Februar 2015

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.8-15 – betydningen af at borgeren ikke møder for rehabiliteringsteamet

Udeblivelse fra møde i rehabiliteringsteamet

Når borgeren er indkaldt til møde i rehabiliteringsteamet, skal borgeren som udgangspunkt deltage i rehabiliteringsteamets møde. Udeblivelse kan medføre sanktion i udbetalingen af ydelser efter de gældende regler for ydelser.

Borgerens deltagelse er begrundet i, at borgeren skal have ejerskab til sin sag. Det formål vil ikke i fuldt omfang blive opfyldt, hvis borgeren ikke deltager i rehabiliteringsteamets møde.

Kommunen skal skelne mellem tilfælde, hvor borgerens manglende deltagelse i mødet skyldes uvilje, og tilfælde, hvor borgeren har haft en rimelig grund til ikke at deltage i mødet, for eksempel sygdom.

Hvis borgeren ikke ønsker at deltage, kan følgen være, at teamet ikke kan give en fyldestgørende indstilling i sagen. Dette kan føre til, at kommunen må træffe en afgørelse med skadevirkning for borgeren.

I de tilfælde, hvor borgeren har haft en rimelig grund til ikke at deltage, skal kommunen indkalde til et nyt møde i rehabiliteringsteamet, herunder eventuelt vente til borgeren er rask nok til at deltage. Kun hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne, kan sagen behandles i teamet uden borgerens deltagelse.

Særligt om sager om førtidspension på det foreliggende grundlag

Når borgeren har ansøgt om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet, før sagen kan overgå til behandling efter pensionslovens regler. Kommunen træffer efter rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse om, at sagen påbegyndes.

Sagen skal overgå til behandling efter pensionslovens regler, uanset hvilken indstilling rehabiliteringsteamet kommer med. Dette følger af selve retten til at ansøge om førtidspension på det foreliggende grundlag.

Der kan derfor ikke stilles samme krav til, at borgeren tager ejerskab til sin sag, når sagen forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på, at der afgives indstilling om, hvorvidt sagen kan overgå til behandling efter pensionslovens regler på det foreliggende grundlag.

I den konkrete sag havde borgeren ansøgt om førtidspension på det foreliggende grundlag. Borgeren blev indkaldt til møde i rehabiliteringsteamet, men mødte ikke op, da han ikke magtede det. Rehabiliteringsteamet gav indstilling om, at sagen kunne overgå til behandling efter pensionslovens regler. Kommunen traf herefter afgørelse om afslag på førtidspension på det foreliggende grundlag.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgerens manglende fremmøde ikke havde betydning for sagens afgørelse. Kommunens afgørelse var derfor ikke ugyldig, og Beskæftigelsesudvalget stadfæstede kommunens afgørelse om afslag på førtidspension.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168075  

AFG.9-15 – Frakendelse af førtidspension – rehabiliteringsteamets rolle

Kommunen skal dog træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Kommunen skal i den forbindelse foretage en konkret helhedsvurdering af pensionistens arbejdsevne. Kommunen skal således vurdere, om den pågældende er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner (f.eks. i et fleksjob) og derved opnå indtægt til selvforsørgelse.

Det er en betingelse for at frakende førtidspensionen, at pensionisten mod forventning er blevet i stand til at arbejde i større omfang end forudsat ved tilkendelsen af førtidspension, og at pensionisten gennem en længere periode har vist, at arbejdsevnen er blevet forbedret. Det afgørende er, om arbejdsevnen er blevet forbedret, således at pensionisten er blevet i stand til at kunne varetage et fleksjob/ordinært job.

Kommunen skal i forbindelse med den konkrete helhedsvurdering af pensionistens arbejdsevne vurdere, om der er behov for at indhente aktuelle lægelige oplysninger.

Det er ikke en generel betingelse for at frakende førtidspensionen, at der skal foreligge aktuelle lægelige oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold.

I de konkrete sager var Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg enig med kommunen i at frakende førtidspensionen. Borgerne havde gennem arbejde i en længere årrække vist, at deres arbejdsevne var væsentligt forbedret, så de vedvarende kunne være selvforsørgende gennem indtægtsgivende arbejde.

I modsætning hertil ændrede Beskæftigelsesudvalget i principafgørelse 120-13 kommunens afgørelse om at frakende pensionen. I den sag havde borgeren forsøgt, men havde ikke kunnet klare at arbejde i større omfang.

Forelæggelse for rehabiliteringsteamet

I sager om frakendelse af førtidspension skal kommunen ikke udarbejde rehabiliteringsplan eller forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Begrundelsen herfor er, at når kommunen træffer afgørelse om at frakende førtidspension, skal kommunen ikke iværksætte en fremadrettet indsats for borgeren. Borgeren skal, inden frakendelse kan komme på tale, have vist en arbejdsevne, som kan anvendes enten på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob.

Kommunen kan dog vælge at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. I så fald skal kommunen følge sagsbehandlingsreglerne for forelæggelse, herunder udarbejde rehabiliteringsplanen og indhente lægeattest til rehabiliteringsteamet.

Andre relevante afgørelser:

Afg.120-13

AFG.6-14

AFG.79-14

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168076

AFG.2-15 – Bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden for selvstændig

Efter tre måneders sygefravær skal vurderingen af uarbejdsdygtigheden foretages efter en bred vurdering. Det betyder efter praksis, at uarbejdsdygtigheden skal vurderes i forhold til de arbejdsområder, som pågældende på baggrund af sin uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage eventuelt efter en kortere oplæring.

Vurderingen af, om en selvstændig er uarbejdsdygtig efter en bred vurdering, skal foretages ud fra samme vilkår som for en lønmodtager.

Udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre måneder, alene med henvisning til at den selvstændige kan varetage et andet arbejde. Det vil dog for selvstændige, i lighed med lønmodtagere, i særlige tilfælde være muligt at fravige udgangspunktet om, at den brede vurdering skal foretages efter tre måneder.

Kommunen skal tage stilling til, om der er grundlag for at yde nedsatte dagpenge, hvis den selvstændige kan genoptage arbejdet delvist.

Kommunen kunne i den aktuelle sag standse udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig efter en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden efter tre måneders sygemelding. Der var ikke særlige grunde, der talte for et andet tidspunkt for vurderingen.

Der var ikke behov for gennemførelse af en arbejdsprøvning, da skånehensynene i forhold til at undgå arbejde i uhensigtsmæssige stillinger var kendte.

Helbredstilstanden var ikke til hinder for, at pågældende kunne varetage et andet arbejde med de nævnte skånehensyn samtidigt med, at hun skulle til yderligere undersøgelser.

OBS KASSERET: D-12-07 En kommune havde ikke på det foreliggende haft grundlag for at standse sygedagpengeudbetalingen til en selvstændig vognmand efter ca. 1 1/2 måneds sygemelding med den begrundelse, at han ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig ud fra en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168068

AFG.3-15

Vurderingen af uarbejdsdygtigheden skal ved sygemeldingen foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter tre måneders sygefravær skal vurderingen af uarbejdsdygtigheden foretages efter en bred vurdering. Det betyder efter praksis, at uarbejdsdygtigheden skal vurderes i forhold til de arbejdsområder, som pågældende på baggrund af sin uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage eventuelt efter en kortere oplæring. I særlige tilfælde kan udgangspunktet om, at vurderingen skal foretages efter tre måneder, fraviges.

Ved vurdering af uarbejdsdygtigheden på grund af sygdom, kan kommunen som hovedregel ikke fra 1. fraværsdag bedømme uarbejdsdygtigheden på et bredere grundlag end det hidtidige arbejde. Tidligere sygefravær kan som udgangspunkt ikke medregnes ved vurderingen af, om pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Kommunen kan dog foretage en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden fra første sygedag, hvis der er tale om en ny sygemelding få dage efter, kommunen har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter en bred vurdering, og hvis pågældende sygemeldes igen fra samme eller lignende arbejde.

OBS KASSERET: D-10-06 Ved vurdering af, om en lønmodtager var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, kunne kommunen ikke fra 1. fraværsdag bedømme lønmodtagerens uarbejdsdygtighed på et bredere grundlag end det hidtidige arbejde. Begrundelsen var, at der ikke allerede fra 1. fraværsdag var grundlag for at bedømme lønmodtagerens uarbejdsdygtighed uafhængigt af ansættelsesforholdet hos arbejdsgiveren. Der var heller ikke grundlag for at medtage en sygemelding, der lå lidt over 6 uger før 1. fraværsdag i vurderingen af uarbejdsdygtigheden. Der skulle således foretages en individuel, konkret vurdering af uarbejdsdygtigheden ved hver sygemelding.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168070

Andet

Vejl. 9046 af 28-01-2015 om kommunernes dokumentation af refusionsudgifter

Formålet med denne vejledning er at præcisere lovgivningens bestemmelser om statsrefusion til kommunernes drifts- og administrationsudgifter samt udgifter til forsørgelse/løntilskud ved aktivering af de målgrupper, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Vejledningen klarlægger, hvilke udgifter der ikke berettiger til statsrefusion, hvilke udgifter der gives statsrefusion til, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres.

Læs hele vejledningen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167912  

Vejl. 9043 af 27-01-2015 om satser mv. 2015

Af vejledningen fremgår satser vedrørende sygedagpenge, barseldagpenge, delpension, fleksydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, bidrag til arbejdsmarkedets tillægspension, løntilskud, jobrotationsydelse, prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse, rådighedsbeløb, seniorjob, befordringsgodtgørelse samt rådighedsbeløb og resultattilskud på integrationsområdet.

For satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område se www.star.dk

Læs hele vejledingen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167760

Lovforslag om refusionsomlægning I høring:

Lovforslaget, der udmønter aftalen om en reform af refusionssystemet, er sendt i ekstern høring. Det nye refusionssystem skal danne rammerne for, at kommunerne kan fokusere beskæftigelsesindsatsen på den enkelte ledige og iværksætte den indsats, som hurtigst muligt hjælper den enkelte tilbage i job.

Regeringen indgik den 2. februar 2015 en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en reform af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet. Med reformen bliver der indført et nyt gennemskueligt refusionssystem, hvor refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser – og falder over tid.

Der er enighed om, at refusionsomlægningen skal gennemføres samtidig med, at der sker tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Det skal imødegå de byrdemæssige forskydninger, som følger af refusionsomlægningen.

Lovforslaget, der er sendt i høring og som udmønter aftalen om refusionsomlægningen, omfatter ikke tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Det udmøntes i et andet lovforslag, som Økonomi- og Indenrigsministeriet fremsætter. 

Høringsfristen er den 2. marts 2015, og lovforslaget ventes at træde i kraft den 4. januar 2016.

Mere om reformen:

Med aftalen om en reform af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet bliver der indført et nyt gennemskueligt refusionssystem, hvor refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser – og falder over tid. Dermed gøres der op med indviklede refusionsregler, der både afhænger af, hvilken indsats kommunen iværksætter for den ledige, og hvilken ydelse den ledige modtager.

Reformen skal danne rammerne for, at kommunerne kan fokusere beskæftigelsesindsatsen på den enkelte ledige og iværksætte netop de tiltag, som hurtigst muligt får ham eller hende tilbage i job.

Regeringen og forligspartierne er samtidig enige om at justere udligningsordningen, så de nye regler for refusion ikke skaber utilsigtede forskydninger i økonomien for de enkelte kommuner.

Refusionsomlægningen:

• Reglerne for den statslige refusion til kommunerne forenkles, så der er samme refusionsprocent, uafhængig af hvilken ydelse refusionen vedrører. I dag gælder forskellige refusionsordninger afhængig af om udgiften vedrører kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, fleksjobydelse osv.
• Refusionsprocenten nedtrappes over tid fra 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge 27-52 og 20 procent fra efter uge 52.
• Ydelser, som kommunen enten ikke eller kun i begrænset omfang kan påvirke, holdes dog uden for modellen som efterløn og skånejob.

Udligningsordningen:

• Udligningsniveauet hæves i landsudligningen, og grænserne for overudligningsordningen og ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses til gavn for bl.a. yderkommunerne.
• I 2016-2017 etableres en midlertidig ordning, som begrænser kommunernes tab og gevinster til 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. i 2017 og der indføres et loft, som yderligere begrænser de maksimale tab og gevinster ved de nye regler til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017.

Finansieringsudvalget får til opgave at udarbejde en model for en permanent tilpasning af udligningssystemet, som kan træde i kraft fra 1. januar 2018.

Læs hele forslaget her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/45408

Nyt fra Folketinget

L 111 – Lov om kontantydelse

Lovforslaget udmønter det element i aftalen, som vedrører ret til tilbud m.v. med kontantydelse for ledige, der har opbrugt deres samlede ret til dagpenge, den særlige uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Indføres der en kontantydelse målrettet personer, som

• får afslag på anden offentlig støtte, eller personer som bliver visiteret til nedsat kontanthjælp
• selv henvender sig til kommunen og beder om et tilbud
• deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats (personerne vil også være berettiget til ydelsen i en evt. venteperiode, indtil jobcenteret har anvist tilbuddet) og
• står til rådighed for arbejdsmarkedet og for formidlet job.

Det første tilbud skal have en varighed på 13 uger, eller indtil retten til kontantydelse er opbrugt. Nytteindsatsen kan maksimalt have en varighed på 13 uger, mens virksomheds- praktik kan have en varighed på 4-13 uger. Personer i målgruppen skal efter afsluttet tilbud foretage en ny henvendelse til kommunen med henblik på at få et nyt tilbud for at kunne bevare retten til kontantydelse. Ved hvert tilbud skal kommunen varsle den ledige om tidspunktet for ophør af tilbud og dermed ydelse. Kommunen kan efter konkret vurdering vælge at tilbyde ledige i målgruppen løntilskud, jobrotation eller opkvalificeringsjob. Opkvalificeringsjob giver adgang til op til 4 ugers uddannelse på kontantydelse, hvis der foreligger en aftale om ansættelse med en arbejdsgiver. Kommunen kan vælge at udarbejde en samlet aktiveringsplan for den enkelte. Det er kommunerne, som får ansvar for at administrere og udbetale kontantydelsen til ledige i målgruppen, der opfylder betingelserne herfor, herunder søger og står til rådighed for ordinært arbejde.

Med kontantydelsen vil personer, som opbruger dagpengeretten i 2015, være sikret offentlig forsørgelse i op til 3 år. Herefter udfases kontantydelsen gradvist, så den samlede ret til dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse reduceres med et kvartal pr. halvår. Personer, som opbruger dag- pengeretten i 1. halvår 2017, er de sidste med mulighed for kontantydelse. De har mulighed for at modtage kontantydelse i ét kvartal.

Den nye midlertidige kontantydelse udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Unge under 30 år stilles på samme måde som i kontanthjælpssystemet og modtager således kontantydelse på ungesats. Kontantydelsen er hverken omfattet af reglerne om gensidig forsørgerpligt eller formueafhængighed. Personer på kontantydelse har endvidere mulighed for at modtage særlig støtte, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Det vil være muligt at udskyde forbrug af retten til kontantydelse med op til 3 mdr. efter samme regler, som gælder for den særlige uddannelsesydelse. I perioder med sygdom eller barsel fortsætter personer på kontantydelse dog med at modtage ydelsen, indtil perioden med ret til kontantydelse ophører.

Ikrafttræden:  Loven træder I kraft d.1. mart 2015 – visse dele sættes dog I kraft efter ministerens bestemmelse.

Læs lovforslaget som vedtager her: http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L111/20141_L111_som_vedtaget.pdf

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.1-15 – om målgruppen for ressourceforløb

Det fritager ikke kommunen for at bevilge et ressourceforløb, at der i kommunens regi er en indsats, som kommunen vurderer er tilstrækkelig, når betingelserne for et ressourceforløb i øvrigt er opfyldt.

Det er en betingelse for at være omfattet af målgruppen for et ressourceforløb, at den indsats, der er nødvendig for borgeren, er tværfaglig. Det vil sige en indsats fra forskellige dele af den kommunale forvaltning, men ikke nødvendigvis også en indsats fra sundhedsvæsenet.

Det er tillige et krav, at personen

1. har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse,
2. har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik uden at have øget tilknytningen til arbejdsmarkedet, eller
3. at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Et ressourceforløb skal være af mindst et og højst fem års varighed.

Det er derfor et krav, at kommunen vurderer, at problemerne ikke kan være løst inden for et år.

Kommunen kan ikke afvise, at en person er omfattet af målgruppen for et ressourceforløb med den begrundelse, at kommunen vurderer, at der ikke er behov for en koordinerende sagsbehandler.

Udpegning af en koordinerende sagsbehandler er en følge af, at personen er omfattet af målgruppen for et ressourceforløb.

Andre relevante afgørelser: 24-14: Beskriver målgruppen for ressourceforløb, herunder det overlap der er mellem målgrupperne for ressourceforløb og fleksjob.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168066

AFG.8-15 – betydningen af at borgeren ikke møder for rehabiliteringsteamet

Udeblivelse fra møde i rehabiliteringsteamet

Når borgeren er indkaldt til møde i rehabiliteringsteamet, skal borgeren som udgangspunkt deltage i rehabiliteringsteamets møde. Udeblivelse kan medføre sanktion i udbetalingen af ydelser efter de gældende regler for ydelser.

Borgerens deltagelse er begrundet i, at borgeren skal have ejerskab til sin sag. Det formål vil ikke i fuldt omfang blive opfyldt, hvis borgeren ikke deltager i rehabiliteringsteamets møde.

Kommunen skal skelne mellem tilfælde, hvor borgerens manglende deltagelse i mødet skyldes uvilje, og tilfælde, hvor borgeren har haft en rimelig grund til ikke at deltage i mødet, for eksempel sygdom.

Hvis borgeren ikke ønsker at deltage, kan følgen være, at teamet ikke kan give en fyldestgørende indstilling i sagen. Dette kan føre til, at kommunen må træffe en afgørelse med skadevirkning for borgeren.

I de tilfælde, hvor borgeren har haft en rimelig grund til ikke at deltage, skal kommunen indkalde til et nyt møde i rehabiliteringsteamet, herunder eventuelt vente til borgeren er rask nok til at deltage. Kun hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne, kan sagen behandles i teamet uden borgerens deltagelse.

Særligt om sager om førtidspension på det foreliggende grundlag

Når borgeren har ansøgt om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet, før sagen kan overgå til behandling efter pensionslovens regler. Kommunen træffer efter rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse om, at sagen påbegyndes.

Sagen skal overgå til behandling efter pensionslovens regler, uanset hvilken indstilling rehabiliteringsteamet kommer med. Dette følger af selve retten til at ansøge om førtidspension på det foreliggende grundlag.

Der kan derfor ikke stilles samme krav til, at borgeren tager ejerskab til sin sag, når sagen forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på, at der afgives indstilling om, hvorvidt sagen kan overgå til behandling efter pensionslovens regler på det foreliggende grundlag.

I den konkrete sag havde borgeren ansøgt om førtidspension på det foreliggende grundlag. Borgeren blev indkaldt til møde i rehabiliteringsteamet, men mødte ikke op, da han ikke magtede det. Rehabiliteringsteamet gav indstilling om, at sagen kunne overgå til behandling efter pensionslovens regler. Kommunen traf herefter afgørelse om afslag på førtidspension på det foreliggende grundlag.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at borgerens manglende fremmøde ikke havde betydning for sagens afgørelse. Kommunens afgørelse var derfor ikke ugyldig, og Beskæftigelsesudvalget stadfæstede kommunens afgørelse om afslag på førtidspension.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168075 

AFG.9-15 – Frakendelse af førtidspension – rehabiliteringsteamets rolle

Kommunen skal dog træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.

Kommunen skal i den forbindelse foretage en konkret helhedsvurdering af pensionistens arbejdsevne. Kommunen skal således vurdere, om den pågældende er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner (f.eks. i et fleksjob) og derved opnå indtægt til selvforsørgelse.

Det er en betingelse for at frakende førtidspensionen, at pensionisten mod forventning er blevet i stand til at arbejde i større omfang end forudsat ved tilkendelsen af førtidspension, og at pensionisten gennem en længere periode har vist, at arbejdsevnen er blevet forbedret. Det afgørende er, om arbejdsevnen er blevet forbedret, således at pensionisten er blevet i stand til at kunne varetage et fleksjob/ordinært job.

Kommunen skal i forbindelse med den konkrete helhedsvurdering af pensionistens arbejdsevne vurdere, om der er behov for at indhente aktuelle lægelige oplysninger.

Det er ikke en generel betingelse for at frakende førtidspensionen, at der skal foreligge aktuelle lægelige oplysninger om borgerens helbredsmæssige forhold.

I de konkrete sager var Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg enig med kommunen i at frakende førtidspensionen. Borgerne havde gennem arbejde i en længere årrække vist, at deres arbejdsevne var væsentligt forbedret, så de vedvarende kunne være selvforsørgende gennem indtægtsgivende arbejde.

I modsætning hertil ændrede Beskæftigelsesudvalget i principafgørelse 120-13 kommunens afgørelse om at frakende pensionen. I den sag havde borgeren forsøgt, men havde ikke kunnet klare at arbejde i større omfang.

Forelæggelse for rehabiliteringsteamet

I sager om frakendelse af førtidspension skal kommunen ikke udarbejde rehabiliteringsplan eller forelægge sagen for rehabiliteringsteamet.

Begrundelsen herfor er, at når kommunen træffer afgørelse om at frakende førtidspension, skal kommunen ikke iværksætte en fremadrettet indsats for borgeren. Borgeren skal, inden frakendelse kan komme på tale, have vist en arbejdsevne, som kan anvendes enten på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob.

Kommunen kan dog vælge at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet. I så fald skal kommunen følge sagsbehandlingsreglerne for forelæggelse, herunder udarbejde rehabiliteringsplanen og indhente lægeattest til rehabiliteringsteamet.

Andre relevante afgørelser:

Afg.120-13

AFG.6-14

AFG.79-14

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168076

AFG.2-15 – Bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden for selvstændig

Efter tre måneders sygefravær skal vurderingen af uarbejdsdygtigheden foretages efter en bred vurdering. Det betyder efter praksis, at uarbejdsdygtigheden skal vurderes i forhold til de arbejdsområder, som pågældende på baggrund af sin uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage eventuelt efter en kortere oplæring.

Vurderingen af, om en selvstændig er uarbejdsdygtig efter en bred vurdering, skal foretages ud fra samme vilkår som for en lønmodtager.

Udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig kan ikke standses efter en bred vurdering, inden der er gået tre måneder, alene med henvisning til at den selvstændige kan varetage et andet arbejde. Det vil dog for selvstændige, i lighed med lønmodtagere, i særlige tilfælde være muligt at fravige udgangspunktet om, at den brede vurdering skal foretages efter tre måneder.

Kommunen skal tage stilling til, om der er grundlag for at yde nedsatte dagpenge, hvis den selvstændige kan genoptage arbejdet delvist.

Kommunen kunne i den aktuelle sag standse udbetalingen af sygedagpenge til en selvstændig efter en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden efter tre måneders sygemelding. Der var ikke særlige grunde, der talte for et andet tidspunkt for vurderingen.

Der var ikke behov for gennemførelse af en arbejdsprøvning, da skånehensynene i forhold til at undgå arbejde i uhensigtsmæssige stillinger var kendte.

Helbredstilstanden var ikke til hinder for, at pågældende kunne varetage et andet arbejde med de nævnte skånehensyn samtidigt med, at hun skulle til yderligere undersøgelser.

OBS KASSERET: D-12-07 En kommune havde ikke på det foreliggende haft grundlag for at standse sygedagpengeudbetalingen til en selvstændig vognmand efter ca. 1 1/2 måneds sygemelding med den begrundelse, at han ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig ud fra en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168068

AFG.3-15

Vurderingen af uarbejdsdygtigheden skal ved sygemeldingen foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter tre måneders sygefravær skal vurderingen af uarbejdsdygtigheden foretages efter en bred vurdering. Det betyder efter praksis, at uarbejdsdygtigheden skal vurderes i forhold til de arbejdsområder, som pågældende på baggrund af sin uddannelse eller arbejdserfaring ville kunne varetage eventuelt efter en kortere oplæring. I særlige tilfælde kan udgangspunktet om, at vurderingen skal foretages efter tre måneder, fraviges.

Ved vurdering af uarbejdsdygtigheden på grund af sygdom, kan kommunen som hovedregel ikke fra 1. fraværsdag bedømme uarbejdsdygtigheden på et bredere grundlag end det hidtidige arbejde. Tidligere sygefravær kan som udgangspunkt ikke medregnes ved vurderingen af, om pågældende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Kommunen kan dog foretage en bred vurdering af uarbejdsdygtigheden fra første sygedag, hvis der er tale om en ny sygemelding få dage efter, kommunen har truffet afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter en bred vurdering, og hvis pågældende sygemeldes igen fra samme eller lignende arbejde.

OBS KASSERET: D-10-06 Ved vurdering af, om en lønmodtager var fuldt uarbejdsdygtig på grund af sygdom, kunne kommunen ikke fra 1. fraværsdag bedømme lønmodtagerens uarbejdsdygtighed på et bredere grundlag end det hidtidige arbejde. Begrundelsen var, at der ikke allerede fra 1. fraværsdag var grundlag for at bedømme lønmodtagerens uarbejdsdygtighed uafhængigt af ansættelsesforholdet hos arbejdsgiveren. Der var heller ikke grundlag for at medtage en sygemelding, der lå lidt over 6 uger før 1. fraværsdag i vurderingen af uarbejdsdygtigheden. Der skulle således foretages en individuel, konkret vurdering af uarbejdsdygtigheden ved hver sygemelding.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168070

Andet

Vejl. 9046 af 28-01-2015 om kommunernes dokumentation af refusionsudgifter

Formålet med denne vejledning er at præcisere lovgivningens bestemmelser om statsrefusion til kommunernes drifts- og administrationsudgifter samt udgifter til forsørgelse/løntilskud ved aktivering af de målgrupper, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Vejledningen klarlægger, hvilke udgifter der ikke berettiger til statsrefusion, hvilke udgifter der gives statsrefusion til, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres.

Læs hele vejledningen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167912  

Skr. af 06-02-2015. Informationsbrev om boligplacering af nye flygtninge

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har derfor – med inddragelse af KL og relevante ministerier – udarbejdet dette brev, der indeholder en orientering om rammer og muligheder for boligplacering af nye flygtninge og desuden adresserer en række af de særlige udfordringer og tvivlsspørgsmål, som KL og flere kommuner har peget på.

Nedenfor gennemgås følgende emner:

• Kommunernes pligt til at anvise en permanent bolig og krav til boligen
• Kommunernes muligheder for at benytte midlertidige indkvarteringsløsninger og rammerne herfor
• Kommunernes muligheder for at erhverve, indrette eller leje bygninger med henblik på udlejning til nye flygtninge, herunder om den automatiske låneadgang for udgifter hertil
• Almenboliglovens bestemmelser om kommunal anvisningsret og muligheder for aftaler mellem kommuner og boligorganisationer
• Kommunal anvisning af boliger i den private udlejningssektor
• Boligstøttelovens regler af betydning for boligstøtte til flygtninge
• Særbestemmelser om refusion af udgifter til flygtninge i forbindelse med boligplacering
• Andre særregler af betydning for boligplacering af flygtninge
• Særlige spørgsmål rejst af KL og kommunerne (indkvartering af flygtninge i private boliger, anvisning af flere flygtninge til samme bolig, høj husleje, ommærkning af boliger, transportudgifter samt særligt om planloven)
• Udmøntning af tilskud i 2015 til modtagelse og integration af flygtninge

Læs hele skrivelsen her: http://www.kl.dk/ImageVaultFiles/id_71799/cf_202/Informationsbrev_om_boligplacering_af_flygtninge.PDF

Vejl. 9043 af 27-01-2015 om satser mv. 2015

Af vejledningen fremgår satser vedrørende sygedagpenge, barseldagpenge, delpension, fleksydelse, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse, revalideringsydelse, ledighedsydelse, bidrag til arbejdsmarkedets tillægspension, løntilskud, jobrotationsydelse, prisloft på 6 ugers selvvalgt uddannelse, rådighedsbeløb, seniorjob, befordringsgodtgørelse samt rådighedsbeløb og resultattilskud på integrationsområdet.

For satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område se www.star.dk

Læs hele vejledingen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167760

Vejl. af 26-01-2015 om sygedagpengeperioden og forlængelse

I denne vejledning beskrives reglerne om sygedagpengeperiodens længde, herunder hvornår kommunen skal vurdere den sygemeldtes ret til eventuel forlænget udbetaling af sygedagpenge. Desuden beskrives forlængelsesreglerne og målgruppen for de nye regler.

Der henvises til §§ 24-29 i sygedagpengeloven (loven), ændret ved § 1 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, som udmønter den politiske aftale om en reform af sygedagpengesystemet.

Derudover beskrives reglerne om ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse for personer, som på første nye sygefraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, jf. lovens nye § 24 a, som blev indsat ved § 4 i lov nr. 1486 af 23. december 2014.

Vejledningen erstatter vejledning nr. 9455 af 30. juni 2014 om sygedagpengeperioden og forlængelsesregler (som erstattede kapitel 8 “Varighedsbegrænsning” og kapitel 9 “Forlængelse af sygedagpengeperioden” i vejledning nr. 9300 af 25. juni 2008 om sygedagpenge.)

For så vidt angår jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb henvises til vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Læs hele vejledningen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167836

Lovforslag om refusionsomlægning I høring:

Lovforslaget, der udmønter aftalen om en reform af refusionssystemet, er sendt i ekstern høring. Det nye refusionssystem skal danne rammerne for, at kommunerne kan fokusere beskæftigelsesindsatsen på den enkelte ledige og iværksætte den indsats, som hurtigst muligt hjælper den enkelte tilbage i job.

Regeringen indgik den 2. februar 2015 en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en reform af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet. Med reformen bliver der indført et nyt gennemskueligt refusionssystem, hvor refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser – og falder over tid.

Der er enighed om, at refusionsomlægningen skal gennemføres samtidig med, at der sker tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Det skal imødegå de byrdemæssige forskydninger, som følger af refusionsomlægningen.

Lovforslaget, der er sendt i høring og som udmønter aftalen om refusionsomlægningen, omfatter ikke tilpasninger i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Det udmøntes i et andet lovforslag, som Økonomi- og Indenrigsministeriet fremsætter. 

Høringsfristen er den 2. marts 2015, og lovforslaget ventes at træde i kraft den 4. januar 2016.

Mere om reformen:

Med aftalen om en reform af refusionssystemet på beskæftigelsesområdet bliver der indført et nyt gennemskueligt refusionssystem, hvor refusionssatsen som udgangspunkt er ens på tværs af ydelser – og falder over tid. Dermed gøres der op med indviklede refusionsregler, der både afhænger af, hvilken indsats kommunen iværksætter for den ledige, og hvilken ydelse den ledige modtager.

Reformen skal danne rammerne for, at kommunerne kan fokusere beskæftigelsesindsatsen på den enkelte ledige og iværksætte netop de tiltag, som hurtigst muligt får ham eller hende tilbage i job.

Regeringen og forligspartierne er samtidig enige om at justere udligningsordningen, så de nye regler for refusion ikke skaber utilsigtede forskydninger i økonomien for de enkelte kommuner.

Refusionsomlægningen:

• Reglerne for den statslige refusion til kommunerne forenkles, så der er samme refusionsprocent, uafhængig af hvilken ydelse refusionen vedrører. I dag gælder forskellige refusionsordninger afhængig af om udgiften vedrører kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, førtidspension, fleksjobydelse osv.
• Refusionsprocenten nedtrappes over tid fra 80 procent de første fire uger, 40 procent fra uge 5-26, 30 procent fra uge 27-52 og 20 procent fra efter uge 52.
• Ydelser, som kommunen enten ikke eller kun i begrænset omfang kan påvirke, holdes dog uden for modellen som efterløn og skånejob.

Udligningsordningen:

• Udligningsniveauet hæves i landsudligningen, og grænserne for overudligningsordningen og ordningen for kommuner med højt strukturelt underskud tilpasses til gavn for bl.a. yderkommunerne.
• I 2016-2017 etableres en midlertidig ordning, som begrænser kommunernes tab og gevinster til 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget i 2016 og 0,2 pct. i 2017 og der indføres et loft, som yderligere begrænser de maksimale tab og gevinster ved de nye regler til 10 mio. kr. i 2016 og 20 mio. kr. i 2017.

Finansieringsudvalget får til opgave at udarbejde en model for en permanent tilpasning af udligningssystemet, som kan træde i kraft fra 1. januar 2018.

Læs hele forslaget her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/45408

§20-spørgsmål til ministeren om konklusioner af undersøgelse om tilkendelse af bl.a. førtidspension:

Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 2. februar 2015 stillet følgende spørgsmål nr. S 658, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. S 658:

”Vil ministeren tilkendegive sin holdning til konklusionerne i SFI-rapporten »En førtidspension er godt for helbredet« og tilkendegive, om rapporten giver anledning til at genoverveje reformen af førtidspension og fleksjob, som først og fremmest har haft til formål at begrænse antallet af tilkendelser af førtidspension?”

Endeligt svar:

Jeg er ikke enig med spørgeren i, at reformen af førtidspension og fleksjob først og fremmest har haft til formål at begrænse antallet af tilkendelser af førtidspension. Intentionen med reformen er langt bredere. Den handler først og fremmest om at sikre, at flest muligt kommer i arbejde og kan forsørge sig selv, og at borgere, frem for at blive passivt forsørget som førtidspensionister, skal have en tværfaglig indsats i et ressourceforløb eller et fleksjob med fokus på udvikling af arbejdsevnen.

De foreløbige erfaringer og tal viser samtidig, at det er lykkedes at etablere en fleksjobordning, der er mere rummelig, ligesom flere og flere får en indsats i et ressourceforløb. Ca. 9.000 personer er ansat i et fleksjob på 10 timer eller derunder pr. uge (august 2014), og antallet af personer, der deltager i et ressourceforløb, er steget til ca. 8.500 personer (december 2014). Det er sket samtidig med, at tilgangen til førtidspensionsordningen er reduceret væsentligt – særligt for unge.

Endvidere er jeg forbeholden overfor, hvorvidt SFI-rapporten kan bruges til at sige, at mennesker generelt får det bedre, hvis de tilkendes en førtidspension.

For det første beskæftiger rapporten sig alene med de mennesker, som ligger ”på vippen” i forhold til at få tilkendt førtidspension, og dermed ses der bort fra konsekvenserne af en førtidspensionering af de allermest syge og handicappede.

For det andet er konklusionen baseret på, at antallet af lægebesøg falder efter tilkendelse af førtidspension. Det skyldes imidlertid ikke nødvendigvis en bedring af helbredet. Den hyppige kontakt til en læge forud for tilkendelsen af førtidspension kan således skyldes en igangværende udredning og indhentelse af dokumentation i forbindelse med en førtidspensionssag. Og dermed kan det være forklaringen på, at antallet af lægebesøg falder efterfølgende. Faldet i antal lægebesøg skyldes altså ikke nødvendigvis, at personen er blevet mere rask.

Den analyse, som spørgeren henviser til, giver mig derfor heller ikke anledning til at genoverveje reformen af førtidspension og fleksjob. Tværtimod er jeg tilfreds med, at flere mennesker nu får chancen for et fleksjob eller en aktiv indsats via et ressourceforløb i stedet for en førtidspension.

Læs hele undersøgelsen her_ http://www.sfi.dk/pressemeddelelser-4599.aspx?Action=1&NewsId=4471&PID=9206

Nyt fra Folketinget

L 111 – Lov om kontantydelse

Lovforslaget udmønter det element i aftalen, som vedrører ret til tilbud m.v. med kontantydelse for ledige, der har opbrugt deres samlede ret til dagpenge, den særlige uddannelsesydelse og den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Indføres der en kontantydelse målrettet personer, som

• får afslag på anden offentlig støtte, eller personer som bliver visiteret til nedsat kontanthjælp
• selv henvender sig til kommunen og beder om et tilbud
• deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats (personerne vil også være berettiget til ydelsen i en evt. venteperiode, indtil jobcenteret har anvist tilbuddet) og
• står til rådighed for arbejdsmarkedet og for formidlet job.

Det første tilbud skal have en varighed på 13 uger, eller indtil retten til kontantydelse er opbrugt. Nytteindsatsen kan maksimalt have en varighed på 13 uger, mens virksomheds- praktik kan have en varighed på 4-13 uger. Personer i målgruppen skal efter afsluttet tilbud foretage en ny henvendelse til kommunen med henblik på at få et nyt tilbud for at kunne bevare retten til kontantydelse. Ved hvert tilbud skal kommunen varsle den ledige om tidspunktet for ophør af tilbud og dermed ydelse. Kommunen kan efter konkret vurdering vælge at tilbyde ledige i målgruppen løntilskud, jobrotation eller opkvalificeringsjob. Opkvalificeringsjob giver adgang til op til 4 ugers uddannelse på kontantydelse, hvis der foreligger en aftale om ansættelse med en arbejdsgiver. Kommunen kan vælge at udarbejde en samlet aktiveringsplan for den enkelte. Det er kommunerne, som får ansvar for at administrere og udbetale kontantydelsen til ledige i målgruppen, der opfylder betingelserne herfor, herunder søger og står til rådighed for ordinært arbejde.

Med kontantydelsen vil personer, som opbruger dagpengeretten i 2015, være sikret offentlig forsørgelse i op til 3 år. Herefter udfases kontantydelsen gradvist, så den samlede ret til dagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse reduceres med et kvartal pr. halvår. Personer, som opbruger dag- pengeretten i 1. halvår 2017, er de sidste med mulighed for kontantydelse. De har mulighed for at modtage kontantydelse i ét kvartal.

Den nye midlertidige kontantydelse udgør 60 pct. af det maksimale dagpengeniveau for ikke-forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Unge under 30 år stilles på samme måde som i kontanthjælpssystemet og modtager således kontantydelse på ungesats. Kontantydelsen er hverken omfattet af reglerne om gensidig forsørgerpligt eller formueafhængighed. Personer på kontantydelse har endvidere mulighed for at modtage særlig støtte, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Det vil være muligt at udskyde forbrug af retten til kontantydelse med op til 3 mdr. efter samme regler, som gælder for den særlige uddannelsesydelse. I perioder med sygdom eller barsel fortsætter personer på kontantydelse dog med at modtage ydelsen, indtil perioden med ret til kontantydelse ophører.

Ikrafttræden:  Loven træder I kraft d.1. mart 2015 – visse dele sættes dog I kraft efter ministerens bestemmelse.

Læs lovforslaget som vedtager her: http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L111/20141_L111_som_vedtaget.pdf