August 2015

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Sygedagpenge: AFG.28-15 – Forlængelse SDPL §27, stk.1, nr.3

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, når det efter en konkret helhedsvurdering af sagens oplysninger skønnes, at den sygemeldte med lægelig sikkerhed vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.

Dette kan også være tilfældet, selvom der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang.

Ved helhedsvurderingen kan der blandt andet lægges vægt på den sygemeldtes helbredsmæssige forhold, de sociale forhold, og om den sygemeldte inden sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan desuden lægges vægt på behandlingens art, f.eks. om der er tale om et kendt indgreb, der forventes at kunne bringe den sygemeldte tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse.

Sygedagpengeudbetalingen kan forlænges, selvom der er behov for langsom optrapning sideløbende med lægelig behandling.

Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal den ændrede vurdering være begrundet. Kommunen skal derfor bede om en uddybende udtalelse, hvis lægen ikke har oplyst, hvorfor prognosen er ændret.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse i to sager om muligheden for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3.

OBS – denne afgørelse erstatter 99-09 og 216-09 (som er kasseret)

Læs hele afgørelsen her

Sygedagpenge: AFG.29-15 – Forlængelse SDPL §27, stk.1, nr.4

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, at kommunen kan forlænge sygedagpengeudbetalingen, hvis der er behov for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Forlængelse forudsætter dermed, at der er konstateret et behov for at vurdere, om den sygemeldte er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Dette må afgøres på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den sygemeldtes samlede forhold, hvor man blandt andet må lægge vægt på de helbredsmæssige og sociale forhold samt erhvervserfaring og resultatet af eventuelle afklarende foranstaltninger.

Omfang af efterprøvelse

Et afslag på at forlænge sygedagpengeudbetalingen er en afgørelse, der kan klages over. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan fuldt ud efterprøve kommunens vurdering af, hvorvidt betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om behandling i rehabiliteringsteamet er opfyldt. Ankestyrelsen kan derfor foretage en konkret vurdering af, om sagen skulle have været forelagt rehabiliteringsteamet med henblik på afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

OBS afgørelsen erstatter 14-11, 24-11 og 25-11 (som er kasseret)

Læs hele afgørelsen her

Sygedagpenge:  AFG.30-15 – Forlængelse

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Der kan ske forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom.

Forlængelsesmuligheden finder ikke kun anvendelse i situationer, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, men også i tilfælde, hvor borgeren har en livstruende og alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser. Derfor kan kommunen forlænge sygedagpengeudbetalingen i tilfælde, hvor man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Det er en forudsætning for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.

I den konkrete sag led borgeren af forkalkning af hovedkranspulsårerne og havde haft en blodprop i hjertet to gange. Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at få en ny blodprop i hjertet og/eller anden hjertesygdom som følge af sygdommen. Det fremgik dog af de helbredsmæssige oplysninger, at sygdommen ikke var aktuelt livstruende, og at borgeren var stabil og klar til rehabiliteringsforløb.

Læs hele afgørelsen her

Sygedagpenge: AFG.31-15 – Bevilling af ressourceforløb til sygedagpengemodtagere – beregning af ydelsen!

Hvis en sygedagpengemodtager får bevilget et ressourceforløb, skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre, og pågældende får i stedet udbetalt ressourceforløbsydelse. Pågældende kan ikke vælge fortsat at få udbetalt sygedagpenge.

Kommunen kan give ressourceforløb til personer, der ud over ledighed har komplekse problemer, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Bevillingen sker inden revurderingstidspunktet

Hvis bevillingen af ressourceforløb sker, inden tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1, er nået, skal ressourceforløbsydelsen udbetales på sygedagpengeniveau, indtil revurderingstidspunktet ville indtræde. Der skal ikke træffes afgørelse om, hvorvidt der herefter kunne være sket forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge.

Bevillingen sker på revurderingstidspunktet

Hvis bevillingen af ressourceforløb sker på revurderingstidspunktet, skal der ikke træffes afgørelse om, hvorvidt der herefter kunne være sket forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. I disse tilfælde udbetales ressourceforløbsydelsen på uddannelses- eller kontanthjælpsniveau.

Bevillingen sker, mens udbetalingen af sygedagpenge er forlænget

Sker bevillingen af ressourceforløb, mens udbetalingen af sygedagpenge er forlænget, skal ressourceforløbsydelsen udbetales på sygedagpengeniveau, indtil retten til sygedagpenge efter den konkrete forlængelsesregel ville være ophørt. Der skal ikke træffes afgørelse om, hvorvidt der kunne være sket forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge, efter forlængelsen er ophørt.

Er udbetalingen af sygedagpenge forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 2, udbetales ressourceforløbsydelsen på sygedagpengeniveau, indtil forlængelsesperioden ville være udløbet. En forlængelse efter § 27, stk. 1 nr. 4, udløber på det tidspunkt, hvor ressourceforløbet begynder. I sager, hvor der er sket forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 6, og nr. 7, udbetales ressourceforløbsydelsen på sygedagpengeniveau, indtil der er truffet afgørelse i arbejdsskadesagen eller pensionssagen, og afgørelsen herom er meddelt til den sygemeldte.

Hvis udbetalingen af sygedagpenge er forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, udbetales ressourceforløbsydelsen ikke på sygedagpengeniveau efter tidspunktet for bevillingen af ressourceforløb, da den sygemeldte ikke længere opfylder betingelserne for fortsat udbetaling af sygedagpenge efter forlængelsesreglerne.

Bevillingen sker på tidspunktet for udløb af en forlængelsesperiode

Hvis bevillingen af ressourceforløb sker ved udløbet af en forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, skal der ikke træffes afgørelse om, hvorvidt der herefter kunne være sket forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. I disse tilfælde udbetales ressourceforløbsydelsen på uddannelses- eller kontanthjælpsniveau.

Sygedagpenge: AFG.32-15 – Ophør af sygedagpenge ved stationær tilstand

Sygedagpengeudbetalingen ophører helt den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt arbejdsdygtig, og delvist den dag, hvor pågældende er delvist arbejdsdygtig.

Udbetalingen kan ifølge sygedagpengelovens § 7, stk. 5, 2. pkt., ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid. Det er en forudsætning, at den helbredsmæssige tilstand er stationær, og at det er afklaret, at den sygemeldte ikke har behov for revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Uarbejdsdygtighed på revurderingstidspunktet

Vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme, uanset om den sker på revurderingstidspunktet eller et andet tidspunkt. En sygemeldt kan derfor kun vurderes arbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder lægelige, som underbygger denne vurdering.

Læs hele afgørelsen her

Førtidspension: Betingelser for førtidspension til unge med udviklingshæmning – ses I lyset af Afg.68-14

Efter reglerne, der trådte i kraft 1. januar 2013 (førtidspensionsreformen), kan borgere fra 18 til 39 år få førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

I en sag, hvor en 18-årig borger var mentalt retarderet i spændet fra lettere grad til middelsvær grad, vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg konkret, at det ikke på tidspunktet for kommunens afgørelse var dokumenteret, eller at det på grund af særlige forhold var helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kunne forbedres.

Udvalget vurderede, at det ikke ud fra de lægelige oplysninger alene var muligt at vurdere, om borgerens funktionsniveau var nedsat i et sådant omfang, at det var udelukket, at han kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, for eksempel i form af et fleksjob. Udvalget vurderede i den forbindelse, at der var behov for en yderligere og længerevarende afklaring med henblik på udvikling af borgerens arbejdsevne.

Læs hele afgørelsen her

Løntilskud fleksjob (gammel ordning): AFG.34-15

Arbejdsgiver betaler lønnen til ansatte i fleksjob bevilget før 1. januar 2013. Kommunen betaler arbejdsgiveren tilskud til lønnen.

Tilskuddet bliver beregnet ud fra lønnen. Hertil kommer udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP og eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Principafgørelsen tager stilling til, at arbejdsgiveren har ret til tilskud af lønmodtagerens pensionsbidrag, hvis arbejdsgiveren finansierer bidraget.

Pensionsbidrag skal arbejdsgiveren ifølge overenskomsten betale pensionsbidrag, indgår bidraget som et arbejdsgiverbidrag ved beregningen af løntilskud til arbejdsgiveren.

Mange pensionsordninger er indrettet, så arbejdsgiveren betaler en andel af pensionsbidraget, mens den ansatte selv betaler resten. I det tilfælde bliver den ansattes andel af pensionsbidraget trukket fra i den ansattes løn.

I nogle overenskomster – typisk for offentligt ansatte – finansierer arbejdsgiveren hele udgiften til pensionsbidrag. Det sker, selvom bidraget kaldes ”eget bidrag”. Det kan i overenskomsten være formuleret som:

”… 1/3 af det samlede pensionsbidrag anses for at være den ansattes eget bidrag …”

eller

”… 1/3 af det samlede pensionsbidrag henføres til egetbidrag …”

Hvis det er dokumenteret, at arbejdsgiveren også finansierer lønmodtagerens ”eget bidrag”, skal tilskuddet fastsættes på grundlag af arbejdsgiverens faktiske udgift.

En del af arbejdsgiverens udgift kan derfor også være lønmodtagerens eget bidrag til en pensionsordning.

For at afklare spørgsmålet, om arbejdsgiver reelt finansierer begge bidrag, skal der foretages en konkret vurdering. I vurderingen indgår overenskomsten og lønsedler.

Læs hele afgørelsen her

Kontanthjælp beregning: AFG.36-15 – Kommunen bør oplyse en sag om, hvorvidt to personer er samlevende, i en bestemt rækkefølge

Når kommunen træffer afgørelse om, at to personer er samlevende og har gensidig forsørgelsespligt i sager om kontanthjælp og uddannelseshjælp, skal kommunen først undersøge, om ansøgeren og samboen er omfattet af grundbetingelserne i aktivlovens § 2 b, stk. 1, nr. 1-5. Kommunen indhenter oplysningerne i cpr-registeret.

Betingelserne i § 2 b, stk. 1, nr. 1-5, skal altid være opfyldt. Betingelserne er, at begge er fyldt 25 år, at begge er ugifte, at de har fælles bopæl, at de ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje, og at de ikke er søskende.

Herudover skal betingelserne i § 2 b, stk. 2 eller 3, være opfyldt.

Efter § 2 b, stk. 2, skal kommunen undersøge, om de to personer er omfattet af én af betingelserne i nr. 1-3, det vil sige, om de har et fælles barn, er eller har været noteret som samlevende i ATP, eller tidligere har været gift med hinanden. Kommunen indhenter oplysningerne i cpr-registeret og hos ATP.

Efter § 2, stk. 3, kan kommunen anse to personer for at være samlevende, når de har et samliv af ægteskabslignende karakter.

Kommunen skal i videst muligt omfang indhente oplysninger fra de elektroniske registre, som kommunen har adgang til. Det fremgår af aktivlovens § 98 a.

Kommunen bør derfor først undersøge, om parterne opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 2, inden kommunen vurderer, om der er tale om et samliv af ægteskabslignende karakter efter § 2 b, stk. 3.

Manglende undersøgelse af, om betingelserne i § 2 b, stk. 2, er opfyldt, før der træffes afgørelse om samliv efter § 2 b, stk. 3, medfører ikke i sig selv ugyldighed, hvis kommunens afgørelse om samliv er materielt korrekt

Det medfører ikke i sig selv, at kommunens afgørelse om at anse to personer for samlevende efter § 2 b, stk. 3, er ugyldig, hvis kommunen ikke, inden afgørelsen blev truffet, har undersøgt om betingelserne i § 2 b, stk. 2, er opfyldt.

Grunden er, at der ikke er tale om en væsentlig mangel ved sagsbehandlingen, der kan føre til et ændret resultat af kommunens afgørelse.

I den konkrete sag forelå der en underskreven samlivserklæring, og kommunen havde ikke undersøgt via cpr-registeret eller hos ATP, om parterne var omfattet af betingelserne i § 2 b, stk. 2, nr. 1-3, før kommunen traf afgørelse om at anse parterne for at have et samliv af ægteskabslignende karakter efter § 2 b, stk. 3. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kommunens vurdering af, at der forelå et samliv af ægteskabslignende karakter efter § 2 b, stk. 3, var korrekt.

Manglende partshøring medfører ikke altid ugyldighed – Det skal derfor konkret vurderes i den enkelte sag, om den manglende partshøring har været af væsentlig betydning for afgørelsen.

Læs hele afgørelsen her

Kontanthjælp beregning: Afg.37.15 – En afgørelse om at anse to personer for samlevende efter aktivlovens § 2 b skal meddeles begge parter

Både den person, der ansøger om eller modtager hjælp, og dennes sambo er part i sagen.

Kommunen skal meddele afgørelsen individuelt til begge parter.

Det er ikke tilstrækkeligt, at parten får underretning om afgørelsen på anden måde – f.eks. via sin sambo.

Udgangspunktet er, at afgørelsen skal meddeles skriftligt. Hvis der er dokumentation for, at afgørelsen er meddelt mundtligt af kommunen, vil manglende skriftlighed ikke medføre ugyldighed.

Afgørelsen har ikke virkning, før den er meddelt begge parter

Læs hele afgørelsen her

Sanktion uddannelses- og kontanthjælp: AFG.38-15 – Aktivitetstillæg

Hovedreglen efter aktivlovens § 24, stk. 1, er, at kommunen udbetaler et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en borger, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Kommunen udbetaler også aktivitetstillæg, når borgeren har tilkendegivet, at pågældende ønsker et tilbud. Kommunen kan som udgangspunkt tidligst udbetale tillægget, når borgeren har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder.

Reglen om aktivitetstillæg er en tilkendelsesregel og regulerer, fra hvilket tidspunkt en aktivitetsparat borger har ret til et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen.

Ophør – sanktion

Der er ikke hjemmel til at bringe et bevilget aktivitetstillæg til ophør, uanset at borgeren ikke længere deltager i tilbud.

Aktivitetstillægget indgår som en del af uddannelseshjælpen, og fradrag i eller nedsættelse eller ophør af aktivitetstillægget skal sammen med grundydelsen i form af uddannelseshjælp vurderes efter aktivlovens regler om sanktion. Der kan ikke sanktioneres kun i aktivitetstillægget.

Deltager en aktivitetsparat borger, der er bevilget uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, ikke længere i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, skal kommunen således vurdere, om betingelserne for at give en sanktion er opfyldt, herunder om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive fra eller afvise et tilbud.

Det samme gælder for aktivitetsparate borgere, der modtager kontanthjælp, og som er bevilget et aktivitetstillæg efter aktivlovens § 25, stk. 7.

Læs hele afgørelsen her

Sanktion i uddannelses- og kontanthjælp: AFG.39-15 – Kommunen skal udtømme alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt

Det er en betingelse for, at kommunen kan give en aktivitetsparat borger en sanktion, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at få personlig kontakt med borgeren om grunden til, at borgeren ikke mødte til samtalen, udeblev fra sit tilbud m.v. Kommunen skal forsøge at få personlig kontakt med borgeren, hvis borgeren ikke reagerer på kommunens skriftlige partshøring.

Det er ikke en betingelse, at kommunen rent faktisk opnår kontakt med borgeren.

Det beror på en konkret vurdering af oplysningerne i den enkelte borgers sag, hvilke og hvor mange forsøg på personlig kontakt kommunen skal gøre, før kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at få personlig kontakt med borgeren.

Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at kommunen kun forsøger at få personlig kontakt ved opringninger til borgerens private telefonnummer, og/eller skriver til borgerens private e-mail, hvis der er andre rimelige muligheder for at opnå kontakt. Det kan f.eks. være via borgerens mentor, på borgerens bopæl, eller på borgerens tilbudssted.

Kommunen skal dokumentere forsøgene på personlig kontakt på borgerens sag

Kommunen skal notere på borgerens sag, hvordan, hvornår og hvor mange gange kommunen har forsøgt at komme i personlig kontakt med borgeren inden afgørelsen om sanktion.

Beregning af uddannelses- og kontanthjælp: AFG.40-15 – En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er en indtægt

En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er i forhold til retten til uddannelses- og kontanthjælp en indtægt, da den træder i stedet for en arbejdsindkomst. Det gælder også, hvis erstatningen bliver udbetalt som et større engangsbeløb for en periode, der er gået. Erstatningen er en indtægt, uanset om den bliver udbetalt, mens borgeren modtager hjælp, eller før borgeren har ansøgt om hjælp.

Hvis der er tale om en mindre erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der er blevet udbetalt efter datoen for bevilling af hjælp, skal erstatningen trækkes fra i borgerens hjælp efter reglerne om fradrag for indtægter.

Hvis der er tale om en større erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der bliver udbetalt, mens borgeren modtager hjælp, ophører borgerens ret til hjælp fra det tidspunkt, hvor erstatningen bliver udbetalt. Hvis der er tale om en større erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, der er blevet udbetalt, før borgeren har ansøgt om hjælp, og som stadig helt eller delvist er i behold på ansøgningstidspunktet, har borgeren ikke ret til hjælp.

Hvor stort beløbet skal være afhænger af en konkret vurdering. Ankestyrelsen har praksis for, at retten til kontanthjælp først indtræder på det tidspunkt, hvor en resterende løn og feriepenge er levet op. Der var i et konkret tilfælde tale om løn for 14 dage, feriepenge for fem uger og efterbetaling af løn med et beløb svarende til kontanthjælpsniveauet for en forsørger i 37 dage.

Kommunen skal vurdere, hvor længe borgeren skal leve af erstatningen

Når der er tale om en større erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, skal kommunen tage stilling til og meddele borgeren, hvor længe erstatningen skal dække forsørgelsesbehovet.

Læs hele afgørelsen her

Nyt fra folketinget

Straksindgreb på asylområdet – ny integrationsydelse til nytilkomne udlændinge

Derfor har regeringen indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative om en ny integrationsydelse, der gælder for personer, der kommer til landet og ikke har opholdt sig i landet i mindst syv ud af de sidste otte år. Regeringen fremsætter lovforslag om ydelsen fredag den 3. juli, og de nye regler skal træde i kraft pr. 1. september 2015. Dermed skabes der hurtigt klarhed om den fremadrettede situation for fx flygtninge, der kommer til Danmark.

Regeringen og partierne er enige om, at reglerne om integrationsydelsen på sigt også skal omfatte de udlændinge, der allerede er i Danmark, men som ikke opfylder opholdskravet.  Regeringen og partierne vil mødes senere på sommeren med henblik at aftale dette. Det er regeringens og partiernes ambition, at reglerne skal finde anvendelse for alle udlændinge i begyndelsen af det nye år.

Regeringen og partierne ønsker samtidig at belønne udlændinge, der gør en forskel og gerne vil integreres i det danske samfund. Konkret sker det ved, at udlændinge kan modtage et månedligt tillæg på 1.500 kroner til integrationsydelsen, når de har bestået en Prøve i Dansk 2.

Desuden fremsættes der nu et lovforslag, der genindfører optjeningsprincippet for flygtninges modtagelse af børnecheck og børnetilskud, der blev afskaffet af SRSF-regeringen, og et lovforslag, der afskaffer de særligt gunstige regler for flygtninges ret til optjening af folkepension.

Regeringen, DF, LA og K er enige om, at det provenu, som tilvejebringes ved indførelse af integrationsydelsen, drøftes i forbindelse med de udestående forhandlinger om en JobReform i foråret 2016.

• Målgruppe: Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i riget i mindst syv ud af de sidste otte år, og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten.
• Ydelsesniveau: Satserne for integrationsydelsen tager udgangspunkt i satserne for uddannelseshjælp (satser for unge under 30 år uden uddannelse i kontanthjælpssystemet), der blev indført med kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014. Satserne for uddannelseshjælp blev fastsat med udgangspunkt i SU-systemet.
  For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden. Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
• Dansktillæg: Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2.

Tidsplan for behandling af lovforslaget: Lovforslaget er fremsat d.3.7.2015 samme dag er lovforslaget fremsat og henvist til udvalg.

Lovforslaget er på dagsorden d.21.8 og d.26.8 2015

Lovforslaget vedtaget d.26.8.2015

Lovforslaget træder i kraft d.1.9.2015

Læs hele lovforslaget her

Bredt politisk flertal vedtager Refusionsreform

Læs her

Andet

OBS – Ny – Vejl. 9713 af 01-07-2015 om kommunernes dokumentation af refusionsudgifter

Formålet med denne vejledning er at præcisere lovgivningens bestemmelser om statsrefusion til kommunernes drifts- og administrationsudgifter samt udgifter til forsørgelse/løntilskud ved aktivering af de målgrupper, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Vejledningen klarlægger, hvilke udgifter der ikke berettiger til statsrefusion, hvilke udgifter der gives statsrefusion til, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres.

Læs hele vejledningen her

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Sygedagpenge: AFG.28-15 – Forlængelse SDPL §27, stk.1, nr.3

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Der kan ske forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, når det efter en konkret helhedsvurdering af sagens oplysninger skønnes, at den sygemeldte med lægelig sikkerhed vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.

Dette kan også være tilfældet, selvom der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til erhvervsmæssig beskæftigelse i hidtidigt omfang.

Ved helhedsvurderingen kan der blandt andet lægges vægt på den sygemeldtes helbredsmæssige forhold, de sociale forhold, og om den sygemeldte inden sygemeldingen har haft en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Der kan desuden lægges vægt på behandlingens art, f.eks. om der er tale om et kendt indgreb, der forventes at kunne bringe den sygemeldte tilbage til erhvervsmæssig beskæftigelse.

Sygedagpengeudbetalingen kan forlænges, selvom der er behov for langsom optrapning sideløbende med lægelig behandling.

Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal den ændrede vurdering være begrundet. Kommunen skal derfor bede om en uddybende udtalelse, hvis lægen ikke har oplyst, hvorfor prognosen er ændret.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse i to sager om muligheden for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3.

OBS – denne afgørelse erstatter 99-09 og 216-09 (som er kasseret)

Læs hele afgørelsen her

Sygedagpenge: AFG.29-15 – Forlængelse SDPL §27, stk.1, nr.4

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, at kommunen kan forlænge sygedagpengeudbetalingen, hvis der er behov for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Forlængelse forudsætter dermed, at der er konstateret et behov for at vurdere, om den sygemeldte er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Dette må afgøres på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den sygemeldtes samlede forhold, hvor man blandt andet må lægge vægt på de helbredsmæssige og sociale forhold samt erhvervserfaring og resultatet af eventuelle afklarende foranstaltninger.

Omfang af efterprøvelse

Et afslag på at forlænge sygedagpengeudbetalingen er en afgørelse, der kan klages over. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan fuldt ud efterprøve kommunens vurdering af, hvorvidt betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om behandling i rehabiliteringsteamet er opfyldt. Ankestyrelsen kan derfor foretage en konkret vurdering af, om sagen skulle have været forelagt rehabiliteringsteamet med henblik på afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

OBS afgørelsen erstatter 14-11, 24-11 og 25-11 (som er kasseret)

Læs hele afgørelsen her

Sygedagpenge:  AFG.30-15 – Forlængelse

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Der kan ske forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, når en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende og alvorlig sygdom.

Forlængelsesmuligheden finder ikke kun anvendelse i situationer, hvor behandlingsmulighederne er udtømte, men også i tilfælde, hvor borgeren har en livstruende og alvorlig sygdom i tidligere sygdomsfaser. Derfor kan kommunen forlænge sygedagpengeudbetalingen i tilfælde, hvor man ikke har klarhed over, hvilket forløb sygdommen vil få.

Det er en forudsætning for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, at borgeren aktuelt har en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor en borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.

I den konkrete sag led borgeren af forkalkning af hovedkranspulsårerne og havde haft en blodprop i hjertet to gange. Borgeren ville livsvarigt være i meget høj risiko for at få en ny blodprop i hjertet og/eller anden hjertesygdom som følge af sygdommen. Det fremgik dog af de helbredsmæssige oplysninger, at sygdommen ikke var aktuelt livstruende, og at borgeren var stabil og klar til rehabiliteringsforløb.

Læs hele afgørelsen her

Sygedagpenge: AFG.31-15 – Bevilling af ressourceforløb til sygedagpengemodtagere – beregning af ydelsen!

Hvis en sygedagpengemodtager får bevilget et ressourceforløb, skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre, og pågældende får i stedet udbetalt ressourceforløbsydelse. Pågældende kan ikke vælge fortsat at få udbetalt sygedagpenge.

Kommunen kan give ressourceforløb til personer, der ud over ledighed har komplekse problemer, som ikke har kunnet løses gennem en almindelig beskæftigelsesrettet indsats, og som kræver et helhedsorienteret forløb med en kombination af en beskæftigelsesindsats og sociale eller sundhedsmæssige indsatser.

Bevillingen sker inden revurderingstidspunktet

Hvis bevillingen af ressourceforløb sker, inden tidsbegrænsningen i sygedagpengelovens § 24, stk. 1, er nået, skal ressourceforløbsydelsen udbetales på sygedagpengeniveau, indtil revurderingstidspunktet ville indtræde. Der skal ikke træffes afgørelse om, hvorvidt der herefter kunne være sket forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge.

Bevillingen sker på revurderingstidspunktet

Hvis bevillingen af ressourceforløb sker på revurderingstidspunktet, skal der ikke træffes afgørelse om, hvorvidt der herefter kunne være sket forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. I disse tilfælde udbetales ressourceforløbsydelsen på uddannelses- eller kontanthjælpsniveau.

Bevillingen sker, mens udbetalingen af sygedagpenge er forlænget

Sker bevillingen af ressourceforløb, mens udbetalingen af sygedagpenge er forlænget, skal ressourceforløbsydelsen udbetales på sygedagpengeniveau, indtil retten til sygedagpenge efter den konkrete forlængelsesregel ville være ophørt. Der skal ikke træffes afgørelse om, hvorvidt der kunne være sket forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge, efter forlængelsen er ophørt.

Er udbetalingen af sygedagpenge forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 2, udbetales ressourceforløbsydelsen på sygedagpengeniveau, indtil forlængelsesperioden ville være udløbet. En forlængelse efter § 27, stk. 1 nr. 4, udløber på det tidspunkt, hvor ressourceforløbet begynder. I sager, hvor der er sket forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 6, og nr. 7, udbetales ressourceforløbsydelsen på sygedagpengeniveau, indtil der er truffet afgørelse i arbejdsskadesagen eller pensionssagen, og afgørelsen herom er meddelt til den sygemeldte.

Hvis udbetalingen af sygedagpenge er forlænget efter § 27, stk. 1, nr. 1, og nr. 3, udbetales ressourceforløbsydelsen ikke på sygedagpengeniveau efter tidspunktet for bevillingen af ressourceforløb, da den sygemeldte ikke længere opfylder betingelserne for fortsat udbetaling af sygedagpenge efter forlængelsesreglerne.

Bevillingen sker på tidspunktet for udløb af en forlængelsesperiode

Hvis bevillingen af ressourceforløb sker ved udløbet af en forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, skal der ikke træffes afgørelse om, hvorvidt der herefter kunne være sket forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge. I disse tilfælde udbetales ressourceforløbsydelsen på uddannelses- eller kontanthjælpsniveau.

Sygedagpenge: AFG.32-15 – Ophør af sygedagpenge ved stationær tilstand

Sygedagpengeudbetalingen ophører helt den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt arbejdsdygtig, og delvist den dag, hvor pågældende er delvist arbejdsdygtig.

Udbetalingen kan ifølge sygedagpengelovens § 7, stk. 5, 2. pkt., ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid. Det er en forudsætning, at den helbredsmæssige tilstand er stationær, og at det er afklaret, at den sygemeldte ikke har behov for revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension.

Uarbejdsdygtighed på revurderingstidspunktet

Vurderingen af uarbejdsdygtighed er den samme, uanset om den sker på revurderingstidspunktet eller et andet tidspunkt. En sygemeldt kan derfor kun vurderes arbejdsdygtig på revurderingstidspunktet, hvis der foreligger tilstrækkelige oplysninger, herunder lægelige, som underbygger denne vurdering.

Læs hele afgørelsen her

Førtidspension: Betingelser for førtidspension til unge med udviklingshæmning – ses I lyset af Afg.68-14

Efter reglerne, der trådte i kraft 1. januar 2013 (førtidspensionsreformen), kan borgere fra 18 til 39 år få førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

I en sag, hvor en 18-årig borger var mentalt retarderet i spændet fra lettere grad til middelsvær grad, vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg konkret, at det ikke på tidspunktet for kommunens afgørelse var dokumenteret, eller at det på grund af særlige forhold var helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne ikke kunne forbedres.

Udvalget vurderede, at det ikke ud fra de lægelige oplysninger alene var muligt at vurdere, om borgerens funktionsniveau var nedsat i et sådant omfang, at det var udelukket, at han kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, for eksempel i form af et fleksjob. Udvalget vurderede i den forbindelse, at der var behov for en yderligere og længerevarende afklaring med henblik på udvikling af borgerens arbejdsevne.

Læs hele afgørelsen her

Løntilskud fleksjob (gammel ordning): AFG.34-15

Arbejdsgiver betaler lønnen til ansatte i fleksjob bevilget før 1. januar 2013. Kommunen betaler arbejdsgiveren tilskud til lønnen.

Tilskuddet bliver beregnet ud fra lønnen. Hertil kommer udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP og eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Principafgørelsen tager stilling til, at arbejdsgiveren har ret til tilskud af lønmodtagerens pensionsbidrag, hvis arbejdsgiveren finansierer bidraget.

Pensionsbidrag skal arbejdsgiveren ifølge overenskomsten betale pensionsbidrag, indgår bidraget som et arbejdsgiverbidrag ved beregningen af løntilskud til arbejdsgiveren.

Mange pensionsordninger er indrettet, så arbejdsgiveren betaler en andel af pensionsbidraget, mens den ansatte selv betaler resten. I det tilfælde bliver den ansattes andel af pensionsbidraget trukket fra i den ansattes løn.

I nogle overenskomster – typisk for offentligt ansatte – finansierer arbejdsgiveren hele udgiften til pensionsbidrag. Det sker, selvom bidraget kaldes ”eget bidrag”. Det kan i overenskomsten være formuleret som:

”… 1/3 af det samlede pensionsbidrag anses for at være den ansattes eget bidrag …”

eller

”… 1/3 af det samlede pensionsbidrag henføres til egetbidrag …”

Hvis det er dokumenteret, at arbejdsgiveren også finansierer lønmodtagerens ”eget bidrag”, skal tilskuddet fastsættes på grundlag af arbejdsgiverens faktiske udgift.

En del af arbejdsgiverens udgift kan derfor også være lønmodtagerens eget bidrag til en pensionsordning.

For at afklare spørgsmålet, om arbejdsgiver reelt finansierer begge bidrag, skal der foretages en konkret vurdering. I vurderingen indgår overenskomsten og lønsedler.

Læs hele afgørelsen her

Fastholdelsesfleksjob: AFG.35-15:

Det er som hovedregel en betingelse for bevilling af fleksjob på hidtidig arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), at personen forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Den pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for fleksjob.

Akut skade eller sygdom: Hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom, kan kommunen undtagelsesvis bevilge fastholdelsesfleksjob, uanset at personen ikke har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Akut skade eller sygdom omfatter også en alvorlig og fremadskridende sygdom som fx Parkinsons sygdom.

Ved akut skade eller sygdom kan kommunen dog kun bevilge fastholdelsesfleksjob, hvis kommunen vurderer, at det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Kommunen skal i den forbindelse foretage en konkret vurdering af sygdommen, herunder prognosen for sygdommen, ligesom det skal vurderes, om arbejdspladsen kan gøre noget for at undgå forværring eller forebygge yderligere nedsættelse af arbejdsevnen. Hvis der ikke er mulighed for på arbejdspladsen at gøre noget for at undgå forværring eller forebygge yderligere nedsættelse af arbejdsevnen, skal kommunen bevilge personen fastholdelsesfleksjob.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har truffet afgørelse om, at en person, som led af Parkinsons sygdom, havde ret til fastholdelsesfleksjob, uanset at han ikke havde været ansat på sin arbejdsplads i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Læs hele afgørelsen her

Sanktion uddannelses- og kontanthjælp: AFG.38-15 – Aktivitetstillæg

Hovedreglen efter aktivlovens § 24, stk. 1, er, at kommunen udbetaler et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en borger, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Kommunen udbetaler også aktivitetstillæg, når borgeren har tilkendegivet, at pågældende ønsker et tilbud. Kommunen kan som udgangspunkt tidligst udbetale tillægget, når borgeren har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder.

Reglen om aktivitetstillæg er en tilkendelsesregel og regulerer, fra hvilket tidspunkt en aktivitetsparat borger har ret til et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen.

Ophør – sanktion

Der er ikke hjemmel til at bringe et bevilget aktivitetstillæg til ophør, uanset at borgeren ikke længere deltager i tilbud.

Aktivitetstillægget indgår som en del af uddannelseshjælpen, og fradrag i eller nedsættelse eller ophør af aktivitetstillægget skal sammen med grundydelsen i form af uddannelseshjælp vurderes efter aktivlovens regler om sanktion. Der kan ikke sanktioneres kun i aktivitetstillægget.

Deltager en aktivitetsparat borger, der er bevilget uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, ikke længere i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, skal kommunen således vurdere, om betingelserne for at give en sanktion er opfyldt, herunder om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive fra eller afvise et tilbud.

Det samme gælder for aktivitetsparate borgere, der modtager kontanthjælp, og som er bevilget et aktivitetstillæg efter aktivlovens § 25, stk. 7.

Læs hele afgørelsen her

Sanktion i uddannelses- og kontanthjælp: AFG.39-15 – Kommunen skal udtømme alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt

Det er en betingelse for, at kommunen kan give en aktivitetsparat borger en sanktion, at kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at få personlig kontakt med borgeren om grunden til, at borgeren ikke mødte til samtalen, udeblev fra sit tilbud m.v. Kommunen skal forsøge at få personlig kontakt med borgeren, hvis borgeren ikke reagerer på kommunens skriftlige partshøring.

Det er ikke en betingelse, at kommunen rent faktisk opnår kontakt med borgeren.

Det beror på en konkret vurdering af oplysningerne i den enkelte borgers sag, hvilke og hvor mange forsøg på personlig kontakt kommunen skal gøre, før kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at få personlig kontakt med borgeren.

Det er som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt, at kommunen kun forsøger at få personlig kontakt ved opringninger til borgerens private telefonnummer, og/eller skriver til borgerens private e-mail, hvis der er andre rimelige muligheder for at opnå kontakt. Det kan f.eks. være via borgerens mentor, på borgerens bopæl, eller på borgerens tilbudssted.

Kommunen skal dokumentere forsøgene på personlig kontakt på borgerens sag

Kommunen skal notere på borgerens sag, hvordan, hvornår og hvor mange gange kommunen har forsøgt at komme i personlig kontakt med borgeren inden afgørelsen om sanktion.

Andet

Ophold i Norden

De nordiske lande har indgået aftaler om den praktiske håndtering af sager, hvor en person, der er bosat i et nordisk land og arbejder i et andet nordisk land, har behov for beskæftigelsesrettet indsats i bopælslandet.

I Nordisk konvention om social sikring er fastsat, at landenes institutioner skal samarbejde om at hjælpe syge personer tilbage i arbejde, når en person bor i et nordisk land og arbejder i et andet.

I Den administrative aftale til Nordisk konvention om social sikring er det herudover fastsat, at landenes institutioner skal blive enige om bilaterale aftaler om administrative retningslinjer om en beskæftigelsesrettet indsats for sygedagpengemodtagere.

Aftalerne ligger inden for de enkelte landes nationale regler.

Wiederquist kommentar

Dette er fremragende værktøjer til det daglige arbejde med disse sager – en enkelte aftaler findes på linket nedenunder!

Læs mere her

OBS – Ny forsøgsbekendtgørelse på beskæftigelsesområdet- bek. Nr. 879 af 10.7.2015

Bekendtgørelsen trådte i kraft d.13.7. 2015 med virkning fra 1.7.2015

Læs hele bekendtgørelsen her

OBS – Ny vejledning om forsøg med danskundervisning og hyppige samtaler – Nr. 9908 af 10-07-2015 om forsøg med danskundervisning og hyppige samtaler

Læs hele vejledningen her

OBS – Ny – Bek. 912 af 17-07-2015 om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

Læs hele bekendtgørelsen her

OBS – Ny – Bek. 880 af 10-07-2015 om matchvurdering

Bek. trådte I kraft d.13.7.med virkning af d.29.6.2015

Læs hele bekendtgørelsen her

OBS – Ny – Vejl. 9713 af 01-07-2015 om kommunernes dokumentation af refusionsudgifter

Formålet med denne vejledning er at præcisere lovgivningens bestemmelser om statsrefusion til kommunernes drifts- og administrationsudgifter samt udgifter til forsørgelse/løntilskud ved aktivering af de målgrupper, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Vejledningen klarlægger, hvilke udgifter der ikke berettiger til statsrefusion, hvilke udgifter der gives statsrefusion til, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres.

Læs hele vejledningen her

Nyt fra folketinget

Straksindgreb på asylområdet – ny integrationsydelse til nytilkomne udlændinge

Derfor har regeringen indgået en aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative om en ny integrationsydelse, der gælder for personer, der kommer til landet og ikke har opholdt sig i landet i mindst syv ud af de sidste otte år. Regeringen fremsætter lovforslag om ydelsen fredag den 3. juli, og de nye regler skal træde i kraft pr. 1. september 2015. Dermed skabes der hurtigt klarhed om den fremadrettede situation for fx flygtninge, der kommer til Danmark.

Regeringen og partierne er enige om, at reglerne om integrationsydelsen på sigt også skal omfatte de udlændinge, der allerede er i Danmark, men som ikke opfylder opholdskravet.  Regeringen og partierne vil mødes senere på sommeren med henblik at aftale dette. Det er regeringens og partiernes ambition, at reglerne skal finde anvendelse for alle udlændinge i begyndelsen af det nye år.

Regeringen og partierne ønsker samtidig at belønne udlændinge, der gør en forskel og gerne vil integreres i det danske samfund. Konkret sker det ved, at udlændinge kan modtage et månedligt tillæg på 1.500 kroner til integrationsydelsen, når de har bestået en Prøve i Dansk 2.

Desuden fremsættes der nu et lovforslag, der genindfører optjeningsprincippet for flygtninges modtagelse af børnecheck og børnetilskud, der blev afskaffet af SRSF-regeringen, og et lovforslag, der afskaffer de særligt gunstige regler for flygtninges ret til optjening af folkepension.

Regeringen, DF, LA og K er enige om, at det provenu, som tilvejebringes ved indførelse af integrationsydelsen, drøftes i forbindelse med de udestående forhandlinger om en JobReform i foråret 2016.

• Målgruppe: Integrationsydelsen er målrettet nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i riget i mindst syv ud af de sidste otte år, og som ikke kan opnå status som vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten.
• Ydelsesniveau: Satserne for integrationsydelsen tager udgangspunkt i satserne for uddannelseshjælp (satser for unge under 30 år uden uddannelse i kontanthjælpssystemet), der blev indført med kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014. Satserne for uddannelseshjælp blev fastsat med udgangspunkt i SU-systemet.
  For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5.945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden. Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
• Dansktillæg: Personer, der modtager integrationsydelse, kan modtage et dansktillæg på 1.500 kroner om måneden. Dansktillægget gives ved bestået Prøve i Dansk 2.

Tidsplan for behandling af lovforslaget: Lovforslaget er fremsat d.3.7.2015 samme dag er lovforslaget fremsat og henvist til udvalg.

Lovforslaget er på dagsorden d.21.8 og d.26.8 2015

Lovforslaget vedtaget d.26.8.2015

Lovforslaget træder i kraft d.1.9.2015

Læs hele lovforslaget her

Bredt politisk flertal vedtager Refusionsreform

Læs her