Januar 2020

Nyhedsbrev ydelseskontor – januar 2020

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse 79-19 om starttidspunkt for udbetaling af kontanthjælp- og uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse – når borgeren tilsidesætter sin fremmødepligt

Sagen er antaget til principiel behandling for at afklare, om det, at en borger ikke tilmelder sig jobcentret eller ikke møder til en visitationssamtale i forbindelse med sin ansøgning om hjælp til forsørgelsen, gør, at kommunen kan bevilge hjælp fra et senere tidspunkt end ansøgningstidspunktet eller kan give afslag på hjælp til forsørgelsen.

Hvis en person, der søger om kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, ikke stiller sig til rådighed for arbejde eller uddannelse, kan kommunen give afslag på hjælp. Hvis ansøgeren først stiller sig til rådighed efter udløbet af en frist, som kommunen har givet, kan kommunen bevilge hjælpen fra den dag, hvor ansøgeren har stillet sig til rådighed.

Hvis kommunen ikke har vejledt ansøgeren tilstrækkelig klart om konsekvensen ved ikke at stille sig til rådighed, skal hjælpen dog bevilges fra ansøgningstidspunktet. Det gælder også, hvis kommunens vejledning om, hvordan borgeren skal stille sig til rådighed, ikke er tilstrækkeligt klar, eller hvis kommunen slet ikke har opfyldt vejledningspligten.

Ansøgningstidspunktet er den dato, hvor personen første gang henvender sig til kommunen om hjælp til forsørgelsen. Loven indeholder ikke formkrav til ansøgninger om kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Kommunen skal vejlede ansøgere om at tilmelde sig og møde personligt i jobcentret, eller om at møde til en samtale med henblik på, at kommunen kan visitere borgeren som enten jobparat, aktivitetsparat, uddannelsesparat eller åbenlyst uddannelsesparat.

Kommunen skal også vejlede ansøgere om konsekvensen, hvis man ikke opfylder betingelsen om at stå til rådighed. Vejledningen skal udformes på en måde, så ansøgeren klart kan udlede, hvilken konsekvens det har for ansøgningen, hvis man ikke stiller sig til rådighed i jobcentret i forbindelse med sin ansøgning. Det skal klart fremgå, at konsekvensen kan være, at man får afslag på sin ansøgning, eller at man først kan få udbetalt hjælp fra en senere dato end ansøgningsdatoen.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211624

Ankestyrelsens principafgørelse 80-19 om modtagere af kontanthjælp- og uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse kan fritages for 225-timers-reglen

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om en kvinde, der føder et barn, har en begrænset arbejdsevne og dermed er undtaget fra det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen).

En modtager af hjælp anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, når han eller hun ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder (det skærpede rådighedskrav). Opfyldes dette krav ikke, vil hjælpen bortfalde eller nedsættes.

Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke vil kunne udføre arbejde på det ordinære arbejdsmarked i et omfang, så arbejdskravet kan opfyldes, er undtaget fra det skærpede rådighedskrav efter 225-timersreglen.

Disse personer vil igen få ret til fuld hjælp, hvis deres hjælp allerede er bortfaldet eller nedsat på grund af 225-timersreglen.

Sygdom medfører ikke, at man undtages fra arbejdskravet. Der må derfor skelnes mellem sygdom og begrænset arbejdsevne.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211715

Ankestyrelsens principafgørelse 81-19 om social begivenhed set i forhold til at personen kortvarigt opnår anden forsørgelse

Ankestyrelsen har behandlet 4 sager principielt for at afklare praksis, når en borger, der er ramt af en social begivenhed, kortvarigt opnår anden, midlertidig forsørgelse.

Det er en betingelse for at modtage kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, at disse ændringer bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

En ændring i forholdene, der afskærer borgeren fra forsørgelse i hidtidigt omfang, kaldes en ”social begivenhed”. Ændringen alene medfører dog ikke, at en borger har ret til hjælp. Det er også en betingelse, at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Udgangspunktet er, at hjælpen ophører, hvis begge betingelser ikke længere er opfyldt. Det vil således som udgangspunkt være korrekt af kommunen at træffe afgørelse om ophør af hjælpen, når borgeren får arbejde, får formue, tager til udlandet, holder ferie eller indsættes i varetægtsfængsel eller til afsoning.

En borger kan dog være berettiget til hjælp på baggrund af ændringer i sine forhold, der er indtrådt tidligere, selv om der i en periode rent faktisk ikke er ydet hjælp til forsørgelse efter aktivloven, f.eks. fordi borgeren har levet af sin opsparing, har været forsørget i udlandet, har holdt ferie, har været indsat i fængsel eller har været forsørget på anden midlertidig vis. I den situation har borgeren hele tiden været udsat for en social begivenhed, men forsørgelsen har i en periode været dækket gennem f.eks. forbrug af en formue eller gennem anden forsørgelse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211725

Ankestyrelsens principafgørelse 82-19 vurderingen af uarbejdsdygtighed i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge og under jobafklaringsforløb

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at belyse reglerne om uarbejdsdygtighed, herunder særligt at fastslå, hvilket timetal den brede vurdering skal foretages i forhold til, når lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er sygemeldt fra et højere timetal, end hvad der svarer til sædvanligt fuldtidsarbejde (37 timer).

En sygemeldt skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom for at have ret til sygedagpenge. Det gælder også for retten til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Vurderingen af uarbejdsdygtighed sker i henhold til sygedagpengelovens regler om uarbejdsdygtighed. Vurderingen er således den samme for borgere i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse som for sygedagpengemodtagere.

Vurderingen af uarbejdsdygtighed er en socialfaglig vurdering, der sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og sygdommens indvirkning på arbejdsevnen. Arbejdsevnen er således det centrale ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211961

Ankestyrelsens principafgørelse 83-19 vejledning om konsekvenserne af manglende medvirken, når personen modtager sygedagpenge

Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt for at belyse praksis i forhold til orientering om konsekvenserne af manglende medvirken ved kommunens opfølgning m.v.

Den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning m.v. Retten til sygedagpenge bortfalder desuden, så længe den sygemeldte afviser at lade sig indlægge på sygehus, afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bortfald af sygedagpenge er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211963

Ankestyrelsens principmeddelelse 86-19 om afholdelse af ferie under jobafklaringsforløb uden aftale med kommunen

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare konsekvenserne af, at borger i jobafklaringsforløb holder ferie uden kommunens tilladelse.

En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter reglerne i sygedagpengeloven, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpengene.

Jobafklaringsforløbet er reguleret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløbet er reguleret i lov om aktiv socialpolitik.

Det er en betingelse for at holde ferie, at borgeren har indgået aftale med kommunen om feriens placering.

Hvis borgeren holder ferie uden at have aftalt det med kommunen, sidestilles fraværet med, at borgeren er udeblevet fra jobafklaringsforløbet. Kommunen må så overveje, om der er grundlag for at anvende reglerne om sanktion i ressourceforløbsydelsen.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212038

Ankestyrelsens principmeddelelse 90-19 om beregning af ledighedsydelse i forbindelse med udbetaling af feriepenge

Reglerne om ret til ledighedsydelse, herunder supplerende ledighedsydelse, under ferie finder alene anvendelse, når retten til antallet af feriedage beregnes, og når der beregnes ydelse under afholdelse af ferie.

Feriegodtgørelse, som udbetales, uden at der afholdes ferie, skal derfor anses som en indtægt, der skal fradrages i borgerens ret til ydelse på udbetalingstidspunktet.

Der sker ikke fradrag for feriepenge, der udbetales, uden at der afholdes ferie, hvis der har været en feriehindring efter ferielovens regler. Kommunen skal derfor, inden den træffer afgørelse, undersøge, om der har været en feriehindring efter ferielovens regler.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212068

Ankestyrelsens principmeddelelse 91-19 om kontant- og uddannelseshjælp, overgangsydelse og selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse, beregning af antal dage der fradrages i hjælpen, i forbindelse med periodesanktioner

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at fastslå, hvordan antallet af dage, der skal ske fradrag for ved sanktioner efter §§ 37 og 38 i aktivloven, opgøres.

Kontant-, uddannelseshjælp og integrationsydelse udbetales som et månedligt beløb og dækker dermed alle syv kalenderdage i en uge, herunder også lørdage, søndage og helligdage.

Det er som udgangspunkt en betingelse for at modtage hjælpen, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder aktivt, herunder at pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Kommunen skal efter aktivloven foretage fradrag i ydelsen for det antal dage, der er gået, fra borgeren udebliver fra en samtale, undlader at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, undlader at lægge sit CV ind i Jobnet eller undlader at tjekke sine jobforslag, til den dag hvor borgeren genoptager kontakten, tilmelder sig, eller lægger sit CV ind i Jobnet.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212069

Ankestyrelsens principmeddelelse 92-19 om kontant- og uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse – Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at fastslå, at pligten for en modtager af hjælp til forsørgelse til at udnytte sine arbejdsmuligheder, kan opfyldes ved at udføre lønnet arbejde.

En borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder til at deltage i tilbud og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og til at møde til samtaler i jobcenteret eller hos anden aktør.

Kommunen skal foretage fradrag i hjælpen, hvis en borger uden rimelig grund udebliver fra et tilbud eller en samtale. Det er dog en betingelse for, at kommunen kan sanktionere borgeren for at udeblive fra et tilbud eller en samtale, at borgeren har undladt at opfylde pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Udeblivelse på grund af lønnet arbejde

Kommunen må ikke sanktionere en borger for at være udeblevet fra et tilbud eller en samtale uden en rimelig grund, når udeblivelsen skyldes, at borgeren har udført lønnet arbejde. Det skyldes, at borgeren opfylder pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder, når borgeren udfører lønnet arbejde på det tidspunkt, hvor borgeren skulle deltage i et tilbud eller møde til en samtale.

Lønnet arbejde går forud for borgerens pligt til at deltage i et tilbud eller møde til en samtale.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212070

Ankestyrelsens principmeddelelse 98-19 om sygedagpenge om mulighederne for at forlænge sygedagpenge til pensionister

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvorvidt principperne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår den lægelige vurdering finder tilsvarende anvendelse i forlængelsesbestemmelsen for pensionister i sygedagpengelovens § 29.

For pensionister, som modtager sygedagpenge, gælder der en særlig tidsbegrænsning. For denne personkreds ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af den særlige tidsbegrænsning, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

Principperne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår den lægelige vurdering finder tilsvarende anvendelse i forlængelsesbestemmelsen for pensionister i sygedagpengelovens § 29.

Den lægelige vurdering skal derfor ses i sammenhæng med sagens samlede oplysninger. Det betyder, at der skal anlægges en helhedsvurdering ved vurderingen af, om den sygemeldte med lægelig sikkerhed inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212259

Ankestyrelsens principmeddelelse 103-19 om nedsættelse, fradrag og arbejdsindtægter, m.v. i forbindelse med beregning af revalideringsydelse.

Afgørelsen er en sammenskrivning af gældende praksis

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af de tidligere A-11-99, A-8-03, 100-11, 40-12, 41-12, 90-12, 29-14, 80-14 og 11-17.

Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Sammenskrivningen er sket, fordi reglerne fra 1. januar 2020 er flyttet til kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik. Indholdet af reglerne er uændret.

Principmeddelelsen samler offentliggjort praksis om indtægter og nedsættelse af revalideringsydelsen

LÆS HELE PRINCIPMEDDELELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212411

Ankestyrelsens principmeddelelse 106-19 om kontant- og uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, afgørelsen drejer sig om nedsættelsen af hjælpen ved manglende sygemelding samt om vejledning om følgende af manglende sygemelding

Hvis en borger, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv., skal der ske nedsættelse af hjælpen.

Det fremgår af reglerne, med hvilke beløb hjælpen til borgeren, der er omfattet af reglen om meddelelse om sygdom, nedsættes pr. hændelse. Nedsættelsen sker på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Nedsættelsen sker i integrationsydelsen eller uddannelses- og kontanthjælpen. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt punktsanktion.

Det er en betingelse for at anvende sanktionsreglerne i aktivloven, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, indkaldelsen til samtale, afgivelsen af tilbud, pålæg om at søge job eller uddannelse m.v. skriftligt har informeret borgeren om konsekvensen for hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund undlader at opfylde sin pligt, og om hvilke skridt en borger, der afslår mv., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212422

Nyhedsbrev jobcenter – januar 2020

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse 79-19 om starttidspunkt for udbetaling af kontanthjælp- og uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse – når borgeren tilsidesætter sin fremmødepligt

Sagen er antaget til principiel behandling for at afklare, om det, at en borger ikke tilmelder sig jobcentret eller ikke møder til en visitationssamtale i forbindelse med sin ansøgning om hjælp til forsørgelsen, gør, at kommunen kan bevilge hjælp fra et senere tidspunkt end ansøgningstidspunktet eller kan give afslag på hjælp til forsørgelsen.

Hvis en person, der søger om kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, ikke stiller sig til rådighed for arbejde eller uddannelse, kan kommunen give afslag på hjælp. Hvis ansøgeren først stiller sig til rådighed efter udløbet af en frist, som kommunen har givet, kan kommunen bevilge hjælpen fra den dag, hvor ansøgeren har stillet sig til rådighed.

Hvis kommunen ikke har vejledt ansøgeren tilstrækkelig klart om konsekvensen ved ikke at stille sig til rådighed, skal hjælpen dog bevilges fra ansøgningstidspunktet. Det gælder også, hvis kommunens vejledning om, hvordan borgeren skal stille sig til rådighed, ikke er tilstrækkeligt klar, eller hvis kommunen slet ikke har opfyldt vejledningspligten.

Ansøgningstidspunktet er den dato, hvor personen første gang henvender sig til kommunen om hjælp til forsørgelsen. Loven indeholder ikke formkrav til ansøgninger om kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Kommunen skal vejlede ansøgere om at tilmelde sig og møde personligt i jobcentret, eller om at møde til en samtale med henblik på, at kommunen kan visitere borgeren som enten jobparat, aktivitetsparat, uddannelsesparat eller åbenlyst uddannelsesparat.

Kommunen skal også vejlede ansøgere om konsekvensen, hvis man ikke opfylder betingelsen om at stå til rådighed. Vejledningen skal udformes på en måde, så ansøgeren klart kan udlede, hvilken konsekvens det har for ansøgningen, hvis man ikke stiller sig til rådighed i jobcentret i forbindelse med sin ansøgning. Det skal klart fremgå, at konsekvensen kan være, at man får afslag på sin ansøgning, eller at man først kan få udbetalt hjælp fra en senere dato end ansøgningsdatoen.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211624

Ankestyrelsens principafgørelse 80-19 om kontanthjælp- og uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse kan fritages for 225-timers-reglen

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om en kvinde, der føder et barn, har en begrænset arbejdsevne og dermed er undtaget fra det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen).

En modtager af hjælp anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, når han eller hun ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder (det skærpede rådighedskrav). Opfyldes dette krav ikke, vil hjælpen bortfalde eller nedsættes.

Personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke vil kunne udføre arbejde på det ordinære arbejdsmarked i et omfang, så arbejdskravet kan opfyldes, er undtaget fra det skærpede rådighedskrav efter 225-timersreglen.

Disse personer vil igen få ret til fuld hjælp, hvis deres hjælp allerede er bortfaldet eller nedsat på grund af 225-timersreglen.

Sygdom medfører ikke, at man undtages fra arbejdskravet. Der må derfor skelnes mellem sygdom og begrænset arbejdsevne.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211715

Ankestyrelsens principafgørelse 81-19 om social begivenhed set i forhold til at personen kortvarigt opnår anden forsørgelse

Ankestyrelsen har behandlet 4 sager principielt for at afklare praksis, når en borger, der er ramt af en social begivenhed, kortvarigt opnår anden, midlertidig forsørgelse.

Det er en betingelse for at modtage kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, at disse ændringer bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

En ændring i forholdene, der afskærer borgeren fra forsørgelse i hidtidigt omfang, kaldes en ”social begivenhed”. Ændringen alene medfører dog ikke, at en borger har ret til hjælp. Det er også en betingelse, at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Udgangspunktet er, at hjælpen ophører, hvis begge betingelser ikke længere er opfyldt. Det vil således som udgangspunkt være korrekt af kommunen at træffe afgørelse om ophør af hjælpen, når borgeren får arbejde, får formue, tager til udlandet, holder ferie eller indsættes i varetægtsfængsel eller til afsoning.

En borger kan dog være berettiget til hjælp på baggrund af ændringer i sine forhold, der er indtrådt tidligere, selv om der i en periode rent faktisk ikke er ydet hjælp til forsørgelse efter aktivloven, f.eks. fordi borgeren har levet af sin opsparing, har været forsørget i udlandet, har holdt ferie, har været indsat i fængsel eller har været forsørget på anden midlertidig vis. I den situation har borgeren hele tiden været udsat for en social begivenhed, men forsørgelsen har i en periode været dækket gennem f.eks. forbrug af en formue eller gennem anden forsørgelse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211725

Ankestyrelsens principafgørelse 82-19 vurderingen af uarbejdsdygtighed i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge og under jobafklaringsforløb

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at belyse reglerne om uarbejdsdygtighed, herunder særligt at fastslå, hvilket timetal den brede vurdering skal foretages i forhold til, når lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er sygemeldt fra et højere timetal, end hvad der svarer til sædvanligt fuldtidsarbejde (37 timer).

En sygemeldt skal være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom for at have ret til sygedagpenge. Det gælder også for retten til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Vurderingen af uarbejdsdygtighed sker i henhold til sygedagpengelovens regler om uarbejdsdygtighed. Vurderingen er således den samme for borgere i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse som for sygedagpengemodtagere.

Vurderingen af uarbejdsdygtighed er en socialfaglig vurdering, der sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og sygdommens indvirkning på arbejdsevnen. Arbejdsevnen er således det centrale ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211961

Ankestyrelsens principafgørelse 83-19 vejledning om konsekvenserne af manglende medvirken, når personen modtager sygedagpenge

Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt for at belyse praksis i forhold til orientering om konsekvenserne af manglende medvirken ved kommunens opfølgning m.v.

Den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning m.v. Retten til sygedagpenge bortfalder desuden, så længe den sygemeldte afviser at lade sig indlægge på sygehus, afviser at modtage nødvendig lægebehandling, eller afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bortfald af sygedagpenge er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211963

Ankestyrelsens principmeddelelse 86-19 om afholdelse af ferie under jobafklaringsforløb uden aftale med kommunen

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare konsekvenserne af, at borger i jobafklaringsforløb holder ferie uden kommunens tilladelse.

En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter reglerne i sygedagpengeloven, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ved ophør af sygedagpengene.

Jobafklaringsforløbet er reguleret i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløbet er reguleret i lov om aktiv socialpolitik.

Det er en betingelse for at holde ferie, at borgeren har indgået aftale med kommunen om feriens placering.

Hvis borgeren holder ferie uden at have aftalt det med kommunen, sidestilles fraværet med, at borgeren er udeblevet fra jobafklaringsforløbet. Kommunen må så overveje, om der er grundlag for at anvende reglerne om sanktion i ressourceforløbsydelsen.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212038

Ankestyrelsens principmeddelelse 92-19 om kontant- og uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse – Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at fastslå, at pligten for en modtager af hjælp til forsørgelse til at udnytte sine arbejdsmuligheder, kan opfyldes ved at udføre lønnet arbejde.

En borger, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, herunder til at deltage i tilbud og andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger og til at møde til samtaler i jobcenteret eller hos anden aktør.

Kommunen skal foretage fradrag i hjælpen, hvis en borger uden rimelig grund udebliver fra et tilbud eller en samtale. Det er dog en betingelse for, at kommunen kan sanktionere borgeren for at udeblive fra et tilbud eller en samtale, at borgeren har undladt at opfylde pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Udeblivelse på grund af lønnet arbejde

Kommunen må ikke sanktionere en borger for at være udeblevet fra et tilbud eller en samtale uden en rimelig grund, når udeblivelsen skyldes, at borgeren har udført lønnet arbejde. Det skyldes, at borgeren opfylder pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder, når borgeren udfører lønnet arbejde på det tidspunkt, hvor borgeren skulle deltage i et tilbud eller møde til en samtale.

Lønnet arbejde går forud for borgerens pligt til at deltage i et tilbud eller møde til en samtale.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212070

Ankestyrelsens principmeddelelse 93-19 om personlig assistance – tegnsprogstolk

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt. Det har vi gjort for at belyse anvendelsen af reglerne om sammenfaldende økonomiske interesser ved bevilling af personlig assistance til tegnsprogstolkning.

Personer med en varig og betydelig funktionsnedsættelse kan få personlig assistance til udførelsen af de arbejdsopgaver, som personen på grund af funktionsnedsættelsen har behov for hjælp til. Hvis personen kommunikerer ved hjælp af tegnsprog, kan tolkebrugerens arbejdsgiver få et tilskud til udgiften til tegnsprogstolken svarende til den ordinære sats for tegnsprogstolkning, hvis der anvendes en tolk fra et tolkebureau. Tilskuddet kan dog ikke overstige satsen fastsat af Center for Døve. Hvis tolken ansættes som personlig assistent, kan tilskuddet ikke overstige lønudgiften til assistenten.

Det er en betingelse for, at jobcenteret kan udbetale tilskud til tegnsprogstolkning, der rekvireres fra et tolkebureau, at hverken tolkebrugeren, tolkebrugerens arbejdsgiver eller disses nærmeste pårørende har økonomisk interesse i den virksomhed, hvorfra tolkeydelsen rekvireres. Tolkebrugeren, dennes arbejdsgiver og tolken skal erklære på tro og love, at der ikke er sådanne sammenfaldende økonomiske interesser, før jobcenteret kan udbetale tilskud.

Formålet med betingelsen er, at det ikke må være muligt at få et tilskud til personlig assistance, som er langt højere end den faktiske udgift til tolkeydelsen, så der skabes et overskud ved at levere tolkeydelser til sig selv.

Det er en konkret vurdering, om to personer må anses for at være nærmeste pårørende, og om der foreligger økonomisk interesse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212151

Ankestyrelsens principmeddelelse 98-19 om sygedagpenge om mulighederne for at forlænge sygedagpenge til pensionister

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvorvidt principperne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår den lægelige vurdering finder tilsvarende anvendelse i forlængelsesbestemmelsen for pensionister i sygedagpengelovens § 29.

For pensionister, som modtager sygedagpenge, gælder der en særlig tidsbegrænsning. For denne personkreds ophører udbetalingen af sygedagpenge efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder.

Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af den særlige tidsbegrænsning, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

Principperne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår den lægelige vurdering finder tilsvarende anvendelse i forlængelsesbestemmelsen for pensionister i sygedagpengelovens § 29.

Den lægelige vurdering skal derfor ses i sammenhæng med sagens samlede oplysninger. Det betyder, at der skal anlægges en helhedsvurdering ved vurderingen af, om den sygemeldte med lægelig sikkerhed inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212259

Ankestyrelsens principmeddelelse 103-19 om nedsættelse, fradrag og arbejdsindtægter, m.v. i forbindelse med beregning af revalideringsydelse.

Afgørelsen er en sammenskrivning af gældende praksis

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af de tidligere A-11-99, A-8-03, 100-11, 40-12, 41-12, 90-12, 29-14, 80-14 og 11-17.

Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et samlet billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Sammenskrivningen er sket, fordi reglerne fra 1. januar 2020 er flyttet til kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik. Indholdet af reglerne er uændret.

Principmeddelelsen samler offentliggjort praksis om indtægter og nedsættelse af revalideringsydelsen

LÆS HELE PRINCIPMEDDELELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212411

Ankestyrelsens principmeddelelse 106-19 om kontanthjælp- og uddannelseshjælp, overgangsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse – afgørelsen drejer sig om nedsættelsen af hjælpen ved manglende sygemelding samt om vejledning om følgende af manglende sygemelding

Hvis en borger, der modtager integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv., skal der ske nedsættelse af hjælpen.

Det fremgår af reglerne, med hvilke beløb hjælpen til borgeren, der er omfattet af reglen om meddelelse om sygdom, nedsættes pr. hændelse. Nedsættelsen sker på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Nedsættelsen sker i integrationsydelsen eller uddannelses- og kontanthjælpen. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt punktsanktion.

Det er en betingelse for at anvende sanktionsreglerne i aktivloven, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, indkaldelsen til samtale, afgivelsen af tilbud, pålæg om at søge job eller uddannelse m.v. skriftligt har informeret borgeren om konsekvensen for hjælpen, hvis borgeren uden rimelig grund undlader at opfylde sin pligt, og om hvilke skridt en borger, der afslår mv., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212422