Februar 2019

Nyhedsbrev ydelseskontor – februar 2019

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse 6-19 om hjælp i særlige tilfælde – hjælp til flytning

– depositum – lån fra familie – kredit – afdragsordning – afgørelsestidspunkt – eget

initiativ – nova – mellemkommende fakta

Kommunen kan give afslag på trangsbestemt hjælp i særlige tilfælde, hvis borgeren selv er i stand til at afholde den ansøgte udgift. Det gælder også, hvis udgiften kun kan afholdes ved at udnytte en kredit, optage et lån eller indgå en afdragsordning.

Kommunen kan ikke uden videre lægge til grund, at borgeren kan udnytte en kredit, optage et lån eller indgå en afdragsordning. Det er en del af sagens oplysning. Kommunen skal indhente oplysninger fra borgeren, om borgeren har kredit- eller lånemuligheder.

Det er, uden betydning, om der er tale om en trækningsret på en kassekredit, et banklån, lån fra venner eller familie, eller om der er tale om en afdragsordning med eksempelvis et forsyningsselskab, tandlægen eller en udlejer. Det afgørende er, at muligheden for udnyttelse af en kredit, et lån eller en afdragsordning, efter en konkret vurdering, er en realistisk mulighed for borgeren.

Realistisk mulighed

I vurderingen af, om en afdragsordning, kredit- eller lånemulighed er realistisk, skal det indgå, om borgeren kan afholde kredit- og låneomkostningerne samt betale afdragene. Den tidsmæssige udstrækning og beløbets størrelse, sammenholdt med den pågældendes økonomi skal også indgå i vurderingen. Kommunen skal derfor beregne borgerens rådighedsbeløb.

Rådighedsbeløbet findes ved at trække borgerens og en eventuel ægtefælles månedlige rimelige, faste udgifter fra nettoindtægten. Har kommunen fastsat et vejledende rådighedsbeløb, skal det danne udgangspunkt for, om der er tale om en realistisk kredit-eller lånemulighed.

Udgiften er afholdt efter ansøgningstidspunktet

Hvis den ansøgte udgift er afholdt efter ansøgningstidspunktet, uden oplysninger om, hvordan borgeren har dækket sit behov, kan der ikke gives afslag på trangsbestemt hjælp alene med den begrundelse, at borgeren selv har afholdt en del af eller hele udgiften.

En ansøger kan godt helt eller delvist opfylde de økonomiske betingelser for trangsbestemt hjælp, selv om ansøgeren helt eller delvist har afholdt en udgift efter ansøgningstidspunktet.

Den konkrete sag

I den konkrete sag havde ansøgeren ikke ret til økonomisk hjælp til betaling af depositum og en måneds husleje i forbindelse med en flytning til en midlertidig bolig. Ansøgeren havde selv før kommunens afgørelsestidspunkt, via lån ydet af et familiemedlem, mulighed for at afholde de ansøgte udgifter.

SE HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=207104 ’

Andet

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har opdateret vejledningen om

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager på beskæftigelsesområdet.

Vejledningen er opdateret med følgende:

• Den sundhedsfaglige rådgivning skal ligge inden for rammerne af den gældende lovgivning. Det er blandt andet helt centralt, at kommunen er opmærksom på, at lægelig undersøgelse og behandling ikke må indgå i den sundhedsfaglige rådgivning, men skal foregå i sundhedssystemet, fx hos borgerens egen læge.
• En sundhedskoordinator kan med borgerens samtykke indhente helbredsoplysninger m.v. ved opslag i elektroniske systemer som fx en patientjournal, selvom oplysningerne ikke indhentes til behandlingsformål. Borgerens samtykke skal være skriftligt, og det skal gives til den autoriserede sundhedsperson, fx den sundhedskoordinator, der indhenter oplysningerne.
• Borgeren kan klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn over den eller de autoriserede sundhedspersoner, som har udfærdiget den eller de erklæringer, der er blevet brugt i forbindelse med sagsbehandlingen. Disciplinærnævnet kan som udgangspunkt ikke behandle klager over erklæringer udfærdiget af sundhedspersoner, som er ansat i administrative stillinger (fx som sundhedskoordinator i kommunen). Det afgørende i forhold til, om Disciplinærnævnet har kompetence til at behandle klagen, er en konkret vurdering af, om der er etableret et behandler/patient-forhold mellem sundhedspersonen og patienten.
• Brugen af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i kontanthjælpsager er uddybet som opfølgning på undersøgelsen om brugen af lægeattester på kontanthjælpsområdet.

SE MERE HER: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2019/1/Opdateret-vejledning-omsundhedsfaglig-raadgivning-og-vurdering/

Nyt fra Folketinget

Behandling af to lovforslag på beskæftigelsesområdet

Med lovforslaget L 143 indføres der blandt andet en obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere, der skal administreres af ATP. Bidraget til obligatorisk pensionsordning er i 2020 på 0,3 procent af den pågældende overførselsindkomst. Herefter stiger det hvert år med 0,3 procentpoint, så bidraget i 2030 er på 3,3 procent.

Lovforslaget udmønter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere. Aftalen blev indgået som et led i finanslovsaftalen for 2019, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti.

Med lovforslaget L 144 indføres en skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. for personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, og som arbejder mindst 1.560 timer inden for de første 12 måneder efter opnået folkepensionsalder. Personer skal være skattepligtige i Danmark, og beskæftigelsen skal være udført i Danmark, i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Lovforslaget udmønter punktet om ”Fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet” i finanslovsaftalen for 2019.

SE NYHEDEN HER: https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2019/02/to-lovforslag-og-enforespoergsel-er-paa-programmet/

SE L 143 HER: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L143/index.htm

SE L 144 HER: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/L144/index.htm

Nyhedsbrev jobcenter – februar 2019

Nyt fra Ankestyrelsen

Tværfagligt afsnit

Ankestyrelsens principafgørelse 3-19 om kompensationsprincippet og betydningen

af ægtefælle/samlever samt hjemmeboende børn.

Widerquist kommentar: Ankestyrelsen understreger vigtigheden af konkrete individuelle vurderinger

ved udmålingen af hjælpen.

Kompensationsprincippet

Formålet med kompensationsprincippet er, at borgere med en funktionsnedsættelse i videst muligt omfang bliver kompenseret for følgerne af funktionsnedsættelsen og stilles lige med andre borgere. Borgeren skal have mulighed for at leve så normalt et liv som muligt, herunder have et socialt liv og mulighed for at passe et arbejde.

Kompensationsprincippet giver ikke et krav på ubetinget kompensation. Hjælp og støtte efter serviceloven kan alene bevilges efter en vurdering af formålet med den ansøgte hjælp og ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede situation, behov, funktionsevne og ressourcer i husstanden.

Det er borgeren med funktionsnedsættelsen, som skal kompenseres for sin nedsatte evne til fx at varetage de praktiske opgaver i hjemmet. Det betyder, at en kommune skal tage udgangspunkt i de opgaver, som personen ville have bidraget med, hvis personen var rask.

Betydningen af den fælles husstand og borgerens og familiens samlede situation.

Enhver person i husstanden skal bidrage til at løse sin andel af de praktiske opgaver i hjemmet. En kommune skal derfor bedømme borgerens samlede situation og om nødvendigt inddrage oplysninger om eventuelt andre medlemmer af husstanden.

En kommune kan lægge til grund, at et medlem af en husstand kan varetage sin forholdsmæssige andel af opgaverne i hjemmet, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det kan være forhold som fx helbred, ressourcer og livssituation eller lignende. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge og vurdere, i hvilket omfang den enkelte i husstanden, i lyset af sin situation, er i stand til at deltage i at løse de fælles opgaver i hjemmet. Den forholdsmæssige andel nedsættes konkret til, hvad der kan begrundes i de særlige forhold.

I denne principafgørelse vurderer Ankestyrelsen fire sager fra kommunen.

SE HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206674

Andet

Nedslidning: Virksomheder kan få dækket udgifter til at omskole ansatte til mindre belastende job

Med sporskifteordningen kan virksomheder få økonomisk støtte til, at nedslidningstruede medarbejdere kan skifte job eller branche. Der er afsat 100 millioner kroner til ordningen, der løber over fire år. Ny kampagne skal gøre virksomheder og ansatte opmærksomme på mulighederne for sporskifte.

LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2019/02/nedslidningvirksomheder-kan-faa-daekket-udgifter-til-at-omskole-ansatte-til-mindre-belastende-job/

STAR.dk om sporskifte-ordningen

SKIFT SPOR er en kampagne, der er rettet mod den, som arbejder i en nedslidningstruet branche. Formålet er at oplyse om, hvorvidt der nu er mulighed for at få støtte til skifte spor i karrieren, så folk kan blive på arbejdsmarkedet og bevare arbejdsglæden.

Støtten dækker både vejledning, efteruddannelse og praktikforløb, så det koster hverken dig eller din arbejdsgiver noget. Støtten har til formål at hjælpe ansatte i nedslidningstruede brancher videre i deres arbejdsliv.

SE SKIFT SPOR-KAM PAGNEN FRA STAR.DK HER: https://skiftspor.nu/

Frontrunner-projekt for Flere skal med 2

15 kommuner er udvalgt til at løbe hovedprojektet Flere skal med 2 i gang i et frontrunner-projekt på et år. Det storstilede projekt har fokus på aktivitetsparate borgere over 30 år i kontanthjælpssystemet.

Kommunerne skal afprøve den justeredes indsatsmodel, som skal bidrage med viden og erfaringer, når hovedprojektet for Flere skal med 2 udbredes til flere kommuner og borgere i hele landet.

De gode erfaringer fra Flere skal med 1, JobFirst og BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP) skal nu føres videre. En håndholdt og jobrettet indsats har nemlig vist sig at hjælpe udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet, og det skal nu komme flest mulige aktivitetsparate borgere i kontanthjælpssystemet over 30 år til gode.

Det er alle kommuner med gode resultater fra Flere skal med 1, som investerer i indsatsen ved at sikre lave sagsstammer, og som ønsker at udbrede indsatsen til hele målgruppen af aktivitetsparate borgere over 30 år i kontanthjælpssystemet. Samlet set har kommunerne omkring 8.500 borgere i bruttomålgruppen for projektet.

SE MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2019/02/frontrunner-projekt-forflere-skal-med-2/

To rapporter udgivet om lovgennemskrivning på dagpengeområdet

Det fremgår af Aftale om et tryggere dagpengesystem fra oktober 2015, at der skal ske en gennemskrivning af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., da loven er meget omfattende og kan være vanskelig at forstå og administrere.

På den baggrund har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i februar 2018 bedt Deloitte om at gennemføre en foranalyse vedr. gennemskrivning og forenkling af lovgivningen på dagpengeområdet. Der er nu udarbejdet to foranalyse-rapporter.

I den første rapport, ’Ny struktur for lov om arbejdsløshedsforsikring’, opstilles et forslag til en ny struktur for lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det foreslås fx, at loven splittes op i flere selvstændige love:

• Lov om arbejdsløshedsforsikring, der omhandler medlemmernes rettigheder og pligter i forhold til dagpenge.
• Lov om efterløn, der omhandler medlemmernes rettigheder og pligter i forhold til efterløn.
• En administrationslov, der henvender sig til a-kasserne og omhandler processuelle og administrative regler, tilsyn, kontrol m.v.
• En ATP-lov, hvor reglerne vedr. ATP samles.

I den anden rapport, ’Bruttokatalog over forslag til forenkling af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opstilles en række forenklingsforslag og digitaliserbare elementer, der understøtter en enklere og mere forståelig lovgivning og en smidigere administration. Fokusområderne for rapporten er:

• Administration af dagpengegodtgørelse (G-dage)
• Særregler for unge under 25 år
• Fradragsregler
• Rådighed og sanktioner
• Tilbagebetaling og sanktioner
• Refusion
• Formål og krav til anerkendelse.

SE RAPPORTERNE OG LÆS MERE HER: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyhed er/2019/2/torapporter-udgivet-om-lovgennemskrivning-paa-dagpengeomraadet/

Kommunerne kan forbedre deres økonomi ved at investere i beskæftigelsesindsatsen.

Styrelsen har indsamlet 85 investeringscases fra 43 forskellige kommuner. Mange af kommunerne har særligt fokus på den virksomhedsrettede indsats i form af f.eks. flere virksomhedskonsulenter, øget brug af virksomhedspraktik og opsøgende virksomhedskontakt.

Ud over investeringscasene offentliggjorde styrelsen i oktober 2018 Hjælpeværktøj til investeringer i beskæftigelsesindsatsen.

LÆS MERE HER: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2019/1/85-cases-skal-inspirerekommunernes-investering-i-beskaeftigelsesindsatsen/

Nyt fra Folketinget

Behandling af to lovforslag på beskæftigelsesområdet

Med lovforslaget L 143 indføres der blandt andet en obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere, der skal administreres af ATP. Bidraget til obligatorisk pensionsordning er i 2020 på 0,3 procent af den pågældende overførselsindkomst. Herefter stiger det hvert år med 0,3 procentpoint, så bidraget i 2030 er på 3,3 procent.

Lovforslaget udmønter Aftale om ny regulering af folkepensionen og indførelse af obligatorisk pensionsopsparing for overførselsmodtagere. Aftalen blev indgået som et led i finanslovsaftalen for 2019, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti.

Med lovforslaget L 144 indføres en skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. for personer, der er født den 1. januar 1954 eller senere, og som arbejder mindst 1.560 timer inden for de første 12 måneder efter opnået folkepensionsalder. Personer skal være skattepligtige i Danmark, og beskæftigelsen skal være udført i Danmark, i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.

(Forespørgslen, F 26, om differentieret pensionsalder er sat på programmet i Folketinget tirsdag den 5. februar 2019. Forespørgslen er stillet af Enhedslisten og handler konsekvenserne af at indføre en differentieret folkepensionsalder eller andre rettigheder til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, som er baseret på antal år på arbejdsmarkedet.) ← tages ud medmindre der står noget interessant på FT.dk

Lovforslaget udmønter punktet om ”Fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet” i finanslovsaftalen for 2019.

SE NYHEDEN HER: https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2019/02/to-lovforslag-og-enforespoergsel-er-paa-programmet/

Regeringen fremsætter lovforslag om styrket rekruttering af udenlandsk arbejdskraft

Regeringen præsenterede den 3. oktober 2018 et udspil med 21 initiativer, der skal gøre det lettere og mindre bureaukratisk for danske virksomheder at tiltrække og ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Regeringen valgte at afbryde forhandlingerne om udspillet, da der ikke var politisk vilje til at indgå en ambitiøs aftale, som giver virksomhederne reelle forbedringer. Regeringen fremsætter nu i stedet et lovforslag, der udmønter udspillet.

Lovforslaget indeholder blandt andet de dele af udspillet, der kræver lovændring, herunder:

• forslag om en ny beløbsordning med en beløbsgrænse på 350.000 kr. for arbejdstagere fra tredjelande, der er på top 30 over lande, som har det største investeringsflow til og fra Danmark,
• forslag om at modernisere og udvide den såkaldte positivliste både på nationalt og regionalt plan for hermed at imødekomme de aktuelle kompetencebehov på arbejdsmarkedet bedre,
• en række tiltag, som skal sikre en mere smidig og balanceret fast track-ordning, herunder forslag om at afkorte karantæne-perioden fra 2 til 1 år og at hæve bødeniveauet, s virksomheder ikke bliver udelukket fra fast track-ordningen pga. mindre forseelser,
• en afskaffelse af kravet om dansk bankkonto på den gældende beløbsordning,
• højere bøder for personer, der beskæftiger ulovlig arbejdskraft,
• samt en række regelforenklinger, der kan være med til at bane vejen for, at danske virksomheder hurtigt og nemt kan rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Lovforslaget er fremsat d. 6 februar 2019 og er 1. behandlet d. 21. februar 2019 og henvist til udvalg.

Betænkningsafgivelsen er planlagt til d. 30 april 2019.

LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2019/02/regeringenfremsaetter-lovforslag-om-styrket-rekruttering-af-udenlandsk-arbejdskraft/

SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l151/index.htm