Februar 2016

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.02-16: Hjælp til dækning af rimelig boligudgift under afsoning

WQ-kommentar: Afgørelsen slår fast, at der – når alle betingelser er opfyldt – også kan ydes støtte til en bolig borgeren ikke har boet i inden fængslingen.

Baggrund: Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om der kan ydes hjælp til betaling af løbende boligudgifter til en bolig, som en indsat har til hensigt at flytte ind i, men ikke har nået at flytte ind i før fængslingen og ansøgningen om hjælp.

Kommunen kan yde hjælp til betaling af løbende boligudgifter til en ny bolig, som en indsat har planlagt at flytte ind i, men som den indsatte ikke har nået at flytte ind i før fængslingen.

Det er en betingelse for, at kommunen kan yde hjælp i denne situation, at den indsatte kan dokumentere at have forpligtet sig økonomisk i forhold til den nye bolig ved selv at have afholdt udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig eller selv at have afholdt løbende boligudgifter til den nye bolig.

De andre betingelser for at yde hjælpen, herunder at der er tale om en rimelig boligudgift, som den indsatte også vil kunne afholde efter løsladelsen, skal også være opfyldt.

Kommunen kan også yde hjælp til betaling af de løbende boligudgifter i den situation, hvor den indsatte har til hensigt at flytte til en ny bolig sammen med sin ægtefælle eller samlever og evt. børn, men ikke selv har indgået lejekontrakten eller købsaftalen vedrørende den nye bolig, eller hvor lejekontrakten m.v. er indgået efter fængslingen, hvis den indsatte kan dokumentere selv at have afholdt udgifter forbundet med erhvervelsen af den nye bolig eller selv har afholdt løbende boligudgifter til den nye bolig. De andre betingelser skal også være opfyldt.

Udgifter forbundet med boligens erhvervelse kan f.eks. være indskud, depositum og forudbetalt leje.

Hvis kommunen inden fængslingen har ydet hjælp til betaling af udgifter forbundet erhvervelsen af den nye bolig eller løbende boligudgifter til den nye bolig, sidestilles det med, at den indsatte selv har afholdt disse udgifter.

Selve sagen: I en konkret sag fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at en indsat ikke havde ret til hjælp til betaling af løbende boligudgifter til en bolig, som den indsatte ikke havde boet i før varetægtsfængsling, men havde planlagt at flytte ind i sammen med sin samlever. Grunden var, at den indsatte ikke havde dokumenteret, at han selv havde betalt udgifter forbundet med boligens erhvervelser eller løbende boligudgifter til den nye bolig. Det var kun dokumenteret, at samleveren havde betalt sådanne udgifter.

Læs hele afgørelsen her

Andet

Skr. 9095 af 11-02-2016. Skrivelse om vurdering af ude- og hjemmeboende i kontanthjælpssystemet som følge af ændrede SU-regler

Uddannelses- og Forskningsministeriet har udsendt en ændret SU-bekendtgørelse, som ændrer på reglerne for vurderingen af, hvornår en studerende kan anses som udeboende. Som konsekvens af overgangen til automatisk afgørelse af bopælsstatus i SU-systemet udvides muligheden for, at en uddannelsessøgende efter ansøgning kan betragtes som udeboende, selv om den pågældende deler CPR-adresse med den ene eller begge forældre. Udvidelsen vedrører tilfælde, hvor den uddannelsessøgende deler adresse med den ene eller begge forældre som følge af lige sameje eller indbyrdes uafhængige lejekontrakter med tredjemand på adressen. Regelændringen trådte i kraft den 1. januar 2016.

Den ændrede retsstilling får betydning for kommunernes vurdering af unge i kontanthjælpssystemet, da vurderingen af bopælsstatus her følger SU-systemet. Det fremgår af vejledning til lov om aktiv socialpolitik nr. 39 af 5. marts 1998, punkt 86, at udmålingen af satserne for uddannelseshjælp og kontanthjælp som enten udeboende eller hjemmeboende tager udgangspunkt i reglerne om statens uddannelsesstøtte.

Ankestyrelsen har oplyst, at principafgørelse A-20-03 er blevet ophævet på baggrund af de ændrede regler.

Ændringen får endvidere betydning for revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse og kontantydelse, som har satser for unge ude- og hjemmeboende, hvor vurderingen af bopælsstatus svarer til den vurdering, som kommunen foretager ved udmåling af hjælp i kontanthjælpssystemet.

Dette er hele vejledningens tekst.

Nyt fra Folketinget

L 113 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love.

Lovforslaget: (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.).Med loven indføres et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timersregel for modtagere af kontanthjælp m.v. (integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp) med det formål, at det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig nedsættes retten til ferien fra 5 til 4 ugers ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere for at øge deres rådighed for arbejdsmarkedet.

Det nye kontanthjælpsloft gælder for den enkelte modtager af hjælp. Loftets størrelse afhænger af, hvilken ydelsessats personen modtager, og af, om personen er gift/samlevende, enlig eller forsørger.

Loftet omfatter integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp (herunder aktivitets-, barsels-, og bidragstillæg), særlig støtte og boligstøtte. Hvis de samlede ydelser til personen overstiger loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte.

Der indføres desuden et krav om, at en modtager af kontanthjælp m.v. – når personen har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år – skal dokumentere mindst 225 timer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp. Kravet gælder både for ægtepar og ugifte og som udgangspunkt alle modtagere af integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp. Ugifte personer, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau eller integrationsydelse, omfattes dog ikke af 225-timersreglen.

Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for 1 år på det ordinære arbejdsmarked, undtages.

Når en person har arbejdet 225 timer svarende til 6 ugers arbejde, vil den pågældende igen være berettiget til fuld hjælp. Alle 225 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev reduceret eller bortfaldt. For ægtepar skal begge ægtefæller have arbejdet 225 timer svarende til 6 ugers arbejde, for at ægteparret igen er berettiget til fuld hjælp.

Kontanthjælpsmodtageres ret til ferie ændres, således at personer, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse i sammenhængende 12 måneder, får ret til 4 ugers ferie i stedet for de nuværende 5 uger. Ferien skal aftales med jobcentret, og en ferieperiode må maksimalt vare 2 uger.

WQ-kommentar: Jeg har allerede fået mange spørgsmål om afgrænsningen af den målgruppe som IKKE bliver omfattet af 225-timersreglen. Derfor har jeg valgt at tage den del af forslaget med her. Jeg understreger, at der endnu er tale om et lovforslag og at det ikke er den fuldt tekst om emnet.

Personkreds, der ikke vil blive omfattet af det skærpede rådighedskrav

Modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de efter kommunens vurdering ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er efter forslaget ikke omfattet af kravet om 225 timers arbejde.

Udsatte borgere skal have en indsats og have afklaret de- res arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag. For modtagere af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, som har betydelige komplekse problemer og/eller væsentlige helbredsmæssige problemer, skal kommunen systematisk tage stilling til, om der er grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, med henblik på om der for eksempel skal ske visitation til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af den foreslåede 225 timers regel:

• Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke på nuværende tidspunkt vil kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Det må forventes, at en stor andel af de personer, der er vurderet som aktivitetsparate, vil være omfattet af undtagelsen. Omvendt må det forventes, at alle jobparate og de fleste uddannelsesparate vil være omfattet af 225 timers kravet.
• Personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses- hjælp eller kontanthjælp, hvor kommunen sammen med borgeren er påbegyndt udfyldelse af den forberedende del af rehabiliteringsplanen med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet forud for en afgørelse om visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
• Personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses- hjælp eller kontanthjælp under forrevalidering samt personer, der modtager integrationsydelse under revalidering.

En ægtefælle eller ugift person, der tidligere har fået nedsat hjælpen som følge af 225 timers reglen, men som efterfølgende på grund af ændringer af sine forhold, fx hvor kommunen forbereder en forelæggelse f.eks. rehabiliteringsteamet, vurderes at være omfattet af undtagelsen i § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, får igen ret til fuld hjælp efter de almindelige regler med virkning fra det tidspunkt, hvor kommunen vurderer, at den pågældendes arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende ikke vil kunne opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Tidsplan: Lovforslaget er vedtaget ved 1. Behandling og forventes endelig vedtaget d.17.marts med ikrafttræden 1. april. Virkningen af reglerne om loft for de samlede ydelser og 225-timersreglen får dog – kort sagt – først virkning fra 1.oktober i år.

Læs hele lovforslaget her

Jobcenter

Andet

Brobygningsforløb hjælper unge i uddannelse

Ny evaluering af videnspiloten Brobygning til Uddannelse viser, at brobygningsforløb hjælper unge i uddannelse

En ny, forskningsbaseret evaluering viser, at brobygning er en effektiv indsats til at hjælpe unge til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse.

I 2012 igangsatte Undervisningsministeriet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den store videnspilot Brobygning til Uddannelse. Formålet var at afklare og motivere unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år til at påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse via brobygningsforløb på en erhvervsskole.

Nu er brobygningsforløbene evalueret endeligt af Center for Ungdomsforskning. Evalueringen viser bl.a., at unge bliver afklaret og motiveret omkring uddannelsesvalg, at de i højere grad gennemfører grundforløb på en erhvervsuddannelse efter brobygningsforløb end andre unge, og at de efterfølgende også i højere grad har påbegyndt hovedforløb på en erhvervsuddannelse.

Læs hele evalueringen her

Evaluering giver status på kommunernes implementering af kontanthjælpsreformen

Der er gennemført en evaluering af, hvordan kontanthjælpsreformen er implementeret i kommunerne, og hvor langt de er nået.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået foretaget en ekstern evaluering af, hvor langt kommunerne er nået med implementering af kontanthjælpsreformen.

Kontanthjælpsreformen sigter på at styrke beskæftigelsesindsatsen for målgrupperne på kontanthjælpsområdet. De forskellige elementer i reformen giver nye muligheder og rammer for kommunernes beskæftigelsesindsats, som skal understøtte, at flere i kontanthjælpssystemet kommer i arbejde eller uddannelse.

Reformen trådte i kraft 1. januar 2014 og har på evalueringstidspunktet fungeret i godt ét år. Med evalueringen gives en status på, hvor langt kommunerne er med at implementere de nye muligheder og rammer for indsatsen.

Læs hele evalueringen her

Nyt fra Folketinget

L 113 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love.

Lovforslaget: (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.).Med loven indføres et nyt kontanthjælpsloft og en 225-timersregel for modtagere af kontanthjælp m.v. (integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp) med det formål, at det skal kunne betale sig at arbejde. Samtidig nedsættes retten til ferien fra 5 til 4 ugers ferie for uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere for at øge deres rådighed for arbejdsmarkedet.

Det nye kontanthjælpsloft gælder for den enkelte modtager af hjælp. Loftets størrelse afhænger af, hvilken ydelsessats personen modtager, og af, om personen er gift/samlevende, enlig eller forsørger.

Loftet omfatter integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp (herunder aktivitets-, barsels-, og bidragstillæg), særlig støtte og boligstøtte. Hvis de samlede ydelser til personen overstiger loftet, reduceres særlig støtte og boligstøtte.

Der indføres desuden et krav om, at en modtager af kontanthjælp m.v. – når personen har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år – skal dokumentere mindst 225 timer i ordinær, ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 12 måneder for at bevare retten til fuld hjælp. Kravet gælder både for ægtepar og ugifte og som udgangspunkt alle modtagere af integrationsydelse og uddannelses- og kontanthjælp. Ugifte personer, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau eller integrationsydelse, omfattes dog ikke af 225-timersreglen.

Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke vil kunne arbejde 225 timer inden for 1 år på det ordinære arbejdsmarked, undtages.

Når en person har arbejdet 225 timer svarende til 6 ugers arbejde, vil den pågældende igen være berettiget til fuld hjælp. Alle 225 timer skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen blev reduceret eller bortfaldt. For ægtepar skal begge ægtefæller have arbejdet 225 timer svarende til 6 ugers arbejde, for at ægteparret igen er berettiget til fuld hjælp.

Kontanthjælpsmodtageres ret til ferie ændres, således at personer, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp eller revalideringsydelse i sammenhængende 12 måneder, får ret til 4 ugers ferie i stedet for de nuværende 5 uger. Ferien skal aftales med jobcentret, og en ferieperiode må maksimalt vare 2 uger.

WQ-kommentar: Jeg har allerede fået mange spørgsmål om afgrænsningen af den målgruppe som IKKE bliver omfattet af 225-timersreglen. Derfor har jeg valgt at tage den del af forslaget med her. Jeg understreger, at der endnu er tale om et lovforslag og at det ikke er den fuldt tekst om emnet.

Personkreds, der ikke vil blive omfattet af det skærpede rådighedskrav

Modtagere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de efter kommunens vurdering ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er efter forslaget ikke omfattet af kravet om 225 timers arbejde.

Udsatte borgere skal have en indsats og have afklaret de- res arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag. For modtagere af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, som har betydelige komplekse problemer og/eller væsentlige helbredsmæssige problemer, skal kommunen systematisk tage stilling til, om der er grundlag for at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, med henblik på om der for eksempel skal ske visitation til ressourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Det er forudsat, at følgende grupper ikke vil være omfattet af den foreslåede 225 timers regel:

• Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke på nuværende tidspunkt vil kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Det må forventes, at en stor andel af de personer, der er vurderet som aktivitetsparate, vil være omfattet af undtagelsen. Omvendt må det forventes, at alle jobparate og de fleste uddannelsesparate vil være omfattet af 225 timers kravet.
• Personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses- hjælp eller kontanthjælp, hvor kommunen sammen med borgeren er påbegyndt udfyldelse af den forberedende del af rehabiliteringsplanen med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet forud for en afgørelse om visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
• Personer, der modtager integrationsydelse, uddannelses- hjælp eller kontanthjælp under forrevalidering samt personer, der modtager integrationsydelse under revalidering.

En ægtefælle eller ugift person, der tidligere har fået nedsat hjælpen som følge af 225 timers reglen, men som efterfølgende på grund af ændringer af sine forhold, fx hvor kommunen forbereder en forelæggelse f.eks. rehabiliteringsteamet, vurderes at være omfattet af undtagelsen i § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, får igen ret til fuld hjælp efter de almindelige regler med virkning fra det tidspunkt, hvor kommunen vurderer, at den pågældendes arbejdsevne er så begrænset, at den pågældende ikke vil kunne opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Tidsplan: Lovforslaget er vedtaget ved 1. Behandling og forventes endelig vedtaget d.17.marts med ikrafttræden 1. April. Virkningen af reglerne om loft for de samlede ydelser og 225-timersreglen får dog – kort sagt – først virkning fra 1.oktober i år.

Læs hele lovforslaget her

L 111 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love.
(Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v)

Med lovforslaget foreslås det, at målgruppen for integrationsydelsen udvides til at omfatte alle personer, som ikke har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Formålet med udvidelsen er at styrke målgruppens incitament til at komme i arbejde og blive selvforsørgende og blive integreret i det danske samfund.

Folketinget indførte ved lov nr. 1000 af 30. august 2015 et opholdskrav for ret til uddannelseshjælp og kontanthjælp og en ny, lavere integrationsydelse for personer, der ikke opfylder dette opholdskrav. Loven omfatter ikke personer, som allerede havde opnået lovligt ophold og bopælsadresse inden den 1. september 2015. Med dette lovforslag udvides målgruppen, så både personer, der allerede i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og personer, der ansøger herom, fremover vil modtage integrationsydelse, hvis ikke de opfylder kravet om som minimum at have opholdt sig i Danmark i sammenlagt 7 ud af de seneste 8 år. Målgruppen omfatter både udlændinge og danske statsborgere.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2016 og får virkning for ret til uddannelseshjælp, kontanthjælp og integrationsydelse pr. 1. juli 2016.

Læs hele lovforslaget her