Maj 2016

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Velfærdsundersøgelse fra Ankestyrelsen.

Styrelsen har i andet halvår 2015 gennemført en undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, jf. sygedagpengelovens § 7.

Baggrunden for undersøgelsen er den nye sygedagpengemodel, hvor reglerne om visitation og opfølgning per 5. januar 2015 er ændret som følge af sygedagpengereformen, der trådte delvist i kraft 1. juli 2014. Sygdagpengereformen har blandt andet til formål at sikre økonomien for sygemeldte borgere under hele perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom.

Vurdering af uarbejdsdygtighed, grundet egen sygdom, har afgørende betydning for, hvorvidt en borger fortsat er berettiget til sygedagpenge – eller eventuelt jobafklaringsforløb, hvis der ikke (længere) er grundlag for en forlængelse af sygedagpengeudbetalingen. Hensigten med reformen var ikke at ændre på vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7. Reformen indeholdt imidlertid nye regler om kategorisering af sygemeldte, opfølgning og om fremrykning af revurderingstidspunktet til 22. uge.

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes organisering og sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed for at sikre en fortsat god sagsbehandling samt en fortsat god platform for implementering af sygedagpengereformen i kommunerne.

Undersøgelsen er et supplement til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om § 7 i sygedagpengeloven – omtalt I nyhedsbrevet for marts/april I år.

Læs hele undersøgelsen her

Andet

NY – Bek. 310 af 30-03-2016 om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen

Bekendtgørelse finder anvendelse for varsling, vejledning m.v. af modtagere af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, der står foran at blive omfattet af reglerne i lovens § 13 f, § 13 g og § 26, stk. 5-11, om bortfald eller nedsættelse af hjælpen, fordi den pågældende ikke opfylder lovens krav om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder

Læs hele bekendtgørelsen her

NY – Vejl. 9268 af 31-03-2016 om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik §11

Lov nr. 296 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.) udmønter aftalen om Jobreform fase I. Med loven indføres et skærpet rådighedskrav, hvorefter hver ægtefælle i et ægtepar og ugifte personer skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde for ikke at få nedsat hjælpen.

225-timersreglen træder i kraft den 1. april 2016, dog således, at der i perioden 1. april 2016 til 31. marts 2017 gælder en overgangsordning. Der henvises til afsnit 10 om ikrafttræden og overgangsregler.

Læs hele vejledningen her

WQ-kommentar – uarbejdsdygtighed efter SDPL §7:

I denne uge har jeg været så heldig af være oplægsholder på et møde om Ankestyrelsens to praksisundersøgelser om revurdering og forlængelse samt den om SDPL §7 arrangeret af Arbejdsmarkedskontor Syd. To yderst kompetente medarbejdere fra Ankestyrelsen gennemgik undersøgelserne.

Det var en stor fornøjelse at høre gennemgangen og jeg synes absolut, at jeg fik en større indsigt i kompleksiteten og i interessante detaljer – især om vægtningen af elementerne i skønnet i forbindelse med forskellige vurderinger. Ligeledes var drøftelserne omkring indhentelse og vægtning af de helbredsmæssige oplysninger givende og tankevækkende.

Nogen gange er man bare så heldig at blive meget klogere og det synes jeg faktisk, at jeg blev på et bestemt punkt.

Jeg er ofte blevet spurgt om, hvordan man skal manøvrere mellem bred vurdering efter §7, stk.3 og stationær tilstand efter §7,stk.5 – såfremt der er  tale om en stationær tilstand selvfølgelig.

Ankestyrelsens udsendte formulerede det så smuk og så enkelt:

§7, stk.5,2 pkt. Er subsidiær til bestemmelsens 1. Pkt. – se lige:

1 pkt.:

Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2.

2. pkt.:

Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24  eller 25 , medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27  eller 29  er opfyldt.

Det forstår jeg sådan:

• Selvom der er tale om en stationær tilstand skal det først vurderes, om borgeren er uarbejdsdygtig efter §7,stk.3
• Hvis dette er tilfældet og der er tale om en stationær tilstand anvender §7,stk.5.

Så enkelt kan de siges!

Ankestyrelsen er ikke forpligtet til at søge efter forkert afgjorte sager om sygedagpenge

En manuel gennemgang af omkring 5.000 sygedagpengesager pr. år for at finde et ukendt antal sager med fejl kan ikke kræves. Det konkluderer ombudsmanden i en ny udtalelse. Ankestyrelsen kan derfor undlade selv at søge efter sager, hvor der er begået fejl over for modtagere af sygedagpenge. Til gengæld har styrelsen informeret bredt via bl.a. sin hjemmeside, så borgere selv kan henvende sig og få genoptaget deres sager. 

”Hvis en myndigheds praksis er blevet underkendt, skal den selv søge de relevante sager frem og rette op på fejlene, medmindre det vil være en betydelig administrativ byrde. I dette tilfælde er jeg enig med Ankestyrelsen i, at det er for vanskeligt. Derfor har styrelsen gjort det rigtige ved i stedet at henvende sig bredt til offentligheden, så borgerne bliver gjort opmærksom på, at de kan have sygedagpenge til gode”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. 

Opfordrer borgere til selv at tage kontakt

En højesteretsdom fra september 2015 slog fast, at en borgers sygedagpenge ikke automatisk skal stoppes ved varighedsbegrænsningens udløb (nu revurderings-tidspunktet). Kommunen kan således først stoppe sygedagpengene, når den har truffet en afgørelse, hvor der er foretaget en konkret vurdering af, om udbetalingen kan forlænges. Med andre ord kan kommunen ikke stoppe sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. 

Ankestyrelsen har over for ombudsmanden givet en række grunde til, at det ville være meget vanskeligt for styrelsen at finde de sager, som der eventuelt er fejl i. Bl.a. ville der skulle ledes manuelt i op til 5.000 sager pr. år i en ikke nærmere afgrænset periode, fordi styrelsen ikke ved, hvornår den tidligere praksis blev indført. Efter at have gennemgået styrelsens forklaring vurderer ombudsmanden, at styrelsen kan nøjes med at informere bredt til offentligheden. 

Ligesom Ankestyrelsen opfordrer ombudsmanden borgere, der har fået stoppet deres sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, men som ikke har hørt fra deres kommune eller fra Ankestyrelsen, til at henvende sig til kommunen eller styrelsen. 

Læs mere her

Nyt fra Folketinget

Ikke så meget denne gang.

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Velfærdsundersøgelse fra Ankestyrelsen.

Styrelsen har i andet halvår 2015 gennemført en undersøgelse af kommunernes sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed, jf. sygedagpengelovens § 7.

Baggrunden for undersøgelsen er den nye sygedagpengemodel, hvor reglerne om visitation og opfølgning per 5. januar 2015 er ændret som følge af sygedagpengereformen, der trådte delvist i kraft 1. juli 2014. Sygdagpengereformen har blandt andet til formål at sikre økonomien for sygemeldte borgere under hele perioden, hvor de er uarbejdsdygtige på grund af egen sygdom.

Vurdering af uarbejdsdygtighed, grundet egen sygdom, har afgørende betydning for, hvorvidt en borger fortsat er berettiget til sygedagpenge – eller eventuelt jobafklaringsforløb, hvis der ikke (længere) er grundlag for en forlængelse af sygedagpengeudbetalingen. Hensigten med reformen var ikke at ændre på vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengelovens § 7. Reformen indeholdt imidlertid nye regler om kategorisering af sygemeldte, opfølgning og om fremrykning af revurderingstidspunktet til 22. uge.

Formålet med undersøgelsen er at belyse kommunernes organisering og sagsbehandling i forbindelse med vurdering af uarbejdsdygtighed for at sikre en fortsat god sagsbehandling samt en fortsat god platform for implementering af sygedagpengereformen i kommunerne.

Undersøgelsen er et supplement til Ankestyrelsens praksisundersøgelse om § 7 i sygedagpengeloven – omtalt I nyhedsbrevet for marts/april I år.

Læs hele undersøgelsen her

Andet

Ny Bek. 408 af 10-05-2016 om forsøg på beskæftigelsesområdet

Ikrafttræden: 12.5.2016

Læs hele bekendtgørelsen her

NY – Bek. 283 af 14-03-2016 om medborgerskabsprøven:

Om formålet: Med en bestået medborgerskabsprøve kan en udlænding opfylde det krav om medborgerskab, der er én ud af fire supplerende integrationsrelevante betingelser, hvoraf to skal opfyldes, for at en udlænding, der opfylder de grundlæggende betingelser, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse. Medborgerskabsprøven skal vise udlændingens integrationsgrad målt på vedkommendes fortrolighed med danske samfundsforhold, herunder spørgsmål om hverdagsliv i Danmark, og dansk kultur og historie.

Læs hele bekendtgørelsen her

NY – Bek. 309 af 30-03-2016 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og §70 f, stk. 10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs hele bekendtgørelsen her

Trepartsforhandlinger om arbejdskraft og praktikpladser går nu i gang

Efter den første trepartsaftale om integration er regeringen nu klar med kommissoriet for en ny runde trepartsforhandlinger, der skal sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft samt praktikpladser.

Læs om forhandlingerne her

Ny positivliste giver ledige flere muligheder for seks ugers jobrettet uddannelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har offentliggjort en ny positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse.

Læs hele positivlisten her

Regionale positivlister til målrettet opkvalificering af ledige dagpengemodtagere

De otte regionale arbejdsmarkedsråd offentliggjorde 1. april de nye positivlister over uddannelser, som jobcentrene kan få tilskud til fra den regionale uddannelsespulje. Uddannelserne er målrettet områder på de regionale arbejdsmarkeder, hvor der aktuelt er eller forventes mangel på arbejdskraft i fremtiden.

Alle arbejdsmarkedsrådene har fokus på at gøre positivlisterne til et målrettet og anvendeligt værktøj. Derfor indeholder listerne de uddannelser og opkvalificeringsforløb, der forventes at have den største effekt i forhold til at skaffe virksomheder kvalificeret arbejdskraft og nedbringe ledigheden. Det er rådenes ambition, at positivlisterne medvirker til, at jobcentrene aktivt anvender netop de uddannelser, listerne indeholder, til at få ledige i beskæftigelse indenfor de områder, hvor der aktuelt er eller på sigt forudses rekrutteringsudfordringer.

Alle arbejdsmarkedsrådene har udarbejdet positivlisterne i tæt dialog med de relevante regionale aktører på området, herunder bl.a. uddannelsesinstitutioner, jobcentre og a-kasser, for at øge fokus på de reelle kompetencebehov.

Læs de regionale positivlister her

Inspirationskatalog viser eksempler på, hvordan sygemeldte fastholdes i arbejde

I et nyt inspirationskatalog kan kommunerne se eksempler på, hvordan man i forskellige kommuner arbejder med fastholdelse af sygemeldte.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået udarbejdet et mindre katalog med eksempler til inspiration for, hvordan man i kommunerne arbejder med at fastholde sygemeldte på arbejdsmarkedet.

Resultaterne af undersøgelsen består af 15 eksempler på arbejdet med fastholdelse af sygemeldte fra kommuner fordelt over hele landet. Eksemplerne drejer sig fx om:

• Tilrettelæggelse af en fremrykket virksomhedsrettet indsats
• Styrket dialog med virksomhederne om sygemeldte medarbejdere
• Inddragelse af relevante fagområder, herunder praktiserende læger og andre sundhedspersoner
• Anvendelsen af nye redskaber i forhold til at målrette fastholdelsesindsatsen
• Kommunernes organisering af området.

Der er evidens for, at en virksomhedsrettet indsats, herunder brug af gradvis tilbagevenden til virksomheden, bidrager til et kortere sygefravær. Der er desuden evidens for, at dialog mellem den sygemeldte og arbejdsgiveren er med til at forkorte sygefraværet. Med reformen af sygedagpengesystemet er den virksomhedsrettede indsats derfor styrket.

Læs mere her

WQ-kommentar – uarbejdsdygtighed efter SDPL §7:

I denne uge har jeg været så heldig af være oplægsholder på et møde om Ankestyrelsens to praksisundersøgelser om revurdering og forlængelse samt den om SDPL §7 arrangeret af Arbejdsmarkedskontor Syd. To yderst kompetente medarbejdere fra Ankestyrelsen gennemgik undersøgelserne.

Det var en stor fornøjelse at høre gennemgangen og jeg synes absolut, at jeg fik en større indsigt i kompleksiteten og i interessante detaljer – især om vægtningen af elementerne i skønnet i forbindelse med forskellige vurderinger. Ligeledes var drøftelserne omkring indhentelse og vægtning af de helbredsmæssige oplysninger givende og tankevækkende.

Nogen gange er man bare så heldig at blive meget klogere og det synes jeg faktisk, at jeg blev på et bestemt punkt.

Jeg er ofte blevet spurgt om, hvordan man skal manøvrere mellem bred vurdering efter §7, stk.3 og stationær tilstand efter §7,stk.5 – såfremt der er  tale om en stationær tilstand selvfølgelig.

Ankestyrelsens udsendte formulerede det så smuk og så enkelt:

§7, stk.5,2 pkt. Er subsidiær til bestemmelsens 1. Pkt. – se lige:

1 pkt.:

Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2.

2. pkt.:

Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24  eller 25 , medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27  eller 29  er opfyldt.

Det forstår jeg sådan:

• Selvom der er tale om en stationær tilstand skal det først vurderes, om borgeren er uarbejdsdygtig efter §7,stk.3
• Hvis dette er tilfældet og der er tale om en stationær tilstand anvender §7,stk.5.

Så enkelt kan de siges!

Ankestyrelsen er ikke forpligtet til at søge efter forkert afgjorte sager om sygedagpenge

En manuel gennemgang af omkring 5.000 sygedagpengesager pr. år for at finde et ukendt antal sager med fejl kan ikke kræves. Det konkluderer ombudsmanden i en ny udtalelse. Ankestyrelsen kan derfor undlade selv at søge efter sager, hvor der er begået fejl over for modtagere af sygedagpenge. Til gengæld har styrelsen informeret bredt via bl.a. sin hjemmeside, så borgere selv kan henvende sig og få genoptaget deres sager. 

”Hvis en myndigheds praksis er blevet underkendt, skal den selv søge de relevante sager frem og rette op på fejlene, medmindre det vil være en betydelig administrativ byrde. I dette tilfælde er jeg enig med Ankestyrelsen i, at det er for vanskeligt. Derfor har styrelsen gjort det rigtige ved i stedet at henvende sig bredt til offentligheden, så borgerne bliver gjort opmærksom på, at de kan have sygedagpenge til gode”, siger Folketingets Ombudsmand Jørgen Steen Sørensen. 

Opfordrer borgere til selv at tage kontakt

En højesteretsdom fra september 2015 slog fast, at en borgers sygedagpenge ikke automatisk skal stoppes ved varighedsbegrænsningens udløb (nu revurderings-tidspunktet). Kommunen kan således først stoppe sygedagpengene, når den har truffet en afgørelse, hvor der er foretaget en konkret vurdering af, om udbetalingen kan forlænges. Med andre ord kan kommunen ikke stoppe sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. 

Ankestyrelsen har over for ombudsmanden givet en række grunde til, at det ville være meget vanskeligt for styrelsen at finde de sager, som der eventuelt er fejl i. Bl.a. ville der skulle ledes manuelt i op til 5.000 sager pr. år i en ikke nærmere afgrænset periode, fordi styrelsen ikke ved, hvornår den tidligere praksis blev indført. Efter at have gennemgået styrelsens forklaring vurderer ombudsmanden, at styrelsen kan nøjes med at informere bredt til offentligheden. 

Ligesom Ankestyrelsen opfordrer ombudsmanden borgere, der har fået stoppet deres sygedagpenge med tilbagevirkende kraft, men som ikke har hørt fra deres kommune eller fra Ankestyrelsen, til at henvende sig til kommunen eller styrelsen. 

Læs mere her

Nyt fra Folketinget

LF 181 – Lovforslag: Nyt og tryggere dagpengesystem øger incitamentet til at arbejde

Hovedindholdet i den nye model er:

• Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening. 
• Optjening af dagpengeret baseret på indkomst for personer, der ikke er i berøring med dagpengesystemet.
• Genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode og den nye fleksible genoptjening vil være timebaseret.
• Forbrug af dagpengeret skal fremover beregnes i timer frem for uger. 
• Ny metode for satsberegning. 
• Karensdage ved høj ledighed. 
• Dimittendsatsen nedsættes til 71,5 pct. af højeste dagpengesats for ikke-forsørgere. Dimittendsats for forsørgere vil være på 82 pct. af højeste dagpengesats.
• Antallet af G-dage harmoniseres til to dage. 
• Reduktion af dagpengeperioden for personer med omfattende brug af dagpengesystemet. 
• Reglerne om overskydende timer afskaffes. 
• Der indføres en ugebaseret model for supplerende dagpenge sammen med det månedsbaserede dagpengesystem.

Lovforslaget er gennem førstebehandling og henvist til udvalgsbehandling.

Ikrafttræden: Forventet d.2 januar 2017 med diverse overgangsordninger

Læs hele lovforslaget her

L 189 Forslag til lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love – Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.

Status:  1. beh./Henvist til udvalg

Om lovforslaget 

Resumé

Lovforslag har til formål at udmønte hovedparten af de dele af aftalen ”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge”, som regeringen har indgået med KL, og de dele af ”Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration”, som regeringen har indgået med arbejdsmarkedets parter, som kræver lovændringer.

Lovforslaget indeholder bl.a. ændringer af integrationslovens regler om boligplacering af flygtninge, en målretning af programmet mod beskæftigelse i kraft af en mere virksomhedsrettet indsats og ændringer af finansieringsreglerne, så finansieringen målrettes mod de kommuner, som modtager flest flygtninge, og de kommuner og virksomheder, som leverer de bedste integrationsresultater, samt regelforenklinger på en række områder. Desuden er der forslag om ændringer af danskuddannelsesloven, almenboligloven og almenlejeloven. Herudover indeholder lovforslaget ændringer af friskoleloven og lov om efterskoler og frie fagskoler. Desuden indeholder lovforslaget ændringer af dagtilbudsloven, idet kommunerne med forslaget i en midlertidig periode på to år gives øget mulighed for selv at fastsætte omfanget af sprogstimuleringen til en nærmere defineret gruppe af tosprogede børn, der ikke går i dagtilbud, med udgangspunkt i det enkelte barns behov for sprogstimulering.

Ikrafttræden: Forventet d.1. juli 2016 med diverse overgangordninger

Læs hele lovforslaget her

L 188 Forslag til lov om integrationsgrunduddannelse (IGU).

Om lovforslaget 

Resumé

Lovforslaget udmønter den del af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter af 17. marts 2016, der angår oprettelse af en ny integrationsgrunduddannelse (IGU).

Med den foreslåede integrationsgrunddannelse får flygtninge og familiesammenførte adgang til både praktisk oplæring på en virksomhed (som aflønnes med elevløn) og til offentlig betalt skoleundervisning med faglig opkvalificering og danskuddannelse, og bliver samtidig selvforsørgende i et ustøttet ansættelsesforhold. I forhold til integrationslovens eksisterende virksomhedsrettede redskaber (løntilskud og virksomhedspraktik) udgør integrationsgrunduddannelsen en væsentlig mindre bureaukratisk ordning for både virksomhed, udlænding og kommune, idet virksomhed og udlænding selv aftaler ansættelsesforholdet uden kommunens mellemkomst. Virksomheder, der etablerer og gennemfører integrationsgrunddannelser, bliver tilgodeset med en bonus. Integrationsuddannelsen indføres som en 3-årig forsøgsordning.

Aftalen med arbejdsmarkedets parter, som lovforslaget udmønter, forudsætter igangsættelse af integrationsgrunddannelsen pr. 1. juli 2016.

Ikrafttræden: Forventet d.7. juli 2016

Læs hele lovforslaget her