Februar

Her kommer Wiederquists nyhedsbrev i en ny version.

Efter mere end 20 år er det på tide at forbedre og forfriske nyhedsbrevet og hvad der bedre end at hente nye kræfter.

Nye kræfter henter man bedst hos hinanden. Hos og sammen med nogen man bare arbejder og griner fremragende med.

Ea – som er fru Lundsteen – har heldigvis sagt ja til, at vi fremover arbejder sammen om nyhedsbrevet. 

Så derfor er Wiederquists Nyhedsbrev blevet til nyhedsbrev fra Lundsteen og Wiederquist.

Der ændres ikke på, at vi arbejder på at bringe alle relevante nyheder inden for vores område hver måned. 

Til gengæld udvides med faglige artikler i hvert nummer. For vi skriver begge af lyst og videbegærlighed samt et ønske om at dele ud af vores viden. 

Som altid vil vi meget gerne høre fra vores læsere, så skriv til os, om det der undrer dig eller det der i øvrigt optager dig.

PS Vi arbejder på et ændret layout☺

Ea Lundsteen: Ea@lundsteen.biz
www.Lundsteen.biz

Susanne Wiederquist: Susanne@wiederquist.dk
www.wiederquist.dk

Ydelseskontor

Artikler

Definition af lægebehandling for sygedagpengemodtagere

Hvad kan betragtes som lægebehandling under sygemelding og i tilfælde af forlængelse efter Sygedagpengelovens § 27 stk. 1, nr. 3.

I nyhedsbrevet fra december skrev Susanne om Ankestyrelsens principafgørelse 39-20. I forlængelse heraf dykker vi denne gang lidt dybere ned i Sygedagpengelovens §27, stk. 1, nr. 3 og inddrager også principafgørelserne 28-15.

Men lad os starte med paragraffen, der umiddelbart virker let tilgængelig:

Der er to kriterier, der begge skal være opfyldt, for at der kan ske forlængelse

1. Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling
2. Der er en sikker lægelig vurdering af, at den sygemeldte kan genoptage beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet

Principafgørelse 39-20 slår fast, at ved vurdering af om der er tale om lægebehandling efter §27, stk. 1, nr. 3 skal

• kommunen foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag
• kommunen have tilstrækkelige oplysninger om igangværende eller afventende forløb, for at kunne vurdere om der er tale om lægebehandling

Lægebehandling

 Ifølge principafgørelse 39-20 skal lægebehandling fortolkes bredt og kan omfatte

• behandling udført af en læge
• lægehenvist behandling, også selvom behandlingen ikke udføres af en læge (eksempelvis fysioterapi)
• lægeordineret medicinsk behandling

Hovedreglen er at behandlingen er henvist eller udføres af en læge.

Det kan dog også være lægebehandling, hvis en læge er enig i at behandlingen er relevant og kunne være iværksat efter lægehenvisning.

I vurderingen skal der tages udgangspunkt i formålet med behandlingen – det er afgørende at behandlingen med overvejende sandsynlighed kan genskabe den sygemeldtes arbejdsevne.

Forventning om genoptagelse af arbejde

Principafgørelse 28-15 behandler 2 sager om forlængelse af sygedagpenge i henhold til Sygedagpengelovens §27, stk. 1, nr. 3 og især spørgsmålet om hvornår det med lægelig sikkerhed skønnes at den sygemeldte kan genoptage arbejdet inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet.

Det kan skønnes i den konkrete sag, at den sygemeldte med lægelig sikkerhed kan genoptage arbejde inden for 134 uger, også selvom der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til arbejdet i hidtidigt omfang.

I helhedsvurderingen kan der lægges vægt på

• helbredsmæssige forhold
• sociale forhold
• om der har været stabil tilknytning til arbejdsmarkedet inden sygemeldingen
• behandlingens art – om der er tale om et indgreb, der forventes at kunne bringe den sygemeldte tilbage i arbejde

Ankestyrelsen tillægger det ikke vægt, at egen læge oplyser at tidsperspektivet er svært at udtale sig om samt at prognosen var usikker. Efter en samlet vurdering, finder de at betingelserne for forlængelse er opfyldt, da

• der er foretaget et kendt og ukompliceret indgreb uden efterfølgende komplikationer
• den sygemeldte havde genoptaget arbejdet delvist frem til operation
• der ikke er andre forhold end de helbredsmæssige, der har indflydelse på arbejdsevnen

Der må gerne være behov for langsom optrapning sideløbende med lægelig behandling.

Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal kommune bede om en uddybende udtalelse, hvis lægen ikke oplyser hvorfor prognosen er ændret.

Hvis der mangler udtalelse fra en behandler, eller hvis der er en ubegrundet ændring af prognosen, er sagen ikke oplyst godt nok.

Huskeseddel

• Er begge kriterier i §27, stk. 1, nr. 3 opfyldt
  • Sygemeldte er under eller afventer lægebehandling
  • Lægelig vurdering af at den sygemeldte kan genoptage beskæftigelse inden for 134 uger
• Er der foretaget en konkret vurdering i sagen
• Er der tilstrækkelige oplysninger om igangværende og kommende behandlinger
• Kan behandlingen tolkes som lægebehandling
  • Udføres den af en læge
  • Er den henvist af en læge
  • Er en læge enig i behandlingen og kunne den være iværksat efter lægehenvisning
  • Kan behandlingen genskabe arbejdsevnen
• Er der en lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til arbejde
• Er eventuelle ændringer af prognosen for tilbagevenden begrundet
• Er der udtalelser fra alle behandlere
• Er der foretaget en helhedsvurdering i den konkrete sag

Læs mere her:
Afgørelse 39-20: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200991525
Afgørelse 28-15: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20150970025

Vejledningspligten – myndighedens forpligtelse til at vejlede efter forvaltningslovens / og retssikkerhedslovens §5.

Lovgrundlag: Forvaltningslovens §7 (FVL)

Stk.1. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – Retssikkerhedslovens § 5 (RTL)

Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Myndigheder, der er omfattet af lov om (RTL), er ifølge af § 7, stk. 1, i forvaltningsloven og § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område pålagt vejledningspligt efter to regelsæt. Vejledningspligten fremgår desuden af domstolenes praksis og af princippet om god forvaltningsskik.

Vejledningen efter § 7, stk. 1 i forvaltningsloven skal sikre, at borgeren får tilstrækkelige oplysninger om, hvad reglerne betyder for hende eller ham. Vejledningens indhold skal afpasses borgerens forudsætninger.

Reglen i § 5 i retssikkerhedsloven er mere vidtgående og pålægger myndigheden – for eksempel jobcentret – mere præcise og typisk også mere vidtgående pligter til at give borgerne vejledning. Rådgivnings- og vejledningsforpligtelsen skal tilpasses problemets omfang og karakter og tilpasses den enkeltes muligheder for at overskue og løse sit problem.

Kravene til vejledningens indhold og form afhænger af den konkrete situation, den gives i.

Det centrale krav er, at vejledningen skal være så omfattende, at det undgås, at borgeren på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser mister rettigheder, som pågældende ellers kunne have ret til. Hvis reglerne er indviklede, eller sagen kan få særligt indgribende konsekvenser for borgeren, stilles der yderligere skærpede krav til vejledningen.

Vejledning nr. 9330 af 21.3.2019 pkt. 62-70 om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder en uddybning og præcisering af reglen i §5.

Pkt. 69: Det kan ske, at der gives forkert eller mangelfuld rådgivning. Dette vil normalt ikke få indflydelse på selve afgørelsen efter den sociale lovgivning.

Efter Ankestyrelsens praksis kan manglende eller mangelfuld vejledning imidlertid betyde, at Ankestyrelsen træffer en ny afgørelse, der retter op på den manglende eller forkerte vejledning, således at en borger skal stilles, som om der fra begyndelsen var givet korrekt vejledning.

Også Folketingets ombudsmand har tilkendegivet, at der gælder en almindelig retsgrundsætning om realudligning, som betyder, at den der har været udsat for vejledningsfejl, i en vis udstrækning har ret til at blive stillet, som om fejlen ikke var begået.

Ansvaret for forkert ansvar: Myndigheden eller sagsbehandleren kan pådrage sig ansvar for forkert rådgivning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Det betyder blandt andet, at der skal være et ansvarsgrundlag. I domspraksis omtales dette som culpa. Det vil sige, at myndigheden og sagsbehandleren skal kunne bebrejdes den fejlagtige rådgivning. Culpa er det juridiske udtryk for skyld eller en adfærd, som man kan stilles til ansvar for.

Culpa kategoriseres i tre grupper,

• henholdsvis forsætligt adfærd,
• uagtsom adfærd, eller
• hvis der er sket en såkaldt hændelig skade.

Graden af uagtsomhed opdeles desuden i to underkategorier:

•  grov eller
•  simpel uagtsomhed.

Hvad der skal til, for at der konkret er tale om culpa, kan læses ud af domspraksis. Man skal dog være opmærksom på, at der gælder et professionsansvar for rådgivning inden for en myndigheds ansvarsområde. Det betyder, at der kan pålægges ansvar, hvis rådgivningen ikke har haft det faglige niveau, som man kan forlange af den pågældende myndighed og dens ansatte.

Ankestyrelsens praksis:

Sager om vejledning, hvor der er eller muligvis er grundlag for realudligning

AFG: 19-19 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20190931425

AFG.22-18 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20180937825

AFG.98-15 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20151132025

AFG.95-15 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20151129725

Sager om vejledning, hvor der ikke var grundlag for realudligning

AFG. 89-19 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20191014325

AFG.41-17 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20170959725

AFG.D-7-01- https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20010932025

Folketingets Ombudsmand – overblik #5 om Vejledning: https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel_forvaltningsret/vejledningspligt/

Nyt fra Folketinget og andre regler

Særlige regler i forbindelse med covid-19

Krav om ferieafholdelse i aftale om lønkompensation vedtaget (MED i særlige regler i forbindelse covid-19)

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, at virksomheder kan stille krav om, at lønmodtagere skal afholde ferie m.v. i forbindelse med hjemsendelse. Kravet var en del af den trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 14. januar 2021.

Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/02/krav-om-ferieafholdelse-i-aftale-om-loenkompensation-vedtaget/

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har fået ny talportal

Portalen skal være med til at formidle data og statistik om Ankestyrelsens afgørelser.

Der er muligt selv at sammensætte nøgletal for klager over kommunernes afgørelser og sammenholde dem med landstal.

Data er opdateret til og med 3. kvartal 2020. Tal for sidste kvartal 2020 og årstal for 2020 kommer med næste opdatering, der forventes medio februar 2021.

Mange steder er politikerne meget optagede af antal klager og udfaldet af disse. Det er derfor en stor hjælp, at de nu kan hentes direkte på Ankestyrelsens hjemmeside.

Ledelsesmæssigt kan de bruges til at se om kommunen følger gennemsnittet, eller om der er noget der stikker ud og kræver nysgerrighed.

Læs mere om talportalen og find din kommunes tal her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/sagsbehandlingstider/sagsudfald-og-nogletal

Andet nyt

Nyt wildcard styrker PTSD-ramte veteraner på arbejdsmarkedet

Ny wildcard-ordning skal styrke PTSD-ramte veteraners tilknytning til arbejdsmarkedet.

I dag risikerer denne gruppe af veteraner at miste retten til førtidspension, såfremt de har en stor tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunen vurderer, at deres arbejdsevne er blevet forbedret.

Det nye tiltag betyder, at veteraner på førtidspension med PTSD eller PTSD-lignende diagnoser kan have tilknytning til arbejdsmarkedet i de perioder, hvor de har det godt. Med sikkerhed for at have førtidspensionen at falde tilbage på, hvis de skulle få det værre igen. Og uanset, at deres arbejdsevne forbedres permanent.

Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/01/nyt-wildcard-styrker-ptsd-ramte-veteraner-paa-arbejdsmarkedet/

Ny aftale styrker mulighederne for opkvalificering

Ny hjælpepakke betyder en række ændringer på beskæftigelsesområdet. Muligheden for at tage en uddannelse på 110 procent dagpenge til brancher med mangel på arbejdskraft forlænges til at gælde i hele 2022, og suspensionen af dagpengeforbruget forlænges til og med april.

Aftalepartierne er enige om at forlænge retten til at påbegynde en uddannelse til 110 procent dagpengesats med yderligere et år, så retten også er gældende 2022. Det gælder uddannelser til brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft samt uddannelser til SOSU-området og grønne job. 

I aftalen indgår også tiltag for modtagere af dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp. Det er aftalt at videreføre suspensionen i dagpengeforbruget, og perioden frem til og med april måned bliver således ikke talt med i den lediges dagpengeanciennitet. I samme ombæring bliver både den midlertidige ret til sygedagpenge og suspensionen af 225-timersreglen forlænget frem til og med 30 april 2020. Endelig bliver de udvidede SU-lånemuligheder også forlænget med to måneder.

Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/02/ny-aftale-styrker-mulighederne-for-opkvalificering/

Jobcenter

Artikler

Definition af lægebehandling for sygedagpengemodtagere

Hvad kan betragtes som lægebehandling under sygemelding og i tilfælde af forlængelse efter Sygedagpengelovens § 27 stk. 1, nr. 3.

I nyhedsbrevet fra december skrev Susanne om Ankestyrelsens principafgørelse 39-20. I forlængelse heraf dykker vi denne gang lidt dybere ned i Sygedagpengelovens §27, stk. 1, nr. 3 og inddrager også principafgørelserne 28-15.

Men lad os starte med paragraffen, der umiddelbart virker let tilgængelig:

Der er to kriterier, der begge skal være opfyldt, for at der kan ske forlængelse

1. Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling
2. Der er en sikker lægelig vurdering af, at den sygemeldte kan genoptage beskæftigelse inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet

Principafgørelse 39-20 slår fast, at ved vurdering af om der er tale om lægebehandling efter §27, stk. 1, nr. 3 skal

• kommunen foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag
• kommunen have tilstrækkelige oplysninger om igangværende eller afventende forløb, for at kunne vurdere om der er tale om lægebehandling

Lægebehandling

 Ifølge principafgørelse 39-20 skal lægebehandling fortolkes bredt og kan omfatte

• behandling udført af en læge
• lægehenvist behandling, også selvom behandlingen ikke udføres af en læge (eksempelvis fysioterapi)
• lægeordineret medicinsk behandling

Hovedreglen er at behandlingen er henvist eller udføres af en læge.

Det kan dog også være lægebehandling, hvis en læge er enig i at behandlingen er relevant og kunne være iværksat efter lægehenvisning.

I vurderingen skal der tages udgangspunkt i formålet med behandlingen – det er afgørende at behandlingen med overvejende sandsynlighed kan genskabe den sygemeldtes arbejdsevne.

Forventning om genoptagelse af arbejde

Principafgørelse 28-15 behandler 2 sager om forlængelse af sygedagpenge i henhold til Sygedagpengelovens §27, stk. 1, nr. 3 og især spørgsmålet om hvornår det med lægelig sikkerhed skønnes at den sygemeldte kan genoptage arbejdet inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet.

Det kan skønnes i den konkrete sag, at den sygemeldte med lægelig sikkerhed kan genoptage arbejde inden for 134 uger, også selvom der ikke foreligger en præcis lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til arbejdet i hidtidigt omfang.

I helhedsvurderingen kan der lægges vægt på

• helbredsmæssige forhold
• sociale forhold
• om der har været stabil tilknytning til arbejdsmarkedet inden sygemeldingen
• behandlingens art – om der er tale om et indgreb, der forventes at kunne bringe den sygemeldte tilbage i arbejde

Ankestyrelsen tillægger det ikke vægt, at egen læge oplyser at tidsperspektivet er svært at udtale sig om samt at prognosen var usikker. Efter en samlet vurdering, finder de at betingelserne for forlængelse er opfyldt, da

• der er foretaget et kendt og ukompliceret indgreb uden efterfølgende komplikationer
• den sygemeldte havde genoptaget arbejdet delvist frem til operation
• der ikke er andre forhold end de helbredsmæssige, der har indflydelse på arbejdsevnen

Der må gerne være behov for langsom optrapning sideløbende med lægelig behandling.

Hvis en læge ændrer sin vurdering af prognosen, skal kommune bede om en uddybende udtalelse, hvis lægen ikke oplyser hvorfor prognosen er ændret.

Hvis der mangler udtalelse fra en behandler, eller hvis der er en ubegrundet ændring af prognosen, er sagen ikke oplyst godt nok.

Huskeseddel

• Er begge kriterier i §27, stk. 1, nr. 3 opfyldt
  • Sygemeldte er under eller afventer lægebehandling
  • Lægelig vurdering af at den sygemeldte kan genoptage beskæftigelse inden for 134 uger
• Er der foretaget en konkret vurdering i sagen
• Er der tilstrækkelige oplysninger om igangværende og kommende behandlinger
• Kan behandlingen tolkes som lægebehandling
  • Udføres den af en læge
  • Er den henvist af en læge
  • Er en læge enig i behandlingen og kunne den være iværksat efter lægehenvisning
  • Kan behandlingen genskabe arbejdsevnen
• Er der en lægelig vurdering af tidsperspektivet for tilbagevenden til arbejde
• Er eventuelle ændringer af prognosen for tilbagevenden begrundet
• Er der udtalelser fra alle behandlere
• Er der foretaget en helhedsvurdering i den konkrete sag

Læs mere her:
Afgørelse 39-20: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200991525
Afgørelse 28-15: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20150970025

Vejledningspligten – myndighedens forpligtelse til at vejlede efter forvaltningslovens / og retssikkerhedslovens §5.

Lovgrundlag: Forvaltningslovens §7 (FVL)

Stk.1. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – Retssikkerhedslovens § 5 (RTL)

Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning.

Myndigheder, der er omfattet af lov om (RTL), er ifølge af § 7, stk. 1, i forvaltningsloven og § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område pålagt vejledningspligt efter to regelsæt. Vejledningspligten fremgår desuden af domstolenes praksis og af princippet om god forvaltningsskik.

Vejledningen efter § 7, stk. 1 i forvaltningsloven skal sikre, at borgeren får tilstrækkelige oplysninger om, hvad reglerne betyder for hende eller ham. Vejledningens indhold skal afpasses borgerens forudsætninger.

Reglen i § 5 i retssikkerhedsloven er mere vidtgående og pålægger myndigheden – for eksempel jobcentret – mere præcise og typisk også mere vidtgående pligter til at give borgerne vejledning. Rådgivnings- og vejledningsforpligtelsen skal tilpasses problemets omfang og karakter og tilpasses den enkeltes muligheder for at overskue og løse sit problem.

Kravene til vejledningens indhold og form afhænger af den konkrete situation, den gives i.

Det centrale krav er, at vejledningen skal være så omfattende, at det undgås, at borgeren på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser mister rettigheder, som pågældende ellers kunne have ret til. Hvis reglerne er indviklede, eller sagen kan få særligt indgribende konsekvenser for borgeren, stilles der yderligere skærpede krav til vejledningen.

Vejledning nr. 9330 af 21.3.2019 pkt. 62-70 om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder en uddybning og præcisering af reglen i §5.

Pkt. 69: Det kan ske, at der gives forkert eller mangelfuld rådgivning. Dette vil normalt ikke få indflydelse på selve afgørelsen efter den sociale lovgivning.

Efter Ankestyrelsens praksis kan manglende eller mangelfuld vejledning imidlertid betyde, at Ankestyrelsen træffer en ny afgørelse, der retter op på den manglende eller forkerte vejledning, således at en borger skal stilles, som om der fra begyndelsen var givet korrekt vejledning.

Også Folketingets ombudsmand har tilkendegivet, at der gælder en almindelig retsgrundsætning om realudligning, som betyder, at den der har været udsat for vejledningsfejl, i en vis udstrækning har ret til at blive stillet, som om fejlen ikke var begået.

Ansvaret for forkert ansvar: Myndigheden eller sagsbehandleren kan pådrage sig ansvar for forkert rådgivning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Det betyder blandt andet, at der skal være et ansvarsgrundlag. I domspraksis omtales dette som culpa. Det vil sige, at myndigheden og sagsbehandleren skal kunne bebrejdes den fejlagtige rådgivning. Culpa er det juridiske udtryk for skyld eller en adfærd, som man kan stilles til ansvar for.

Culpa kategoriseres i tre grupper,

• henholdsvis forsætligt adfærd,
• uagtsom adfærd, eller
• hvis der er sket en såkaldt hændelig skade.

Graden af uagtsomhed opdeles desuden i to underkategorier:

•  grov eller
•  simpel uagtsomhed.

Hvad der skal til, for at der konkret er tale om culpa, kan læses ud af domspraksis. Man skal dog være opmærksom på, at der gælder et professionsansvar for rådgivning inden for en myndigheds ansvarsområde. Det betyder, at der kan pålægges ansvar, hvis rådgivningen ikke har haft det faglige niveau, som man kan forlange af den pågældende myndighed og dens ansatte.

Ankestyrelsens praksis:

Sager om vejledning, hvor der er eller muligvis er grundlag for realudligning

AFG: 19-19 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20190931425

AFG.22-18 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20180937825

AFG.98-15 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20151132025

AFG.95-15 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20151129725

Sager om vejledning, hvor der ikke var grundlag for realudligning

AFG. 89-19 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20191014325

AFG.41-17 – https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20170959725

AFG.D-7-01- https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20010932025

Folketingets Ombudsmand – overblik #5 om Vejledning: https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel_forvaltningsret/vejledningspligt/

Nyt fra Folketinget og andre regler

Særlige regler i forbindelse med covid-19

Krav om ferieafholdelse i aftale om lønkompensation vedtaget (MED i særlige regler i forbindelse covid-19) (YK og JC)

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget, at virksomheder kan stille krav om, at lønmodtagere skal afholde ferie m.v. i forbindelse med hjemsendelse. Kravet var en del af den trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik den 14. januar 2021.

Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/02/krav-om-ferieafholdelse-i-aftale-om-loenkompensation-vedtaget/

Nyt fra Ankestyrelsen

Ny undersøgelse: Fastsættelse af arbejdsevnen ved første fleksjob

Formålet med Ankestyrelsens undersøgelse er at formidle gode erfaringer og oplevede udfordringer med at fastsætte arbejdsintensitet, timetal, skånebehov og mulighed for progression. Undersøgelsen giver konkrete eksempler fra en række kommuner.

Ankestyrelsens jurister har gennemgået 77 sager fra 20 kommuner. Ankestyrelse har også interviewet medarbejdere i ni kommuner.

Baggrunden for undersøgelsen er, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Det rådgivende praksisudvalg i Ankestyrelsen har ønsket en beskrivelse af kommunernes erfaringer og faktisk praksis med at vurdere og fastsætte arbejdsevnen ved etablering af et konkret fleksjob.

Læs mere her: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2021/02/ny-undersoegelse-fastsaettelse-af-arbejdsevnen-ved-foerste-fleksjob/

Ankestyrelsen har publiceret undersøgelsen. Den kan hentes og læses her: https://ast.dk/publikationer/fastsaettelse-af-arbejdsevnen-ved-forste-fleksjob

Ankestyrelsen har fået ny talportal

Portalen skal være med til at formidle data og statistik om Ankestyrelsens afgørelser.

Der er muligt selv at sammensætte nøgletal for klager over kommunernes afgørelser og sammenholde dem med landstal.

Data er opdateret til og med 3. kvartal 2020. Tal for sidste kvartal 2020 og årstal for 2020 kommer med næste opdatering, der forventes medio februar 2021.

Mange steder er politikerne meget optagede af antal klager og udfaldet af disse. Det er derfor en stor hjælp, at de nu kan hentes direkte på Ankestyrelsens hjemmeside.

Ledelsesmæssigt kan de bruges til at se om kommunen følger gennemsnittet, eller om der er noget der stikker ud og kræver nysgerrighed.

Læs mere om talportalen og find din kommunes tal her: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/sagsbehandlingstider/sagsudfald-og-nogletal

Andet nyt

Nyt wildcard styrker PTSD-ramte veteraner på arbejdsmarkedet

Ny wildcard-ordning skal styrke PTSD-ramte veteraners tilknytning til arbejdsmarkedet.

I dag risikerer denne gruppe af veteraner at miste retten til førtidspension, såfremt de har en stor tilknytning til arbejdsmarkedet og kommunen vurderer, at deres arbejdsevne er blevet forbedret.

Det nye tiltag betyder, at veteraner på førtidspension med PTSD eller PTSD-lignende diagnoser kan have tilknytning til arbejdsmarkedet i de perioder, hvor de har det godt. Med sikkerhed for at have førtidspensionen at falde tilbage på, hvis de skulle få det værre igen. Og uanset, at deres arbejdsevne forbedres permanent.

Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/01/nyt-wildcard-styrker-ptsd-ramte-veteraner-paa-arbejdsmarkedet/

Beskæftigelsesrettet indsats hjælper ledige med psykiske lidelser og kan give en samfundsøkonomisk milliongevinst

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i perioden 2012-2018 finansieret Projekt Inklusion. Her fik borgerne med psykiske lidelser en beskæftigelsesrettet indsats kaldet IPS.

I IPS-indsatsen får borgerne en IPS-konsulent fra jobcenteret, der skal understøtte fokus på støttet udslusning til ordinært arbejde, eventuelt i få timer, og uddannelse fra starten. Indsatsen foregår i tæt samarbejde med psykiatrien og pågår parallelt med borgerens behandlingsforløb.

En ny sundhedsøkonomisk analyse af Projekt Inklusion viser, at IPS og IPS suppleret med træning i kognitive og sociale færdigheder opnåede en samfundsøkonomisk besparelse på henholdsvis 72.000 kroner og 55.000 kroner per person sammenlignet med normalindsatsen over en periode på 18 måneder. 

Besparelsen opnås især ved færre udgifter til indsatser i jobcentret, sociale indsatser og mindre brug af det psykiatriske sundhedsvæsen (indlæggelser, ambulante og skadestuebesøg). Besparelsen bliver forstærket af en højere produktivitetsgevinst, fordi deltagerne i IPS også kommer mere i arbejde.

En tidligere evaluering af Projekt Inklusion, som blev offentliggjort i december 2018, viste, at 59,5 pct. af deltagerne i IPS kom i job eller uddannelse over en periode på 18 måneder, hvilket er knap 30 pct. mere end kontrolgruppen, hvor det kun var 46,5 pct.

LÆS MERE HER: Beskæftigelsesrettet indsats hjælper ledige med psykiske lidelser og kan give en samfundsøkonomisk milliongevinst (bm.dk) Se analyse og evaluering af IPS her: Individuelt planlagt job med støtte (IPS) – randomiserede kontrollerede forsøg (star.dk)

Ny aftale styrker mulighederne for opkvalificering

Ny hjælpepakke betyder en række ændringer på beskæftigelsesområdet. Muligheden for at tage en uddannelse på 110 procent dagpenge til brancher med mangel på arbejdskraft forlænges til at gælde i hele 2022, og suspensionen af dagpengeforbruget forlænges til og med april.

Aftalepartierne er enige om at forlænge retten til at påbegynde en uddannelse til 110 procent dagpengesats med yderligere et år, så retten også er gældende 2022. Det gælder uddannelser til brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft samt uddannelser til SOSU-området og grønne job. 

I aftalen indgår også tiltag for modtagere af dagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp. Det er aftalt at videreføre suspensionen i dagpengeforbruget, og perioden frem til og med april måned bliver således ikke talt med i den lediges dagpengeanciennitet. I samme ombæring bliver både den midlertidige ret til sygedagpenge og suspensionen af 225-timersreglen forlænget frem til og med 30 april 2020. Endelig bliver de udvidede SU-lånemuligheder også forlænget med to måneder.

Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/02/ny-aftale-styrker-mulighederne-for-opkvalificering/

Få ny inspiration til godt samarbejde mellem kommune og erhvervsskole om unge der går fra uddannelseshjælp til uddannelse

I efteråret 2020 afholdte STAR og STUK en række workshops med repræsentanter fra både kommuner og uddannelsesinstitutioner for at undersøge, hvordan samarbejdet om de unge fungerer på tværs af områderne.

På den baggrund har de to styrelser udarbejdet et nyt inspirationspapir med en kort vejledning og anbefalinger til, hvordan kommuner og erhvervsskoler kan etablere og vedligeholde gode lokale samarbejdsrelationer. Inspirationspapiret indeholder også en skabelon til en samarbejdsaftale mellem kommuner og erhvervsskoler, som kan tilpasses de lokale forhold. Samarbejdsaftalen er bygget op om en række centrale temaer, som er relevante at drøfte for at sikre, at de unge ikke lander mellem to stole.

INSPIRATIONSPAPIR: https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2021/1/inspirationspapir-til-samarbejde-om-unge-mellem-kommuner-og-erhvervsskoler/

I papiret omtales pjecen “Samarbejde hjælper unge i uddannelse – God digital deling af oplysninger om unge”, der er udarbejdet i 2019 af Styrelsen for It og Læring (STIL) og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Pjecen guider kommuner og uddannelsesinstitutioner til bedre digital deling af oplysninger om unge og indeholder bl.a. konkrete råd til, hvordan man opbygger et godt samarbejde og god praksis for sikker, digital datadeling. Pjecen beskriver også, hvordan man kan involvere og informere den unge i de oplysninger, som kommunen og uddannelsesinstitutionen har om vedkommende.

PJECE: https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2019/9/pjece-samarb-hjaelper-unge-udd/

LÆS MERE OM NYHEDEN HER: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2021/01/faa-ny-inspiration-til-godt-samarbejde-mellem-kommune-og-erhvervsskole-om-unge-der-gaar-fra-uddannelseshjaelp-til-uddannelse/