Januar 2016

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.91-15: JOBAFKLARINGFORLØB – VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED

WQ-kommentar
Afgørelsen slår fast, at borgere i jobafklaringsforløb har ret til forløb og ydelse så længe de er uarbejdsdygtige. I afgørelsen gennemgås reglerne i SDPL´s §7 om uarbejdsdygtighed

Selve vurderingen af uarbejdsdygtigheden– herunder “smal” og “bred” vurdering, hel og delvis uarbejdsdygtighed og stationær tilstand jf.§7,stk.5 – relateres til borgere i jobafklaringsforløb.

Der er med andre ord ikke forskel på vurderingen af uarbejdsdygtigheden for en sygedagpengemodtager og en borger I jobafklaringsforløb.

Selve sagen
En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter reglerne i sygedagpengeloven, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpengene.

Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen om udbetaling af sygedagpenge i 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, har også ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Læs hele afgørelsen her

AFG:97.15: FLEKSJOB – KOMMUNENS RET TIL  AT FÅ KOPI AF AFTALE MED BORGER OG ARBEJDSGIVEREN.

WQ-kommentar
Afgørelsen slår klokkeklart fast, at kommunen IKKE har ret til at få afgørelsen af se. Kommunen skal/bør opfordre borgeren til at aflevere aftalen med henblik på, at borgeren kan modtage den nødvendige og relevante vejledning fra kommunen. Her henviser afgørelsen især til Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. – En lov det altid er godt at vejlede om – omend det ikke altid er let.

Selve sagen
Det er ikke en betingelse for at få etableret et fleksjob, at den ansatte i fleksjob giver kommunen en kopi af den aftale, der er indgået mellem den ansatte i fleksjob og arbejdsgiveren.

Kommunen skal ved etableringen af et fleksjob sikre sig, at den pågældende udnytter sin arbejdsevne bedst muligt, og at pågældendes skånebehov bliver tilgodeset.

Kommunen skal give en vurdering af pågældendes arbejdsevne i det konkrete fleksjob, når dette etableres.

Kommunen kan ikke stille krav om at få en kopi af den aftale, der bliver indgået mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Kommunen kan tilbyde den ansatte den beskyttelse, der ligger i, at kommunen får en kopi af aftalen.

Jobcenteret kan, hvis de fx bliver opmærksomme på væsentlige afvigelser i lønnen i forhold til den sædvanlige løn for lignende arbejde, vejlede om lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Loven indeholder en beskyttelse mod forskelsbehandling, der betyder, at alle, uanset handicap, er beskyttet mod forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, under ansættelse og i forbindelse med afskedigelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ophævede derfor i den konkrete sag kommunens afgørelse om ophør af fleksjob hos de konkrete arbejdsgivere, medmindre kommunen fik kopi af ansættelsesaftaler.

Læs hele afgørelsen her

AFG.99-15: SENIORFØRTIDSPENION

WQ-kommentar
Afgørelsen omfatter to afgørelser, hvor styrelsen kommer frem til, at begge borgere, der er været aktive på arbejdsmarkedet i henholdsvis 35 og 40 år, opfylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension. I afgørelsen slår Ankestyrelsen fast, at seniorførtidspension IKKE er en ny type pension. Dvs. At kravet til omfanget af arbejdsevnenedsættelsen er det same som i de “almindelige sager”. Der skal ved bedømmelsen af sagen ses helt bort fra evt. muligheder for at udvikle på arbejdsevnen. For mig at se er kernen i vurderingen af en sag om seniorførtidspension:

• Er de særlige betingelser for at behandle sagen efter reglerne om seniorførtidspension opfyldt jf. Pensionslovens §17,stk.3?
• Er der grundlag for umiddelbart på det foreliggende helbredsmæssige oplysningsgrundlag og oplysningerne om tilknytningen til arbejdsmarkedet at tilkende førtidspension efter Pensionslovens §16?

Selve sagen
Når kommunen modtager en ansøgning om seniorførtidspension, skal kommunen som det første vurdere, om ansøgeren opfylder de generelle betingelser om alder og om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Seniorførtidspension er ikke en ny type førtidspension, men en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. Det er et krav for at få tilkendt seniorførtidspension, at arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob.

I sager, der skal behandles efter reglerne om seniorførtidspension, skal der alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Det skal således ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter fx deltagelse i virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb.

Der skal ligeledes ses bort fra kravet om, at alle muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal være udtømt, og der skal ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud.

Ved vurderingen af, om arbejdsevnen er tilstrækkeligt nedsat, kan det tillægges særlig betydning, hvis der er sammenhæng mellem sygdomshistorikken og det forhold, at pågældende ikke længere kan arbejde. Det kan også tillægges betydning, hvad årsagen til arbejdsophør er, fx hvis personen er opsagt pga. sygdom. Hvis der fortsat er behandlingsmuligheder, vil det i mange tilfælde betyde, at arbejdsevnen ikke umiddelbart kan anses for varigt nedsat i tilstrækkeligt omfang, før behandlingsmulighederne er udtømte.

Læs hele afgørelsen her

SYGEDAGPENGE: Ankestyrelsen har offentliggjort 3 sager som supplement til AFG.75-15 om Højesteretsdommen, der slog fast, at udbetalingen af sygedagpenge først kan ophøre, når der truffet en lovlig afgørelse (kort fortalt).

AFG.101-15: Den nye praksis og dens betydning for sager der hjemvises

WQ-kommentar
Ankestyrelsen slår i afgørelsen det kendte princip fast: En afgørelse der hjemvises til kommunen fra ankemyndigheden er ugyldig. Den nye praksis betyder i denne sammenhæng, at udbetalingen af sygedagpengene skal fortsættes, indtil der foreligger en lovlig afgørelse, som fastslår at der ikke længere er grundlag for at udbetale sygedagpenge. Altså: Sagen hjemvises. Lad os lige at årsagen til hjemvisningen er, at der mangler helbredsoplysninger. Kommunen indhenter derfor de manglende oplysninger. Da speciallægeerklæringen efter 6 uger foreligger, træffes den nye og lovlige afgørelse. Udbetalingen af sygedagpengene standses på tidspunktet for den nye afgørelse.

Selve sagen
Kommunen skal foretage en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1. Afgørelsen om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen skal derfor træffes inden udløbet af sygedagpengeperioden.

Hvis Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1, til fornyet behandling med den retsvirkning, at kommunens afgørelse bliver ugyldig, vil udbetalingen af sygedagpenge først kunne standses, når der træffes en gyldig afgørelse.

Hjemvisning indebærer efter almindelig forvaltningsret en annullation af den påklagede afgørelse, medmindre andet fastsættes i hjemvisningsafgørelsen. Annullation indebærer, at retsvirkningerne af den påklagede afgørelse ophæves.

I den konkrete sag havde Ankestyrelsen tidligere hjemvist kommunens afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetaling på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Ankestyrelsen fandt som følge heraf, at kommunens afgørelse var ugyldig. Udbetalingen af sygedagpenge skulle derfor fortsætte frem til, at kommunen havde truffet en gyldig afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge. I den konkrete sag havde borger raskmeldt sig, før kommunen traf en gyldig afgørelse, hvorfor der alene var ret til sygedagpenge frem til tidspunktet for raskmelding.

Læs hele afgørelsen her

AFG.102-15: Den nye praksis om indhentelse af oplysninger

WQ-kommentar
I de sager hvor afgørelsen evt. Fortsat ret til udbetaling af sygedagpenge enten ved revurderingstidstidspunktet eller ved ophør af en forlængelse ikke er truffet inden ”udløbstidspunktet”, fortsætter udbetalingen indtil den gyldige/lovlige afgørelse er truffet.

Vurderingen af mulighederne for forlængelse efter §27,stk.1 skal foretages på ud fra det samlede oplysningsgrundlag, der foreligger, når den lovlige afgørelse træffes.

Selve sagen
Kommunens vurdering af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages ud fra de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for kommunens gyldige afgørelse. Oplysninger fra f.eks. undersøgelser foretaget på hospital, eller forløb af afklarende foranstaltninger foretaget efter revurderingstidspunktet og indtil afgørelsestidspunktet, skal indgå i kommunens vurdering af, om der er mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge.

Vurderingen af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages på det tidspunkt, hvor der træffes en gyldig afgørelse. Hvis afgørelsen træffes efter revurderingstidspunktet, er vurderingstidspunktet og revurderingstidspunktet derfor ikke sammenfaldende.

Kommunen kan ikke forlænge udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. En forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge skal derfor regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse.

Hvis kommunen efter revurderingstidspunktet træffer afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr. 2, regnes de 69 uger fra afgørelsestidspunktet.

Forlængelser efter § 27, stk. 1, nr. 3, løber efter ordlyden i bestemmelsen indtil 134 uger efter revurderingstidspunktet, uanset tidspunktet for bevillingen.

Læs hele afgørelsen her

AFG.103-15: STATIONNÆR TIDSPUNKTET jf. SDPL § 7, stk.5

WQ-kommentar
Standsning af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft forudsætter en klar lovhjemmel. Sådan lovhjemmel findes i §7 – dermed også i §7, stk.5 om stationær tilstand.

Det fremgår klart af sygedagpengeloven, at udbetalingen af sygedagpenge forudsætter, at borgeren er uarbejdsdygtig. Såfremt borgeren ikke længere er uarbejdsdygtig, skal udbetalingen ophøre.  Vurderingen af uarbejdsdygtigheden – herunder om tilstanden er stationær – er forudsætter en konkret vurdering.

Selve sagen

Sygedagpengelovens § 7, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, indeholder hjemmel til at standse udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at pågældende ikke er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Det afhænger af en konkret vurdering, hvornår pågældende ikke længere er uarbejdsdygtig. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at der ud fra de lægelige oplysninger ikke er grundlag for fortsat sygemelding. Det samme gør sig gældende, hvis kommunen vurderer, at der ikke er grundlag for fortsat sygemelding med baggrund i en gennemført afklaring eller pågældendes egne tilkendegivelser om muligheden for at påbegynde arbejde.

Udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 7 skal standses på det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at pågældende ikke længere er uarbejdsdygtig, selvom kommunens afgørelse tidligere har været hjemvist. Sygedagpengeudbetalingen kan dermed standses forud for kommunens gyldige afgørelse, når betingelserne for uarbejdsdygtighed ikke længere er opfyldte.

Læs hele afgørelsen her

AFG.98-15: FASTHOLDELSESFLEKSJOB

WQ-kommentar
Afgørelsen drejer sig om kravene til den dokumentation, der skal anvendes, når borgeren ønsker fastholdelsesfleksjob.

Dokumentationen for den indsats arbejdsgiveren har gjort for at fastholde borgeren på ordinære vilkår skal være skriftlig. I afgørelsen slås det fast, at der er ikke er grundlag for at forlange, at dokumentationen skal være lavet på en bestemt måde.

I afgørelsen tager Ankestyrelsen også stilling til spørgsmålet følgerne af mangelfuld vejledning. I den konkrete sag ændrer Ankestyrelsen kommunens afgørelse på trods af, at der ikke var lavet en skriftlig aftale mellem borger og arbejdsgiver om indsatsen for at fastholde borgeren – på baggrund af mangelfuld vejledning fra kommunen.

Selve sagen

Skriftlig aftale

Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn der er aftalt.

Arbejdsgiveren skal også dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Der er ikke nogen formkrav til den skriftlige aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen. Det betyder, at mødereferater, notater i personalemappen og lignende efter en konkret vurdering vil kunne anses for tilstrækkelig dokumentation, i det omfang det kan anses som en aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder.

I sag nr. 1 fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at der forelå en fyldestgørende skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og borger om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Det måtte også anses for dokumenteret, at arbejdsgiver havde gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Der forelå en skriftlig aftale i form af en handlingsplan for borgerens tilbagevenden til arbejde. Der forelå også statusopdateringer fra borgeren til arbejdsgiver, hvor borgeren blandt andet havde oplyst om arbejdstid og fridage. Ifølge arbejdsgivers oplysninger var der efterfølgende blevet lagt en ny plan for borgeren, hvor han blev flyttet over i en særlig tilrettelagt funktion uden deadlines og projektarbejde samt med en mentor tilknyttet. Der havde desuden været flere møder mellem borgeren, arbejdsgiveren og kommunen om arbejdstid og arbejdsopgaver. Det fremgik af kommunens notat, at arbejdsgiver blandt andet havde iværksat ordning med henblik på erhvervspsykologsamtaler, fleksibilitet i forhold til mødetid, ferieafholdelse, hjemmearbejdsplads, mødeaktivitet og arbejdsopgaver. Der havde også været en plan for dagligt timetal, arbejdsdage og telefonvækning.

Vejledning

En myndighed har pligt til at rådgive og vejlede inden for sit eget område.

Det følger af den forvaltningsretlige grundsætning om realudligning, at manglende eller mangelfuld vejledning fra kommunens side efter omstændighederne kan føre til, at borgeren stilles, som om kommunen havde ydet en korrekt og fyldestgørende vejledning, som borgeren havde handlet i overensstemmelse med.

I sag nr. 2 fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at borgeren havde ret til fastholdelsesfleksjob, selvom der ikke forelå en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Beskæftigelsesudvalget vurderede, at den manglende skriftlige aftale mellem borgeren og arbejdsgiver skyldtes kommunens mangelfulde vejledning om reglerne om fastholdelsesfleksjob, herunder kravet om en skriftlig aftale mellem borgeren og arbejdsgiver. Udvalget vurderede, at kommunens mangelfulde vejledning efter omstændighederne skulle føre til, at borgeren blev stillet, som om kommunen havde ydet korrekt og fyldestgørende vejledning, som borgeren og arbejdsgiver havde handlet i overensstemmelse med.

Læs hele afgørelsen her

AFG.86-15: VISITATION OG YDELSER TIL UNG UNDER 30 ÅR PÅ UDDANNELSES-KONTANTHJÆLP – DER FLYTTER:

WQ-kommentar
I al sin enkelhed fastslår denne afgørelse, at en ung på hjælp, der flytter, ”tager visitationen med” ved flytningen og dermed også retten til den/de ydelser vedkommende fik inden flytningen. Der skal kun laves en ny visitations- vurdering, hvis der er nye oplysninger i sagen.

Selve sagen
Der skal ikke påbegyndes et nyt visitationsforløb, når en person under 30 år, der er færdigvisiteret i en kommune, flytter til en anden kommune.

Det vil sige, at en person, der modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat, bevarer den hidtidige ydelsessats ved flytning til en anden kommune. Det samme gælder for en ung, der er visiteret som aktivitetsparat og modtager aktivitetstillæg.

Unge under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som derfor modtager kontanthjælp, bevarer ligeledes deres hidtidige ydelsessats ved flytning til en anden kommune. Dette gælder for såvel jobparate unge, der kun modtager kontanthjælp, som for aktivitetsparate unge, der modtager et aktivitetstillæg til deres kontanthjælp.

Den nye kommune skal således ikke indlede et nyt visitationsforløb med henblik på at vurdere, om den unge har ret til et aktivitetstillæg til grundydelsen eller ej.

Den nye kommune kan dog ændre den unges visitationskategori på baggrund af væsentlige ændringer i personens forhold eller nye oplysninger, som begrunder en omvisitering.

Læs hele afgørelsen her

AFG.84-15: Hvem skal behandle og tilkende førtidspension til en ung, når der er en særskilt handlekommune efter SEL

WQ-kommentar
A kommune anbringer en ung I B kommune efter reglerne I SEL. Anbringelsen fortsætter efter d.18.år. Den unge har to handlekommuner.

• A – som er handlekommune efter SEL og alt, der vedrører denne lov
• B – som “tager sig af resten”

Det er B kommune, der skal behandle og afgøre en evt. sag om tilkendelse af førtidspension.

Selve sagen
Det er den aktuelle opholdskommune, der behandler og tilkender førtidspension for unge, hvor det er helt åbenbart, at borgeren skal have tilkendt pension ved sit fyldte 18. år. Dette gælder uanset, at der er en anden kommune, der efter serviceloven er handlekommune.

Reglerne om, hvilken kommune der skal behandle en førtidspensionssag, følger af retssikkerhedslovens bestemmelser om opholds- og handlekommune.

Typisk er opholds- og handlekommunen den samme kommune, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1.

I særlige tilfælde, som ved anbragte unge, kan der være flere kommuner involveret, og flere kommuner, der behandler ansøgninger om hjælp til borgeren.

Unge, der er anbragt uden for hjemmet i en anden kommune end den oprindelige opholdskommune, og som fortsat har ophold på en boform mv. efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, efter det fyldte 18. år, har en aktuel opholdskommune, der yder hjælp efter den sociale lovgivning, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, og en handlekommune, der træffer afgørelse om hjælp efter servicelovens regler, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7.

Den aktuelle opholdskommune behandler ansøgninger om hjælp efter den øvrige sociale lovgivning, som f.eks. en sag om tilkendelse af pension.

I tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og den unge derfor skal have tilkendt pension ved det fyldte 18. år, er det handlekommunen, der har ansvaret for, senest 6 måneder før den unge fylder 18 år, at revidere handleplanen og med samtykke oversende sagen til den aktuelle opholdskommune, jf. servicelovens § 68, stk. 13. Den aktuelle opholdskommune har herved mulighed for at oplyse sagen, før den unge fylder 18 år, og træffe afgørelse om førtidspension, når den unge fylder 18 år.

Læs hele afgørelsen her

Nyt fra Folketinget

VEDTAGET – Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v. (L 55 Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie).

Ordningen gælder i perioden 1.1.2016 – 31.12.2017

• en person, som har en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om personen på første fraværsdag har modtaget sygedagpenge i en periode på mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder,

og

• en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som under jobafklaringsforløbet får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen.

OBS: Der er desuden ændringer i en række andre bestemmelser!

Ikrafttræden: 1.1.2016

Læs hele lovforslaget her

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.91-15: JOBAFKLARINGFORLØB – VURDERING AF UARBEJDSDYGTIGHED

WQ-kommentar
Afgørelsen slår fast, at borgere i jobafklaringsforløb har ret til forløb og ydelse så længe de er uarbejdsdygtige. I afgørelsen gennemgås reglerne i SDPL´s §7 om uarbejdsdygtighed

Selve vurderingen af uarbejdsdygtigheden– herunder “smal” og “bred” vurdering, hel og delvis uarbejdsdygtighed og stationær tilstand jf.§7,stk.5 – relateres til borgere i jobafklaringsforløb.

Der er med andre ord ikke forskel på vurderingen af uarbejdsdygtigheden for en sygedagpengemodtager og en borger I jobafklaringsforløb.

Selve sagen
En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter reglerne i sygedagpengeloven, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpengene.

Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen om udbetaling af sygedagpenge i 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, har også ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Læs hele afgørelsen her

AFG:97.15: FLEKSJOB – KOMMUNENS RET TIL  AT FÅ KOPI AF AFTALE MED BORGER OG ARBEJDSGIVEREN.

WQ-kommentar
Afgørelsen slår klokkeklart fast, at kommunen IKKE har ret til at få afgørelsen af se. Kommunen skal/bør opfordre borgeren til at aflevere aftalen med henblik på, at borgeren kan modtage den nødvendige og relevante vejledning fra kommunen. Her henviser afgørelsen især til Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. – En lov det altid er godt at vejlede om – omend det ikke altid er let.

Selve sagen
Det er ikke en betingelse for at få etableret et fleksjob, at den ansatte i fleksjob giver kommunen en kopi af den aftale, der er indgået mellem den ansatte i fleksjob og arbejdsgiveren.

Kommunen skal ved etableringen af et fleksjob sikre sig, at den pågældende udnytter sin arbejdsevne bedst muligt, og at pågældendes skånebehov bliver tilgodeset.

Kommunen skal give en vurdering af pågældendes arbejdsevne i det konkrete fleksjob, når dette etableres.

Kommunen kan ikke stille krav om at få en kopi af den aftale, der bliver indgået mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Kommunen kan tilbyde den ansatte den beskyttelse, der ligger i, at kommunen får en kopi af aftalen.

Jobcenteret kan, hvis de fx bliver opmærksomme på væsentlige afvigelser i lønnen i forhold til den sædvanlige løn for lignende arbejde, vejlede om lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Loven indeholder en beskyttelse mod forskelsbehandling, der betyder, at alle, uanset handicap, er beskyttet mod forskelsbehandling i forbindelse med ansættelse, under ansættelse og i forbindelse med afskedigelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ophævede derfor i den konkrete sag kommunens afgørelse om ophør af fleksjob hos de konkrete arbejdsgivere, medmindre kommunen fik kopi af ansættelsesaftaler.

Læs hele afgørelsen her

AFG.99-15: SENIORFØRTIDSPENION

WQ-kommentar
Afgørelsen omfatter to afgørelser, hvor styrelsen kommer frem til, at begge borgere, der er været aktive på arbejdsmarkedet i henholdsvis 35 og 40 år, opfylder betingelserne for at få tilkendt førtidspension. I afgørelsen slår Ankestyrelsen fast, at seniorførtidspension IKKE er en ny type pension. Dvs. At kravet til omfanget af arbejdsevnenedsættelsen er det same som i de “almindelige sager”. Der skal ved bedømmelsen af sagen ses helt bort fra evt. muligheder for at udvikle på arbejdsevnen. For mig at se er kernen i vurderingen af en sag om seniorførtidspension:

• Er de særlige betingelser for at behandle sagen efter reglerne om seniorførtidspension opfyldt jf. Pensionslovens §17,stk.3?
• Er der grundlag for umiddelbart på det foreliggende helbredsmæssige oplysningsgrundlag og oplysningerne om tilknytningen til arbejdsmarkedet at tilkende førtidspension efter Pensionslovens §16?

Selve sagen
Når kommunen modtager en ansøgning om seniorførtidspension, skal kommunen som det første vurdere, om ansøgeren opfylder de generelle betingelser om alder og om langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet.

Seniorførtidspension er ikke en ny type førtidspension, men en enklere og mere smidig sagsbehandlingsprocedure for tilkendelse af førtidspension. Det er et krav for at få tilkendt seniorførtidspension, at arbejdsevnen er nedsat i et sådant omfang, at personen ikke er i stand til at forsørge sig selv ved almindeligt arbejde eller ved et fleksjob.

I sager, der skal behandles efter reglerne om seniorførtidspension, skal der alene tages stilling til, om arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til de erhverv, den pågældende vil kunne varetage, uden at der iværksættes tiltag, der har til formål at udvikle arbejdsevnen. Det skal således ikke vurderes, om ansøgeren ville være i stand til at udvikle sin arbejdsevne eller kunne blive i stand til at anvende sin restarbejdsevne efter fx deltagelse i virksomhedspraktik, revalidering eller deltagelse i ressourceforløb.

Der skal ligeledes ses bort fra kravet om, at alle muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal være udtømt, og der skal ikke iværksættes beskæftigelsesrettede tilbud.

Ved vurderingen af, om arbejdsevnen er tilstrækkeligt nedsat, kan det tillægges særlig betydning, hvis der er sammenhæng mellem sygdomshistorikken og det forhold, at pågældende ikke længere kan arbejde. Det kan også tillægges betydning, hvad årsagen til arbejdsophør er, fx hvis personen er opsagt pga. sygdom. Hvis der fortsat er behandlingsmuligheder, vil det i mange tilfælde betyde, at arbejdsevnen ikke umiddelbart kan anses for varigt nedsat i tilstrækkeligt omfang, før behandlingsmulighederne er udtømte.

Læs hele afgørelsen her

SYGEDAGPENGE: Ankestyrelsen har offentliggjort 3 sager som supplement til AFG.75-15 om Højesteretsdommen, der slog fast, at udbetalingen af sygedagpenge først kan ophøre, når der truffet en lovlig afgørelse (kort fortalt).

AFG.101-15: Den nye praksis og dens betydning for sager der hjemvises

WQ-kommentar
Ankestyrelsen slår i afgørelsen det kendte princip fast: En afgørelse der hjemvises til kommunen fra ankemyndigheden er ugyldig. Den nye praksis betyder i denne sammenhæng, at udbetalingen af sygedagpengene skal fortsættes, indtil der foreligger en lovlig afgørelse, som fastslår at der ikke længere er grundlag for at udbetale sygedagpenge. Altså: Sagen hjemvises. Lad os lige at årsagen til hjemvisningen er, at der mangler helbredsoplysninger. Kommunen indhenter derfor de manglende oplysninger. Da speciallægeerklæringen efter 6 uger foreligger, træffes den nye og lovlige afgørelse. Udbetalingen af sygedagpengene standses på tidspunktet for den nye afgørelse.

Selve sagen
Kommunen skal foretage en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, inden sygedagpengeudbetalingen ophører som følge af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1. Afgørelsen om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen skal derfor træffes inden udløbet af sygedagpengeperioden.

Hvis Ankestyrelsen hjemviser en afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24, stk. 1, jf. 27, stk. 1, til fornyet behandling med den retsvirkning, at kommunens afgørelse bliver ugyldig, vil udbetalingen af sygedagpenge først kunne standses, når der træffes en gyldig afgørelse.

Hjemvisning indebærer efter almindelig forvaltningsret en annullation af den påklagede afgørelse, medmindre andet fastsættes i hjemvisningsafgørelsen. Annullation indebærer, at retsvirkningerne af den påklagede afgørelse ophæves.

I den konkrete sag havde Ankestyrelsen tidligere hjemvist kommunens afgørelse om ophør af sygedagpengeudbetaling på grund af utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. Ankestyrelsen fandt som følge heraf, at kommunens afgørelse var ugyldig. Udbetalingen af sygedagpenge skulle derfor fortsætte frem til, at kommunen havde truffet en gyldig afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge. I den konkrete sag havde borger raskmeldt sig, før kommunen traf en gyldig afgørelse, hvorfor der alene var ret til sygedagpenge frem til tidspunktet for raskmelding.

Læs hele afgørelsen her

AFG.102-15: Den nye praksis om indhentelse af oplysninger

WQ-kommentar
I de sager hvor afgørelsen evt. Fortsat ret til udbetaling af sygedagpenge enten ved revurderingstidstidspunktet eller ved ophør af en forlængelse ikke er truffet inden ”udløbstidspunktet”, fortsætter udbetalingen indtil den gyldige/lovlige afgørelse er truffet.

Vurderingen af mulighederne for forlængelse efter §27,stk.1 skal foretages på ud fra det samlede oplysningsgrundlag, der foreligger, når den lovlige afgørelse træffes.

Selve sagen
Kommunens vurdering af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages ud fra de oplysninger, der foreligger på tidspunktet for kommunens gyldige afgørelse. Oplysninger fra f.eks. undersøgelser foretaget på hospital, eller forløb af afklarende foranstaltninger foretaget efter revurderingstidspunktet og indtil afgørelsestidspunktet, skal indgå i kommunens vurdering af, om der er mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge.

Vurderingen af, om der er forlængelsesmuligheder, skal foretages på det tidspunkt, hvor der træffes en gyldig afgørelse. Hvis afgørelsen træffes efter revurderingstidspunktet, er vurderingstidspunktet og revurderingstidspunktet derfor ikke sammenfaldende.

Kommunen kan ikke forlænge udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. En forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge skal derfor regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen træffer afgørelse.

Hvis kommunen efter revurderingstidspunktet træffer afgørelse om forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr. 2, regnes de 69 uger fra afgørelsestidspunktet.

Forlængelser efter § 27, stk. 1, nr. 3, løber efter ordlyden i bestemmelsen indtil 134 uger efter revurderingstidspunktet, uanset tidspunktet for bevillingen.

Læs hele afgørelsen her

AFG.103-15: STATIONNÆR TIDSPUNKTET jf. SDPL § 7, stk.5

WQ-kommentar
Standsning af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft forudsætter en klar lovhjemmel. Sådan lovhjemmel findes i §7 – dermed også i §7, stk.5 om stationær tilstand.

Det fremgår klart af sygedagpengeloven, at udbetalingen af sygedagpenge forudsætter, at borgeren er uarbejdsdygtig. Såfremt borgeren ikke længere er uarbejdsdygtig, skal udbetalingen ophøre.  Vurderingen af uarbejdsdygtigheden – herunder om tilstanden er stationær – er forudsætter en konkret vurdering.

Selve sagen

Sygedagpengelovens § 7, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, indeholder hjemmel til at standse udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at pågældende ikke er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

Det afhænger af en konkret vurdering, hvornår pågældende ikke længere er uarbejdsdygtig. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis kommunen vurderer, at der ud fra de lægelige oplysninger ikke er grundlag for fortsat sygemelding. Det samme gør sig gældende, hvis kommunen vurderer, at der ikke er grundlag for fortsat sygemelding med baggrund i en gennemført afklaring eller pågældendes egne tilkendegivelser om muligheden for at påbegynde arbejde.

Udbetaling af sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 7 skal standses på det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at pågældende ikke længere er uarbejdsdygtig, selvom kommunens afgørelse tidligere har været hjemvist. Sygedagpengeudbetalingen kan dermed standses forud for kommunens gyldige afgørelse, når betingelserne for uarbejdsdygtighed ikke længere er opfyldte.

Læs hele afgørelsen her

AFG.100-15: BEKSÆFTIGELSESKRAVET I FORBINDELSE MED SYGEDAGPENGE – LØSARBEJDERE

WQ-kommentar
Det er en betingelse for ret til sygedagpenge, at de relevante beskæftigelseskrav er opfyldt.

Dette forudsætter, at den sygemeldte både:

• har været i beskæftigelse mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder og i mindst 5 af disse har været beskæftiget i minimum 40 timer i hver

og

• aktuelt er i beskæftigelses ved sygemeldingen.

Læs hele afgørelsen her

AFG.86-15: VISITATION OG YDELSER TIL UNG UNDER 30 ÅR PÅ UDDANNELSES-KONTANTHJÆLP – DER FLYTTER:

WQ-kommentar
I al sin enkelhed fastslår denne afgørelse, at en ung på hjælp, der flytter, ”tager visitationen med” ved flytningen og dermed også retten til den/de ydelser vedkommende fik inden flytningen. Der skal kun laves en ny visitations- vurdering, hvis der er nye oplysninger i sagen.

Selve sagen
Der skal ikke påbegyndes et nyt visitationsforløb, når en person under 30 år, der er færdigvisiteret i en kommune, flytter til en anden kommune.

Det vil sige, at en person, der modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparat, bevarer den hidtidige ydelsessats ved flytning til en anden kommune. Det samme gælder for en ung, der er visiteret som aktivitetsparat og modtager aktivitetstillæg.

Unge under 30 år, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som derfor modtager kontanthjælp, bevarer ligeledes deres hidtidige ydelsessats ved flytning til en anden kommune. Dette gælder for såvel jobparate unge, der kun modtager kontanthjælp, som for aktivitetsparate unge, der modtager et aktivitetstillæg til deres kontanthjælp.

Den nye kommune skal således ikke indlede et nyt visitationsforløb med henblik på at vurdere, om den unge har ret til et aktivitetstillæg til grundydelsen eller ej.

Den nye kommune kan dog ændre den unges visitationskategori på baggrund af væsentlige ændringer i personens forhold eller nye oplysninger, som begrunder en omvisitering.

Læs hele afgørelsen her

AFG.84-15: Hvem skal behandle og tilkende førtidspension til en ung, når der er en særskilt handlekommune efter SEL

WQ-kommentar
A kommune anbringer en ung I B kommune efter reglerne I SEL. Anbringelsen fortsætter efter d.18.år. Den unge har to handlekommuner.

• A – som er handlekommune efter SEL og alt, der vedrører denne lov
• B – som “tager sig af resten”

Det er B kommune, der skal behandle og afgøre en evt. sag om tilkendelse af førtidspension.

Selve sagen
Det er den aktuelle opholdskommune, der behandler og tilkender førtidspension for unge, hvor det er helt åbenbart, at borgeren skal have tilkendt pension ved sit fyldte 18. år. Dette gælder uanset, at der er en anden kommune, der efter serviceloven er handlekommune.

Reglerne om, hvilken kommune der skal behandle en førtidspensionssag, følger af retssikkerhedslovens bestemmelser om opholds- og handlekommune.

Typisk er opholds- og handlekommunen den samme kommune, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1.

I særlige tilfælde, som ved anbragte unge, kan der være flere kommuner involveret, og flere kommuner, der behandler ansøgninger om hjælp til borgeren.

Unge, der er anbragt uden for hjemmet i en anden kommune end den oprindelige opholdskommune, og som fortsat har ophold på en boform mv. efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, efter det fyldte 18. år, har en aktuel opholdskommune, der yder hjælp efter den sociale lovgivning, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, og en handlekommune, der træffer afgørelse om hjælp efter servicelovens regler, jf. retssikkerhedslovens § 9, stk. 7.

Den aktuelle opholdskommune behandler ansøgninger om hjælp efter den øvrige sociale lovgivning, som f.eks. en sag om tilkendelse af pension.

I tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og den unge derfor skal have tilkendt pension ved det fyldte 18. år, er det handlekommunen, der har ansvaret for, senest 6 måneder før den unge fylder 18 år, at revidere handleplanen og med samtykke oversende sagen til den aktuelle opholdskommune, jf. servicelovens § 68, stk. 13. Den aktuelle opholdskommune har herved mulighed for at oplyse sagen, før den unge fylder 18 år, og træffe afgørelse om førtidspension, når den unge fylder 18 år.

Læs hele afgørelsen her

AFG.83-15: ANSØGNING OM RESSOURCEFORLØB

WQ-kommentar
En borger kan søge om lige, hvad der passer dem! Dermed også om et ressourceforløb. Jobcentret vil imidlertid lave en helhedsvurdering af borgerens samlede situation i forhold til mulighederne for selvforsørgelse. Når den er lavet, vil man tage stilling til, og der skal bevilges en indsats og i givet fald hvilken indsats, der er tale om. Afgørelsen træffes ud fra mindsteindgrebspricippet.

OBS: Borgeren skal have et skriftligt svar uanset, hvilken afgørelse Jobcentret/kommunen kommer frem til. Denne afgørelse kan påklages.

Selve sagen
Når borgeren søger om en bestemt form for hjælp, f.eks. et ressourceforløb, skal kommunen på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens samlede situation, herunder borgerens helbredsmæssige-, sociale og arbejdsmæssige forhold vurdere, om og i givet fald hvilken indsats der skal iværksættes.

Kommunen skal træffe afgørelse om retten til hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning.

Kommunen skal se borgerens ansøgning i lyset af alle de muligheder, der findes for hjælp til forsørgelse og udvikling med henblik på, at borgeren fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet. Kommunen kan ikke afvise at behandle borgerens ansøgning om hjælp med den begrundelse, at borgeren ikke kan ansøge om et ressourceforløb.

Borgeren har ikke krav på, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om ressourceforløb, da der ikke er hjemmel i reglerne om ressourceforløb til at se bort fra den helhedsvurdering, der efter reglerne skal foretages i forbindelse med en ansøgning om hjælp. Kommunen skal kun forelægge sagen for rehabiliteringsteamet og behandle sagen med henblik på ressourceforløb i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for et ressourceforløb. Der henvises til principafgørelse 6-14 om forelæggelse for rehabiliteringsteamet og udarbejdelse af rehabiliteringsplan.

Det følger af principperne for god forvaltningsskik, at kommunen skal svare på borgerens spørgsmål og relevante bemærkninger i sagen. I den konkrete sag skulle kommunen derfor i begrundelsen for afgørelsen forholde sig til borgerens anmodning om at få et ressourceforløb.

Et afslag på at behandle sagen med henblik på ressourceforløb vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over. Det fremgår af principafgørelse 64-11, at jobcentrets afslag på at afklare arbejdsevnen måtte anses for en afgørelse, der tilsigtede at have retsvirkning efter sit indhold, det vil sige afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag.

Læs hele afgørelsen her

Nyt fra Folketinget

VEDTAGET – Ændret minimumskrav til mentorindsats, sammenlægning af rammer for mentor og aktiv indsats. (LF 66 – Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner).

Indhold

• Ændret minimumskrav til mentorindsats: Aktivitetsparate personer, som får mentorstøtte, fordi de ikke kan deltage i andre aktive tilbud, skal have kontakt til mentor minimum én gang hver anden uge.
• Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate. Den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering er afskaffet for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.
• Sammenlægning af rammer for mentor og aktiv indsats samt reduktion af den nye ramme. Den særskilte ramme for refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte er ophævet. Samtidig den nye ramme til driftsudgifter til aktivering af kontanthjælpsmodtagere m.v.  reduceret svarende til et provenu på146 mio. kr. årligt.

Lovforslaget medfører årligt samlede offentlige mindreudgifter for staten og kommunerne på 400 mio. kr.

Ikrafttræden:  1.januar 2016

Læs hele lovforslaget her

VEDTAGET – Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v. (L 55 Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie).

Ordningen gælder i perioden 1.1.2016 – 31.12.2017

• en person, som har en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om personen på første fraværsdag har modtaget sygedagpenge i en periode på mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder,

og

• en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som under jobafklaringsforløbet får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen.

OBS: Der er desuden ændringer i en række andre bestemmelser!

Ikrafttræden: 1.1.2016
Læs hele lovforslaget her
Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 199 (2014-15 (1. samling)), som bortfaldt grundet udskrivelse af folketingsvalg.