Maj 2020

Ydelseskontor

Nyt fra Folketinget

L 190 af 19. maj 2020 – Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. 

Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19.

Med lovforslaget foreslås det, at arbejdsgivere får midlertidigt ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der vurderes i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. 

Den midlertidige ret til refusion gælder i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. 

Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under fraværet, får lønmodtageren ret til sygedagpenge. Det foreslås endvidere, at pårørende, der deler husstand med personer i den særlige risikogruppe bliver stillet på samme måde.

Lovforslaget blev vedtaget den 20. maj 2020, reglerne trådte i kraft samme dag og gælder til og med 31. august 2020.

SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L190/index.htm

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principmeddelelse 10-20 om 225-timers reglen og udskydelse af bortfaldsdato i forbindelse med deltagelse i uddannelsestilbud

Årsagen til at sagen er principiel: Ankestyrelsen har behandlet denne sag principielt for at afklare, i hvilket omfang uddannelsestilbud forlænger den periode, hvor borgeren skal have arbejdet 225 timer.

Når en modtager af hjælp er omfattet af 225-timers reglen anses pågældende for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, når han ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder (optjeningsperioden). 

Reglen om arbejdskravet på 225 timer indeholder en række forlængelsesgrunde, som forlænger optjeningsperioden.

Om rådighed: Kommunen kan efter ansøgning fritage en borger for rådighedsforpligtelsen, hvis kommunen skønner, at et tilbud medvirker til, at personen kan opnå fast job. Et eksempel kan være, at personen har en klar aftale om et konkret, ordinært job og hvor gennemførelse af forudgående uddannelse eller andet beskæftigelsestilbud er afgørende for ansættelsen.

Det betyder, at hvis en borger deltager i et tilbud i form af uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, kan optjeningsperioden kun forlænges, hvis kommunen har truffet afgørelse om at fritage borgeren fra rådighedsforpligtelsen under deltagelse i tilbuddet.

I den konkrete sag skulle borgers optjeningsperiode ikke forlænges med de perioder, hvor borgeren havde deltaget i et AMU-kursus med henblik på erhvervelse af buskørekort. Borgeren var ikke fritaget fra sin rådighedsforpligtelse under uddannelsen.

LÆS AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200927725

Ankestyrelsens principmeddelelse 11-20 om arbejdsgivers partsstatus og ret til aktindsigt i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb

Årsagen til at sagen er principiel: Ankestyrelsen har behandlet sagen for at fastslå, hvilke helbredsmæssige og lægelige oplysninger om sygemeldte refusionsberettigede arbejdsgivere har ret til at blive gjort bekendt med. 

En arbejdsgiver har kun ret til at få oplysninger om helbred eller andre lægelige forhold om lønmodtager i en sag om refusion, hvis oplysningerne har væsentlig betydning for arbejdsgivers varetagelse af sine økonomiske interesser.

Arbejdsgiver kan først få adgang til oplysningerne, når kommunen helt eller delvist overvejer at standse retten til refusion.
Retten for arbejdsgiveren begrænses, hvis udleveringen af oplysningerne kan have skadevirkninger for lønmodtageren. 
Kommunen skal konkret over for arbejdsgiver kunne pege på hvilke oplysninger der ikke kan udleveres og grunden til udleveringen ikke kan finde sted. 

Indsigt i oplysninger – ikke i dokumenter

Dokumenter, der i sin helhed indeholder helbredsmæssige og lægelige oplysninger, kan som udgangspunkt på intet tidspunkt videregives til arbejdsgiver. Arbejdsgiveren vil alene kunne få indsigt i væsentlige oplysninger. Kommunen kan gengive de helbredsmæssige og lægelige oplysninger i et særskilt dokument for eksempel gengives i et selvstændigt brev til arbejdsgiver.

Aktindsigt i andre typer af dokumenter end dokumenter, der indeholder helbredsmæssige og lægelige oplysninger, skal fortsat afgøres efter de almindelige regler om aktindsigt.

Konkret afvejning af de modstående hensyn ved indsigt i væsentlige oplysninger

Ankestyrelsen har angivet nogle hensyn som kan indgå i afvejningen om hvorvidt de væsentlige oplysninger skal udleveres til arbejdsgiver: 

• at oplysningerne beskriver helbredsforholdenes indvirkning på arbejdsevnen eller prognose og som kan have betydning for lønmodtagerens mulighed for at genoptage arbejdet.
• at oplysningerne er af væsentlig betydning for arbejdsgivers mulighed for at kommentere og vurdere, om oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt og arbejdsgivers overvejelser om at indbringe sagen for en klagemyndighed.

Ved afvejningen af, om de væsentlige oplysninger ikke skal udleveres til arbejdsgiver, kan det for eksempel indgå:

• at der er tale om følsomme oplysninger, der beskriver lønmodtagers helbredstilstand, og
• hvilke konkrete risici der er for, at lønmodtagers interesser vil lide skade af væsentlig betydning.

Kommunen skal kunne pege på en konkret risiko for, at lønmodtagers interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Det kan være nødvendigt at indhente en erklæring fra lønmodtager, om der er skadevirkninger ved at udlevere oplysningerne til arbejdsgiver.

LÆS AFGØRELSEN HER:
https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200928125

Ankestyrelsens principmeddelelse 12-20 om frist for anmeldelse af sygefravær for forsikrede og ikke-forsikrede sygemeldte selvstændige

Årsagen til at sagen er principiel: Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at præcisere, hvornår første eller tredje fraværsdag falder, da det har betydning for, hvornår en forsikret selvstændig erhvervsdrivende senest skal anmelde sit sygefravær til kommunen.

Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter to ugers sygdom. Den selvstændige skal anmelde sygefraværet senest tre uger efter første fraværsdag, det vil sige en uge efter sygedagpengerettens indtræden. Selvstændige erhvervsdrivende kan dog tegne en sygedagpengeforsikring, som giver ret til sygedagpenge fra kommunen fra første eller tredje fraværsdag. Også i det tilfælde skal anmeldelsen af sygefraværet ske senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden.

Fristen for at anmelde sygefraværet for den selvstændige er dermed afhængig af, om den selvstændige er forsikret eller ej, om forsikringen gælder fra første eller tredje fraværsdag, og hvornår første eller tredje fraværsdag falder.

Ved opgørelsen skelnes der mellem fraværsdage og sygedage. 

• Ved opgørelsen af fraværsdage skal der kun medregnes de dage, hvor den selvstændige skulle have arbejdet, hvis pågældende ikke var blevet syg. Det betyder, at de dage, hvor den selvstændige normalt ikke arbejder (for eksempel weekender og helligdage) ikke medregnes ved opgørelsen af første eller tredje fraværsdag.

• Ved opgørelsen af to ugers sygdom for ikke forsikrede selvstændige skal alle sygedage medregnes, og altså ikke kun den pågældendes fraværsdage.

Den selvstændige skal oplyse, ved anmeldelsen af sygefraværet, hvilke dage om ugen den pågældende arbejder.

LÆS AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200928225

Andet

På www.star.dk er de oftest stillede spørgsmål til beskæftigelses- og ydelsesområdet i forbindelse med covid-19 blevet besvaret. Et af spørgsmålene der er blevet besvaret er, om der fortsat skal partshøres inden der træffes afgørelse om en ydelse.

I nogle typer sager kan man almindeligvis tilvejebringe alle nødvendige oplysninger ved at have dialog med borgeren løbende. I det omfang der ikke i øjeblikket kan holdes fysiske møder, grundet covid-19, kan der være flere sager hvor det har været nødvendigt at foretage en egentlig partshøring af borgeren.

Forvaltningsmyndigheder er underlagt pligten til at oplyse en sag tilstrækkeligt inden der træffes afgørelse i den pågældende sag. Det betyder at hvis en sag allerede er tilstrækkeligt oplyst, kan der træffes afgørelse i sagen.

Det fremgår af forvaltningslovens § 19, hvornår der er pligt til at foretage partshøring.

• Der skal være tale om en sag, hvor der skal træffes afgørelse
• Myndigheden skal være i besiddelse af nogle oplysninger om borgeren/sagen, som kan eller skal anvendes i sagen, uden at borgeren er bekendt med dette
• Oplysningerne skal være til ugunst for borgeren
• Oplysningerne skal være af væsentlig betydning for sagens afgørelse
• Oplysningerne skal relatere sig til sagens faktiske omstændigheder eller være eksterne faglige vurderinger, f.eks. fra en læge.

Hvis betingelserne er opfyldt er der pligt til at foretage partshøring.

Der er dog ingen krav til om partshøringen skal ske ved fysisk møde, skriftligt eller telefonisk. Derfor har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering også skrevet i deres svar, at kommunen bør angive både et telefonnummer og en adresse, i forbindelse med partshøring af borgeren. På den måde får borgeren mulighed for at udtale sig, uden at der skal afholdes et fysisk møde, og der kan stadig træffes afgørelse, f.eks. om ydelser.

Kommunen der skal træffe afgørelse, kan efter forvaltningslovens § 19, stk. 1 fastsætte en frist for høringssvaret. I den forbindelse har STAR bemærket, at kommunerne i de konkrete sager bør overveje hvilken frist der kan sættes for høringssvaret, idet borgeren skal have mulighed for at sætte sig ind i sagen og overveje sit svar.

Af Ombudsmandens myndighedsguide fremgår det: Hvis parten anmoder om at få fristen forlænget, bør en sådan anmodning normalt imødekommes, medmindre det vil være væsentligt i strid med de hensyn, der lå til grund for fastsættelsen af fristen.
Det bør oplyses til parten, at myndigheden er berettiget til at træffe afgørelse uden at afvente partens svar, hvis fristen overskrides.

Reglerne for partshøring er altså de samme, også under den midlertidige delvise suspension af beskæftigelsesindsatsen, dog bør kommunerne være ekstra opmærksomme på at fastsætte en frist for høringssvaret der giver borgeren gode muligheder for at afgive et velovervejet svar.

Kildeangivelse:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/spoergsmaal-og-svar-om-coronavirus/ydelser-coronavirus/

Ombudsmandens myndighedsguide: https://www.ombudsmanden.dk/myndighedsguiden/generel_forvaltningsret/partshoering/

Forvaltningsloven:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433

Jobcenter

Nyt fra Folketinget

L 190 af 19. maj 2020 – Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge. 

Midlertidig periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19.

Med lovforslaget foreslås det, at arbejdsgivere får midlertidigt ret til sygedagpengerefusion fra første fraværsdag for medarbejdere, der vurderes i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. 

Den midlertidige ret til refusion gælder i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19. 

Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under fraværet, får lønmodtageren ret til sygedagpenge. Det foreslås endvidere, at pårørende, der deler husstand med personer i den særlige risikogruppe bliver stillet på samme måde.

Lovforslaget blev vedtaget den 20. maj 2020, reglerne trådte i kraft samme dag og gælder til og med 31. august 2020.

SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/L190/index.htm

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principmeddelelse 10-20 om 225-timers reglen og udskydelse af bortfaldsdato i forbindelse med deltagelse i uddannelsestilbud

Årsagen til at sagen er principiel: Ankestyrelsen har behandlet denne sag principielt for at afklare, i hvilket omfang uddannelsestilbud forlænger den periode, hvor borgeren skal have arbejdet 225 timer.

Når en modtager af hjælp er omfattet af 225-timers reglen anses pågældende for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, når han ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder (optjeningsperioden). 

Reglen om arbejdskravet på 225 timer indeholder en række forlængelsesgrunde, som forlænger optjeningsperioden.

Om rådighed: Kommunen kan efter ansøgning fritage en borger for rådighedsforpligtelsen, hvis kommunen skønner, at et tilbud medvirker til, at personen kan opnå fast job. Et eksempel kan være, at personen har en klar aftale om et konkret, ordinært job og hvor gennemførelse af forudgående uddannelse eller andet beskæftigelsestilbud er afgørende for ansættelsen.

Det betyder, at hvis en borger deltager i et tilbud i form af uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, kan optjeningsperioden kun forlænges, hvis kommunen har truffet afgørelse om at fritage borgeren fra rådighedsforpligtelsen under deltagelse i tilbuddet.

I den konkrete sag skulle borgers optjeningsperiode ikke forlænges med de perioder, hvor borgeren havde deltaget i et AMU-kursus med henblik på erhvervelse af buskørekort. Borgeren var ikke fritaget fra sin rådighedsforpligtelse under uddannelsen.

LÆS AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200927725

Ankestyrelsens principmeddelelse 11-20 om arbejdsgivers partsstatus og ret til aktindsigt i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb

Årsagen til at sagen er principiel: Ankestyrelsen har behandlet sagen for at fastslå, hvilke helbredsmæssige og lægelige oplysninger om sygemeldte refusionsberettigede arbejdsgivere har ret til at blive gjort bekendt med. 

En arbejdsgiver har kun ret til at få oplysninger om helbred eller andre lægelige forhold om lønmodtager i en sag om refusion, hvis oplysningerne har væsentlig betydning for arbejdsgivers varetagelse af sine økonomiske interesser.

Arbejdsgiver kan først få adgang til oplysningerne, når kommunen helt eller delvist overvejer at standse retten til refusion.
Retten for arbejdsgiveren begrænses, hvis udleveringen af oplysningerne kan have skadevirkninger for lønmodtageren. 
Kommunen skal konkret over for arbejdsgiver kunne pege på hvilke oplysninger der ikke kan udleveres og grunden til udleveringen ikke kan finde sted. 

Indsigt i oplysninger – ikke i dokumenter

Dokumenter, der i sin helhed indeholder helbredsmæssige og lægelige oplysninger, kan som udgangspunkt på intet tidspunkt videregives til arbejdsgiver. Arbejdsgiveren vil alene kunne få indsigt i væsentlige oplysninger. Kommunen kan gengive de helbredsmæssige og lægelige oplysninger i et særskilt dokument for eksempel gengives i et selvstændigt brev til arbejdsgiver.

Aktindsigt i andre typer af dokumenter end dokumenter, der indeholder helbredsmæssige og lægelige oplysninger, skal fortsat afgøres efter de almindelige regler om aktindsigt.

Konkret afvejning af de modstående hensyn ved indsigt i væsentlige oplysninger

Ankestyrelsen har angivet nogle hensyn som kan indgå i afvejningen om hvorvidt de væsentlige oplysninger skal udleveres til arbejdsgiver: 

• at oplysningerne beskriver helbredsforholdenes indvirkning på arbejdsevnen eller prognose og som kan have betydning for lønmodtagerens mulighed for at genoptage arbejdet.
• at oplysningerne er af væsentlig betydning for arbejdsgivers mulighed for at kommentere og vurdere, om oplysningsgrundlaget er tilstrækkeligt og arbejdsgivers overvejelser om at indbringe sagen for en klagemyndighed.

Ved afvejningen af, om de væsentlige oplysninger ikke skal udleveres til arbejdsgiver, kan det for eksempel indgå:

• at der er tale om følsomme oplysninger, der beskriver lønmodtagers helbredstilstand, og
• hvilke konkrete risici der er for, at lønmodtagers interesser vil lide skade af væsentlig betydning.

Kommunen skal kunne pege på en konkret risiko for, at lønmodtagers interesser vil lide skade af væsentlig betydning. Det kan være nødvendigt at indhente en erklæring fra lønmodtager, om der er skadevirkninger ved at udlevere oplysningerne til arbejdsgiver.

LÆS AFGØRELSEN HER:
https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200928125