Maj 2014

Ydelseskontor

Andet

Fremmødeforbud – forbud mod at møde på rådhus, jobcenter og lignende:

Hvis en kommune vil give en borger forbud mod at møde op hos kommunen – et såkaldt fremmødeforbud – kræver det vægtige grunde. Det viser en ny udtalelse fra Folketingets Ombudsmand i en sag, hvor en kommune flere gange havde givet en borger et sådant forbud, bl.a. med henvisning til medarbejdernes tryghed. ”Jeg har stor forståelse for hensynet til medarbejdernes tryghed, for alle bør kunne gå trygt på arbejde. Men det er et markant indgreb at forbyde en borger at komme hos kommunen, så kommunerne bør kun bruge fremmødeforbud, når det er absolut nødvendigt. Det mener jeg ikke, at det var i den konkrete sag”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Truende over for personale

Sagen drejer sig om en mand, som i 2010 opførte sig truende over for kommunens personale og begik hærværk ved bl.a. at sparke til en reol. Derfor fik han et forbud mod at møde op hos kommunen. I marts 2012 kontaktede han igen kommunen, og kommunen forlængede forbuddet i et halvt år. Kommunen mente, at borgeren overtrådte forbuddet, da han igen i september 2012 mødte op hos kommunen. Derfor gav kommunen borgeren et nyt forbud mod at møde op. Som begrundelse for forbuddet henviste kommunen efterfølgende også til medarbejdernes tryghed.

Ombudsmanden var enig i, at borgeren havde overtrådt forbuddet fra marts 2012 ved at møde op hos kommunen i september 2012, men mente ikke, at dette alene kunne begrunde, at han fik et nyt forbud. Ombudsmanden ikke, at kommunen havde haft grund til fortsat at afskære borgeren fra at møde personligt op.

Læs hele udtalelsen her: http://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2014-5/pdf/

Kontanthjælpsmodtagere skal ikke betale for fejl i kommunerne

Der er indgået en politisk aftale: Det skal være slut med, at kontanthjælpsmodtagere, der får efterbetalt penge som følge af en fejl hos deres kommune, får modregnet efterbetalingen i deres kontanthjælp.

Det er resultatet af en politisk aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

Som loven er i dag, vil kontanthjælpsmodtagere miste kontanthjælp, hvis de f.eks. får efterbetalt sygedagpenge, som deres kommune tidligere fejlagtigt har afvist at give dem.

Men allerede fra 1. juni vil formuereglerne for, hvor lidt en kontanthjælpsmodtagere må have stående på kontoen, blive ændret, så de ikke gælder penge, der skyldes efterbetaling af offentlige ydelser som følge af forkerte afgørelser.

Ud over kontanthjælp vil de ændrede regler omfatte:

• Uddannelseshjælp, der fra den 1. januar 2014 erstatter kontanthjælp til uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse
• Ressourceforløbsydelse
• Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb, der træder i kraft 1. juli 2014 med sygedagpengelovforslaget

Læs mere her: http://bm.dk/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2014/05/Kontanthjaelpsmodtagere%20skal%20ikke%20betale%20for%20fejl%20i%20kommunerne

Hjælp til efterregninger for vand, varme og el – kommunerne skal foretage en samlet vurdering

I NYT fra Ankestyrelsen nr.3. maj 2014:

Borgere kan søge om hjælp til enkeltudgifter efter aktivlovens § 81. Det drejer sig om udgifter, som de ikke kan betale uden, at det i afgørende grad påvirker familiens evne til at klare sig i fremtiden. Tre principafgørelser om efterregning for vand, varme eller el behandler tre vigtige elementer i sagsbehandlingen; nemlig forudsigelighed, muligheden for afdragsordning og rådighedsbeløb.

Læs hele artiklen her: http://ast.dk/hjaelp-stotte/enkeltydelser/enkeltydelser-1/hjaelp-til-efterregninger-for-vand-varme-og-el-2013-kommunerne-skal-foretage-en-samlet-vurdering  

Nyt fra Folketinget

LF 183 om Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

§ 81 b. Kommunen kan i op til 6 måneder yde hjælp til huslejeudgifter til en person under 30 år, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse, og som er i en udsat boligsituation. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning el. lign. Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen, jf. § 99, stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet efter denne eller anden lovgivning vedrørende forsørgelsesgrundlaget.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne og ikke har mulighed for at flytte til eller blive anvist en bolig med en lavere husleje.«

Bestemmelsen indsættes efter §81a som en ny bestemmelse. Lovforslaget er fremsat d.30. april Lovforslaget forventes at træde i kraft d.1.juli 2014

L 183 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

(Midlertidig huslejehjælp).

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at yde midlertidig huslejehjælp til unge under 30 år, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse, og som er i en udsat boligsituation. Formålet er at forebygge og afhjælpe hjemløshed blandt unge, som er i en udsat boligsituation, og som ikke har mulighed for at flytte til eller blive anvist en bolig med en lavere husleje. Huslejehjælpen kan kun gives til unge, som ikke selv har mulighed for at betale huslejen.

Forslaget er en del af finanslovsaftalen for 2014 mellem Socialdemokraterne.

Forventet ikrafttræden 1. juli 2014

Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L183/index.htm  

L 193 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

(Barselstillæg, aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere, kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere, fastsættelse af løn ved offentlig løntilskudsansættelse m.v.)

Med loven indføres et barselstillæg, som uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp og unge jobparate modtagere af kontanthjælp får ret til, når de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i kontanthjælpssystemet. Med loven gennemføres desuden en række rettelser og præciseringer i reglerne om – kontaktforløb for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, – fastsættelse af lønnen for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp i ansættelse med lønskud hos offentlige arbejdsgivere, – aktivitetstillæg i helt særlige tilfælde, hvor en person har særlig komplekse helbredsmæssige/sociale udfordringer, – mulighed for at fortsætte med at modtage uddannelseshjælp i op til 2 måneder, når uddannelsen påbegyndes på baggrund af et uddannelsespålæg, – opgørelse om forudgående ledighed, for så vidt angår ansættelse med privat løntilskud, jobrotation og som voksenlærling, og – fradrag i hjælpen ved forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Forventet ikrafttræden 1. juli 2014

Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L193/som_fremsat.htm#dok  

Jobcenter

Den enkelte I centrum på vejen mod varig beskæftigelse – Regeringens udspil til en beskæftigelsesreform
Af Susanne Wiederquist

Så har regeringen fremlagt et udspil til en reform af beskæftigelsesindsatsen!

Hovedmålgruppen for reformen er de forsikrede ledige, men en del af ændringerne vil ligeledes få betydning for andre målgrupper i indsatsen.

I medierne har der indtil nu været størst fokus på den del af udspillet, der drejer sig om forsikrede lediges mulighed for i højere grad for at få støtte til uddannelse. Derudover er den en vigtig del af udspillet, at indsatsen fokuseres på den enkeltes behov – man behøver bare at læse navnet på reformen.

Der har været knap så stor interesse for andre dele af reformen, som – for fagfolk – må have væsentlig interesse.

Der lægges vægt på afbureaukratisering. Der lægges blandt andet op til, at Beskæftigelsesloven og lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal erstattes af helt ny lovgivning, som forventes af blive enklere.

Nok så vigtigt: Alle kommuner skal fortsat tilbyde en beskæftigelsesindsats.

Den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles 
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Beskæftigelsesregionerne nedlægges, og der oprettes decentrale arbejdsmarkedskontorer. Staten skal understøtte kommunerne i at implementere store reformer og udvikle beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.

Kommunerne får større frihed til at organisere sig, så de kommunale forvaltninger i højere grad selv kan tilpasse deres administration til de lokale forhold.

Der er en række andre tiltag for at sikre forenkling og digitalisering af indsatsen på beskæftigelsesområdet

Se i øvrigt en præsentation af reformen under punktet Andet

Der er som nævnt tale om et udspil – så må tiden vise, hvilken medfart udspillet får!

Susanne Wiederquist,
susanne@wiederquist.dk

Andet

Beskæftigelsesministerens mål for 2015:

1. Flere unge skal have en uddannelse.
2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.
3. Langtidsledigheden skal bekæmpes.
4. En tættere kontant og styrket dialog med virksomhederne.

De fire mål er en videreførelse af målene fra 2014, da de nuværende mål efter min mening sætter fokus på områder, hvor der også i 2015 er et særligt behov for en styrket indsats, ligesom målene understøtter implementeringen af de reformer, som regeringen har iværksat og vil iværksætte på beskæftigelsesområdet.

Jeg har dog valgt at præcisere i min udmelding af mål 2, at der ikke udelukkende skal være fokus på forebyggelse af førtidspension, men at jobcentrene generelt skal styrke indsatsen over for alle langvarige modtagere af offentlig forsørgelse, så flere opnår en tilknytning til arbejdsmarkedet.

For 2015 har jeg samtidig besluttet at afbureaukratisere processen for de kommunale beskæftigelsesplaner og give kommunerne et større råderum til at bruge ressourcerne på at tilrettelægge en indsats med udgangspunkt i målene.

Der vil derfor ikke indgå kvantitative målsætninger i de regionale kontrakter og der vil ikke blive stillet formkrav til fastsættelse af kvantitative mål i de kommunale beskæftigelsesplaner for 2015 med udgangspunkt landsdækkende kvantitative mål- sætninger, som det har været tilfældet de tidligere år.

Læs hele brevet her: http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2014/04/Ministeren-melder-fire-maal-ud-for-2015.aspx

Fleksjobbonus – igen:

Muligheden for at søge om fleksjobbonus, der har været stoppet midlertidigt siden januar, er igen åbnet, efter at ordningen er blevet målrettet private virksomheder.

Det er igen muligt for virksomheder, der ansætter medarbejdere i korte fleksjob, at søge om fleksjobbonus.

I marts 2014 blev der indgået en aftale om at målrette ordningen, der har været stoppet midlertidigt siden januar. Målretningen indebærer, at kun private virksomheder nu kan søge om fleksjobbonus, at bonussen først kan blive udbetalt, når fleksjobmedarbejderen har været ansat i ni måneder, og at bonussen fremover er 20.000 kroner.

Fleksjobbonus er en ordning, der tilskynder private virksomheder til at ansætte medarbejdere i korte fleksjob på ti timer eller mindre om ugen.

Læs mere om ordningen i den nuværende form her: http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2014/03/Fleksjobbonus maalrettes private virksomheder.aspx

Den enkelte I centrum på vejen mod varig beskæftigelse – Regeringens udspil til en beskæftigelsesreform – præsentation af udspillet

Arbejdsløse skal have en individuel, meningsfuld og effektiv indsats. Indsatsen skal være jobrettet og tage udgangspunkt i den enkelte arbejdsløse. Den skal afspejle, at de godt 330.000 mennesker, der hvert år modtager dagpenge i en kortere eller længere periode, er meget forskellige. Med forskellig baggrund, forskellige ressourcer og forskellige udfordringer. Derfor skal ind- satsen være individuel frem for standardiseret. Den skal tage udgangspunkt i, at langt de fleste arbejdsløse finder job på egen hånd. At andre først og fremmest har brug for hjælp og vejledning til at komme i gang med at søge job. Og at der også er en gruppe arbejdsløse, der har behov for at tilegne sig grundlæggende kompetencer gennem reel opkvalificering og jobrettet uddannelse.

Arbejdsløse skal mødes med tillid. Fokus på resultater frem for regler og kontrol. Langt de fleste arbejdsløse ønsker sig et arbejde. Derfor skal hverken den arbejdsløses tid, medarbejdernes ressourcer eller midlerne til beskæftigelsesindsatsen bruges på bureaukrati, meningsløs kontrol og aktivering, der ikke hjælper arbejdsløse tættere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesindsatsen skal baseres på en grundlæggende tillid til og tro på det enkelte menneskes vilje til og ønske om at arbejde. Samtidig skal et effektivt beskæftigelsessystem sikre et godt samspil med virksomhederne, som understøtter virksomhedernes rekrutteringsbehov.

Der er brug for at genindføre ret og pligt. Beskæftigelsesindsatsen skal bygges op omkring rettigheder og pligter. Det handler om balancen mellem på den ene side retten til at modtage dagpenge og på den anden side pligten til at stå til rådighed. Det handler derfor om at sikre en meningsfuld indsats og behandle arbejdsløse ordentligt og samtidig fastholde pligten til at deltage aktivt i beskæftigelsesindsatsen og dermed stå til rådig- hed for arbejde og søge bredt fra første dag. Varig beskæftigelse skal være målet.

Et nyt og enkelt refusionssystem med fokus på resultater: Der indføres et nyt refusionssystem, hvor refusionssatserne i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser og falder over tid. Refusionssystemet vil understøtte en mere effektiv indsats, der tager udgangspunkt i den arbejdsløses behov, og som sikrer, at færrest muligt kommer på langvarig offentlig forsørgelse. Et nyt refusionssystem skal tage udgangspunkt i et princip om, at det ikke må være økonomisk fordelagtigt for kommunerne at flytte borgere mellem forsørgelsesydelser. Ligeledes skal refusionssystemet understøtte, at kommunerne tilrettelægger en indsats ud fra, hvad der virker og kan hjælpe den enkelte arbejdsløse i job.

Arbejdsprocesser i kommuner afbureaukratiseres:

En omlægning af refusionssystemet skal ledsages af en afbureaukratisering af indsatsen, hvor kommunerne får større frihed til at tilrettelægge indsatsen.

En række elementer i beskæftigelsesindsatsen skal derfor afbureaukratiseres, så arbejdsprocesser i kommunerne bliver forenklet, og der sikres mere effektive arbejdsgange.

1. Gennemskrivning af to centrale beskæftigelseslove
   Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal erstattes af helt ny lovgivning. Det sker ved at gennemskrive, sanere og forenkle de nuværende love.
   
   
2. Klare beskæftigelsespolitiske mål og beskæftigelsesplaner
   Ministeren udmelder årligt beskæftigelsespolitiske mål. Kommunerne udarbejder med udgangspunkt her i en beskæftigelsesplan tilpasset de lokale forhold og udfordringer. Samtidig afskaffes alle øvrige form- og proceskrav til udformningen af beskæftigelses- planen og resultatrevisionen, ligesom der ikke længere fastlægges centrale kvantitative resultatkrav.
   
   
3. Bestemmelser om dialog mellem beskæftigelsesregioner og kommuner afskaffes
   Gældende bestemmelser om fastlagt dialog mellem de nuværende beskæftigelsesregioner og kommunerne afskaffes.
   
   
4. Organisatoriske bindinger i kommunerne afskaffes
   De regler, der i dag regulerer jobcentrenes organisering og opgaveplacering, bliver afskaffet, så de kommunale forvaltninger i højere grad selv kan tilpasse deres administration til de lokale forhold. Alle kommuner skal fortsat tilbyde en beskæftigelsesindsats.
   
   
5. Strafrefusion ophæves
   Strafrefusion har siden 1. januar 2013 været suspenderet, fordi kommunerne brugte mange administrative ressourcer på at dokumentere og kontrollere, at arbejdsløse blev aktiveret rettidigt. Samtidig betød strafrefusionen også i nogle tilfælde aktivering for aktiveringens skyld. Suspensionen har ikke ført til, at kommunerne har slækket på rettidigheden, og derfor ophæves strafrefusionen permanent.
   
   
6. Jobcentre med afvigende resultater skal ikke tvinges til at bruge andre aktører
   I dag kan jobcentre pålægges at bruge andre aktører, hvis deres resultater afviger væsentligt fra sammenlignelige jobcentre. Det ophæves fremover.
   
   
7. Kun én plan
   Alle borgere, der får en indsats i jobcentret, skal kun have én plan på Jobnet.dk. Her vil alle aftaler om aktive tilbud fremgå, så den arbejdsløse og jobkonsulenten har et samlet overblik.
   
   
8. Afbureaukratisering af offentligt løntilskud
   Løn- og timetalsberegningen for offentligt løntilskud forenkles, så arbejdstiden fremover kun fastsættes én gang årligt. Samtidig afskaffes kvote- og sanktionssystemet.
   
   
9. Kommuner skal ikke længere offentliggøre enhedsomkostninger
   Kravet om, at kommuner skal offentliggøre enhedsomkostninger for beskæftigelsesindsatsen, bliver afskaffet.
   
   
10. Statens mulighed for at gennemføre centrale rammeudbud afskaffes
    Kommunerne gennemfører i dag med succes egne udbud med andre aktører. Derfor afskaffes mulig- heden for statslige rammeudbud.

En mere entydig og effektiv organisering: Den statslige styring af beskæftigelsesindsatsen samles
i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering . Beskæftigelsesregionerne nedlægges, og der oprettes decentrale arbejdsmarkedskontorer, der skal sikre lokal forankring og skal sekretariatsbetjene de nye Regionale Arbejdsmarkedsråd. Staten skal understøtte kommunerne i at implementere store reformer og udvikle beskæftigelsesindsatsen i den enkelte kommune og på tværs af kommunerne.

Læs hele udspillet her: http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2014/04/Beskaeftigelsesreform%20Den%20enkelte%20i%20centrum%20paa%20vejen%20mod%20varig%20beskaeftigelse.aspx

Fremmødeforbud – forbud mod at møde på rådhus, jobcenter og lignende

Hvis en kommune vil give en borger forbud mod at møde op hos kommunen – et såkaldt fremmødeforbud – kræver det vægtige grunde. Det viser en ny udtalelse fra Folketingets Ombudsmand i en sag, hvor en kommune flere gange havde givet en borger et sådant forbud, bl.a. med henvisning til medarbejdernes tryghed. ”Jeg har stor forståelse for hensynet til medarbejdernes tryghed, for alle bør kunne gå trygt på arbejde. Men det er et markant indgreb at forbyde en borger at komme hos kommunen, så kommunerne bør kun bruge fremmødeforbud, når det er absolut nødvendigt. Det mener jeg ikke, at det var i den konkrete sag”, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Truende over for personale

Sagen drejer sig om en mand, som i 2010 opførte sig truende over for kommunens personale og begik hærværk ved bl.a. at sparke til en reol. Derfor fik han et forbud mod at møde op hos kommunen. I marts 2012 kontaktede han igen kommunen, og kommunen forlængede forbuddet i et halvt år. Kommunen mente, at borgeren overtrådte forbuddet, da han igen i september 2012 mødte op hos kommunen. Derfor gav kommunen borgeren et nyt forbud mod at møde op. Som begrundelse for forbuddet henviste kommunen efterfølgende også til medarbejdernes tryghed.

Ombudsmanden var enig i, at borgeren havde overtrådt forbuddet fra marts 2012 ved at møde op hos kommunen i september 2012, men mente ikke, at dette alene kunne begrunde, at han fik et nyt forbud. Ombudsmanden ikke, at kommunen havde haft grund til fortsat at afskære borgeren fra at møde personligt op.

Læs hele udtalelsen her: http://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2014-5/pdf/

---

Nyt fra Folketinget

LF 183 om Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

§ 81 b. Kommunen kan i op til 6 måneder yde hjælp til huslejeudgifter til en person under 30 år, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse, og som er i en udsat boligsituation. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning el. lign. Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen, jf. § 99, stk. 2.

Stk. 2. Stk. 1 kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet efter denne eller anden lovgivning vedrørende forsørgelsesgrundlaget.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 1 kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne og ikke har mulighed for at flytte til eller blive anvist en bolig med en lavere husleje.«

Bestemmelsen indsættes efter §81a som en ny bestemmelse. Lovforslaget er fremsat d.30. april Lovforslaget forventes at træde i kraft d.1.juli 2014

L 183 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

(Midlertidig huslejehjælp).

Lovforslaget giver kommunerne mulighed for at yde midlertidig huslejehjælp til unge under 30 år, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller revalideringsydelse, og som er i en udsat boligsituation. Formålet er at forebygge og afhjælpe hjemløshed blandt unge, som er i en udsat boligsituation, og som ikke har mulighed for at flytte til eller blive anvist en bolig med en lavere husleje. Huslejehjælpen kan kun gives til unge, som ikke selv har mulighed for at betale huslejen.

Forslaget er en del af finanslovsaftalen for 2014 mellem Socialdemokraterne.

Forventet ikrafttræden 1. juli 2014

Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L183/index.htm  

L 193 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

(Barselstillæg, aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere, kontaktforløbet for uddannelseshjælpsmodtagere, fastsættelse af løn ved offentlig løntilskudsansættelse m.v.)

Med loven indføres et barselstillæg, som uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp og unge jobparate modtagere af kontanthjælp får ret til, når de har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption i kontanthjælpssystemet. Med loven gennemføres desuden en række rettelser og præciseringer i reglerne om – kontaktforløb for uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, – fastsættelse af lønnen for kontanthjælpsmodtagere og modtagere af uddannelseshjælp i ansættelse med lønskud hos offentlige arbejdsgivere, – aktivitetstillæg i helt særlige tilfælde, hvor en person har særlig komplekse helbredsmæssige/sociale udfordringer, – mulighed for at fortsætte med at modtage uddannelseshjælp i op til 2 måneder, når uddannelsen påbegyndes på baggrund af et uddannelsespålæg, – opgørelse om forudgående ledighed, for så vidt angår ansættelse med privat løntilskud, jobrotation og som voksenlærling, og – fradrag i hjælpen ved forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Forventet ikrafttræden 1. juli 2014

Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L193/som_fremsat.htm#dok  

L 195 Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om folkeskolen og forskellige andre love. (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.)

Lovforslaget er en del af udmøntning af aftale om “Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser” af 24. februar 2014 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Lovforslaget indeholder bl.a. følgende hovedpunkter: 
Forenkling af erhvervsuddannelsernes struktur. Udformning af studie­kompetencegivende eksamen på alle relevante uddannelser og sidestilling mellem erhvervs­uddannelsesfag på højt niveau med gymnasiale fag. En ny type erhvervsuddannelse for voksne (euv) på 25 år. Klare adgangskrav. Ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10). Forbedring af kvaliteten i erhvervsuddannelserne gennem mere og bedre undervisning. Fokusering af vejledningsindsatsen.

Forventet ikrafttræden – for største delens vedkommende – 1. juli 2014

Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L195/index.htm

L 196 Forslag til lov om kombineret ungdomsuddannelse.

Lovforslaget opretter en kombineret ungdomsuddannelse som en ny kompetencegivende ungdomsuddannelse. Lovforslaget er et led i udmøntningen af ”Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”. Målgruppen er unge under 25 år med afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende, som er motiveret for uddannelse, men som ikke umiddelbart har de nødvendige personlige, sociale eller faglige kompetencer, som kræves for at tage en erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. 

Formålet er at forbedre elevernes grundlag for beskæftigelse og mulighed for forsat uddannelse. 

Uddannelsen er opdelt i fire dele af hvert et halvt års varighed, og uddannelsen vil afhængig af den unges forudsætninger og kompetencer have en varighed på indtil 2 år. Elever, der gennemfører uddannelsen, opnår betegnelsen erhvervsassistent.

Forventet ikrafttræden 1. januar 2015. Løben udløber automatisk ifølge forslaget d.31. juli 2021

Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L196/index.htm#dok