første jobsamtale, eller i forbindelse med tilbagevendende vejledning hvert halve år.

Hvis seneste vejledning er givet ved første jobsamtale, skal der medsendes dokumentation for at

Rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktion er gennemgået og drøftet ved jobsamtalen
Vejledningen er udleveret skriftligt ved samtalen
Vejledning er sendt til borger efter samtalen

Hvis seneste vejledning er givet i forbindelse med tilbagevendende vejledning hver halve år, skal der medsendes dokumentation for at

Vejledningen er gennemgået med borgeren
Vejledningen er gjort tilgængelig for borgeren

Se mere her: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/nyt-opdateret-ankeskema-til-brug-i-sanktionssager-efter-aktivlovens-ssss-35-40a

Andet nyt

Helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer

Af en artikel i nyhedsbrevet NB-Beskæftigelsed.15. april 2021 fremgår det, at Social- og Ældreministeriet som svar på en forespørgsel fra NB-Beskæftigelse har skrevet, at regeringen sigter mod en “fremsættelse af lovforslag om den kommende hovedlov i folketingssamlingen 2021/2022 med henblik på ikrafttrædelse januar 2022.”

Det fremgår også af artiklen, at det bliver den socialdemokratiske social- og ældreminister Astrid Krag, der skal omsætte principperne fra den politiske aftale på området fra 2018 til lov.

Læs hele nyhedsbrevet NB-beskæftigelse her: NB-Nyt er Danmarks førende nicheportal om den offentlige sektor (nb-nyt.dk)

Handicap og beskæftigelse

Artikler

Ankestyrelsens praksisnotat om SEL §85

Notatet indeholder en beskrivelse af indholdet i reglen opdelt på følgende måde:

Personkredsen for socialpædagogisk støtte
Udmåling af den socialpædagogisk støtte
Tilrettelæggelse af hjælpen
Grænsefladen til andre bestemmelser

Her skal der derfor kun henvises til nogle få elementer i det fyldige notat.

Under punktet om personkredsen er fremgangsmåden ved afklaringen af, om en borger er omfattet af målgruppen forklaret på en letforståelig måde. Det er pointeret, at det skal afklares om borgeren er i målgruppen for hver af de typer indsatser der ønskes støtte til. Derefter skal der tages stilling til, om grunden til støtten skal findes i den betydelige funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer. Borgeren er kun i målgruppen, hvis begge betingelser er opfyldt.

Under punktet om tilrettelæggelse af hjælpen fremgår det, at der ikke er frit valg af leverandør efter SEL §85. Det er dog naturligvis kommunen, der har ansvaret for, at støtten er tilrettelagt sådan, at borgeren får sit behov for støtte opfyldt. Ansvaret for at støtten ydes i en form, som borgeren er i stand til at modtage, er ligeledes kommunens.

Under punktet om grænsefladen til andre bestemmelser er der fokus på snittet mellem §85 og ledsageordningen SEL §97, tilbud om gruppebaseret hjælp efter SEL §82a og tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte efter SEL §82b beskrevet.

Læs hele notatet her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotat-ss-85-temamode-den-30-marts-2020.pdf

Læs mere om praksisnotater her: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1

Den med Paragrafferne

I de mørke vintermåneder lavede vi denne håndbog til Dansk Flygtningehjælp: paragrafferne-2021.pdf (drc.ngo)

I al beskedenhed mener vi selv, at det er et ret godt opslagsværk til dig der arbejder med integration – og vi vil gerne sige en kæmpe tak til Dansk Flygtningehjælp for at dele den med jer alle sammen.

Har du eller din organisation brug for lignende opslagsværk på andre områder – så kontakt os gerne for et uforpligtende møde, og lad os se hvad vi kan finde ud af.

Susanne@wiederquist.dk
Ea@lundsteen.biz

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev Arkiv

Forrige:

Ekstra nyhedsbrev

Næste:

Maj