Juni 2015

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG-27-15:Tre sager om hjælp til betaling af depositum til boligløse – jf. LAS §85

Kommunen kan efter aktivlovens § 85 yde hjælp til en flytning, der forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

Formålet med bestemmelsen er blandt andet at yde den nødvendige hjælp til, at ansøgeren kan få en efter sine forhold rimelig bolig.

En person, der er boligløs, kan være berettiget til hjælp til flytning efter aktivlovens § 85, uanset årsagen til, at han er boligløs

Der kan ikke gives afslag på hjælp til flytning alene med den begrundelse, at ansøgeren har haft mulighed for at spare op til udgiften. Kommunen skal vurdere ansøgningen på baggrund af ansøgerens økonomiske forhold på ansøgningstidspunktet.

Der kan heller ikke gives afslag alene med den begrundelse, at ansøger selv er skyld i at være uden bolig. Dette gælder også i tilfælde, hvor ansøgeren hidtil har haft en passende bolig, og hvor han selv har opsagt sin hidtidige bolig, umiddelbart før der ansøges om hjælp til flytning.

Derimod kan ansøgers forhold forud for ansøgningen få betydning for, hvilken bolig der må anses for passende, og dermed for hvilken form for hjælp kommunen er forpligtet til at yde.

Der skal være tale om en passende bolig

At ansøger er boligløs betyder således ikke, at der nødvendigvis er ret til hjælp til at flytte ind i den ansøgte bolig. Ansøgeren kan henvises til andre løsninger på boligproblemet, som efter en konkret vurdering kan anses for passende. Der kan være tale om boliger med lavere indflytningsomkostninger, boliger med mulighed for beboerindskudslån eller boliger, som kan udgøre en midlertidig løsning på boligproblemet.

Ansøgeren kan efter omstændighederne henvises til en midlertidig bolig

Ved vurderingen af, om ansøger kan henvises til en midlertidig løsning af boligproblemet, kan der f.eks. lægges vægt på størrelsen og sammensætningen af ansøgerens husstand, og om der er mulighed for fremadrettet at spare op til flytteudgifterne. Det kan efter omstændighederne endvidere indgå i vurderingen, om ansøgeren forud for ansøgningen har haft anledning til og mulighed for at spare op til flytteudgifterne, eller om ansøger selv er skyld i at være uden bolig.

En ansøgning om hjælp til flytning skal først behandles efter aktivlovens § 85, der er en specialbestemmelse vedrørende hjælp til flytning, når flytningen er begrundet i bolig- eller erhvervsmæssige forhold. I de tilfælde, hvor flytningen skyldes andre forhold end bolig- eller erhvervsmæssige forhold, kan der ydes hjælp efter aktivlovens § 81.

Læs hele afgørelsen her

Tendenser for førtidspensioner 2015:1

Næsten uændret antal førtidspensioner i første kvartal af 2015

Antallet af borgere, der fik tilkendt førtidspension i første kvartal 2015, er næsten det samme som antallet i første kvartal sidste år. Det viser Ankestyrelsens nye kvartalsstatistik.


1.411 borgere fik tilkendt førtidspension i årets første kvartal. I første kvartal 2014 fik 1.456 borgere tilkendt førtidspension, og forskellen svarer til et fald på tre procent.

Antallet af tilkendelser har været stabilt siden første kvartal 2014, men er stadig en del under niveauet fra før førtidspensionsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2013.

Gennemsnitsalderen for førtidspension er højere efter nye regler.

Gennemsnitsalderen for borgere, der har fået tilkendt førtidspension, er steget, efter der kom nye regler for førtidspension i 2013.

I første kvartal 2011 var borgere i gennemsnit 46,1 år, når de fik førtidspension efter 2003-ordningen. I første kvartal 2015 var gennemsnitsalderen 48,3 år ved tilkendelse efter 2013-ordningen.

Læs hele publikationen her

Forlængelse af sygedagpengeudbetaling skal afgøres, inden retten udløber – Artikel fra Ankestyrelsen om AFG.-16.15:

Inden den dato, hvor en borgers sygedagpengeret udløber, skal kommunen afgøre, om sygedagpenge­perioden kan forlænges. Det gælder også, selvom kommunen undtagelsesvis ikke har tilstrækkelige oplysninger på dette tidspunkt. Her er kommunen dog forpligtet til efterfølgende at få de nødvendige oplysninger om borgerens situation.

Den nye fremgangsmåde

Da der ikke længere er mulighed for at udsætte den endelige afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeudbetalingen kan forlænges, udgår en tidligere principafgørelse. Principafgørelsen erstattes af en ny, der blandt andet slår fast, at:

• Revurdering af den sygemeldtes situation og afgørelsen om, hvorvidt der er mulighed for at forlænge sygedagpengeudbetalingen skal ske, inden sygedagpengeperioden udløber.
• Kommunen kan som den absolutte hovedregel kun inddrage oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor retten til sygedagpenge udløber.
• Hvis kommunen undtagelsesvis ikke har tilstrækkelige oplysninger, når sygedagpengeperioden udløber, skal kommunen alligevel træffe en afgørelse. Herefter skal kommunen indhente de nødvendige oplysninger. Oplysningerne skal beskrive den sygemeldtes tilstand, som den var på det tidspunkt, hvor sygedagpengeretten udløb.
• De nye oplysninger skal indgå i kommunens genvurdering, hvis borgeren har klaget.
• Hvis borgeren ikke har klaget, må kommunen vurdere, om de nye oplysninger er af så væsentlig betydning, at sagen skal genoptages.

Afgørelsen om forlængelsesmulighederne skal altså være truffet inden revurderingstidspunktet. Det rejser spørgsmålet om, hvilke oplysninger der kan inddrages ved vurderingen. Kan og skal kommunen inddrage oplysninger, der modtages efter revurderingstidspunktet?

Da kommunen efter almindelige forvaltningsretlige principper er forpligtet til at have oplyst sagen tilstrækkeligt på revurderingstidspunktet, er det absolutte udgangspunkt, at man kun kan inddrage oplysninger, der foreligger på dette tidspunkt.

På baggrund af at kommunen har pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt, må man dog også konkludere, at kommunen i visse tilfælde må inddrage oplysninger, der kommer ind efter revurderingstidspunktet. Det bliver også understøttet af den generelle forvaltningsretlige regel om, at behandlingen af en sag kan genoptages på ulovbestemt grundlag. Det kan ske, hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at det er sandsynligt, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis man havde haft oplysningerne ved den oprindelige behandling.

I de undtagelsestilfælde, hvor sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet, kan og skal kommunen derfor inddrage oplysninger, der kommer ind efterfølgende. Det skal ske, hvis oplysningerne beskriver den sygemeldtes tilstand, som den var på revurderingstidspunktet, og oplysningerne allerede burde have foreligget på dette tidspunkt.  

Læs hele artiklen her

Sygedagpenge – tidsbegrænsning influerer på ny sygemelding – Artikel fra Ankestyrelsen om AFG.17-15

Når en borger sygemelder sig igen efter allerede at have modtaget sygedagpenge i 22 uger i de foregående 9 måneder, har vedkommende ikke ret til udbetaling af sygedagpenge fra kommunen.

Retten til udbetaling af sygedagpenge er tidsbegrænset. Det betyder, at den ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Dog kan der være mulighed for forlængelse af udbetalingen.

Hvis retten til sygedagpenge tidligere er opbrugt, får man først ret til sygedagpenge igen, når man ikke længere er omfattet af tidsbegrænsningen.

Efter lovændringen gælder der altså en ny tidsbegrænsning, og bestemmelsen om det skærpede beskæftigelseskrav er ophævet.

Tidsbegrænsning

Den vil sygemeldte ikke vil være berettiget til sygedagpenge fra kommunen, så længe han eller hun fortsat er omfattet af tidsbegrænsningen. Det gælder, selvom den sygemeldte opfylder de almindelige betingelser for at få sygedagpenge.

Ved ny sygemelding får den sygemeldte derfor først ret til udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, når vedkommende ikke længere er omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengeloven.

Arbejdsgivers refusion

Principafgørelsen forholder sig også til, hvornår en arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kommunen for sygedagpenge eller løn under sygdom udbetalt af arbejdsgiveren til en sygemeldt, der er omfattet af tidsbegrænsningen.

Afgørelsen siger, at en arbejdsgiver har ret til refusion i arbejdsgiverperioden, hvis der er tegnet forsikring eller indgået en § 56-aftale. Efter arbejdsgiverperioden har arbejdsgiver ikke ret til refusion, da det forudsætter, at medarbejderen ville have haft ret til sygedagpenge.

Læs hele artiklen her

Kommunerne visiterer generelt unge under 30 år uden uddannelse korrekt – artikel fra Ankestyrelsen

Kommunerne foretager generelt korrekt indplacering af unge under 30 år uden uddannelse som enten åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Ankestyrelsen har som led i en praksisundersøgelse undersøgt 102 sager om kommunernes visitation af unge under 30 år uden uddannelse. Det er sket umiddelbart efter reglernes ikrafttræden den 1. januar 2014.

I 83 % af sagerne var den unge korrekt indplaceret som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

I en del af sagerne har kommunerne problemer med:

• at afholde samtaler inden for fristerne
• uddannelsespålæg
• brug af koordinerende sagsbehandlere
• læse-, skrive- og regnetests.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Ankestyrelsen har bedt 12 kommuner om at indsende sager fra 1. kvartal 2014, hvor de har foretaget en visitation af en ung under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige sager, hvor visitationen er foretaget umiddelbart efter reglernes ikrafttræden. Ankestyrelsen har undersøgt i alt 102 sager.

Læs hele undersøgelsen her

Andet

Skr. 9337 af 22-05-2015. Skrivelse om ændring af §82 a i lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Folketinget har den 19. maj 2015 vedtaget forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) i forbindelse med udmøntningen af finanslovsaftalen 2015.

Lovforslaget kan ses på Folketingets hjemmeside og på dette link

Vedtagelsen af lovforslaget medfører, at aktivlovens § 82 a ændres således at:

• den årlige egenbetaling er 600 kr. for alle,
• forhåndsgodkendelser til behandlinger over 10.000 kr. er gældende i mindst to måneder, og
• kommunerne forpligtes til at oplyse om muligheden for tilskud til tandpleje efter § 82 a i forbindelse med deres opsøgende arbejde til socialt udsatte.

Læs hele skrivelsen her

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG-27-15:Tre sager om hjælp til betaling af depositum til boligløse – jf. LAS §85

Kommunen kan efter aktivlovens § 85 yde hjælp til en flytning, der forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold. Det er en betingelse for hjælpen, at ansøgeren ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.

Formålet med bestemmelsen er blandt andet at yde den nødvendige hjælp til, at ansøgeren kan få en efter sine forhold rimelig bolig.

En person, der er boligløs, kan være berettiget til hjælp til flytning efter aktivlovens § 85, uanset årsagen til, at han er boligløs

Der kan ikke gives afslag på hjælp til flytning alene med den begrundelse, at ansøgeren har haft mulighed for at spare op til udgiften. Kommunen skal vurdere ansøgningen på baggrund af ansøgerens økonomiske forhold på ansøgningstidspunktet.

Der kan heller ikke gives afslag alene med den begrundelse, at ansøger selv er skyld i at være uden bolig. Dette gælder også i tilfælde, hvor ansøgeren hidtil har haft en passende bolig, og hvor han selv har opsagt sin hidtidige bolig, umiddelbart før der ansøges om hjælp til flytning.

Derimod kan ansøgers forhold forud for ansøgningen få betydning for, hvilken bolig der må anses for passende, og dermed for hvilken form for hjælp kommunen er forpligtet til at yde.

Der skal være tale om en passende bolig

At ansøger er boligløs betyder således ikke, at der nødvendigvis er ret til hjælp til at flytte ind i den ansøgte bolig. Ansøgeren kan henvises til andre løsninger på boligproblemet, som efter en konkret vurdering kan anses for passende. Der kan være tale om boliger med lavere indflytningsomkostninger, boliger med mulighed for beboerindskudslån eller boliger, som kan udgøre en midlertidig løsning på boligproblemet.

Ansøgeren kan efter omstændighederne henvises til en midlertidig bolig

Ved vurderingen af, om ansøger kan henvises til en midlertidig løsning af boligproblemet, kan der f.eks. lægges vægt på størrelsen og sammensætningen af ansøgerens husstand, og om der er mulighed for fremadrettet at spare op til flytteudgifterne. Det kan efter omstændighederne endvidere indgå i vurderingen, om ansøgeren forud for ansøgningen har haft anledning til og mulighed for at spare op til flytteudgifterne, eller om ansøger selv er skyld i at være uden bolig.

En ansøgning om hjælp til flytning skal først behandles efter aktivlovens § 85, der er en specialbestemmelse vedrørende hjælp til flytning, når flytningen er begrundet i bolig- eller erhvervsmæssige forhold. I de tilfælde, hvor flytningen skyldes andre forhold end bolig- eller erhvervsmæssige forhold, kan der ydes hjælp efter aktivlovens § 81.

Læs hele afgørelsen her

Tendenser for førtidspensioner 2015:1

Næsten uændret antal førtidspensioner i første kvartal af 2015

Antallet af borgere, der fik tilkendt førtidspension i første kvartal 2015, er næsten det samme som antallet i første kvartal sidste år. Det viser Ankestyrelsens nye kvartalsstatistik.


1.411 borgere fik tilkendt førtidspension i årets første kvartal. I første kvartal 2014 fik 1.456 borgere tilkendt førtidspension, og forskellen svarer til et fald på tre procent.

Antallet af tilkendelser har været stabilt siden første kvartal 2014, men er stadig en del under niveauet fra før førtidspensionsreformen, der trådte i kraft den 1. januar 2013.

Gennemsnitsalderen for førtidspension er højere efter nye regler.

Gennemsnitsalderen for borgere, der har fået tilkendt førtidspension, er steget, efter der kom nye regler for førtidspension i 2013.

I første kvartal 2011 var borgere i gennemsnit 46,1 år, når de fik førtidspension efter 2003-ordningen. I første kvartal 2015 var gennemsnitsalderen 48,3 år ved tilkendelse efter 2013-ordningen.

Læs hele publikationen her

Forlængelse af sygedagpengeudbetaling skal afgøres, inden retten udløber – Artikel fra Ankestyrelsen om AFG.-16.15:

Inden den dato, hvor en borgers sygedagpengeret udløber, skal kommunen afgøre, om sygedagpenge­perioden kan forlænges. Det gælder også, selvom kommunen undtagelsesvis ikke har tilstrækkelige oplysninger på dette tidspunkt. Her er kommunen dog forpligtet til efterfølgende at få de nødvendige oplysninger om borgerens situation.

Den nye fremgangsmåde

Da der ikke længere er mulighed for at udsætte den endelige afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeudbetalingen kan forlænges, udgår en tidligere principafgørelse. Principafgørelsen erstattes af en ny, der blandt andet slår fast, at:

• Revurdering af den sygemeldtes situation og afgørelsen om, hvorvidt der er mulighed for at forlænge sygedagpengeudbetalingen skal ske, inden sygedagpengeperioden udløber.
• Kommunen kan som den absolutte hovedregel kun inddrage oplysninger, der foreligger på det tidspunkt, hvor retten til sygedagpenge udløber.
• Hvis kommunen undtagelsesvis ikke har tilstrækkelige oplysninger, når sygedagpengeperioden udløber, skal kommunen alligevel træffe en afgørelse. Herefter skal kommunen indhente de nødvendige oplysninger. Oplysningerne skal beskrive den sygemeldtes tilstand, som den var på det tidspunkt, hvor sygedagpengeretten udløb.
• De nye oplysninger skal indgå i kommunens genvurdering, hvis borgeren har klaget.
• Hvis borgeren ikke har klaget, må kommunen vurdere, om de nye oplysninger er af så væsentlig betydning, at sagen skal genoptages.

Afgørelsen om forlængelsesmulighederne skal altså være truffet inden revurderingstidspunktet. Det rejser spørgsmålet om, hvilke oplysninger der kan inddrages ved vurderingen. Kan og skal kommunen inddrage oplysninger, der modtages efter revurderingstidspunktet?

Da kommunen efter almindelige forvaltningsretlige principper er forpligtet til at have oplyst sagen tilstrækkeligt på revurderingstidspunktet, er det absolutte udgangspunkt, at man kun kan inddrage oplysninger, der foreligger på dette tidspunkt.

På baggrund af at kommunen har pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt, må man dog også konkludere, at kommunen i visse tilfælde må inddrage oplysninger, der kommer ind efter revurderingstidspunktet. Det bliver også understøttet af den generelle forvaltningsretlige regel om, at behandlingen af en sag kan genoptages på ulovbestemt grundlag. Det kan ske, hvis der kommer nye oplysninger af så væsentlig betydning, at det er sandsynligt, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis man havde haft oplysningerne ved den oprindelige behandling.

I de undtagelsestilfælde, hvor sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst på revurderingstidspunktet, kan og skal kommunen derfor inddrage oplysninger, der kommer ind efterfølgende. Det skal ske, hvis oplysningerne beskriver den sygemeldtes tilstand, som den var på revurderingstidspunktet, og oplysningerne allerede burde have foreligget på dette tidspunkt.  

Læs hele artiklen her

Sygedagpenge – tidsbegrænsning influerer på ny sygemelding – Artikel fra Ankestyrelsen om AFG.17-15

Når en borger sygemelder sig igen efter allerede at have modtaget sygedagpenge i 22 uger i de foregående 9 måneder, har vedkommende ikke ret til udbetaling af sygedagpenge fra kommunen.

Retten til udbetaling af sygedagpenge er tidsbegrænset. Det betyder, at den ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Dog kan der være mulighed for forlængelse af udbetalingen.

Hvis retten til sygedagpenge tidligere er opbrugt, får man først ret til sygedagpenge igen, når man ikke længere er omfattet af tidsbegrænsningen.

Efter lovændringen gælder der altså en ny tidsbegrænsning, og bestemmelsen om det skærpede beskæftigelseskrav er ophævet.

Tidsbegrænsning

Den vil sygemeldte ikke vil være berettiget til sygedagpenge fra kommunen, så længe han eller hun fortsat er omfattet af tidsbegrænsningen. Det gælder, selvom den sygemeldte opfylder de almindelige betingelser for at få sygedagpenge.

Ved ny sygemelding får den sygemeldte derfor først ret til udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, når vedkommende ikke længere er omfattet af tidsbegrænsningen i sygedagpengeloven.

Arbejdsgivers refusion

Principafgørelsen forholder sig også til, hvornår en arbejdsgiver har ret til at få refusion fra kommunen for sygedagpenge eller løn under sygdom udbetalt af arbejdsgiveren til en sygemeldt, der er omfattet af tidsbegrænsningen.

Afgørelsen siger, at en arbejdsgiver har ret til refusion i arbejdsgiverperioden, hvis der er tegnet forsikring eller indgået en § 56-aftale. Efter arbejdsgiverperioden har arbejdsgiver ikke ret til refusion, da det forudsætter, at medarbejderen ville have haft ret til sygedagpenge.

Læs hele artiklen her

Kommunerne visiterer generelt unge under 30 år uden uddannelse korrekt – artikel fra Ankestyrelsen

Kommunerne foretager generelt korrekt indplacering af unge under 30 år uden uddannelse som enten åbenlyst uddannelsesparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate.

Ankestyrelsen har som led i en praksisundersøgelse undersøgt 102 sager om kommunernes visitation af unge under 30 år uden uddannelse. Det er sket umiddelbart efter reglernes ikrafttræden den 1. januar 2014.

I 83 % af sagerne var den unge korrekt indplaceret som enten åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

I en del af sagerne har kommunerne problemer med:

• at afholde samtaler inden for fristerne
• uddannelsespålæg
• brug af koordinerende sagsbehandlere
• læse-, skrive- og regnetests.

Ankestyrelsens praksisundersøgelse

Ankestyrelsen har bedt 12 kommuner om at indsende sager fra 1. kvartal 2014, hvor de har foretaget en visitation af en ung under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse. Det vil sige sager, hvor visitationen er foretaget umiddelbart efter reglernes ikrafttræden. Ankestyrelsen har undersøgt i alt 102 sager.

Læs hele undersøgelsen her

Andet

Udmelding af de beskæftigelsespolitiske mål for 2016 –  kan læses til sammenligning med de mål den nye minister vil fastsætte!!!!!

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen har den 22. maj 2015 udmeldt de beskæftigelsespolitiske mål for 2016:

• Flere unge skal have en uddannelse
• Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet
• bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats
• Langtidsledigheden skal bekæmpes
• Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes

OBS: Ministerens mål er efter ikrafttræden af Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. – til inspiration for kommunerne!

Læs hele artiklen her

Analyse ser på effekten af nytteindsats

Uddannelsesparate unge i kontanthjælpssystemet kommer hurtigere i uddannelse eller job, hvis de har deltaget i nytteindsats. Det viser en ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet.

Beskæftigelsesministeriet har i en ny analyse undersøgt, om unge, der deltager i nytteindsats, kommer hurtigere i job eller i gang med en uddannelse, end de ellers ville have gjort, og som er hensigten med nytteindsatsen.

Med kontanthjælpsreformen blev det indført, at alle åbenlyst uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp skal yde noget for den ydelse, de modtager, indtil de kan gå i gang med en uddannelse.  Det sker blandt andet gennem nytteindsatsen, hvor kommunerne kan pålægge den unge at tage imod et nyttejob i en periode på op til 13 uger.

Analysen viser, at nytteindsatsen har den ønskede effekt for uddannelsesparate unge i kontanthjælpssystemet. De unge, der har haft et nyttejob, kommer hurtigere videre.

Læs hele analysen her

NY: Bek. 710 af 27-05-2015 om 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige

Læs hele bekendtgørelsen her