Januar 2015
Ydelseskontor
Afgørelser fra Ankestyrelsen
AFG.75-14: Enkeltydelse – afdragsordning i forbindelse med tandbehandling
Kommunen kan give afslag på at yde hjælp til tandbehandling, hvis ansøger selv kan afholde udgiften ved at indgå en afdragsordning.
Det gælder dog kun, hvis det er realistisk, at ansøger kan betale afdragene. Det gør ikke nogen forskel, om der er tale om en afdragsordning med eksempelvis tandlægen eller, om der er tale om et lån fra andre, eksempelvis banken.
Kommunen skal konkret vurdere, om det er realistisk, at ansøger kan betale afdragene, herunder den tidsmæssige udstrækning og beløbets størrelse sammenholdt med den pågældendes økonomi.
I den konkrete sag var der tale om en realistisk afdragsordning. Ansøger havde et rådighedsbeløb på 5.119,83 kr. om måneden til dækning af udgifter til mad, tøj og andre fornødenheder til én voksen og skulle afdrage 1.000 kr. om måneden til tandlægen over 36 måneder.
Rådighedsbeløb
Ankestyrelsen har ikke hjemmel til at fastsætte et rådighedsbeløb.
Hvis en kommune har fastsat et vejledende rådighedsbeløb, skal det danne udgangspunkt for den konkrete vurdering. Et kommunalt fastsat rådighedsbeløb er vejledende, og kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag af, om der er grundlag for at fravige dette.
Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166575
AFG.80-14: Ikke fradrag for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste I revalideringsydelse
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste medfører ikke fradrag i revalideringsydelse.
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er således ikke omfattet af aktivlovens § 59 om fradrag i revalideringsydelse.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke kan anses for omfattet af udtrykket “løbende udbetaling fra forsikringer” i aktivlovens § 59, der efter retspraksis skal fortolkes restriktivt.
Beskæftigelsesudvalget lægger vægt på, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke er en løbende ydelse, men en kapitalerstatning.
Principafgørelse 187-11 ophæves
Ankestyrelsens principafgørelse 187-11 fastslog, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste var omfattet af aktivlovens § 59, og at erstatningen i visse tilfælde skulle fradrages i revalideringsydelse.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg indgik den 4. juni 2014 i Vestre Landsret et retsforlig, idet udvalget anerkendte, at erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ikke kan anses for omfattet af aktivlovens § 59, og dermed ikke skal fradrages i revalideringsydelse. På denne baggrund ændrede Beskæftigelsesudvalget sin afgørelse, der lå til grund for principafgørelse 187-11, i overensstemmelse med retsforliget.
Den nye praksis medfører generelt, at kommunerne skal tage stilling til genoptagelse af eventuelle sager, hvor der måtte være truffet afgørelse om fradrag for tabt arbejdsfortjeneste i tidsrummet mellem Ankestyrelsens principafgørelse 187-11 fra 1. november 2011 og til offentliggørelsen af nærværende principafgørelse (80-14). Genoptagelse skal ske efter anmodning eller – hvis det er administrativt overkommeligt – på myndighedens eget initiativ.
Læs
hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166580
AFG.85-14: Aktivloven opregner udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre en sanktion
Uddannelses- eller kontanthjælp er borgerens forsørgelsesgrundlag. Når kommunen giver en borger en sanktion for manglende overholdelse af rådighedsreglerne, kan det have stor betydning for borgerens og dennes families økonomiske situation. Navnlig kan en afgørelse om sanktion, der strækker sig over tid, være velfærdstruende for borgeren og familien.
Der skal derfor være sikker hjemmel i loven for at sanktionere en konkret hændelse.
Aktivlovens §§ 36-44 opregner udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre fradrag i, nedsættelse, ophør eller tilbagebetaling af uddannelses- eller kontanthjælp.
Det betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion, hvis hændelsen ikke er nævnt i §§ 36-44.
Ophør uden rimelig grund med et arbejde medfører sanktion
Hvis en borger uden rimelig grund ophører med sit arbejde, herunder er blevet opsagt på grund af sine egne forhold, skal kommunen nedsætte hjælpen efter aktivlovens § 39, nr. 1.
Dette gælder, selvom borgeren ikke modtager uddannelses- eller kontanthjælp på det tidspunkt, hvor borgeren er ophørt med arbejdet.
Ophør før tid med en uddannelse, hvorunder borgeren har modtaget SU, og som ikke er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, medfører ikke sanktion
Ophør før tid med en uddannelse, hvorunder borgeren har modtaget SU, kan ikke sidestilles med ophør med et arbejde. Kommunen kan derfor ikke i denne situation give en sanktion efter aktivlovens § 39, nr. 1.
Kommunen kan ikke give en sanktion efter aktivlovens § 39, nr. 6, når en borger er ophørt før tid med en uddannelse, der ikke er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg efter beskæftigelsesindsatslovens § 21 b eller integrationslovens § 16 a.
Dette gælder, uanset hvilken grund borgeren har haft til at ophøre med sin uddannelse.
Læs
hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167292
AFG.87-15: Krav til form og indhold af uddannelsespålæg efter LAB §21b:
Uddannelsespålæg
Et uddannelsespålæg til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager skal indeholde oplysninger om indsatsen og aktiviteterne.
Uddannelsespålægget og dets tre trin – forslag til kompetencegivende uddannelse, ansøgning om optagelse på uddannelse og påbegyndelse af uddannelse – danner rammen om indsatsen for den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager.
Uddannelsespålægget skal indeholde oplysninger om borgerens:
- uddannelsesønsker og planer for tilbud, test og andre aktiviteter, der understøtter det relevante trin i uddannelsespålægget og dermed fremdrift i forhold til uddannelsesmålet,
- aftalte tilbud og tests,
- frist for uddannelsespålæggets trin,
- ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter, som påhviler den unge,
- tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud, test og andre aktiviteter, og
- ansvar og dato for opfølgning
Uddannelsespålægget skal være udarbejdet sammen med borgeren. Uddannelsespålægget skal være drøftet med borgeren ved en samtale.
Kommunen skal afgive tilbud i uddannelsespålægget
Når kommunen giver tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel 9b-12 til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, skal det ske i uddannelsespålægget. Det betyder, at tilbuddet skal fremgå af uddannelsespålægget.
Reglerne om jobplan gælder ikke for uddannelseshjælpsmodtagere.
Udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter
Udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter, der skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende grundlag.
Udarbejdelsen og revisionen af uddannelsespålægget har til formål at skabe et fyldestgørende grundlag for kommunens uddannelsesrettede indsats for den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager, og dermed for de afgørelser, som kommunen skal træffe overfor borgeren.
Hvis kommunen ikke har udarbejdet et uddannelsespålæg, eller revideret det, er der tale om en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse om at give borgeren et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Afgørelsen vil derfor som udgangspunkt være ugyldig.
Når afgivelsen af et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven er ugyldig, er en afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbuddet også ugyldig.
Læs
hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167294
AFG.81-14: Aftale om §56-aftale kan ikke afslås, hvis arbejdsgiveren ikke kan anvise andre arbejdsopgaver
Lønmodtagerens fraværsrisiko skal vurderes i forhold til det aktuelle arbejde i forbindelse med godkendelse af en § 56-aftale. Hvis arbejdsgiveren har mulighed for at sætte lønmodtageren til andet arbejde, som ikke hindres af sygdommen, er lønmodtageren ikke uarbejdsdygtig.
Kommunen kan ikke afslå at godkende en § 56-aftale under henvisning til, at lønmodtageren vil have en mindre fraværsrisiko, hvis vedkommende skifter arbejdsopgaver, når der på arbejdspladsen ikke er tilstrækkelige andre arbejdsopgaver.
Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166581
AFG.82-14: §56-aftale I forbindelse med behandling for barnløshed
Det er en betingelse for at indgå en § 56-aftale på baggrund af behandling, at pågældende er i lægeligt anbefalet behandling, og at denne behandling er besluttet på ansættelsestidspunktet.
Kommunen kan godkende en § 56-aftale i forbindelse med fravær som følge af behandling på grund af barnløshed, selv om barnløsheden skyldes sygdom hos partneren, når det er pågældende, der er i behandling.
Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166582
AFG.83-14: Påbegyndelse af udbetaling af sygedagpenge og indhentelse af yderligere oplysninger
Kommunen skal som udgangspunkt påbegynde udbetalingen af sygedagpenge, når kommunen modtager en ansøgning om sygedagpenge, og det er konstateret, at den sygemeldte opfylder de grundlæggende betingelser for udbetaling af sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Kommunen skal ikke vente på dokumentation for uarbejdsdygtighed, inden kommunen udbetaler sygedagpenge.
Kommunen kan alene udsætte påbegyndelsen af sygedagpengeudbetalingen med henblik på at indhente lægelige akter, hvis der på grund af særlige årsager er væsentlig tvivl om, hvorvidt den sygemeldte er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Hvis efterfølgende lægelige akter viser, at den sygemeldte ikke har været uarbejdsdygtig, skal udbetalingen af sygedagpenge ophøre. Kommunen kan kræve de udbetalte sygedagpenge tilbagebetalt efter sygedagpengelovens § 71, stk. 2, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166583
AFG.88-14:Sanktion når borger udebliver fra tilbud
Når en aktivitetsparat ydelsesmodtager er udeblevet fra et tilbud, skal kommunen altid vurdere, om der er andre rimelige grunde end de i loven udtrykkeligt nævnte, der kan føre til, at borgeren ikke skal have en sanktion.
Det overordnede formål med sanktionsreglerne er at sikre, at kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtageren står til rådighed, bl.a. for de indsatser, der skal til for at bringe borgeren i arbejde eller uddannelse.
Sanktionsreglerne gælder som udgangspunkt for alle kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Sanktionsreglerne skal dog altid ses i lyset af, at der er forskel i rådighedspligten for de forskellige målgrupper. Der er derfor også forskel i de rimelige grunde, en borger kan have til f.eks. at udeblive fra tilbud.
Når en aktivitetsparat ydelsesmodtager er udeblevet fra et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, skal kommunen altid vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive.
Kommunen skal også vurdere, om der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Det kan f.eks. være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.
Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion.
Kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med en aktivitetsparat ydelsesmodtager om grunden til at udeblive fra tilbud, inden kommunen træffer afgørelse om sanktion.
Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167296
Andet
Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes behandling af sager om hjælp til tandbehandling efter aktivlovens § 82a
Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at mere end 2/3 af kommunerne har udarbejdet interne retningslinjer for administrationen af den nye mulighed for hjælp til tandbehandling. Samtidig oplever 2/3 af kommunerne udfordringer forbundet med denne administration.
Formålet med paragraf § 82a i aktivloven er at give kontanthjælpsmodtagere og andre personer, som modtager ydelser på uddannelseshjælps – eller kontanthjælpsniveau bedre adgang til tandbehandling. Loven trådte i kraft 1. januar sidste år, og Ankestyrelsen har undersøgt, hvordan de nye muligheder administreres i kommunerne.
Flere kommuner har retningslinjer for sagsbehandlingen
Undersøgelsen viser, at 72 procent af kommunerne har interne skriftlige retningslinjer for behandlingen af ansøgninger om hjælp til tandbehandling i henhold til aktivlovens § 82a.
Flere kommuner har orienteret om den nye ordning
Desuden viser undersøgelsen, at 71 procent af kommunerne har orienteret tandlæger i kommunen om muligheden for hjælp til tandbehandling efter aktivlovens § 82a. Mens 40 procent af kommunerne har orienteret borgerne i kommunen om muligheden.
I undersøgelsen belyses en række umiddelbare sammenhænge forbundet med orientering af borgere og tandlæger. Blandt andet er der umiddelbart flere blandt de kommuner, der har orienteret tandlæger og/eller borgere i kommunen generelt om muligheden for hjælp i henhold til § 82a, som har modtaget over 100 ansøgninger per 100.000 indbygger i første kvartal 2014 sammenlignet med de kommuner, som ikke har lavet en generel orientering.
Alle kommuner modtager ansøgninger og mange ansøgninger munder ud i hjælp
Samtlige kommuner oplyser, at de i første kvartal 2014 har modtaget ansøgninger om hjælp til tandbehandling i henhold til aktivlovens § 82a. Kommunernes skøn viser, at de fleste ansøgninger resulterer i hel- eller delvis bevilling af hjælp.
Kommunerne har oplyst, at de giver afslag i tilfælde, hvor ansøgeren ikke tilhører personkredsen, tandbehandling er kosmetisk eller der mangler dokumentation.
Læs hele publikationen her: https://ast.dk/publikationer/flere-kommuner-har-retningslinjer-for-administrationen-af-de-nye-regler-for-hjaelp-til-tandbehandling
Ny – Bek. 1572 af 27-12-2014 om særlig støtte efter §34 i lov om aktiv socialpolitik – Ikrafttræden 1. januar 2015
Støtten kan også ydes til unge u. 25 år
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166774
NY – Bek. 1566 af 23-12-2014 om forsøg på beskæftigelsesområdet – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166951
NY-Bek.1564 af 23.12.2014 om en aktiv beskæftigelsesindsats – ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166940
NY – Bek. 1553 af 23-12-2014 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde – i ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=166753
NY – Bek. 1551 af 23-12-2014 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller kontanthjælp som jobparate – ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=166751
NY-Bek. 1513 af 23-12-2014 om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=167329
NY – Bek. 1594 af 23-12-2014 om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet – Ikrafttræden 5. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=167312
NY-Bek. 1565 af 23-12-2014 om fleksjob – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=166941
NY-Bek. 1562 af 23-12-2014 om forsøg i henhold til udfordringsretten på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet mv. – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=166936
NY-Bek. 1560 af 23-12-2014 om den regionale uddannelsespulje – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=166933
NY-Bek. 1559 af 23-12-2014 om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=166932
NY – Bek. 6 af 08-01-2015 om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. – Ikrafttræden 8. januar 2015
Læs hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167430
Nyt fra Folketinget
LF 80 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
(Enlig forsørgersats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter op til 24.000 kr. Årligt uden fradrag for unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).
Med lovforslaget fastsættes for tidsrummet 2015-2018, at unge på uddannelseshjælp, som deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), kan tjene op til 24.000 kr. Før skat pr. År, uden at der foretages fradrag i personens uddannelseshjælp.
Endvidere sikres i samme tidsrum, at unge enlige forsørgere under 30 år med et anbragt barn fremover får ret til enlig forsørgersatsen på uddannelses- og kontanthjælp.
Loven træder i kraft d.1. januar 2015
Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L80/20141_L80_som_fremsat.pdf
LF81 – Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.)
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2015 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Aftalen betyder afskaffelse af kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet.
Initiativet vil være fuldt indfaset i 2016, mens 2015 bliver et overgangsår, hvor afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt har halv virkning.
Afskaffelse af laveste forsørgersatser. Den laveste forsørgersats for uddannelseshjælp hæves fra 5.962 kr. Til 8.344 kr. Om måneden, mens den laveste forsørgersats til jobparate unge med kontanthjælp hæves fra 7.013 kr. Til 9.669 kr. Om måneden.
Højere boligsikring til unge forsørgerpar. Med initiativet hæves indkomstgrænsen for aftrapning af boligsikringen for forsørgerpar, hvor begge er under 30 år, med 37.300 kr. Fra og med første barn.
Særlig støtte efter § 34 i aktivloven for unge under 30 år Adgangen til særlig støtte udvides til også at omfatte de under 25-årige på uddannelses- og kontanthjælp, lige- som unge på 25-29 år får mulighed for at modtage særlig støtte i hele deres uddannelses- eller kontanthjælpsfor- løb.
Ingen modregning af lejeindtægter. Modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp får mulighed for at nedbringe deres boligudgifter ved at udleje/fremleje til en logerende, uden at lejeindtægten fradrages i uddannelses- eller kontanthjælpen.
Ikrafttræden: 1. januar 2015 og reglerne om samlevende med virkning fra 1. januar 2016
Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L81/20141_L81_som_fremsat.pdf
Jobcenter
Susannes rubrik
Nu er arbejdet for alvor gået i gang igen oven på jul og nytår. For mit vedkommende betyder det, at jeg er i fuld gang med undervisningen og konsulentopgaverne rundt om i landet.
Det betyder også, at vi er gået i gang med vores seneste tiltag nemlig supplerende undervisning via nettet. Noget vi har glædet os til rigtig længe, men har ventet med at realisere, til de tekniske deltaljer kom på plads.
Vi har nu gennemført de første tests og har programsat første netseancer til slutningen af februar måned. Så efter dette tidspunkt regner vi med at være klar til også at løse opgaver på denne måde. Jeg forventer, at der bliver tale om ydelser, der først og fremmest skal ses som supplement til de eksisterende tilbud: Arbejdspladskurser og Åbne Kurser samt diverse konsulentfunktioner.
Det er tanken, at der fremover vil ligge små film på hjemmesiden med gennemgang af særligt interessante og komplicerede problemstillinger samt nogle egentlige netseancer (kendt som webinarer). Det vil derfor være muligt at rejse spørgsmål og problemstillinger og så vil jeg tage stilling til, om de skal besvares pr. mail (som nu) eller de egner sig til en grundigere belysning ved film eller egentlig netseance.
Hvis du har emne eller emner, du gerne vil have belyst, kan du maile til mig på:
Venlige hilsner,
Susanne Wiederquist, susanne@wiederquist.dk
Se videoen her: https://wiederquist.dk/smaa-film/
Afgørelser fra Ankestyrelsen
AFG.85-14: Aktivloven opregner udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre en sanktion
Uddannelses- eller kontanthjælp er borgerens forsørgelsesgrundlag. Når kommunen giver en borger en sanktion for manglende overholdelse af rådighedsreglerne, kan det have stor betydning for borgerens og dennes families økonomiske situation. Navnlig kan en afgørelse om sanktion, der strækker sig over tid, være velfærdstruende for borgeren og familien.
Der skal derfor være sikker hjemmel i loven for at sanktionere en konkret hændelse.
Aktivlovens §§ 36-44 opregner udtømmende, hvilke hændelser der kan medføre fradrag i, nedsættelse, ophør eller tilbagebetaling af uddannelses- eller kontanthjælp.
Det betyder, at kommunen ikke kan give en sanktion, hvis hændelsen ikke er nævnt i §§ 36-44.
Ophør uden rimelig grund med et arbejde medfører sanktion
Hvis en borger uden rimelig grund ophører med sit arbejde, herunder er blevet opsagt på grund af sine egne forhold, skal kommunen nedsætte hjælpen efter aktivlovens § 39, nr. 1.
Dette gælder, selvom borgeren ikke modtager uddannelses- eller kontanthjælp på det tidspunkt, hvor borgeren er ophørt med arbejdet.
Ophør før tid med en uddannelse, hvorunder borgeren har modtaget SU, og som ikke er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, medfører ikke sanktion
Ophør før tid med en uddannelse, hvorunder borgeren har modtaget SU, kan ikke sidestilles med ophør med et arbejde. Kommunen kan derfor ikke i denne situation give en sanktion efter aktivlovens § 39, nr. 1.
Kommunen kan ikke give en sanktion efter aktivlovens § 39, nr. 6, når en borger er ophørt før tid med en uddannelse, der ikke er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg efter beskæftigelsesindsatslovens § 21 b eller integrationslovens § 16 a.
Dette gælder, uanset hvilken grund borgeren har haft til at ophøre med sin uddannelse.
Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167292
AFG.87-15: Krav til form og indhold af uddannelsespålæg efter LAB §21b:
Uddannelsespålæg
Et uddannelsespålæg til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager skal indeholde oplysninger om indsatsen og aktiviteterne.
Uddannelsespålægget og dets tre trin – forslag til kompetencegivende uddannelse, ansøgning om optagelse på uddannelse og påbegyndelse af uddannelse – danner rammen om indsatsen for den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager.
Uddannelsespålægget skal indeholde oplysninger om borgerens:
- uddannelsesønsker og planer for tilbud, test og andre aktiviteter, der understøtter det relevante trin i uddannelsespålægget og dermed fremdrift i forhold til uddannelsesmålet,
- aftalte tilbud og tests,
- frist for uddannelsespålæggets trin,
- ansvar for tilmelding til tilbud, test og andre aktiviteter, som påhviler den unge,
- tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud, test og andre aktiviteter, og
- ansvar og dato for opfølgning
Uddannelsespålægget skal være udarbejdet sammen med borgeren. Uddannelsespålægget skal være drøftet med borgeren ved en samtale.
Kommunen skal afgive tilbud i uddannelsespålægget
Når kommunen giver tilbud efter beskæftigelsesindsatslovens kapitel 9b-12 til en uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelseshjælpsmodtager, skal det ske i uddannelsespålægget. Det betyder, at tilbuddet skal fremgå af uddannelsespålægget.
Reglerne om jobplan gælder ikke for uddannelseshjælpsmodtagere.
Udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter
Udarbejdelse og revision af et uddannelsespålæg er garantiforskrifter, der skal sikre, at kommunen træffer afgørelse på et fyldestgørende grundlag.
Udarbejdelsen og revisionen af uddannelsespålægget har til formål at skabe et fyldestgørende grundlag for kommunens uddannelsesrettede indsats for den uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtager, og dermed for de afgørelser, som kommunen skal træffe over for borgeren.
Hvis kommunen ikke har udarbejdet et uddannelsespålæg, eller revideret det, er der tale om en væsentlig retlig mangel ved kommunens afgørelse om at give borgeren et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. Afgørelsen vil derfor som udgangspunkt være ugyldig.
Når afgivelsen af et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven er ugyldig, er en afgørelse om fradrag i hjælpen for udeblivelse fra tilbuddet også ugyldig.
Læs
hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167294
AFG.88-14:Sanktion når borger udebliver fra tilbud
Når en aktivitetsparat ydelsesmodtager er udeblevet fra et tilbud, skal kommunen altid vurdere, om der er andre rimelige grunde end de i loven udtrykkeligt nævnte, der kan føre til, at borgeren ikke skal have en sanktion.
Det overordnede formål med sanktionsreglerne er at sikre, at kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtageren står til rådighed, bl.a. for de indsatser, der skal til for at bringe borgeren i arbejde eller uddannelse.
Sanktionsreglerne gælder som udgangspunkt for alle kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Sanktionsreglerne skal dog altid ses i lyset af, at der er forskel i rådighedspligten for de forskellige målgrupper. Der er derfor også forskel i de rimelige grunde, en borger kan have til f.eks. at udeblive fra tilbud.
Når en aktivitetsparat ydelsesmodtager er udeblevet fra et tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, skal kommunen altid vurdere, om borgeren havde en rimelig grund til at udeblive.
Kommunen skal også vurdere, om der er andre forhold end de udtrykkeligt nævnte, der kan begrunde, at borgeren ikke skal have en sanktion. Det kan f.eks. være svær psykisk sygdom, hjemløshed eller misbrugsproblemer.
Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om sanktionen i den konkrete situation vil fremme borgerens rådighed for arbejde eller uddannelse. Hvis det ikke er tilfældet, skal borgeren ikke have en sanktion.
Kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for personlig kontakt med en aktivitetsparat ydelsesmodtager om grunden til at udeblive fra tilbud, inden kommunen træffer afgørelse om sanktion.
Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167296
Andet
Tendenser for førtidspensioner 2014:3
Antallet af tilkendelser stabilt i årets tre første kvartaler af 2014
Kommunerne tilkendte i 3. kvartal 2014 1.292 førtidspensioner, mens henholdsvis 1.348 borgere og 1.432 borgere fik tilkendt førtidspension 1. og 2. kvartal 2014.
Mindre andel af tilkendelser om førtidspension på grund af psykiske lidelser
Kommunerne har de første tre kvartaler af 2014 tilkendt 4.072 borgere førtidspension. Set i forhold til 2012 før reformen trådte i kraft har sammensætningen af tilkendelserne ændret sig, således at en mindre andel vedrører psykiske lidelser. Ændringen var størst for de under 40 årige, hvor andelen af tilkendelser faldt fra 73 procent til 64 procent i 2014. For aldersgruppen over 40 år faldt andelen fra 40 procent til 34 procent i 2014.
Læs hele publikationen her: https://ast.dk/publikationer/tendenser-for-fortidspensioner-2014-3
Ny – Bek. 1572 af 27-12-2014 om særlig støtte efter §34 i lov om aktiv socialpolitik – Ikrafttræden 1. januar 2015
Støtten kan også ydes til unge u. 25 år
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166774
NY – Bek. 1566 af 23-12-2014 om forsøg på beskæftigelsesområdet – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166951
NY-Bek.1564 af 23.12.2014 om en aktiv beskæftigelsesindsats – ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166940
NY-Bek. 1561 af 23.12.2015 om andre aktører – ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166935
NY – Bek. 1553 af 23-12-2014 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde – i ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=166753
NY – Bek. 1551 af 23-12-2014 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller kontanthjælp som jobparate – ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=166751
NY-Bek. 1513 af 23-12-2014 om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=167329
NY – Bek. 1594 af 23-12-2014 om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet – Ikrafttræden 5. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=167312
NY-Bek. 1565 af 23-12-2014 om fleksjob – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=166941
NY-Bek. 1562 af 23-12-2014 om forsøg i henhold til udfordringsretten på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet mv. – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=166936
NY-Bek. 1560 af 23-12-2014 om den regionale uddannelsespulje – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=166933
NY-Bek. 1559 af 23-12-2014 om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs
hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?Id=166932
NY- Bek. 1554 af 23-12-2014 om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige – Ikrafttræden 1. januar 2015
Læs hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166818
Nyt fra Folketinget
LF 60 Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.1) (Ophævelse af 70 års-grænsen)
Det er regeringens synspunkt, at alle, som kan arbejde, skal have mulighed for at arbejde. Barrierer, som forhindrer visse lønmodtagergrupper fra at deltage på arbejdsmarkedet, bør i videst muligt omfang fjernes. En sådan barriere findes i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, LBK nr. 1349 af 16. december 2008), hvorefter det er muligt at indgå aftaler om, at løn- modtagere automatisk fratræder deres stilling, når de når en vis alder.
Det er et politisk ønske fra regeringen at fjerne denne mulighed. Med lovforslaget afskaffes muligheden i forskelsbehandlingslovens § 5 a, stk. 4, for at aftale bestemmelser om pligtmæssig afgang fra en stilling ved en alder på 70 år eller derover. En konsekvens af lovforslaget er, at der ikke fremover vil kunne indgås gyldige individuelle aftaler om ophør af ansættelsesforhold på grund af alder. Lovforslaget vil også få betydning for gældende individuelle aftaler, som indeholder bestemmelser om pligtmæssig fratræden ved det 70. år eller derover. Sådanne individuelle aftaler bliver ugyldige, og vil derfor ikke kunne gøres gældende over for lønmodtagere efter dette lovforslags ikrafttræden.
Med hensyn til kollektive aftaler og overenskomster, vil det være en retsvirkning af lovforslaget, at der ikke frem- over vil kunne indgås nye gyldige kollektive overenskomster eller aftaler om ophør af ansættelsesforhold på grund af alder. Med lovforslaget gribes der dog ikke ind i gældende bestemmelser i kollektive overenskomster eller aftaler om pligtmæssig fratræden på grund af alder indtil det tidspunkt, hvor de kan opsiges. Dette følger af overgangsbestemmelsen i dette lovforslags § 2, stk. 3.
Det følger af lovens § 5a, stk. 3, at det er muligt at opretholde gældende aldersgrænser, som følger af kollektive aftaler og overenskomster forudsat at disse er objektive og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Denne del af lovforslaget træder i kraft d. 1.1.2016
Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L60/20141_L60_som_fremsat.pdf
LF 80 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.
(Enlig forsørgersats til unge med anbragte børn og mulighed for arbejdsindtægter op til 24.000 kr. Årligt uden fradrag for unge på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse).
Med lovforslaget fastsættes for tidsrummet 2015-2018, at unge på uddannelseshjælp, som deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), kan tjene op til 24.000 kr. Før skat pr. År, uden at der foretages fradrag i personens uddannelseshjælp.
Endvidere sikres i samme tidsrum, at unge enlige forsørgere under 30 år med et anbragt barn fremover får ret til enlig forsørgersatsen på uddannelses- og kontanthjælp.
Loven træder i kraft d.1. januar 2015
Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L80/20141_L80_som_fremsat.pdf
LF81 – Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats, højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i egen bolig m.v.)
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2015 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Aftalen betyder afskaffelse af kravet om gensidig forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet.
Initiativet vil være fuldt indfaset i 2016, mens 2015 bliver et overgangsår, hvor afskaffelsen af den gensidige forsørgelsespligt har halv virkning.
Afskaffelse af laveste forsørgersatser. Den laveste forsørgersats for uddannelseshjælp hæves fra 5.962 kr. Til 8.344 kr. Om måneden, mens den laveste forsørgersats til jobparate unge med kontanthjælp hæves fra 7.013 kr. Til 9.669 kr. Om måneden.
Højere boligsikring til unge forsørgerpar. Med initiativet hæves indkomstgrænsen for aftrapning af boligsikringen for forsørgerpar, hvor begge er under 30 år, med 37.300 kr. Fra og med første barn.
Særlig støtte efter § 34 i aktivloven for unge under 30 år Adgangen til særlig støtte udvides til også at omfatte de under 25-årige på uddannelses- og kontanthjælp, lige- som unge på 25-29 år får mulighed for at modtage særlig støtte i hele deres uddannelses- eller kontanthjælpsfor- løb.
Ingen modregning af lejeindtægter. Modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp får mulighed for at nedbringe deres boligudgifter ved at udleje/fremleje til en logerende, uden at lejeindtægten fradrages i uddannelses- eller kontanthjælpen.
Ikrafttræden: 1. januar 2015 og reglerne om samlevende med virkning fra 1. januar 2016
Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L81/20141_L81_som_fremsat.pdf
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Tilmeld dig nyhedsbrevet her.Nyhedsbrev Arkiv
Se alle tidligere nyhedsbreve.Forrige:
November/december 2014Næste:
Februar 2015