December
Ydelseskontor
Nyt fra Ankestyrelsen
Ankestyrelsens principmeddelelse 39-20 om sygedagpenge – forlængelse – lægebehandling – konkret vurdering
Ankestyrelsen har behandlet tre sager for at præcisere, at kommunerne ved vurderingen af, om der er tale om lægebehandling efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag. Det præciseres, at kommunen ikke kan afvise, at der er tale om lægebehandling i bestemmelsens forstand,udelukkende på baggrund af oplysninger om, at for eksempel genoptræning foregår i hjemmet. Kommunen skal have tilstrækkelige oplysninger om igangværende eller afventende forløb for at kunne vurdere, om der er i den konkrete sag er tale om lægebehandling i bestemmelsens forstand.
Principmeddelelsen fastslår at kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.
Der kan ske forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, når den sygemeldte:
- er under eller venter på lægebehandling og
- der er en sikker lægelig vurdering af, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet.
Bestemmelsen har dermed to betingelser, som begge skal være opfyldt, for at udbetaling af sygedagpenge kan forlænges.
Lægebehandling
Begrebet lægebehandling i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, skal fortolkes bredt. Det betyder, at det ikke alene er behandling, som udføres af en læge, der kan være omfattet af begrebet. Lægehenvist behandling kan også anses for lægebehandling, uanset at behandlingen ikke udføres af en læge. På samme måde kan lægeordineret medicinsk behandling anses for behandling i bestemmelsens forstand.
Udgangspunktet er, at behandlingen skal udføres af en læge eller ske efter en lægehenvisning/medicinordination fra en læge.
Der kan dog i nogle situationer være tale om lægebehandling, selvom behandlingen hverken udføres af en læge eller foretages efter en henvisning fra en læge. Det kan være tilstrækkeligt, at en læge er enig i, at behandlingen er relevant og kunne have været foretaget efter henvisning fra læge. Det skal derfor altid overvejes konkret, om der er tale om lægebehandling i bestemmelsens forstand.
Ved vurderingen af, om en behandling er omfattet af begrebet ”lægebehandling”, skal der tages udgangspunkt i sigtet med behandlingen. Det betyder, at det er afgørende, at behandlingen med overvejende sandsynlighed vil kunne genskabe den sygemeldtes arbejdsevne.
Kommunen skal derfor have tilstrækkelige oplysninger om igangværende eller afventende behandlingsforløb for at kunne vurdere, om der i den konkrete sag er tale om lægebehandling i bestemmelsens forstand.
Der er en række oplysninger, som kommunen kan inddrage i vurderingen:
- Hvem udfører eller skal udføre behandlingen?
- Hvilken behandling er der tale om?
- Behandlingsplan
LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200991525
Andet
Mistanke undersøges: Folk på kontanthjælp undtaget for timekrav kan være trukket i ydelse
Landets kommuner skal nu gennemgå alle sager om kontanthjælp, hvor ugifte borgere er undtaget for at arbejde 225 timer ved siden af ydelsen. Det sker, fordi Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med en stikprøve i tre kommuner er blevet opmærksom på, at der er borgere på kontanthjælp, som er blevet trukket i ydelse, selv om de ikke er omfattet af timekravet.
Omfanget er uvist, og derfor skal kommunerne gennemgå disse sager og derefter aflevere en redegørelse i slutningen af februar. Problemet er muligvis opstået, fordi den markeringen af undtagelsen, der er i den enkeltes sag i jobcentret, ikke har kunnet aflæses i det system, der udbetaler pengene.
LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2020/12/mistanke-undersoeges-folk-paa-kontanthjaelp-undtaget-for-timekrav-kan-vaere-trukket-i-ydelse/
Jobcenter
Nyt fra Ankestyrelsen
Ankestyrelsens principmeddelelse 37-20 om arbejdsskade – tab af erhvervsevne – midlertidigt fleksjob – midlertidig afgørelse – endelig afgørelse
Ankestyrelsen har behandlet et spørgsmål om erstatning for tab af erhvervsevne, når skadelidte er i midlertidigt fleksjob den 1. januar 2013 eller senere for at præcisere, hvilke elementer der indgår i vurderingen af, hvornår der kan træffes en endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne, når skadelidte er i midlertidigt fleksjob den 1. januar 2013 eller senere.
Principmeddelelsen giver et billede af, at der som udgangspunkt skal træffes en midlertidig afgørelse, når skadelidte er i midlertidigt fleksjob, og hvornår der undtagelsesvist kan træffes en endelig afgørelse, når skadelidte er i midlertidigt fleksjob den 1. januar 2013 eller senere.
Principmeddelelsen fastslår:
Fleksjob bevilges som udgangspunkt for 5 år ad gangen. Efter de 5 år er gået, skal kommunen vurdere, om der fortsat er grundlag for at bevilge fleksjob. Når personen er over 40 år, kan der, efter det første fleksjob, blive bevilget et permanent fleksjob. Dette er tilfældet, hvis kommunen vurderer, at personen aldrig vil blive i stand til at varetage et arbejde på ordinære vilkår.
Når der skal fastsættes erstatning for tab af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade ikke er bevilget et permanent fleksjob, er udgangspunktet, at arbejdsskademyndigheden træffer en midlertidig afgørelse om erhvervsevnetabet. Udgangspunktet gælder for alle fleksjob, som er tiltrådt den 1. januar 2013 eller senere uanset, at bevillingen er sket før.
Efter anmodning fra tilskadekomne kan arbejdsskademyndigheden dog træffe en endelig afgørelse, når de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.
LÆS MERE HER https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200988625
Ankestyrelsens principmeddelelse 39-20 om sygedagpenge – forlængelse – lægebehandling – konkret vurdering
Ankestyrelsen har behandlet tre sager for at præcisere, at kommunerne ved vurderingen af, om der er tale om lægebehandling efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag. Det præciseres, at kommunen ikke kan afvise, at der er tale om lægebehandling i bestemmelsens forstand, udelukkende på baggrund af oplysninger om, at for eksempel genoptræning foregår i hjemmet. Kommunen skal have tilstrækkelige oplysninger om igangværende eller afventende forløb for at kunne vurdere, om der er i den konkrete sag er tale om lægebehandling i bestemmelsens forstand.
Principmeddelelsen fastslår at kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.
Der kan ske forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, når den sygemeldte:
- er under eller venter på lægebehandling og
- der er en sikker lægelig vurdering af, at den sygemeldte kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet.
Bestemmelsen har dermed to betingelser, som begge skal være opfyldt, for at udbetaling af sygedagpenge kan forlænges.
Lægebehandling
Begrebet lægebehandling i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, skal fortolkes bredt. Det betyder, at det ikke alene er behandling, som udføres af en læge, der kan være omfattet af begrebet. Lægehenvist behandling kan også anses for lægebehandling, uanset at behandlingen ikke udføres af en læge. På samme måde kan lægeordineret medicinsk behandling anses for behandling i bestemmelsens forstand.
Udgangspunktet er, at behandlingen skal udføres af en læge eller ske efter en lægehenvisning/medicinordination fra en læge.
Der kan dog i nogle situationer være tale om lægebehandling, selvom behandlingen hverken udføres af en læge eller foretages efter en henvisning fra en læge. Det kan være tilstrækkeligt, at en læge er enig i, at behandlingen er relevant og kunne have været foretaget efter henvisning fra læge. Det skal derfor altid overvejes konkret, om der er tale om lægebehandling i bestemmelsens forstand.
Ved vurderingen af, om en behandling er omfattet af begrebet ”lægebehandling”, skal der tages udgangspunkt i sigtet med behandlingen. Det betyder, at det er afgørende, at behandlingen med overvejende sandsynlighed vil kunne genskabe den sygemeldtes arbejdsevne.
Kommunen skal derfor have tilstrækkelige oplysninger om igangværende eller afventende behandlingsforløb for at kunne vurdere, om der i den konkrete sag er tale om lægebehandling i bestemmelsens forstand.
Der er en række oplysninger, som kommunen kan inddrage i vurderingen:
- Hvem udfører eller skal udføre behandlingen?
- Hvilken behandling er der tale om?
- Behandlingsplan
LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200991525
Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser halvdelen af sager om fleksløntilskud – nye tiltag skal hjælpe kommunerne med at træffe flere rigtige afgørelser
Når Ankestyrelsen omgør en sag betyder det, at Ankestyrelsen enten har ændret kommunens afgørelse eller har hjemvist sagen til kommunen, som skal foretage sig noget og derefter afgøre sagen på ny.
Den høje omgørelsesprocent i sager om fleksløntilskud skyldes typisk, at kommunerne ikke anvender reglerne korrekt ved beregningen af den fleksjobansattes tilskud, eller at sagerne ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om den fleksjobansattes lønforhold til, at vi kan vurdere, om beregningen af tilskuddet er korrekt.
Som følge af den høje omgørelsesprocent sætter Ankestyrelsen en række initiativer i gang for at understøtte kommunerne i, i højere grad, at kunne træffe rigtige afgørelser om fleksløntilskud.
Ankestyrelsen har i begyndelsen af november 2020 behandlet 10 sager om fleksløntilskud på et tematiseret møde i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Sagerne behandles på tematiserede møder i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg for at give medlemmerne af udvalget, som er repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, et indblik i Ankestyrelsens praksis inden for et lovområde. Som led i behandlingen har Ankestyrelsen udarbejdet et praksisnotat, som er offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside.
Praksisnotatet indeholder en gennemgang af de overordnede regler om fleksløntilskud samt en beskrivelse af Ankestyrelsens principmeddelelser på området. Praksisnotatet indeholder desuden resumeer af de 10 sager om fleksløntilskud, som blev behandlet på mødet.
SE PRAKSISNOTAT: https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotater-om-lov-om-aktiv-beskaeftigelsesindsats
LÆS HELE ARTIKLEN HER: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/fleksjob/ankestyrelsen-aendrer-eller-hjemviser-halvdelen-af-sager-om-flekslontilskud-2013-nye-tiltag-skal-hjaelpe-kommunerne-med-at-traeffe-flere-rigtige-afgorelser
Klagetemaer i seniorpensionssager i 2020
De klagesager om seniorpension, som Ankestyrelsen har modtaget siden 1. januar 2020, kan opdeles i tre hovedgrupper:
- Sager om langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet.
- Sager om tilkendelsestidspunktet for seniorpension.
- Sager om arbejdsevnen (varigt er nedsat til højst 15 timer i seneste job).
Ankestyrelsen har gennemgået de tre ovenstående hovedgrupper af klagesager, i en artikel i Nyt fra Ankestyrelsen 7.
LÆS HELE ARTIKLEN HER: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/senior-og-fortidspension/klagetemaer-i-seniorpensionssager-i-2020
Andet
FL21: 640 millioner kroner til opkvalificering
Regeringen ønsker, at flere benytter krisen til at opkvalificere sig, så virksomhederne kan finde den arbejdskraft, de har brug for på arbejdsmarkedet.
Med finanslovaftalen for 2021 bliver der samlet afsat 640 millioner kroner til opkvalificering i periode 2021-2024. Pengene kommer oveni sommerens to brede politiske aftaler om opkvalificering til i alt 730 millioner kroner.
LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/12/fl21-640-millioner-kroner-til-opkvalificering/
Regeringen forlænger mulighed for digitale samtaler til 28. februar
I lyset af de fortsat høje smittetal bliver det nu muligt for jobcentrene og a-kasserne fortsat at afholde samtaler med ledige digitalt frem til 28. februar.
Forlængelsen sker med en ny bekendtgørelse, der ventes at træde i kraft 1. januar 2021 , hvor den nuværende bekendtgørelse om digitale samtaler udløber.
Desuden kan jobcentrene fremover beslutte, at den indledende visitation af blandt andet kontanthjælpsmodtagere kan ske digitalt eller telefonisk. De virksomhedsrettede tilbud, som har været afbrudt, sat i bero eller er ophørt i Nordjylland som følge af nedlukningen, kan genoptages, og perioden med nedlukning vil ikke blive medregnet i tilbuddets varighed.
LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2020/12/regeringen-forlaenger-mulighed-for-digitale-samtaler-til-28-februar/
Ressourceforløb afskaffes for seniorer – alle andre får kortere forløb med mere indhold
Forligskredsen (S, SF, RV, V, K og LA) er blevet enige om at ændre ved ressourceforløbene på centrale områder, bl.a. skal ressourceforløb forkortes, så det enkelte forløb fremover kun kan vare op til tre år. For borgere over 50 år indebærer det en afklaringsgaranti, så man inden for tre år ved, om man fx skal på førtidspension eller i fleksjob.
Ressourceforløb indrettes i højere grad efter, hvor mange år man har tilbage på arbejdsmarkedet. Det skal sikre, at ressourceforløb målrettes borgere, som kan have mest gavn af en langsigtet og tværfaglig indsats. Borgere med under seks år til folkepensionsalderen skal derfor ikke længere i ressourceforløb. Det flugter med aldersgrænsen for, hvornår man kan søge om seniorpension.
Der indføres en ret til indsats i ressourceforløb inden for de første seks måneder for at sikre, at alle borgere får en hurtigt indsats. Forligspartierne er også enige om, at langt flere borgere skal ud på en arbejdsplads som et led i indsatsen. Borgere i ressourceforløb får derfor ret til en personlig jobformidler, som skal hjælpe med råd og vejledning, så den enkelte kommer ud på en velegnet arbejdsplads og får mest muligt ud af det.
I næste nummer af nyhedsbrevet kommer en mere uddybende artikel af aftalen.
100 mio. kroner skal hjælpe langvarige kontanthjælpsmodtagere videre
Med finansloven for 2020 blev der afsat 50 mio. kroner årligt i perioden 2020-2021 til en styrket indsats for at afklare, om aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som har modtaget kontanthjælp i en periode på mere end otte ud af de seneste ti år, fortsat skal være på kontanthjælp.
Kommunerne skal lave en systematisk og tværfaglig gennemgang af alle sager netop for at sikre, at alle borgere, der er i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, hurtigt identificeres, så borgerne kan få deres sager forelagt for rehabiliteringsteamet. De borgere, der ikke får deres sag forelagt for rehabiliteringsteamet, får en målrettet virksomhedsrettet indsats, som skal bringe dem nærmere beskæftigelse.
56 kommuner har fået støtte for i alt 73,5 mio. kr. Puljen er genudmeldt for at flere kommuner kan få mulighed for at deltage i projektet.
Projekterne skal bygge videre på erfaringerne fra “Flere skal med 1”, som netop er evalueret og “Flere skal med 2”, der løber frem til midten af 2022.
Covid-19 har udskudt processen for den nye afklaringspulje, der i stedet bliver forlænget til og med 2022.
LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/12/100-mio-kroner-skal-hjaelpe-langvarige-kontanthjaelpsmodtagere-videre/
Tidlig pension vedtaget: 41.000 får ret til at trække sig tilbage før pensionsalderen
Et flertal i Folketinget vedtog mandag den 21. december, en ret til tidlig pension for borgere, der har været mange år på arbejdsmarkedet.
Loven betyder, at lidt over 41.000 personer i 2022 får ret til at trække sig tilbage før pensionsalderen. Har man som 61-årig været 44 år på arbejdsmarkedet, får man ret til at trække sig tilbage tre år før folkepensionen, mens 42 og 43 år giver ret til, at man kan gå fra et eller to år før folkepensionen.
Regeringen vurderer, at 24.000 vil benytte retten, og at 6.000 af dem vil komme fra beskæftigelse, mens resten vil komme fra efterløn og andre overførselsindkomster.
80 procent af de, der får retten, er ufaglærte eller faglærte, eksempelvis slagteriarbejdere, håndværkere og SOSU-assistenter.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om styrkelse af integrationsgrunduddannelsen
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er blevet enige om at udvide og forbedre igu-ordningen, som skal hjælpe flygtninge ind på arbejdsmarkedet.
Parterne er blevet enige om følgende:
- Ordningen vil fremover omfatte flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der har været i Danmark i op til ti år. Indtil nu har ordningen kun omfattet dem, der har været i landet i op til fem år. Det er forventningen, at dette vil øge målgruppen, som pr. 31. december 2019 udgjorde omkring 8.500 personer, til ca. 12.100 personer.
- Omfanget af uddannelse i et igu-forløb skal stige med tre uger til i alt 23 uger.
- Der afsættes 1,5 mio. kroner i 2021-2024 til at styrke den nuværende sprogmakker-ordning, hvor igu-ansatte kan få tilknyttet en sprogmakker i den virksomhed, de er ansat på.
- Kommunikationsindsatsen og samarbejdet på tværs af jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne styrkes for at sikre, at der etableres og gennemføres relevante uddannelsesforløb for igu-ansatte.
- Regeringen skal i andet halvår af 2021 indkalde parterne til drøftelser om en forlængelse af ordningen, inden den udløber i juni 2022.
Ændringerne forventes at træde i kraft den 1. maj 2021.
Nu skal flere booke selv
Fra årsskiftet bliver det obligatorisk for en række nye målgrupper, blandt andet aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Intentionen med selvbooking er, at borgerne får mere medbestemmelse og dermed øget ejerskab over deres eget forløb.
Udvidelsen af obligatorisk selvbooking for flere målgrupper bliver holdt inden for de eksisterende rammer, hvor det er muligt at fritage for selvbooking, hvis borgeren har meget ringe it-kundskaber, sproglige vanskeligheder eller betydelig psykisk, kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse.
Med Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats blev selvbooking af samtaler med jobcentret pr. 1. januar 2020 gjort obligatorisk for blandt andet jobparate kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere. Obligatorisk selvbooking for flere målgrupper træder i kraft 1. januar 2021.
LÆS MERE HER: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2020/12/nu-skal-flere-booke-selv/
OG HER: https://star.dk/it/borger-it/selvbooking-af-samtaler/