Februar 2014

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.7-14: Efterbetaling af løntilskud for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013

Arbejdsgivers bidrag til pension skal indgå ved beregningen af løntilskud til en ansat i fleksjob. En arbejdsgiver, der ikke har indbetalt pensionsbidrag til en ansat i fleksjob, og som er retligt forpligtet til at efterbetale pensionsbidrag til den ansatte, har ret til efterregulering af løntilskud fra kommunen. Arbejdsgivers ret til efterregulering af løntilskud er dog begrænset af forældelseslovens regler om forældelse af fordringer.

Arbejdsgivers krav på løntilskud er omfattet af forældelseslovens almindelige forældelsesfrist på 3 år. Arbejdsgivers krav i den konkrete sag om efterregulering af løntilskud var– på grund af overgangsreglerne – omfattet af den 5-årige forældelsesfrist i forældelsesloven af 1908, der gjaldt forud for den 1. januar 2008.

Læs hele afgørelsen her : https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161751

Andet

Bekendtgørelse nr. 90 af 27-1-2014 om uddannelseshjælp eller kontanthjælp til personer, der er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning af straf i fængsel eller arresthus

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161426

Skrivelse 5245 af 17.2.2014 vedrørende ændring af bekendtgørelsen om aktiv beskæftigelsesindsats: Visitation af barslende modtagere af uddannelses- og kontanthjælp – Kommunernes visitation af unge uden uddannelse skal være mere ensartet. Derfor præciseres reglerne for, hvornår kommunerne skal betragte unge som uddannelsesparate. Det sker i en orienteringsskrivelse til kommunerne og i en bekendtgørelse:

(…) Det er således indsat i § 2, stk. 2 og 4, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år samt uddannelseshjælpsmodtagere skal vurderes aktivitetsparate, når de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption. Der er tale om samme afgrænsning, som findes i § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik for, hvornår man på grund af barsel m.v. ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om uddannelse, arbejde eller aktivering.

Med ændringsbekendtgørelsen (og som følge af overgangsbestemmelsen i § 9, stk. 3, i ændringsloven fra kontanthjælpsreformen: lov nr. 894 af 4. juli 2013), vil barslende under 30 år, som har været i kontanthjælpssystemet før 1. januar 2014, kunne få aktivitetstillæg fra 1. februar 2014, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.

For god ordens skyld skal nævnes, at ændringsbekendtgørelsen ikke ændrer ved betingelserne i lov om aktiv socialpolitik for, hvornår ledige – herunder ledige på barsel m.v. – har ret til aktivitetstillæg. Uddannelseshjælpsmodtagere, som ved første samtale visiteres aktivitetsparate, har ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Øvrige har ret til aktivitetstillæg efter 3 måneder.

Det gælder også fortsat, at man skal tilkendegive, at man ønsker at deltage i tilbud for at få aktivitetstillæg. Dog således at unge, der ikke kan deltage i tilbud på grund af deres situation, fx på grund af ret til fravær ved barsel m.v. eller alvorlig sygdom, alligevel skal have aktivitetstillæg.

Læs hele skrivelsen her: http://bm.dk/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Kort nyt/2014/Orienteringsskrivelse unge visitation pdf.ashx  

Rigsrevisionen har undersøgt fejludbetalinger af sociale ydelser

I beretningen til Statsrevisorerne om fejludbetalinger af sociale ydelser peger Rigsrevisionen på, at Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har gennemført og iværksat en række initiativer for at forebygge og standse fejludbetalinger.

Rigsrevisionen finder, at ministeriernes indsats mod fejludbetalinger har haft stor fokus på at forbedre den digitale sagsbehandling og kontrol, men at de to ministerier ikke har formuleret en samlet strategi for indsatsen. Samtidig finder Rigsrevisionen, at der er brug for at kende det præcise omfang af fejludbetalinger.

Rigsrevisionen anbefaler på den baggrund, at ministerierne opstiller mål og succeskriterier for deres indsats mod fejludbetalinger, samt at ministerierne tilrettelægger indsatsen i samarbejde med kommunerne, så den tager udgangspunkt i såvel myndighedsfejl, borgerfejl som snyd.

Læs hele beretningen her: http://www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2014/102013/

Nyt fra Folketinget

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter) LF 116

For at øge det økonomiske incitament til at arbejde, foreslås det, at det beløb fra arbejdsindtægter m.v., som kommunerne skal se bort fra ved beregning af uddannelses- og kontanthjælp efter §§ 23 – 25 i lov om aktiv socialpolitik forhøjes fra 15,23 kr. (2013 sats) til 25 kr. (2014 sats) pr. udført arbejdstime for modtagere af kontanthjælp og uddannelses- hjælp.

Det foreslåede timefradrag på 25 kr. gælder for 2014, og det betyder, at beløbet på 25 kr. første gang satsreguleres pr. 1. januar 2015.

Læs lovforslaget som fremsat her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L116/som_fremsat.htm#dok  

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.6.14
Ansøgning om fleksjob – jobcentret er ikke forpligtet til at påbegynde egentlig sagsbehandling af spørgsmålet om fleksjob

En borger kan ikke anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om fleksjob, da kommunen skal se en ansøgning om fleksjob i lyset af alle de muligheder, der findes for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal således i det enkelte tilfælde vurdere, om og i givet fald hvilken indsats, der skal iværksættes.

Der er ikke hjemmel i fleksjobreglerne til at se bort fra den helhedsvurdering, der efter reglerne skal foretages i forbindelse med en ansøgning om fleksjob.

Kommunen skal vurdere, om der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om fleksjob eller at iværksætte andre initiativer. Kommunen skal kun påbegynde behandling af sag om fleksjob i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for fleksjob.

Et afslag på at påbegynde behandling af sag om fleksjob vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Vi henviser til principafgørelse 64-11, hvorefter jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.

Forelæggelse for rehabiliteringsteamet

Borgeren har ikke krav på at få sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet. Kommunen har kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension. Der er ikke pligt til at udarbejde den forberedende del af en rehabiliteringsplan med mindre sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

AFG.5-14
Det er en betingelse for at få den særlige uddannelsesydelse for ledige, som har opbrugt retten til dagpenge, at uddannelsen er omfattet af lovgivningen på området.

De uddannelser, der giver ret til særlig uddannelsesydelse for ledige, som har opbrugt retten til dagpenge, er omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (kaldet VFV-loven). Men det omfatter for eksempel ikke uddannelser efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.

Den konkrete uddannelse som driftsteknolog er ikke omfattet af lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Det betød, at ansøger ikke havde ret til særlig uddannelsesydelse.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161744

Andet

Skrivelse 5245 af 17.2.2014 vedrørende ændring af bekendtgørelsen om aktiv beskæftigelsesindsats: Visitation af barslende modtagere af uddannelses- og kontanthjælp – Kommunernes visitation af unge uden uddannelse skal være mere ensartet. Derfor præciseres reglerne for, hvornår kommunerne skal betragte unge som uddannelsesparate. Det sker i en orienteringsskrivelse til kommunerne og i en bekendtgørelse:

(…) Det er således indsat i § 2, stk. 2 og 4, at kontanthjælpsmodtagere under 30 år samt uddannelseshjælpsmodtagere skal vurderes aktivitetsparate, når de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption. Der er tale om samme afgrænsning, som findes i § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik for, hvornår man på grund af barsel m.v. ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om uddannelse, arbejde eller aktivering.

Med ændringsbekendtgørelsen (og som følge af overgangsbestemmelsen i § 9, stk. 3, i ændringsloven fra kontanthjælpsreformen: lov nr. 894 af 4. juli 2013), vil barslende under 30 år, som har været i kontanthjælpssystemet før 1. januar 2014, kunne få aktivitetstillæg fra 1. februar 2014, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldte.

For god ordens skyld skal nævnes, at ændringsbekendtgørelsen ikke ændrer ved betingelserne i lov om aktiv socialpolitik for, hvornår ledige – herunder ledige på barsel m.v. – har ret til aktivitetstillæg. Uddannelseshjælpsmodtagere, som ved første samtale visiteres aktivitetsparate, har ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Øvrige har ret til aktivitetstillæg efter 3 måneder.

Det gælder også fortsat, at man skal tilkendegive, at man ønsker at deltage i tilbud for at få aktivitetstillæg. Dog således at unge, der ikke kan deltage i tilbud på grund af deres situation, fx på grund af ret til fravær ved barsel m.v. eller alvorlig sygdom, alligevel skal have aktivitetstillæg.

Læs hele skrivelsen her: http://bm.dk/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Kort%20nyt/2014/Orienteringsskrivelse%20unge%20visitation%20pdf.ashx  

Kritik af sygedagpengesystem – Beretning fra statsrevisorerne:

Rigsrevisorerne peger i beretning på, at der er brug for en bedre indsats for sygemeldte. Rigsrevisionen har gennemgået det tidligere og nuværende sygedagpengesystem.

Beretningen peger på, at samarbejdet mellem jobcentre, arbejdsgivere og sundhedsvæsen skal være bedre.  Indsatsen for den sygemeldte skal i gang tidligere og der skal større fokus på, hvordan den sygemeldte kommer tilbage i arbejde igen. De problemer var også baggrunden for den sygedagpengereform, som regeringen lavede et bredt forlig om før jul.  Reformen indeholder ændringer i både sygedagpengeydelsen og indsatsen i forhold til at hjælpe sygedagpengemodtagere hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet.

”Revisionens rapport slår ned på velkendte problemstillinger, der var behov for at løse med en ny reform. Det var afgørende, at vi fik skruet systemet sådan sammen, at sygemeldte ikke hænger fast i systemet.  Med reformen sætter vi tidligere ind, vi følger bedre op, og vi har større fokus på, at syge kommer tilbage i arbejde igen Samtidig har vi løst det problem, at sygemeldte, med de nuværende regler, kan stå helt uden forsørgelse, når hvis deres situation ikke bliver afklaret inden for sygedagpengeperioden”, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.

Læs hele beretningen her: http://www.rigsrevisionen.dk/publikationer/2014/122013/  

Kortlægning af indholdet i tilbud om vejledning og opkvalificering

Undersøgelse af indholdet i tilbud efter Beskæftigelseslovens kapitel 10.

Læs hele undersøgelsen her: http://ams.dk/da/Aktuelt/Nyheder/2014/01-31_Kortlaegning_af_indholdet_i_tilbud_om_vejledning_og_opkvalificering.aspx  

Bekendtgørelse nr.123 af 29.1.2014 og vejledning 9078 af 29.1.2014 om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige

Læs hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161618

Ændring af bekendtgørelse nr.1645 til Beskæftigelsesloven (nr.147 af 14.2.2014): Reglerne om visitationen af uddannelsesparate og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp – se ovenfor.

Læs hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=161867  

Nyt fra Folketinget

Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Ændring af timefradraget ved arbejdsindtægter) LF 116

For at øge det økonomiske incitament til at arbejde, foreslås det, at det beløb fra arbejdsindtægter m.v., som kommunerne skal se bort fra ved beregning af uddannelses- og kontanthjælp efter §§ 23 – 25 i lov om aktiv socialpolitik forhøjes fra 15,23 kr. (2013 sats) til 25 kr. (2014 sats) pr. udført arbejdstime for modtagere af kontanthjælp og uddannelses- hjælp.

Det foreslåede timefradrag på 25 kr. gælder for 2014, og det betyder, at beløbet på 25 kr. første gang satsreguleres pr. 1. januar 2015.

Læs lovforslaget som fremsat her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L116/som_fremsat.htm#dok