Maj

Ydelseskontor

Artikler

Ændring af praksis om betingelserne for at modtage danskbonus efter Integrationsloven – Kommunerne og Ankestyrelsen skal genoptage en række sager

Det er ikke længere en betingelse for at modtage danskbonus, at udlændingen er eller har været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram.

Hvilken ydelse er der tale om

Det er udelukkende reglerne om danskbonus som skattefrit engangsbeløb efter Integrationslovens §22, der er tale om.

Det berører altså ikke reglerne om danskbonus, der udbetales efter reglerne i Lov om en Aktiv Socialpolitik.

Genoptagelse af sager

Det betyder at Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage de sager, hvor der er truffet afgørelse i overensstemmelse med tidligere praksis.

Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har behandlet sagen.

Ankestyrelsen orienterer kommunerne og KL om praksisændringen, og kommunerne skal vurdere om de kan identificere sagerne, eller om der skal vejledes lokalt om muligheden for at søge om genoptagelse.

Det betyder i praksis, at hvis kommunen ikke kan identificere de berørte sager, skal der informeres via hjemmeside, dagspresse og andre relevante kanaler, så de berørte borgere får mulighed for at henvende sig og bede om at deres sag genoptages.

Ankestyrelsen har identificeret 32 sager de genoptager, men de er ikke sikre på at de har fundet alle relevante sager, så borgere kan henvende sig til Ankestyrelsen og bede om at deres sag genoptages.

Du kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen

Tidligere praksis

Det har indtil nu været praksis, at en flygtning eller familiesammenført kun kunne modtage dansbonus, hvis vedkommende var eller havde været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.

Ny praksis

Der kan ikke stilles krav nuværende eller tidligere omfattelse af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.

Årsag til ny praksis

Ankestyrelsen har ved behandling af en konkret sag genvurderet praksis og finder, at Integrationslovens §22 er en udtømmende liste af betingelser for at modtage danskbonus.
Derfor kan der alene stille krav om at udlændingen

• Er flygtning eller familiesammenført (omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2-4)
• Er selvforsørgende (ikke modtager hjælp efter Aktivlovens §§ 22-25)
• Har bestået en relevant danskuddannelse
• Ikke tidligere har fået eller opnået ret til danskbonus eller dansktillæg efter Aktivloven eller Integrationsloven

Du kan læse Ankestyrelsens nyhed her https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/aendring-af-praksis-om-betingelserne-for-at-modtage-danskbonus-efter-integrationsloven

Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19

Denne artikel skal ses som et supplement til det opdaterede skema over særlige regler grundet covid-19.

Ankestyrelsen har taget stilling til hvordan covid-19 situationen kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.

Det er vigtigt at kommunen overvejer betydningen af covid-19 i den konkrete sag, herunder om covid-19 situationen er et forhold, der sagligt og relevant kan inddrages i vurderingen af om borger er berettiget til hjælp.

Dog skal man også være bevidst om, at covid-19 ikke i sig selv giver ret til ydelser efter de enkelte love.

Ankestyrelsen har taget stilling til

• Tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven
• Sygedagpenge

i en situation, hvor det er for risikabelt at møde på arbejde, eller at sende sit barn med funktionsnedsættelse i skole/institution.

Tabt arbejdsfortjeneste

Det er en betingelse for at få tabt arbejdsfortjeneste, at det er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at forælderen passer barnet i hjemmet og som følge deraf har et indtægtstab.

Hvis lægen har vurderet, at barnet er i særlig risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb hvis det smittes med covid-19, kan det være nødvendigt at barnet passes i hjemmet.

Forældre kan således have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet som følge af sin funktionsnedsættelse ikke kan passes i sit sædvanlige pasningstilbud på grund af covid-19.

Det afgørende er, om samtlige betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt.

Eksempel – ret til tabt arbejdsfortjeneste

Barnets læge har i en statusattest bekræftet, at barnet er i særlig risiko.

Det følger af de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, at det ikke anbefales at starte i offentlig pasning eller skole frem til 1. juni 2020, hvis man er i særlig risiko.

Det er således en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at der er behov for pasning i hjemmet.

Der kan ikke gives afslag med henvisning til at pasningsbehovet skyldes covid-19.

Der er dog også tilfælde, hvor behovet for pasning udelukkende er en følge af forældrenes arbejdsmæssige forhold og covid-19, og så kan der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Når pasningsbehovet ikke er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen tage stilling til om der kan bevilges hjælp efter andre regler – eksempelvis § 58 c i sygedagpengeloven.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste begrundes med at forældreren er udsat for smitterisiko på sin arbejdsplads.

Barnet er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis det smittes med covid-19, men barnets læge udtaler, at barnet kan passes som normalt i sin institution med de forholdsregler, der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Pasningsbehovet er dermed ikke en følge af barnets funktionsnedsættelse, men af forældrerens arbejdsmæssige forhold og covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig

Muligheden for dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer/ugen til pasning af et barn, kan kun ske i ekstraordinære situationer;

• Barnet skal indlægges på sygehuset og opereres, og det er nødvendigt at begge forældre er tilsted på grund af operationens alvor
• Begge forældre skal have information om hvordan barnet skal behandles efter udskrivning fra sygehuset
• Hvis forældrene ikke bor sammen, men begge forældre tager sig af barnet

Der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig alene som følge af covid-19, da det er en forudsætning, at der er tale om en midlertidig situation, hvor barnet opholder sig uden for hjemmet.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Begrundelsen for ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste er, at det er lægeligt anbefalet, at alle i husstanden er hjemme, for at undgå smitte.

Den ene forælder modtager i forvejen tabt arbejdsfortjeneste med 37 timer/ugen.

Barnet med funktionsnedsættelse er i særlig risiko, hvorfor både forældre og søskende er hjemme.

Forældrene oplyser, at det er umuligt at varetage pasningen af børnene og samtidig nå de praktiske gøremål.

Behovet for pasning af barnet med funktionsnedsættelse er tilgodeset med den eksisterende bevilling.

Behovet for yderligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste opstår således alene på grund af covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Hvis kommunen i den konkrete sag kommer frem til, at pasningsbehovet er en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen også tage stilling til om pasningsbehovet bedst løses med dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller efter andre muligheder i den sociale lovgivning.

Sygedagpenge

Som følge af covid-19 situationen, er der i sygedagpengeloven fastsat en midlertidig ordning om ret til sygedagpenge for personer – og pårørende – i risikogruppe for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med covid-19.

Formålet er at sikre forsørgelse til lønmodtagere, der ikke kan møde på arbejde fordi de eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og hvor hjemmearbejde heller ikke er en mulighed.

Ordningen gælder lønmodtagere i et ansættelsesforhold – ledige og selvstændige er dermed ikke omfattet af ordningen.

Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at der er uarbejdsdygtighed som følge af egen sygdom.

Man er pårørende, når lønmodtageren deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

Der skal også være en familiemæssig tilknytning mellem lønmodtageren og den pårørende – eksempelvis forældre/barn-relation.

Fremgår den familiemæssige tilknytning ikke af folkeregisteret, skal lønmodtageren afgive en tro og love-erklæring.

Dokumentation

Lønmodtageren skal selv skaffe såvel lægeerklæring som arbejdsgivererklæring, inden der kan udbetales sygedagpenge.

Lægeerklæringen skal dokumentere, at den pårørende er i risikogruppe, og skal derfor indhentes fra den pårørendes læge.

Lægen skal vurdere, om den pårørende har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Arbejdsgiver skal erklære at lønmodtageren ikke kan arbejde og er helt fritaget fra sit arbejde.

Arbejdsgiver skal på baggrund af lægeattesten vurdere, om der er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Da det er en betingelse, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse, omfatter ordningen ikke lønmodtagere der kan arbejde hjemmefra, eller hvis arbejdsgiver kan tilbyde opgaver som lønmodtageren kan varetage delvist.

Valgfrihed mellem ydelser

Hvis en borger opfylder betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter flere bestemmelser, har borgeren valgfrihed mellem ydelserne.

Det vil dog være dobbeltforsørgelse, hvis forældre modtager både tabt arbejdsfortjeneste og anden offentlig ydelse, der skal dække samme forsørgelsesbehov.

Kommunen skal vejlede om muligheden for at vælge mellem de forskellige ydelser.

Henvisninger

Ankestyrelsens artikel https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/covid-19-mulighed-for-daekning-af-tabt-arbejdsfortjeneste-og-sygedagpenge-under-covid-19

Principmeddelelse C-42-02 om tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig udover 37 timer/ugen https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20020987225

Sygedagpengeloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223

Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9205v

Serviceloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287v

Ankestyrelsens praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob efter Beskæftigelsesloven

Må vi have lov at anbefale, at du skænker dig en god kop nydelse, inden du sætter dig med denne artikel, for til trods for at det er en forkortet version af Ankestyrelsens praksisnotat, så fylder det 11 sider 

Ankestyrelsen har i forbindelse med deres temamøde i marts 2021 udarbejdet et praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob.

Da artiklen er en forkortet version af praksisnotatet, henviser vi til at læse notatet for flere detaljer. I notatet findes der også 2 lister over relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen, som kan belyse de forskellige emner yderligere.

Flekslønstilskud

Hovedpointer fra dette afsnit

• Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter at der er en lønudbetaling
• Kommunen skal ikke beregne lønloft, men lægge arbejdsgivers oplysninger til grund
• Lønindtægt, der dækker flere måneder, skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over
• Efterregulering af flekslønstilskud kan ske i op til 12 måneder
• Både betingelsen om at flekslønstilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt
• Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger
• Tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten
• Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag om ugen
• Kommunen skal kunne dokumentere, at der er vejledt korrekt og fyldestgørende til såvel arbejdsgiver som fleksjobansatte

Flekslønstilskud

Flekslønstilskud udbetales af kommunen som supplement til den løn der udbetales af arbejdsgiveren, og beregnes som udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.

Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter, at der er en lønudbetaling, hvilket betyder at hvis der er måneder uden løn, kan der ikke udbetales flekslønstilskud for disse måneder.

Lønloft

Løn og flekslønstilskud kan tilsammen højest udgøre et beløb svarende til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår (lønloft).

Kommunen skal ikke foretage beregninger af lønloftet, da det er arbejdsgivers oplysninger om lønnen, der skal lægges til grund.

Anciennitetstillæg, funktionstillæg og overarbejdsbetaling skal indgå i lønloftet.

Nedsættelse af flekslønstilskud

Flekslønstilskuddet nedsættes med 30% af al lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 15.264, – kr. (2021-sats).
Herefter nedsættes flekslønstilskuddet med 55% af den lønindtægt, der overstiger 15.264, – kr.

Lønindtægt:

• A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag
• Det samlede bidrag til pensionsordning (lønmodtager og arbejdsgiverbidrag)
• Ferietillæg
• Løn optjent ombord på skibe registreret i DIS
• Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, herunder løn og andre beløb udtaget til eget forbrug

Rådighedstillæg og personligt tillæg, der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber, medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.

Lønindtægt, der dækker flere måneder

Lønindtægt, der dækker flere måneder, men som udbetales efterfølgende (eksempelvis resultatløn), skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over.

Der foretages således en ny beregning af flekslønstilskuddet og der foretages en efterregulering.

Hvis det er muligt, skal efterreguleringen ske fuldt ud i den følgende måneds flekslønstilskud eller ledighedsydelse.

Efterregulering

Frem til der foreligger oplysninger om en hel måneds lønindkomst, beregnes flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt, og så skal der efterfølgende ske regulering af flekslønstilskuddet på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt.

Der skal ske efterregulering af flekslønstilskuddet, hvis lønindtægten ændres eller i forbindelse med feriegodtgørelse, hvis flekslønstilskuddet i måneden efter ferien beregnes på baggrund af en lavere lønindtægt.

Andre årsager til efterregulering:

• Tildeling af varigt tillæg med tilbagevirkende kraft
• Arbejdsgiver har indberettet forkert lønbeløb
• Ændret arbejdstid

Efterregulering kan foretages i op til 12 måneder.

Ferie

Hvis der modtages løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse under ferie, er personen berettiget til flekslønstilskud under ferien.

Flekslønstilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Der kan højst udbetales ledighedsydelse/ferie med løn/feriegodtgørelse for sammenlagt 25 dage på et år.

Sygdom og barsel

Personer der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til flekslønstilskud i Sygdoms-/barselsperioden.

Sygedagpengelovens regler om ophold uden for Danmark, finder også anvendelse for flekslønstilskuddet, når en fleksjobansat modtager syge- eller barselsdagpenge.

Personer der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, kan få syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse (under jobafklaringsforløb), og der suppleres med flekslønstilskud, så det sammenlagt svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.

Mister personen retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, kan personen modtage flekslønstilskud fratrukket det beløb sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse ville udgøre.

Når der udbetales beregnet flekslønstilskud, skal kommunen minimum hver 3. måned følge op på, om personen fortsat er ansat i fleksjob. Denne opfølgning skal ske, indtil personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløb.

Ophører ansættelsen i fleksjob under sygdom, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til ledighedsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Ophører ansættelsen i fleksjob under barsel, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til barselsdagpenge.

Tilbagebetaling af flekslønstilskud

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger, og dermed har modtaget flekslønstilskuddet med urette, eller mod bedre vidende har modtaget flekslønstilskud.

Kommunen skal træffe afgørelse om for meget udbetalt flekslønstilskud, hvis der en måned har været udbetalt løn, der vedrører arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten i de følgende måneders flekslønstilskud eller ledighedsydelse.

Både betingelsen om at tilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt.

Konkrete sager, der er behandlet på temamødet

Fradrag for arbejdsindtægt

Sag 1 – Tillæg til tjenestedragt som en del af lønnen er A-indkomst og skal derfor indgå i beregningen af flekslønstilskuddet.

Beregning af flekslønstilskud

Sag 2 – Kommunen skal genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt for en fuld måned og med udgangspunkt i det fulde flekslønstilskud. Herefter skal det beregnede flekslønstilskud nedsættes forholdsmæssigt i forhold til det antal dage den fleksjobansatte har arbejdet i den pågældende måned.

Sag 3 – Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger.

Lønloft

Sag 4 – Kommunen skal undersøge om det lønloft arbejdsgiver tidligere har oplyst har været korrekt. Derudover skal kommunen sikre, at det lønloft der anvendes, indeholder både arbejdsgivers og medarbejders pensionsbidrag.

Sag 5 – Kommunen har genoptaget og genberegnet en sag om flekslønstilskud og har udbetalt personen det manglende beløb for perioden 01.01.17 – 31.12.19.

Det er korrekt, at der ikke skal genberegnes flekslønstilskud for perioden før 01.01.17, da eventuelle krav før dette tidspunkt er forældet som følge af den almindelige forældelsesfrist.

Sag 6 – Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er bevist at kommunen har vejledt arbejdsgiver tilstrækkeligt om fastsættelse af lønloftet. Derfor skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet fra arbejdsgiver og træffe en ny afgørelse.

Sag 7 – Lønloftet for 14-dages-lønnede afhænger af, om der er indberettet to eller tre 14-dages perioder for den pågældende måned. Dette kan ikke ændres for at undgå at personen rammes af lønloftet.

Sag 8 – Kommunen skal indhente oplysninger fra arbejdsgiver om lønloftet og skal ikke beregne det selv.

Sag 9 – Hvis en arbejdsgiver giver nye oplysninger om lønloft, skal kommunen genoptage og genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af de nye oplysninger.

Fremadrettet skal flekslønstilskuddet også beregnes på baggrund af de nye oplysninger om lønloft.

Inden sagen afgøres, skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet uden pensionsbidrag, da der ikke indbetales til pensionsordning i personens ansættelsesforhold.

Det slås fast, at tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten – det er ikke kommunen der skal vurdere om det er rimeligt at den fleksjobansatte får en lavere timeløn end de fuldtidsansatte i virksomheden.

Tilbagebetaling af flekslønstilskud

Sag 10 – Kommunens afgørelse om at stoppe flekslønstilskuddet ophæves, da de ikke har partshørt og der væsentligt modstridende oplysninger om de faktuelle forhold i sagen.

Sag 11 – Personen har holdt 3 ugers ferie med feriegodtgørelse i juli. Den afholdte ferie skal indgå i beregningen af flekslønstilskud for juli måned.

Kommunen har ladet feriegodtgørelsen indgå i beregningen for oktober måned, hvilket betyder at hun har modtaget flekslønstilskud med urette i juli måned.

Hun skal tilbagebetale det flekslønstilskud, der er modtaget med urette, fordi kommunen har oplyst hende om, at hun har pligt til at give kommunen besked om afholdelse af ferie med feriegodtgørelse.

Sag 12 – Når kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, skal det fremgå tydeligt, hvordan kommunen er kommet frem til tilbagebetalingskravets størrelse, herunder hvordan personens indtægter er fastsat.

Værdien af personalegoder – eksempelvis sundhedsforsikring – medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.

Sag 13 – Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag og fire arbejdsfrie dage om ugen. Det betyder at hvis der holdes ferie på den ugentlige arbejdsdag, holdes der ferie hele ugen (5 feriedage).

Ankestyrelsen vurderer at personen vidste eller burde vide, at der ikke var ret til flekslønstilskud for fridagen – fordi kommune ved flere lejligheder har vejledt om hvordan ferie afholdes i fleksjob. Derfor skal flekslønstilskuddet for den periode, hvor det er modtaget uberettiget tilbagebetales.

Sag 14 – Personen skal tilbagebetale flekslønstilskud, der er modtaget med urette for en periode, hvor der holdes 3 ugers sommerferie uden løn eller feriegodtgørelse.

Personen har ikke orienteret kommunen om ferien forud for afholdelse af ferie.

Kommunen har oplyst personen om at kommunen skal orienteres om ferie inden afholdelse.

Sag 15 – Personen har oplyst kommunen om ferie inden den afholdes. Beskeden er dog ikke videresendt til rette afdeling i kommunen.

Det fremgår ikke tilstrækkeligt af bevilling og vejledning i øvrigt, at der ikke er ret til flekslønstilskud når der holdes ferie eller uden løn eller feriegodtgørelse.

Kommunen kan ikke kræve flekslønstilskuddet tilbagebetalt selvom det er modtaget med urette – for det er ikke godtgjort at personen ikke har opfyldt sin oplysningspligt, eller vidste/burde vide at der ikke var ret til flekslønstilskud.

Fleksjob

Hovedpointer fra dette afsnit

• Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige
• Alle relevante tilbud og foranstaltninger skal være afprøvet
• Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension
• Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads
• Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig
• Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse – det er en garrantiforskrift
• Der er et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden
• Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder
• Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder
• Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen
• Ved tilkendelse af små fleksjob, skal der tages konkret stilling til udviklingsperspektivet

Målgruppe

Fleksjob er for personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og som ikke modtager førtidspension.

Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige.

Som hovedregel kan fleksjob først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet.

Undtagelsen er, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger.

Der er et vist overlap mellem fleksjob og ressourceforløb.

Små fleksjob

Hvis personen aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan der visiteres til fleksjob, hvis der er udsigt til at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode.

Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.

Fastholdelsesfleksjob

Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads.

Kravet kan ikke opfyldes ved at være ansat i 12 måneder i fleksjob på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler.

Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig og indeholde oplysninger om

• Hvilke funktioner personen har svært ved at udføre/ikke kan udføre
• Hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt

Arbejdsgiver skal dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Har den ansatte været ude for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger for at skabe et job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, er der ikke krav om en forudgående periode på 12 måneder.

Eksempler på akut opstået skade eller sygdom;

• Svær uhelbredelig lammelse som følge af et trafikuheld
• Svære skader efter komplicerede ulykkestilfælde og/eller arbejdsskader
• Alvorlig og fremadskridende sygdom

Hvis personen har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, gælder betingelsen om minimum 12 måneder under sociale kapitler eller på særlige vilkår ikke.

Visitation

En afgørelse om fleksjob består af

• Rehabiliteringsplanens forberedende del
• Dokumentation for
  • Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse
  • Alle relevante indsatser og foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse
  • Arbejdsevnen er varigt og væsentligt begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv

Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet inden, der kan træffes afgørelse.

Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse.

Relevante tilbud skal være afprøvet

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger har været afprøvet.

Det kan eksempelvis være;

• Behandling
• Omplacering
• Aktive tilbud
• Revalidering
• Ressourceforløb
• Handicapkompenserende ordninger – eksempelvis hjælpemidler eller personlig assistance
• Mentor
• Virksomhedspraktik

Det skal være en aktiv indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarked eller uddannelse, og formålet skal være en afklaring af hvad personen kan klare arbejdsmæssigt.

Der er altså et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden.

Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Åbenbart formålsløst

Afdækning og udvikling af arbejdsevnen kan undlades, hvis det er åbenbart formålsløst.

Det kan eksempelvis være i tilfælde af meget alvorlige sygdomstilfælde eller handicap.

Væsentligt nedsat arbejdsevne

Der er ikke fastlagt et bestemt antal timer for, hvornår man kan få bevilget fleksjob.

Vurderingen af arbejdsevnen skal ses i lyset af, at kommunens tilskud tidligere var mindst halvdelen af lønnen.

Arbejdsevnen handler ikke kun om antal arbejdstimer, men også om effektiviteten i de fremmødte timer.

Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder.

Varig nedsat arbejdsevne

Her ses der på, om der er behandlingsmuligheder, der kan føre til udvikling af arbejdsevnen – eller om den nedsatte arbejdsevne skyldes forhold, der ændres med tiden (eksempelvis sociale forhold, herunder problemer med børnene).

Midlertidigt fleksjob

Fleksjob bevilges for en periode af 5 år. Når den 5-årige periode udløber, tager Jobcentret stilling til om personen fortsat opfylder betingelserne for et nyt fleksjob.

Når personen er fyldt 40 år, bevilges der permanent fleksjob efter det første fleksjob, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.

Ansættelse

Personer visiteret til fleksjob kan få ansættelse ved private og offentlige arbejdsgivere.

Fleksjob kan udelukkende oprettes ved arbejdsgivere med hjemsted i Danmark.

Der kan ske udstationering til udlandet, hvis

• Personen er ansat ved en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark
• Udstationeringen er frivillig
• Der er danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår
• Udstationeringen varer højst 1 år
• Personen er sikret hjemrejse

En person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte i form af et tilskud, til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Ledighedsydelse

En person der er visiteret til fleksjob og som er ledig, modtager ledighedsydelse.

Fleksjobbevis

En person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode om at kommunen udsteder et fleksjobbevis.

Kommunen skal anvende den skabelon til fleksjobbevis, som STAR udarbejder.

Du finder skabelonen her https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/sfr320.pdf

Opfølgning

Jobcentret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2,5 år i fleksjobbet, herunder om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2,5 år.

Efter 4,5 år skal kommunen udarbejde en status, hvor det vurderes om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal blive i fleksjobordningen.

Frakendelse af fleksjob

Det er både det konkrete fleksjob og retten til fleksjob, der kan frakendes.

Konkrete sager, der er behandlet på temamødet

Målgruppe

Sag 16 – Sagen hjemvises til kommunen, da den ikke har været forelagt rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse.

Sag 17 – Sagen hjemvises til kommunen, da sagen ikke er forelagt rehabiliteringsteamet på ny, efter at kommunen var uenig i rehabiliteringsteamets første indstilling.

Pligten til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny er en garantiforskrift.

Sag 18 – Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen.

Sag 19 – Personen har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne (32 timer/ugen uden skånehensyn) og der er ikke dokumenteret væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Der kan derfor ikke bevilges fleksjob.

Sag 20 – Der er behov for yderligere afklaring af de helbredsmæssige forhold og afklaring af arbejdsevnen, da genoptrapning er vanskelig grundet Corona/arbejdsgivers forhold.

Sag 21 – Personen er berettiget til fleksjob, da en længerevarende praktik har vist en arbejdsevne på 9 timer/ugen, når alle skånehensyn er tilgodeset.

Sag 22 – Fleksjobbevillingen er gældende fra den dag kommunen træffer afgørelsen.

Aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Sag 23 – Personen har ret til fleksjob. På tilkendelsestidspunktet er arbejdsevnen 7,5 timer/ugen med en effektivitet på 20-30%.

Der er taget stilling til udvikling af arbejdsevnen, da der peges på konkrete muligheder; smertehåndtering, varmtvandsbassin, motion, afklaring af behov for hjælpemidler mv.

Det vurderes også, at afklaring på den arbejdsmæssige situation, giver mere overskud og stabilitet i hverdagen.

Sag 24 – Sagen hjemvises til kommunen, da der ikke er taget stilling til udviklingsperspektivet i personens arbejdsevne.

Personen har en effektiv arbejdstid på 4 timer og 20 minutter/ugen, men det fremgår ikke af rehabiliteringsteamets indstilling eller kommunens afgørelse, at der er taget stilling til udviklingsperspektivet for arbejdsevnen.

Relevante tilbud skal være afprøvet

Sag 25 – Der gives afslag på fleksjob, da der ikke er dokumenteret en varig og væsentlig nedsættelse af personen arbejdsevne. Personen er fortsat i behandling ved lokalpsykiatrien og har deltaget i praktik og løntilskud, der har ført til fastansættelse på 20 timer om ugen.

Rehabiliteringsteamet peger på mulighed for personlig assistance og ændring af arbejdsopgaverne. Alle relevante tilbud, herunder kompenserende ordninger, er derfor ikke afprøvet.

Sag 26 – Der gives afslag på fleksjob. Der er dokumenteret en varig nedsættelse af arbejdsevnen, men det er ikke dokumenteret, at den er så væsentlig at betingelserne for ret til fleksjob er opfyldt.

Alle relevante tilbud og foranstaltninger er ikke afprøvet, da de tiltag der har været iværksat ikke har opfyldt skånehensynene.

Frakendelse af fleksjob

Sag 27 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en betydelig arbejdsevne i sin bibeskæftigelse som indehaver af en campingplads og kro. Dette vurderes ud fra, at han har haft en god omsætning i virksomheden, samtidig med at udgiften til personale er meget lav (ungarbejdere svarende til 1 årsværk og en fleksjobber 13 timer/ugen).

Sag 28 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne i sin fritid.

Han har siden 2016 arbejdet i fleksjob 5 timer/ugen (effektiv arbejdstid 2,5 time) som klargøringsmand ved en autohandler.

Han har i perioden januar 2017 til juli 2020 haft indtægter/mobilepay transaktioner svarende til ca. 11.000, – kr. pr. måned. Facebookopslag bekræfter en væsentlig aktivitet i forbindelse med køb og salg af forskellige ting.

Derudover har han i samme periode stiftet en udlejningsvirksomhed.

Sag 29 – Personen er bevilget fleksjob i 2014. Ægtefælle overtager siden virksomheden, som personen er ansat i. Der er ikke ret til fleksjob i ægtefællens virksomhed, da personen har en afgørende indflydelse i selskabet og dermed anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Sag 30 – Personen er bevilget fleksjob i 2018 og ansat som køkkenmedhjælper. Han arbejder i stedet som bestyrer med ansvar for ansættelser, fyrringer, vagtplaner, timesedler mv. Han kører til og fra arbejde i firmabil. Han har arbejdet og kørt i firmabilen på tidspunkter hvor han skulle have fri. Han har dermed udvist en betydelig arbejdsevne og er ikke længere i målgruppen for fleksjob.

Du finder Ankestyrelsens praksisnotat her https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotat-om-flekslontilskud-og-fleksjob-uge-10-2021-002-4.pdf

Nyt fra Folketinget

Alle regler om hjemrejse samles i en ny Hjemrejselov

Loven skal sikre klare regler for processen fra der meddeles afslag på opholdstilladelse og til de rejser hjem.

Loven er vedtaget og skal træde i kraft 1. juni.

Her følger en kort gennemgang af hvad loven omhandler

• Myndighederne får øget mulighed for at indhente relevante data fra udlændingens mobiltelefon – hensigten er at identificere udlændingene og skabe klarhed over hvilket land de skal udsendes til
• Udlændinge der forsvinder fra udrejsecenteret i mere end 3 dage uden lovlig grund, kan få tømt deres værelse og fjernet deres ejendele efter en uge (i dag er det efter 3 måneder)
• Udlændinge der ikke medvirker til udsendelse, vil ikke have adgang til at deltage i undervisning og aktivering
• Obligatorisk elektronisk kommunikation mellem myndighederne og udlændingen via en digital løsning
• Asylansøgere der får afslag på asyl, skal tilbydes en kontant bonus på 20.000, – kr. for at frafalde klageadgangen til Flygtningenævnet
• Der skal udarbejdes en hjemrejsekontrakt, hvori det fremgår tydeligt hvad myndighederne forventer af udlændingen og hvilke sagsbehandlingsskridt der skal ske, før udlændingen kan rejse hjem
• Udlændinge der ikke medvirker til hjemrejse, får indrejseforbud
• Der er mulighed for at et familiemedlem kan rejse hjem før resten af familien for at finde bolig og sikre skolegang til børnene. Resten af familien får forlænget deres udrejsefrist i op til 90 dage
• Der skal kunne ske straksløsladelse, hvis der opstår mulighed for udsendelse straks efter 2/3 af straffen er afsonet (gælder fængselsstraffe op til 4 måneder)

Det er hjemrejsestyrelsen der træffer afgørelser efter hjemrejseloven og afgørelserne kan påklages til Udlændingenævnet.

https://uim.dk/nyheder/2020/2020-12/regeringen-ny-hjemrejselov-skal-fa-flere-afviste-asylansogere-pa-flyet

Forlængelse af uddannelsesløft efter LAB § 97 a

Der er fremsat lovforslag (L231) om forlængelse af dagpengemodtageres ret til påbegyndelse af uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110% – det betyder, at ordningen forlænges til 31.12.2022 (nuværende 31.12.2021).

Det foreslås endvidere, at personer omfattet af uddannelsesløftet ikke får beregnet en ny dagpengesats undervejs i uddannelsesløftet.

Loven forventes at træde i kraft 14. juni 2021
https://em.dk/media/14091/aftaletekst-090221.pdf

Ministermål 2022

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har den 9. april 2021 udmeldt fem beskæftigelsespolitiske mål for 2022.

Målene er de samme som i 2021

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Ministeren udtaler selv, at han har valgt at videreføre de 5 mål fra 2021 for at bidrage til kontinuitet i beskæftigelsesindsatsen i en uforudsigelig tid.

I forhold til mål 1 om værdig sagsbehandling siger ministeren, at det er hans ambition at alle ledige skal mødes med tillid, respekt og værdighed i beskæftigelsessystemet.

Der vil senere blive udarbejdet indikatorer for målene, og disse bliver udstillet på Jobindsats, for at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen.

Læs mere her https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2021/05/udmelding-af-de-beskaeftigelsespolitiske-maal-for-2022/

Jobcenter

Artikler

Opdatering af skema med gældende særregler på beskæftigelsesområdet som følge af Covid-19

https://wiederquist.dk/wp-content/uploads/Covid-19-regler_maj.pdf

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet en ny vejledning om visitation, virksomhedsrettet indsats og job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere (vejledning nr.9203/2021)

Formålet med artiklen:

At give læseren en indføring i den nye vejledning, som afløser den hidtidige vejledning om visitation af personer, der får uddannelseshjælp (nr.10060/2019).

Baggrund:

Det fremgår af vejledningen, at der har vist sig en række udfordringer i indsatsen for unge, hvilket blandt andet er kommet frem i forbindelse med Analyse af beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet (se link nedenfor).

Formålet med den nye vejledning er at forklare reglerne i forhold til de problemstillinger, som kommunerne oplever i det daglige arbejde med målgruppen.

Hvem er vejledningen relevant for:

Medarbejdere og ledere i kommunerne, der arbejder med den del af den kommunale ungeindsats, der drejer sig om indsatsen til personer, der får uddannelseshjælp.

Indhold:

Den nye vejledning indeholder en indledning og tre hovedområder:

1. Det første møde og visitation – ­samt reglerne om læse-, skrive- og regnetest
2. Mål om uddannelse og job – samt job som vejen til uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere
3. Brugen af de virksomhedsrettede indsatser for målgruppen

Denne vejledning er mere omfattende end den gamle var, da den forrige udelukkende drejede sig om det første møde med og visitationen af den unge.

Her rettes fokus på afsnittet på brugen de virksomhedsrettede indsatser for modtagere af uddannelseshjælp.

I afsnittet om mål for uddannelse og job er det beskrevet, at der er unge, hvis ønsker først og fremmest er rettet mod arbejde i stedet for uddannelse.

Det beskrives, hvordan der kan arbejdes med jobrettet fokus med den hensigt, at den unge på sigt forhåbentlig kommer i uddannelse. Målgruppen for denne tilgang til indsatsen er beskrevet i afsnittet. Det beskrives, at job frem for uddannelse kan være vejen for unge, der har svært ved at se sig selv i uddannelse, unge der vil have svært ved at gennemføre en uddannelse men også unge med meget overordnede uddannelsesønsker.

Afsnittet om de virksomhedsrettede indsatser indeholder en grundig gennemgang af reglerne om brugen af løntilskud og virksomhedspraktik for uddannelses – og aktivitetsparate, der får uddannelseshjælp.

Lundsteen og Wiederquist tænker:

Denne vejledning er et rigtig godt redskab til dem, der arbejder med de unge. Vi mener, at det er befriende, at det – vi har vidst i årevis – nu er kommet på tryk. Ingen har vel været i tvivl om, at der er unge, der hverken på kort eller længere sigt ønsker eller magter uddannelse. Samtidigt er det rigtig godt at vide, at medarbejderne er opmærksomme, når og hvis uddannelse bliver relevante for den unge.

Læs hele vejledningen her:

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9203

Læs hele analysen af beskæftigelsesindsatsen for unge i kontanthjælpssystemet her:

https://star.dk/om-styrelsen/publikationer/2020/1/analyse-af-beskaeftigelsesindsatsen-for-unge-i-kontanthjaelpssystemet/

Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19

Denne artikel skal ses som et supplement til det opdaterede skema over særlige regler grundet covid-19.

Ankestyrelsen har taget stilling til hvordan covid-19 situationen kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.

Det er vigtigt at kommunen overvejer betydningen af covid-19 i den konkrete sag, herunder om covid-19 situationen er et forhold, der sagligt og relevant kan inddrages i vurderingen af om borger er berettiget til hjælp.

Dog skal man også være bevidst om, at covid-19 ikke i sig selv giver ret til ydelser efter de enkelte love.

Ankestyrelsen har taget stilling til

• Tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven
• Sygedagpenge

i en situation, hvor det er for risikabelt at møde på arbejde, eller at sende sit barn med funktionsnedsættelse i skole/institution.

Tabt arbejdsfortjeneste

Det er en betingelse for at få tabt arbejdsfortjeneste, at det er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at forælderen passer barnet i hjemmet og som følge deraf har et indtægtstab.

Hvis lægen har vurderet, at barnet er i særlig risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb hvis det smittes med covid-19, kan det være nødvendigt at barnet passes i hjemmet.

Forældre kan således have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet som følge af sin funktionsnedsættelse ikke kan passes i sit sædvanlige pasningstilbud på grund af covid-19.

Det afgørende er, om samtlige betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt.

Eksempel – ret til tabt arbejdsfortjeneste

Barnets læge har i en statusattest bekræftet, at barnet er i særlig risiko.

Det følger af de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, at det ikke anbefales at starte i offentlig pasning eller skole frem til 1. juni 2020, hvis man er i særlig risiko.

Det er således en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at der er behov for pasning i hjemmet.

Der kan ikke gives afslag med henvisning til at pasningsbehovet skyldes covid-19.

Der er dog også tilfælde, hvor behovet for pasning udelukkende er en følge af forældrenes arbejdsmæssige forhold og covid-19, og så kan der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Når pasningsbehovet ikke er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen tage stilling til om der kan bevilges hjælp efter andre regler – eksempelvis § 58 c i sygedagpengeloven.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste begrundes med at forældreren er udsat for smitterisiko på sin arbejdsplads.

Barnet er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis det smittes med covid-19, men barnets læge udtaler, at barnet kan passes som normalt i sin institution med de forholdsregler, der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Pasningsbehovet er dermed ikke en følge af barnets funktionsnedsættelse, men af forældrerens arbejdsmæssige forhold og covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig

Muligheden for dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer/ugen til pasning af et barn, kan kun ske i ekstraordinære situationer;

• Barnet skal indlægges på sygehuset og opereres, og det er nødvendigt at begge forældre er tilsted på grund af operationens alvor
• Begge forældre skal have information om hvordan barnet skal behandles efter udskrivning fra sygehuset
• Hvis forældrene ikke bor sammen, men begge forældre tager sig af barnet

Der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig alene som følge af covid-19, da det er en forudsætning, at der er tale om en midlertidig situation, hvor barnet opholder sig uden for hjemmet.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Begrundelsen for ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste er, at det er lægeligt anbefalet, at alle i husstanden er hjemme, for at undgå smitte.

Den ene forælder modtager i forvejen tabt arbejdsfortjeneste med 37 timer/ugen.

Barnet med funktionsnedsættelse er i særlig risiko, hvorfor både forældre og søskende er hjemme.

Forældrene oplyser, at det er umuligt at varetage pasningen af børnene og samtidig nå de praktiske gøremål.

Behovet for pasning af barnet med funktionsnedsættelse er tilgodeset med den eksisterende bevilling.

Behovet for yderligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste opstår således alene på grund af covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Hvis kommunen i den konkrete sag kommer frem til, at pasningsbehovet er en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen også tage stilling til om pasningsbehovet bedst løses med dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller efter andre muligheder i den sociale lovgivning.

Sygedagpenge

Som følge af covid-19 situationen, er der i sygedagpengeloven fastsat en midlertidig ordning om ret til sygedagpenge for personer – og pårørende – i risikogruppe for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med covid-19.

Formålet er at sikre forsørgelse til lønmodtagere, der ikke kan møde på arbejde fordi de eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og hvor hjemmearbejde heller ikke er en mulighed.

Ordningen gælder lønmodtagere i et ansættelsesforhold – ledige og selvstændige er dermed ikke omfattet af ordningen.

Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at der er uarbejdsdygtighed som følge af egen sygdom.

Man er pårørende, når lønmodtageren deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

Der skal også være en familiemæssig tilknytning mellem lønmodtageren og den pårørende – eksempelvis forældre/barn-relation.

Fremgår den familiemæssige tilknytning ikke af folkeregisteret, skal lønmodtageren afgive en tro og love-erklæring.

Dokumentation

Lønmodtageren skal selv skaffe såvel lægeerklæring som arbejdsgivererklæring, inden der kan udbetales sygedagpenge.

Lægeerklæringen skal dokumentere, at den pårørende er i risikogruppe, og skal derfor indhentes fra den pårørendes læge.

Lægen skal vurdere, om den pårørende har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Arbejdsgiver skal erklære at lønmodtageren ikke kan arbejde og er helt fritaget fra sit arbejde.

Arbejdsgiver skal på baggrund af lægeattesten vurdere, om der er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Da det er en betingelse, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse, omfatter ordningen ikke lønmodtagere der kan arbejde hjemmefra, eller hvis arbejdsgiver kan tilbyde opgaver som lønmodtageren kan varetage delvist.

Valgfrihed mellem ydelser

Hvis en borger opfylder betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter flere bestemmelser, har borgeren valgfrihed mellem ydelserne.

Det vil dog være dobbeltforsørgelse, hvis forældre modtager både tabt arbejdsfortjeneste og anden offentlig ydelse, der skal dække samme forsørgelsesbehov.

Kommunen skal vejlede om muligheden for at vælge mellem de forskellige ydelser.

Henvisninger

Ankestyrelsens artikel https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/covid-19-mulighed-for-daekning-af-tabt-arbejdsfortjeneste-og-sygedagpenge-under-covid-19

Principmeddelelse C-42-02 om tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig udover 37 timer/ugen https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20020987225

Sygedagpengeloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223

Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9205v

Serviceloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287v

Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet

Formålet med artiklen:

At give læseren en overordnet introduktion til undersøgelsen. Vær venligst opmærksom på, at artiklen indeholder Lundsteen og Wiederquists gengivelse af rapporten – se venligst link til hele rapporten under artiklen.

Baggrund:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) fået lavet en kortlægning af kommunernes brug af de handicapkompenserende ordninger efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (personlig assistance, hjælpemidler, isbryderordning og fortrinsadgang til jobsamtale hos offentlige arbejdsgivere).

Handicapbegrebet:

Kortlægningen bygger på en forståelse af, at handicap opstår, når mødet med barriererne medfører begrænsninger for personen.

Det er indbygget i tænkningen, at der i findes muligheder for at kompensere for barriererne. På hvilken måde og i hvilket omfang kompensation for den nedsatte funktionsevne er mulig, afhænger af den konkrete sag. Formålet med kompenserende indsats er, at borgerens oplevelse af at være begrænset af funktionsnedsættelsen mindskes og muligheden for deltagelse i samfundslivet – på lige fod med andre – øges.

Undersøgelsen er foretaget ud fra en kortlægning med fokus på

fem temaer:

1. Jobcentrenes prioritering og organisering af handicapområdet – herunder ledelsesmæssigt fokus og forankring af indsatsen

2. Holdninger og viden om handicap og handicapkompenserende ordninger blandt jobcentermedarbejdere

3. Jobcentrenes brug af handicapkompenserende ordninger – herunder praksis for bevillingen, sagsbehandlingstrin og sagsbehandlingstider samt snitflader til andre ordninger/tilbud

4. Borgere og virksomheders udbytte af de handicapkompenserende ordninger og holdninger til praksis

5. Tværgående analyse og vurdering af best practice

Kortlægningen baserer sig på en lang række forskelligartede undersøgelser herunder gennemgang af 742 bevillinger på området, og interviews med 47 ledere, 40 medarbejdere og 20 nøglepersoner i 20 jobcentre samt 48 borgere og 24 virksomheder, der har erfaring med brugen af ordningerne.

Hovedkonklusioner:

1.Prioritering og organisering – herunder ledelsesfokus og forankring af indsatsen

• Kortlægningen viser stor variation i jobcentrenes ledelsesmæssige prioritering af handicapområdet
• Der er fundet potentiale for et endnu større ledelsesmæssigt fokus på at understøtte, at flere mennesker med handicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning
• Jobcentrene har valgt at organisere nøglepersonordningen meget forskelligt – både i forhold til årsværk, faglig profil, bevillingskompetence og organisatorisk forankring.

2. Holdninger og viden

• Jobcentermedarbejdernes tro på beskæftigelses- og uddannelsesmulighederne for borgere med handicap er markant lavere end troen på borgere uden handicap. Troen er lavest for personer med et psykisk handicap.
• Jo større viden jobcentermedarbejderne har om de kompenserende ordninger, desto højere vurderer man også troen på borgers muligheder for job og uddannelse.
• Nøglepersonordningen er den vigtigste kilde til jobcentermedarbejdernes viden om ordningerne og dermed for vejledningskompetencen i forhold til de kompenserende ordninger.

3. Brug af de handicapkompenserende ordninger

• Brugen af fortrinsadgang og isbryderordning er begrænset, men særligt isbryderordningen opleves af jobcentrene som ordningen med det uudnyttet potentiale.
• Borgere som bevilliges personlig assistance og hjælpemidler kompenseres hovedsageligt for en fysisk funktionsnedsættelse.
• De kompenserende ordninger bliver primært brugt til at fastholde personer med handicap i job og uddannelse. Hjælpemidler bruges i højere grad end personlig assistance som løftestang i forhold til at få borgere med handicap ind på arbejdsmarkedet.

4. Brugerperspektivet – borgeres og virksomheders udbytte af ordningerne

• Borgere og arbejdsgivere fremhæver, at særligt personlig assistance og hjælpemidler styrker og fastholder borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Virksomhederne mangler viden om de kompenserende ordninger, og samtidig oplever de et meget varierende vidensniveau blandt jobcentermedarbejderne.
• Arbejdsgivers vilje til at ansætte knytter sig primært til arbejdskraftbehovet, dvs. hvorvidt kandidaten har de rette kompetencer til jobbet.

5. Best practice på området

• Jobcentrenes strategiske fokus og organisering af nøglepersonordningen har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt personer med handicap, der har fået bevilliget kompenserende ordninger.
• Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet giver på den baggrund anledning til, at jobcentrene med fordel kan have øget ledelsesmæssigt og organisatorisk fokus på brugen af ordningerne for derigennem at understøtte, at flere borgere med handicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning.
• Ydermere er der et potentiale for at tænke brugen af de kompenserende ordninger ind som et redskab både i forbindelse med fastholdelse og i forbindelse med rekruttering, da ordningerne oftest anvendes i fastholdelsessager.

Læs hele rapporten her:

https://star.dk/media/17780/n-kortlaegning-af-kommunernes-praksis-paa-handicapomraadet-hovedrapport.pdf

Kommunernes brug af virksomhedspraktik

Formålet med artiklen:

At give læseren et overblik over undersøgelsen og muligvis lyst til at læse hele værket. Link til undersøgelsen findes under artiklen.

Baggrund:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bedt Ankestyrelsen om at undersøge kommunernes brug af virksomhedspraktik.

Baggrunden for undersøgelsen er, at STAR ønsker en kvalitativ afdækning af kommunernes brug af virksomhedspraktik. Undersøgelsen skal supplere en række analyser på området, som skal indgå i styrelsens videre arbejde med at understøtte kommunernes brug af ordningen.

Samtidig er en del af baggrunden for undersøgelsen, at formålsbestemmelsen med virksomhedspraktik er blevet skærpet den 1. januar 2020, så der fremover skal være et klarere sigte med og indhold i virksomhedspraktikken.

Målgrupper for undersøgelsen:

Forsikrede ledige og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere

Metode:

Der indgik 9 kommuner i undersøgelsen. Resultaterne i rapporten er primært baseret på 23 interviews med ledere, medarbejdere og borgere.

Hovedresultater

De nye regler understøtter kommunernes arbejde med virksomhedspraktik

De nye regler har generelt ikke haft stor betydning for kommunernes brug af virksomhedspraktik. Ændringerne har heller ikke medført væsentlige ændringer i de strategiske overvejelser på området.

Flere kommuner oplever, at de nye regler understøtter en bevægelse i kommunernes brug af virksomhedspraktik og den måde, der bliver talt om virksomhedspraktik på, som har været undervejs i nogle år. Tidligere var der i nogle kommuners fokus på at lave mange virksomhedspraktikker. I dag er fokus i højere grad på, at virksomhedspraktik skal give mening for den enkelte og være et middel til at bringe ledige borgere i arbejde.

De nye regler har i nogle kommuner skærpet særligt medarbejdernes fokus på, at der skal være et individuelt formål med praktikken, og at praktikken gerne skal kombineres med eller efterfølges af ordinære løntimer.

Det gennemsnitlige antal virksomhedspraktikforløb pr. borger er faldet fra 2017-2019

Undersøgelsen viser, at det gennemsnitlige antal afsluttede virksomhedspraktikforløb pr. borger er faldet fra 2017-2019. Dette gælder for både forsikrede ledige og for aktivitetsparate personer, der får kontanthjælp.

Alle kommuner har gjort sig strategiske overvejelser om brug af virksomhedspraktik

Alle ni kommuner har gjort sig strategiske overvejelser om, hvordan virksomhedspraktik kan bruges til at få ledige borgere i arbejde. Der er dog forskel på, om kommunerne har en nedskrevet strategi for brug af virksomhedspraktik eller man trækker på mere uformelle strategiske overvejelser.

Det er et fælles strategisk udgangspunkt for kommunernes brug af virksomhedspraktik, at borgerne skal ud på arbejdsmarkedet hurtigst muligt.

Kommunerne oplever, at ”virkeligheden virker”, og at virksomhedspraktik er et af de bedste redskaber til at få ledige borgere i job.

Virksomhedspraktik bruges i praksis til forskellige formål

Kommunerne i undersøgelsen bruger virksomhedspraktik til flere forskellige formål ligesom, der kan være mere end ét formål med en praktik.

Eksempler på formål med virksomhedspraktik er:

Ordinære løntimer, opkvalificering og optræning af kompetencer samt afklaring af job- eller uddannelsesmål (alle tre formål fremgår af forarbejderne til Beskæftigelsesloven og ses af vejledningen til Beskæftigelsesloven).

Derudover kan nævnes:

Netværksdannelse og mulighed for at se hinanden an, kontakt til arbejdsmarkedet og et klap på skulderen samt afprøvning af rådigheden.

Kommunerne bruger forskellige indsatser til at etablere virksomhedspraktikker

Generelt har kommunerne ikke kun én tilgang til etablering af virksomhedspraktikker. Deres tilgang er en kombination af forskellige indsatser. Der er forskel på, hvilke indsatser kommunerne

lægger mest vægt på. Forskellen afspejler, at nogle kommuner har stort fokus på virksomhedernes behov og kobler beskæftigelsesindsatsen tæt sammen med kommunens virksomheds- eller erhvervsservice. Andre kommuner har en mere ”klassisk” jobcentertilgang, hvor borgeren er i centrum for samarbejdet med virksomhederne.

Kommunerne har stort fokus på at lave et godt match mellem borger og virksomhed

Kommunerne gør dog brug af en række forskellige måder at matche på for eksempel:

• Matchning ved hjælp af IT-systemer

• Borgeren finder selv en virksomhedspraktik

• Matchning med fokus på fælles interesser

• En håndholdte matchningsmetode, hvor kommunen billedligt talt har en borger i den ene hånd og forsøger at finde en virksomhed med den anden. Kommunerne bruger især denne matchningsmetode over for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Læs hele undersøgelsen her: https://ast.dk/publikationer/kommunernes-brug-af-virksomhedspraktik

Ankestyrelsens praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob efter Beskæftigelsesloven

Må vi have lov at anbefale, at du skænker dig en god kop nydelse, inden du sætter dig med denne artikel, for til trods for at det er en forkortet version af Ankestyrelsens praksisnotat, så fylder det 11 sider 

Ankestyrelsen har i forbindelse med deres temamøde i marts 2021 udarbejdet et praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob.

Da artiklen er en forkortet version af praksisnotatet, henviser vi til at læse notatet for flere detaljer. I notatet findes der også 2 lister over relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen, som kan belyse de forskellige emner yderligere.

Flekslønstilskud

Hovedpointer fra dette afsnit

• Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter at der er en lønudbetaling
• Kommunen skal ikke beregne lønloft, men lægge arbejdsgivers oplysninger til grund
• Lønindtægt, der dækker flere måneder, skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over
• Efterregulering af flekslønstilskud kan ske i op til 12 måneder
• Både betingelsen om at flekslønstilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt
• Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger
• Tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten
• Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag om ugen
• Kommunen skal kunne dokumentere, at der er vejledt korrekt og fyldestgørende til såvel arbejdsgiver som fleksjobansatte

Flekslønstilskud

Flekslønstilskud udbetales af kommunen som supplement til den løn der udbetales af arbejdsgiveren, og beregnes som udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.

Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter, at der er en lønudbetaling, hvilket betyder at hvis der er måneder uden løn, kan der ikke udbetales flekslønstilskud for disse måneder.

Lønloft

Løn og flekslønstilskud kan tilsammen højest udgøre et beløb svarende til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår (lønloft).

Kommunen skal ikke foretage beregninger af lønloftet, da det er arbejdsgivers oplysninger om lønnen, der skal lægges til grund.

Anciennitetstillæg, funktionstillæg og overarbejdsbetaling skal indgå i lønloftet.

Nedsættelse af flekslønstilskud

Flekslønstilskuddet nedsættes med 30% af al lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 15.264, – kr. (2021-sats).
Herefter nedsættes flekslønstilskuddet med 55% af den lønindtægt, der overstiger 15.264, – kr.

Lønindtægt:

• A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag
• Det samlede bidrag til pensionsordning (lønmodtager og arbejdsgiverbidrag)
• Ferietillæg
• Løn optjent ombord på skibe registreret i DIS
• Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, herunder løn og andre beløb udtaget til eget forbrug

Rådighedstillæg og personligt tillæg, der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber, medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.

Lønindtægt, der dækker flere måneder

Lønindtægt, der dækker flere måneder, men som udbetales efterfølgende (eksempelvis resultatløn), skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over.

Der foretages således en ny beregning af flekslønstilskuddet og der foretages en efterregulering.

Hvis det er muligt, skal efterreguleringen ske fuldt ud i den følgende måneds flekslønstilskud eller ledighedsydelse.

Efterregulering

Frem til der foreligger oplysninger om en hel måneds lønindkomst, beregnes flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt, og så skal der efterfølgende ske regulering af flekslønstilskuddet på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt.

Der skal ske efterregulering af flekslønstilskuddet, hvis lønindtægten ændres eller i forbindelse med feriegodtgørelse, hvis flekslønstilskuddet i måneden efter ferien beregnes på baggrund af en lavere lønindtægt.

Andre årsager til efterregulering:

• Tildeling af varigt tillæg med tilbagevirkende kraft
• Arbejdsgiver har indberettet forkert lønbeløb
• Ændret arbejdstid

Efterregulering kan foretages i op til 12 måneder.

Ferie

Hvis der modtages løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse under ferie, er personen berettiget til flekslønstilskud under ferien.

Flekslønstilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Der kan højst udbetales ledighedsydelse/ferie med løn/feriegodtgørelse for sammenlagt 25 dage på et år.

Sygdom og barsel

Personer der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til flekslønstilskud i Sygdoms-/barselsperioden.

Sygedagpengelovens regler om ophold uden for Danmark, finder også anvendelse for flekslønstilskuddet, når en fleksjobansat modtager syge- eller barselsdagpenge.

Personer der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, kan få syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse (under jobafklaringsforløb), og der suppleres med flekslønstilskud, så det sammenlagt svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.

Mister personen retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, kan personen modtage flekslønstilskud fratrukket det beløb sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse ville udgøre.

Når der udbetales beregnet flekslønstilskud, skal kommunen minimum hver 3. måned følge op på, om personen fortsat er ansat i fleksjob. Denne opfølgning skal ske, indtil personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløb.

Ophører ansættelsen i fleksjob under sygdom, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til ledighedsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Ophører ansættelsen i fleksjob under barsel, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til barselsdagpenge.

Tilbagebetaling af flekslønstilskud

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger, og dermed har modtaget flekslønstilskuddet med urette, eller mod bedre vidende har modtaget flekslønstilskud.

Kommunen skal træffe afgørelse om for meget udbetalt flekslønstilskud, hvis der en måned har været udbetalt løn, der vedrører arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten i de følgende måneders flekslønstilskud eller ledighedsydelse.

Både betingelsen om at tilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt.

Konkrete sager, der er behandlet på temamødet

Fradrag for arbejdsindtægt

Sag 1 – Tillæg til tjenestedragt som en del af lønnen er A-indkomst og skal derfor indgå i beregningen af flekslønstilskuddet.

Beregning af flekslønstilskud

Sag 2 – Kommunen skal genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt for en fuld måned og med udgangspunkt i det fulde flekslønstilskud. Herefter skal det beregnede flekslønstilskud nedsættes forholdsmæssigt i forhold til det antal dage den fleksjobansatte har arbejdet i den pågældende måned.

Sag 3 – Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger.

Lønloft

Sag 4 – Kommunen skal undersøge om det lønloft arbejdsgiver tidligere har oplyst har været korrekt. Derudover skal kommunen sikre, at det lønloft der anvendes, indeholder både arbejdsgivers og medarbejders pensionsbidrag.

Sag 5 – Kommunen har genoptaget og genberegnet en sag om flekslønstilskud og har udbetalt personen det manglende beløb for perioden 01.01.17 – 31.12.19.

Det er korrekt, at der ikke skal genberegnes flekslønstilskud for perioden før 01.01.17, da eventuelle krav før dette tidspunkt er forældet som følge af den almindelige forældelsesfrist.

Sag 6 – Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er bevist at kommunen har vejledt arbejdsgiver tilstrækkeligt om fastsættelse af lønloftet. Derfor skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet fra arbejdsgiver og træffe en ny afgørelse.

Sag 7 – Lønloftet for 14-dages-lønnede afhænger af, om der er indberettet to eller tre 14-dages perioder for den pågældende måned. Dette kan ikke ændres for at undgå at personen rammes af lønloftet.

Sag 8 – Kommunen skal indhente oplysninger fra arbejdsgiver om lønloftet og skal ikke beregne det selv.

Sag 9 – Hvis en arbejdsgiver giver nye oplysninger om lønloft, skal kommunen genoptage og genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af de nye oplysninger.

Fremadrettet skal flekslønstilskuddet også beregnes på baggrund af de nye oplysninger om lønloft.

Inden sagen afgøres, skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet uden pensionsbidrag, da der ikke indbetales til pensionsordning i personens ansættelsesforhold.

Det slås fast, at tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten – det er ikke kommunen der skal vurdere om det er rimeligt at den fleksjobansatte får en lavere timeløn end de fuldtidsansatte i virksomheden.

Tilbagebetaling af flekslønstilskud

Sag 10 – Kommunens afgørelse om at stoppe flekslønstilskuddet ophæves, da de ikke har partshørt og der væsentligt modstridende oplysninger om de faktuelle forhold i sagen.

Sag 11 – Personen har holdt 3 ugers ferie med feriegodtgørelse i juli. Den afholdte ferie skal indgå i beregningen af flekslønstilskud for juli måned.

Kommunen har ladet feriegodtgørelsen indgå i beregningen for oktober måned, hvilket betyder at hun har modtaget flekslønstilskud med urette i juli måned.

Hun skal tilbagebetale det flekslønstilskud, der er modtaget med urette, fordi kommunen har oplyst hende om, at hun har pligt til at give kommunen besked om afholdelse af ferie med feriegodtgørelse.

Sag 12 – Når kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, skal det fremgå tydeligt, hvordan kommunen er kommet frem til tilbagebetalingskravets størrelse, herunder hvordan personens indtægter er fastsat.

Værdien af personalegoder – eksempelvis sundhedsforsikring – medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.

Sag 13 – Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag og fire arbejdsfrie dage om ugen. Det betyder at hvis der holdes ferie på den ugentlige arbejdsdag, holdes der ferie hele ugen (5 feriedage).

Ankestyrelsen vurderer at personen vidste eller burde vide, at der ikke var ret til flekslønstilskud for fridagen – fordi kommune ved flere lejligheder har vejledt om hvordan ferie afholdes i fleksjob. Derfor skal flekslønstilskuddet for den periode, hvor det er modtaget uberettiget tilbagebetales.

Sag 14 – Personen skal tilbagebetale flekslønstilskud, der er modtaget med urette for en periode, hvor der holdes 3 ugers sommerferie uden løn eller feriegodtgørelse.

Personen har ikke orienteret kommunen om ferien forud for afholdelse af ferie.

Kommunen har oplyst personen om at kommunen skal orienteres om ferie inden afholdelse.

Sag 15 – Personen har oplyst kommunen om ferie inden den afholdes. Beskeden er dog ikke videresendt til rette afdeling i kommunen.

Det fremgår ikke tilstrækkeligt af bevilling og vejledning i øvrigt, at der ikke er ret til flekslønstilskud når der holdes ferie eller uden løn eller feriegodtgørelse.

Kommunen kan ikke kræve flekslønstilskuddet tilbagebetalt selvom det er modtaget med urette – for det er ikke godtgjort at personen ikke har opfyldt sin oplysningspligt, eller vidste/burde vide at der ikke var ret til flekslønstilskud.

Fleksjob

Hovedpointer fra dette afsnit

• Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige
• Alle relevante tilbud og foranstaltninger skal være afprøvet
• Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension
• Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads
• Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig
• Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse – det er en garrantiforskrift
• Der er et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden
• Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder
• Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder
• Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen
• Ved tilkendelse af små fleksjob, skal der tages konkret stilling til udviklingsperspektivet

Målgruppe

Fleksjob er for personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og som ikke modtager førtidspension.

Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige.

Som hovedregel kan fleksjob først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet.

Undtagelsen er, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger.

Der er et vist overlap mellem fleksjob og ressourceforløb.

Små fleksjob

Hvis personen aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan der visiteres til fleksjob, hvis der er udsigt til at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode.

Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.

Fastholdelsesfleksjob

Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads.

Kravet kan ikke opfyldes ved at være ansat i 12 måneder i fleksjob på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler.

Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig og indeholde oplysninger om

• Hvilke funktioner personen har svært ved at udføre/ikke kan udføre
• Hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt

Arbejdsgiver skal dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Har den ansatte været ude for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger for at skabe et job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, er der ikke krav om en forudgående periode på 12 måneder.

Eksempler på akut opstået skade eller sygdom;

• Svær uhelbredelig lammelse som følge af et trafikuheld
• Svære skader efter komplicerede ulykkestilfælde og/eller arbejdsskader
• Alvorlig og fremadskridende sygdom

Hvis personen har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, gælder betingelsen om minimum 12 måneder under sociale kapitler eller på særlige vilkår ikke.

Visitation

En afgørelse om fleksjob består af

• Rehabiliteringsplanens forberedende del
• Dokumentation for
  • Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse
  • Alle relevante indsatser og foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse
  • Arbejdsevnen er varigt og væsentligt begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv

Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet inden, der kan træffes afgørelse.

Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse.

Relevante tilbud skal være afprøvet

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger har været afprøvet.

Det kan eksempelvis være;

• Behandling
• Omplacering
• Aktive tilbud
• Revalidering
• Ressourceforløb
• Handicapkompenserende ordninger – eksempelvis hjælpemidler eller personlig assistance
• Mentor
• Virksomhedspraktik

Det skal være en aktiv indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarked eller uddannelse, og formålet skal være en afklaring af hvad personen kan klare arbejdsmæssigt.

Der er altså et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden.

Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Åbenbart formålsløst

Afdækning og udvikling af arbejdsevnen kan undlades, hvis det er åbenbart formålsløst.

Det kan eksempelvis være i tilfælde af meget alvorlige sygdomstilfælde eller handicap.

Væsentligt nedsat arbejdsevne

Der er ikke fastlagt et bestemt antal timer for, hvornår man kan få bevilget fleksjob.

Vurderingen af arbejdsevnen skal ses i lyset af, at kommunens tilskud tidligere var mindst halvdelen af lønnen.

Arbejdsevnen handler ikke kun om antal arbejdstimer, men også om effektiviteten i de fremmødte timer.

Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder.

Varig nedsat arbejdsevne

Her ses der på, om der er behandlingsmuligheder, der kan føre til udvikling af arbejdsevnen – eller om den nedsatte arbejdsevne skyldes forhold, der ændres med tiden (eksempelvis sociale forhold, herunder problemer med børnene).

Midlertidigt fleksjob

Fleksjob bevilges for en periode af 5 år. Når den 5-årige periode udløber, tager Jobcentret stilling til om personen fortsat opfylder betingelserne for et nyt fleksjob.

Når personen er fyldt 40 år, bevilges der permanent fleksjob efter det første fleksjob, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.

Ansættelse

Personer visiteret til fleksjob kan få ansættelse ved private og offentlige arbejdsgivere.

Fleksjob kan udelukkende oprettes ved arbejdsgivere med hjemsted i Danmark.

Der kan ske udstationering til udlandet, hvis

• Personen er ansat ved en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark
• Udstationeringen er frivillig
• Der er danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår
• Udstationeringen varer højst 1 år
• Personen er sikret hjemrejse

En person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte i form af et tilskud, til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Ledighedsydelse

En person der er visiteret til fleksjob og som er ledig, modtager ledighedsydelse.

Fleksjobbevis

En person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode om at kommunen udsteder et fleksjobbevis.

Kommunen skal anvende den skabelon til fleksjobbevis, som STAR udarbejder.

Du finder skabelonen her https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/sfr320.pdf

Opfølgning

Jobcentret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2,5 år i fleksjobbet, herunder om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2,5 år.

Efter 4,5 år skal kommunen udarbejde en status, hvor det vurderes om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal blive i fleksjobordningen.

Frakendelse af fleksjob

Det er både det konkrete fleksjob og retten til fleksjob, der kan frakendes.

Konkrete sager, der er behandlet på temamødet

Målgruppe

Sag 16 – Sagen hjemvises til kommunen, da den ikke har været forelagt rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse.

Sag 17 – Sagen hjemvises til kommunen, da sagen ikke er forelagt rehabiliteringsteamet på ny, efter at kommunen var uenig i rehabiliteringsteamets første indstilling.

Pligten til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny er en garantiforskrift.

Sag 18 – Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen.

Sag 19 – Personen har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne (32 timer/ugen uden skånehensyn) og der er ikke dokumenteret væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Der kan derfor ikke bevilges fleksjob.

Sag 20 – Der er behov for yderligere afklaring af de helbredsmæssige forhold og afklaring af arbejdsevnen, da genoptrapning er vanskelig grundet Corona/arbejdsgivers forhold.

Sag 21 – Personen er berettiget til fleksjob, da en længerevarende praktik har vist en arbejdsevne på 9 timer/ugen, når alle skånehensyn er tilgodeset.

Sag 22 – Fleksjobbevillingen er gældende fra den dag kommunen træffer afgørelsen.

Aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Sag 23 – Personen har ret til fleksjob. På tilkendelsestidspunktet er arbejdsevnen 7,5 timer/ugen med en effektivitet på 20-30%.

Der er taget stilling til udvikling af arbejdsevnen, da der peges på konkrete muligheder; smertehåndtering, varmtvandsbassin, motion, afklaring af behov for hjælpemidler mv.

Det vurderes også, at afklaring på den arbejdsmæssige situation, giver mere overskud og stabilitet i hverdagen.

Sag 24 – Sagen hjemvises til kommunen, da der ikke er taget stilling til udviklingsperspektivet i personens arbejdsevne.

Personen har en effektiv arbejdstid på 4 timer og 20 minutter/ugen, men det fremgår ikke af rehabiliteringsteamets indstilling eller kommunens afgørelse, at der er taget stilling til udviklingsperspektivet for arbejdsevnen.

Relevante tilbud skal være afprøvet

Sag 25 – Der gives afslag på fleksjob, da der ikke er dokumenteret en varig og væsentlig nedsættelse af personen arbejdsevne. Personen er fortsat i behandling ved lokalpsykiatrien og har deltaget i praktik og løntilskud, der har ført til fastansættelse på 20 timer om ugen.

Rehabiliteringsteamet peger på mulighed for personlig assistance og ændring af arbejdsopgaverne. Alle relevante tilbud, herunder kompenserende ordninger, er derfor ikke afprøvet.

Sag 26 – Der gives afslag på fleksjob. Der er dokumenteret en varig nedsættelse af arbejdsevnen, men det er ikke dokumenteret, at den er så væsentlig at betingelserne for ret til fleksjob er opfyldt.

Alle relevante tilbud og foranstaltninger er ikke afprøvet, da de tiltag der har været iværksat ikke har opfyldt skånehensynene.

Frakendelse af fleksjob

Sag 27 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en betydelig arbejdsevne i sin bibeskæftigelse som indehaver af en campingplads og kro. Dette vurderes ud fra, at han har haft en god omsætning i virksomheden, samtidig med at udgiften til personale er meget lav (ungarbejdere svarende til 1 årsværk og en fleksjobber 13 timer/ugen).

Sag 28 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne i sin fritid.

Han har siden 2016 arbejdet i fleksjob 5 timer/ugen (effektiv arbejdstid 2,5 time) som klargøringsmand ved en autohandler.

Han har i perioden januar 2017 til juli 2020 haft indtægter/mobilepay transaktioner svarende til ca. 11.000, – kr. pr. måned. Facebookopslag bekræfter en væsentlig aktivitet i forbindelse med køb og salg af forskellige ting.

Derudover har han i samme periode stiftet en udlejningsvirksomhed.

Sag 29 – Personen er bevilget fleksjob i 2014. Ægtefælle overtager siden virksomheden, som personen er ansat i. Der er ikke ret til fleksjob i ægtefællens virksomhed, da personen har en afgørende indflydelse i selskabet og dermed anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Sag 30 – Personen er bevilget fleksjob i 2018 og ansat som køkkenmedhjælper. Han arbejder i stedet som bestyrer med ansvar for ansættelser, fyrringer, vagtplaner, timesedler mv. Han kører til og fra arbejde i firmabil. Han har arbejdet og kørt i firmabilen på tidspunkter hvor han skulle have fri. Han har dermed udvist en betydelig arbejdsevne og er ikke længere i målgruppen for fleksjob.

Du finder Ankestyrelsens praksisnotat her https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotat-om-flekslontilskud-og-fleksjob-uge-10-2021-002-4.pdf

Nyt fra Folketinget

Forlængelse af uddannelsesløft efter LAB § 97 a

Der er fremsat lovforslag (L231) om forlængelse af dagpengemodtageres ret til påbegyndelse af uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110% – det betyder, at ordningen forlænges til 31.12.2022 (nuværende 31.12.2021).

Det foreslås endvidere, at personer omfattet af uddannelsesløftet ikke får beregnet en ny dagpengesats undervejs i uddannelsesløftet.

Loven forventes at træde i kraft 14. juni 2021

https://em.dk/media/14091/aftaletekst-090221.pdf

Alle regler om hjemrejse samles i en ny Hjemrejselov

Loven skal sikre klare regler for processen fra der meddeles afslag på opholdstilladelse og til de rejser hjem.

Loven er vedtaget og skal træde i kraft 1. juni.

Her følger en kort gennemgang af hvad loven omhandler

• Myndighederne får øget mulighed for at indhente relevante data fra udlændingens mobiltelefon – hensigten er at identificere udlændingene og skabe klarhed over hvilket land de skal udsendes til
• Udlændinge der forsvinder fra udrejsecenteret i mere end 3 dage uden lovlig grund, kan få tømt deres værelse og fjernet deres ejendele efter en uge (i dag er det efter 3 måneder)
• Udlændinge der ikke medvirker til udsendelse, vil ikke have adgang til at deltage i undervisning og aktivering
• Obligatorisk elektronisk kommunikation mellem myndighederne og udlændingen via en digital løsning
• Asylansøgere der får afslag på asyl, skal tilbydes en kontant bonus på 20.000, – kr. for at frafalde klageadgangen til Flygtningenævnet
• Der skal udarbejdes en hjemrejsekontrakt, hvori det fremgår tydeligt hvad myndighederne forventer af udlændingen og hvilke sagsbehandlingsskridt der skal ske, før udlændingen kan rejse hjem
• Udlændinge der ikke medvirker til hjemrejse, får indrejseforbud
• Der er mulighed for at et familiemedlem kan rejse hjem før resten af familien for at finde bolig og sikre skolegang til børnene. Resten af familien får forlænget deres udrejsefrist i op til 90 dage
• Der skal kunne ske straksløsladelse, hvis der opstår mulighed for udsendelse straks efter 2/3 af straffen er afsonet (gælder fængselsstraffe op til 4 måneder)

Det er hjemrejsestyrelsen der træffer afgørelser efter hjemrejseloven og afgørelserne kan påklages til Udlændingenævnet.

https://uim.dk/nyheder/2020/2020-12/regeringen-ny-hjemrejselov-skal-fa-flere-afviste-asylansogere-pa-flyet

Ministermål 2022

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har den 9. april 2021 udmeldt fem beskæftigelsespolitiske mål for 2022.

Målene er de samme som i 2021

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Ministeren udtaler selv, at han har valgt at videreføre de 5 mål fra 2021 for at bidrage til kontinuitet i beskæftigelsesindsatsen i en uforudsigelig tid.

I forhold til mål 1 om værdig sagsbehandling siger ministeren, at det er hans ambition at alle ledige skal mødes med tillid, respekt og værdighed i beskæftigelsessystemet.

Der vil senere blive udarbejdet indikatorer for målene, og disse bliver udstillet på Jobindsats, for at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen.

Læs mere her https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2021/05/udmelding-af-de-beskaeftigelsespolitiske-maal-for-2022/

Mulighed for virksomhedspraktik for nyuddannede fordobles – fra 4 til 8 uger

Som et forsøg vil nyuddannede have mulighed for virksomhedspraktik dobbelt så længe – nemlig 8 uger i stedet for de nuværende 4 uger.

Det udspringer af at Partnerskabet for dimittender i arbejde har overleveret 22 idéer til hvordan man kan få flere nyuddannede i job.

Forsøget skal vare halvandet år, og træder i kraft, så hurtigt som muligt i forhold til genåbning af beskæftigelsesindsatsen og sundhedssituationen.

Dette er det første forslag af de 22 idéer fra idékataloget, der bliver gennemført.

Partnerskabet for dimittender i job består af repræsentanter fra

• Arbejdsmarkedets parter
• Faglige organisationer
• Kommuner og KL
• Videregående uddannelsesinstitutioner
• A-kasser
• SMVdanmark
• Virksomheder
• Studerende

Af andre idéer fra idékataloget kan nævnes

• Øget fokus på match mellem de ledige og virksomheder
• Flere opkvalificeringsforløb målrettet fremtidens arbejdsmarked
• Støtteordninger til virksomheder
• Styrkelse af karriererådgivning og tidligere jobsøgning
• Bedre mulighed for dimission hen over året

Vi følger op på denne nyhed, når der forelægger lovforslag/lovtekst.

Link til nyheden ved Beskæftigelsesministeriet https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/04/fra-fire-til-otte-uger-mulighed-for-virksomhedspraktik-for-nyuddannede-fordobles/

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen genoptager visse sygedagpengesager

Vestre landsret har i dom af 12. januar 2021 taget stilling til en sag, hvor Ankestyrelsen tilsidesætter kommunens vurdering om ophør af sygedagpenge efter sygedagpengelovens §7 (uarbejdsdygtighed). Ankestyrelsen vurderer samtidig sagen efter sygedagpengelovens §27 (forlængelsesmuligheder).

I den konkrete sag, partshører Ankestyrelsen ikke borgeren og beder om bemærkninger til at oplysningerne i sagen nu indgår i en sag om forlængelse af sygedagpenge.

Vestre landsret fastslår at Ankestyrelsen burde have foretaget en sådan partshøring.

Ankestyrelsen vil som konsekvens af dommen genoptage lignende sager, der er afgjort af Ankestyrelsen siden 10. september 2015.

Ankestyrelsen genoptager de sager de har identificeret ved søgning i deres journalsystem og giver besked til de berørte borgere.

Borgere der mener at deres sag skal genoptages kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen

Link til nyheden på Ankestyrelsens hjemmeside https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/ankestyrelsen-genoptager-visse-sager-om-ophor-af-sygedagpenge

Ændring af praksis om betingelserne for at modtage danskbonus efter Integrationsloven – Kommunerne og Ankestyrelsen skal genoptage en række sager

Det er ikke længere en betingelse for at modtage danskbonus, at udlændingen er eller har været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram.

Hvilken ydelse er der tale om

Det er udelukkende reglerne om danskbonus som skattefrit engangsbeløb efter Integrationslovens §22, der er tale om.

Det berører altså ikke reglerne om danskbonus, der udbetales efter reglerne i Lov om en Aktiv Socialpolitik.

Genoptagelse af sager

Det betyder at Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage de sager, hvor der er truffet afgørelse i overensstemmelse med tidligere praksis.

Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har behandlet sagen.

Ankestyrelsen orienterer kommunerne og KL om praksisændringen, og kommunerne skal vurdere om de kan identificere sagerne, eller om der skal vejledes lokalt om muligheden for at søge om genoptagelse.

Det betyder i praksis, at hvis kommunen ikke kan identificere de berørte sager, skal der informeres via hjemmeside, dagspresse og andre relevante kanaler, så de berørte borgere får mulighed for at henvende sig og bede om at deres sag genoptages.

Ankestyrelsen har identificeret 32 sager de genoptager, men de er ikke sikre på at de har fundet alle relevante sager, så borgere kan henvende sig til Ankestyrelsen og bede om at deres sag genoptages.

Du kan kontakte Ankestyrelsen her https://ast.dk/blanketter/kontakt/kontakt-ankestyrelsen

Tidligere praksis

Det har indtil nu været praksis, at en flygtning eller familiesammenført kun kunne modtage dansbonus, hvis vedkommende var eller havde været omfattet af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.

Ny praksis

Der kan ikke stilles krav nuværende eller tidligere omfattelse af selvforsørgelses- og hjemrejseprogram/introduktionsprogram efter Integrationslovens § 16.

Årsag til ny praksis

Ankestyrelsen har ved behandling af en konkret sag genvurderet praksis og finder, at Integrationslovens §22 er en udtømmende liste af betingelser for at modtage danskbonus.
Derfor kan der alene stille krav om at udlændingen

• Er flygtning eller familiesammenført (omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2-4)
• Er selvforsørgende (ikke modtager hjælp efter Aktivlovens §§ 22-25)
• Har bestået en relevant danskuddannelse
• Ikke tidligere har fået eller opnået ret til danskbonus eller dansktillæg efter Aktivloven eller Integrationsloven

Du kan læse Ankestyrelsens nyhed her https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2021/aendring-af-praksis-om-betingelserne-for-at-modtage-danskbonus-efter-integrationsloven

Handicap og Beskæftigelse

Artikler

Opdatering af skema med gældende særregler på beskæftigelsesområdet som følge af Covid-19

https://wiederquist.dk/wp-content/uploads/Covid-19-regler_maj.pdf

Mulighed for dækning af tabt arbejdsfortjeneste og sygedagpenge under covid-19

Denne artikel skal ses som et supplement til det opdaterede skema over særlige regler grundet covid-19.

Ankestyrelsen har taget stilling til hvordan covid-19 situationen kan påvirke bevilling af hjælp efter de almindelige regler i social- og beskæftigelseslovgivningen.

Det er vigtigt at kommunen overvejer betydningen af covid-19 i den konkrete sag, herunder om covid-19 situationen er et forhold, der sagligt og relevant kan inddrages i vurderingen af om borger er berettiget til hjælp.

Dog skal man også være bevidst om, at covid-19 ikke i sig selv giver ret til ydelser efter de enkelte love.

Ankestyrelsen har taget stilling til

• Tabt arbejdsfortjeneste efter Serviceloven
• Sygedagpenge

i en situation, hvor det er for risikabelt at møde på arbejde, eller at sende sit barn med funktionsnedsættelse i skole/institution.

Tabt arbejdsfortjeneste

Det er en betingelse for at få tabt arbejdsfortjeneste, at det er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at forælderen passer barnet i hjemmet og som følge deraf har et indtægtstab.

Hvis lægen har vurderet, at barnet er i særlig risiko for et langstrakt eller alvorligt sygdomsforløb hvis det smittes med covid-19, kan det være nødvendigt at barnet passes i hjemmet.

Forældre kan således have ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis barnet som følge af sin funktionsnedsættelse ikke kan passes i sit sædvanlige pasningstilbud på grund af covid-19.

Det afgørende er, om samtlige betingelser for at modtage tabt arbejdsfortjeneste er opfyldt.

Eksempel – ret til tabt arbejdsfortjeneste

Barnets læge har i en statusattest bekræftet, at barnet er i særlig risiko.

Det følger af de generelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, at det ikke anbefales at starte i offentlig pasning eller skole frem til 1. juni 2020, hvis man er i særlig risiko.

Det er således en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, at der er behov for pasning i hjemmet.

Der kan ikke gives afslag med henvisning til at pasningsbehovet skyldes covid-19.

Der er dog også tilfælde, hvor behovet for pasning udelukkende er en følge af forældrenes arbejdsmæssige forhold og covid-19, og så kan der ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste.

Når pasningsbehovet ikke er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen tage stilling til om der kan bevilges hjælp efter andre regler – eksempelvis § 58 c i sygedagpengeloven.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste begrundes med at forældreren er udsat for smitterisiko på sin arbejdsplads.

Barnet er i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis det smittes med covid-19, men barnets læge udtaler, at barnet kan passes som normalt i sin institution med de forholdsregler, der er anbefalet af Sundhedsstyrelsen.

Pasningsbehovet er dermed ikke en følge af barnets funktionsnedsættelse, men af forældrerens arbejdsmæssige forhold og covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant.

Tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig

Muligheden for dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer/ugen til pasning af et barn, kan kun ske i ekstraordinære situationer;

• Barnet skal indlægges på sygehuset og opereres, og det er nødvendigt at begge forældre er tilsted på grund af operationens alvor
• Begge forældre skal have information om hvordan barnet skal behandles efter udskrivning fra sygehuset
• Hvis forældrene ikke bor sammen, men begge forældre tager sig af barnet

Der kan derfor som udgangspunkt ikke bevilges tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig alene som følge af covid-19, da det er en forudsætning, at der er tale om en midlertidig situation, hvor barnet opholder sig uden for hjemmet.

Eksempel – ikke ret til tabt arbejdsfortjeneste

Begrundelsen for ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste er, at det er lægeligt anbefalet, at alle i husstanden er hjemme, for at undgå smitte.

Den ene forælder modtager i forvejen tabt arbejdsfortjeneste med 37 timer/ugen.

Barnet med funktionsnedsættelse er i særlig risiko, hvorfor både forældre og søskende er hjemme.

Forældrene oplyser, at det er umuligt at varetage pasningen af børnene og samtidig nå de praktiske gøremål.

Behovet for pasning af barnet med funktionsnedsættelse er tilgodeset med den eksisterende bevilling.

Behovet for yderligere bevilling af tabt arbejdsfortjeneste opstår således alene på grund af covid-19.

Der kan gives afslag på dækning af tabt arbejdsfortjeneste.Kommunen skal vejlede forældreren om mulighederne efter sygedagpengelovens § 58 c, hvis det er relevant

Hvis kommunen i den konkrete sag kommer frem til, at pasningsbehovet er en konsekvens af barnets funktionsnedsættelse, skal kommunen også tage stilling til om pasningsbehovet bedst løses med dækning af tabt arbejdsfortjeneste, eller efter andre muligheder i den sociale lovgivning.

Sygedagpenge

Som følge af covid-19 situationen, er der i sygedagpengeloven fastsat en midlertidig ordning om ret til sygedagpenge for personer – og pårørende – i risikogruppe for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med covid-19.

Formålet er at sikre forsørgelse til lønmodtagere, der ikke kan møde på arbejde fordi de eller deres pårørende er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, og hvor det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaverne i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer for personer i øget risiko, og hvor hjemmearbejde heller ikke er en mulighed.

Ordningen gælder lønmodtagere i et ansættelsesforhold – ledige og selvstændige er dermed ikke omfattet af ordningen.

Det er en betingelse, at lønmodtageren opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Det er ikke et krav, at der er uarbejdsdygtighed som følge af egen sygdom.

Man er pårørende, når lønmodtageren deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

Der skal også være en familiemæssig tilknytning mellem lønmodtageren og den pårørende – eksempelvis forældre/barn-relation.

Fremgår den familiemæssige tilknytning ikke af folkeregisteret, skal lønmodtageren afgive en tro og love-erklæring.

Dokumentation

Lønmodtageren skal selv skaffe såvel lægeerklæring som arbejdsgivererklæring, inden der kan udbetales sygedagpenge.

Lægeerklæringen skal dokumentere, at den pårørende er i risikogruppe, og skal derfor indhentes fra den pårørendes læge.

Lægen skal vurdere, om den pårørende har en øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19 i henhold til Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Arbejdsgiver skal erklære at lønmodtageren ikke kan arbejde og er helt fritaget fra sit arbejde.

Arbejdsgiver skal på baggrund af lægeattesten vurdere, om der er muligt at indrette arbejdspladsen eller ændre arbejdsopgaver, så arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Da det er en betingelse, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse, omfatter ordningen ikke lønmodtagere der kan arbejde hjemmefra, eller hvis arbejdsgiver kan tilbyde opgaver som lønmodtageren kan varetage delvist.

Valgfrihed mellem ydelser

Hvis en borger opfylder betingelserne for at få hjælp til forsørgelse efter flere bestemmelser, har borgeren valgfrihed mellem ydelserne.

Det vil dog være dobbeltforsørgelse, hvis forældre modtager både tabt arbejdsfortjeneste og anden offentlig ydelse, der skal dække samme forsørgelsesbehov.

Kommunen skal vejlede om muligheden for at vælge mellem de forskellige ydelser.

Henvisninger

Ankestyrelsens artikel https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/covid-19-mulighed-for-daekning-af-tabt-arbejdsfortjeneste-og-sygedagpenge-under-covid-19

Principmeddelelse C-42-02 om tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig udover 37 timer/ugen https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20020987225

Sygedagpengeloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/223

Vejledning om midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2021/9205v

Serviceloven https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1287v

Kortlægning af kommunernes praksis på handicapområdet

Formålet med artiklen:

At give læseren en overordnet introduktion til undersøgelsen. Vær venligst opmærksom på, at artiklen indeholder Lundsteen og Wiederquists gengivelse af rapporten – se venligst link til hele rapporten under artiklen.

Baggrund:

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) fået lavet en kortlægning af kommunernes brug af de handicapkompenserende ordninger efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (personlig assistance, hjælpemidler, isbryderordning og fortrinsadgang til jobsamtale hos offentlige arbejdsgivere).

Handicapbegrebet:

Kortlægningen bygger på en forståelse af, at handicap opstår, når mødet med barriererne medfører begrænsninger for personen.

Det er indbygget i tænkningen, at der i findes muligheder for at kompensere for barriererne. På hvilken måde og i hvilket omfang kompensation for den nedsatte funktionsevne er mulig, afhænger af den konkrete sag. Formålet med kompenserende indsats er, at borgerens oplevelse af at være begrænset af funktionsnedsættelsen mindskes og muligheden for deltagelse i samfundslivet – på lige fod med andre – øges.

Undersøgelsen er foretaget ud fra en kortlægning med fokus på

fem temaer:

1. Jobcentrenes prioritering og organisering af handicapområdet – herunder ledelsesmæssigt fokus og forankring af indsatsen

2. Holdninger og viden om handicap og handicapkompenserende ordninger blandt jobcentermedarbejdere

3. Jobcentrenes brug af handicapkompenserende ordninger – herunder praksis for bevillingen, sagsbehandlingstrin og sagsbehandlingstider samt snitflader til andre ordninger/tilbud

4. Borgere og virksomheders udbytte af de handicapkompenserende ordninger og holdninger til praksis

5. Tværgående analyse og vurdering af best practice

Kortlægningen baserer sig på en lang række forskelligartede undersøgelser herunder gennemgang af 742 bevillinger på området, og interviews med 47 ledere, 40 medarbejdere og 20 nøglepersoner i 20 jobcentre samt 48 borgere og 24 virksomheder, der har erfaring med brugen af ordningerne.

Hovedkonklusioner:

1. Prioritering og organisering – herunder ledelsesfokus og forankring af indsatsen

• Kortlægningen viser stor variation i jobcentrenes ledelsesmæssige prioritering af handicapområdet
• Der er fundet potentiale for et endnu større ledelsesmæssigt fokus på at understøtte, at flere mennesker med handicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning
• Jobcentrene har valgt at organisere nøglepersonordningen meget forskelligt – både i forhold til årsværk, faglig profil, bevillingskompetence og organisatorisk forankring.

2. Holdninger og viden

• Jobcentermedarbejdernes tro på beskæftigelses- og uddannelsesmulighederne for borgere med handicap er markant lavere end troen på borgere uden handicap. Troen er lavest for personer med et psykisk handicap.
• Jo større viden jobcentermedarbejderne har om de kompenserende ordninger, desto højere vurderer man også troen på borgers muligheder for job og uddannelse.
• Nøglepersonordningen er den vigtigste kilde til jobcentermedarbejdernes viden om ordningerne og dermed for vejledningskompetencen i forhold til de kompenserende ordninger.

3. Brug af de handicapkompenserende ordninger

• Brugen af fortrinsadgang og isbryderordning er begrænset, men særligt isbryderordningen opleves af jobcentrene som ordningen med det uudnyttet potentiale.
• Borgere som bevilliges personlig assistance og hjælpemidler kompenseres hovedsageligt for en fysisk funktionsnedsættelse.
• De kompenserende ordninger bliver primært brugt til at fastholde personer med handicap i job og uddannelse. Hjælpemidler bruges i højere grad end personlig assistance som løftestang i forhold til at få borgere med handicap ind på arbejdsmarkedet.

4. Brugerperspektivet – borgeres og virksomheders udbytte af ordningerne

• Borgere og arbejdsgivere fremhæver, at særligt personlig assistance og hjælpemidler styrker og fastholder borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet.
• Virksomhederne mangler viden om de kompenserende ordninger, og samtidig oplever de et meget varierende vidensniveau blandt jobcentermedarbejderne.
• Arbejdsgivers vilje til at ansætte knytter sig primært til arbejdskraftbehovet, dvs. hvorvidt kandidaten har de rette kompetencer til jobbet.

5. Best practice på området

• Jobcentrenes strategiske fokus og organisering af nøglepersonordningen har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen blandt personer med handicap, der har fået bevilliget kompenserende ordninger.
• Kortlægningen af kommunernes praksis på handicapområdet giver på den baggrund anledning til, at jobcentrene med fordel kan have øget ledelsesmæssigt og organisatorisk fokus på brugen af ordningerne for derigennem at understøtte, at flere borgere med handicap opnår en arbejdsmarkedstilknytning.
• Ydermere er der et potentiale for at tænke brugen af de kompenserende ordninger ind som et redskab både i forbindelse med fastholdelse og i forbindelse med rekruttering, da ordningerne oftest anvendes i fastholdelsessager.

Læs hele rapporten her:

https://star.dk/media/17780/n-kortlaegning-af-kommunernes-praksis-paa-handicapomraadet-hovedrapport.pdf

Ankestyrelsens praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob efter Beskæftigelsesloven

Må vi have lov at anbefale, at du skænker dig en god kop nydelse, inden du sætter dig med denne artikel, for til trods for at det er en forkortet version af Ankestyrelsens praksisnotat, så fylder det 11 sider 

Ankestyrelsen har i forbindelse med deres temamøde i marts 2021 udarbejdet et praksisnotat om flekslønstilskud og fleksjob.

Da artiklen er en forkortet version af praksisnotatet, henviser vi til at læse notatet for flere detaljer. I notatet findes der også 2 lister over relevante principmeddelelser fra Ankestyrelsen, som kan belyse de forskellige emner yderligere.

Flekslønstilskud

Hovedpointer fra dette afsnit

• Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter at der er en lønudbetaling
• Kommunen skal ikke beregne lønloft, men lægge arbejdsgivers oplysninger til grund
• Lønindtægt, der dækker flere måneder, skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over
• Efterregulering af flekslønstilskud kan ske i op til 12 måneder
• Både betingelsen om at flekslønstilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt
• Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger
• Tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten
• Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag om ugen
• Kommunen skal kunne dokumentere, at der er vejledt korrekt og fyldestgørende til såvel arbejdsgiver som fleksjobansatte

Flekslønstilskud

Flekslønstilskud udbetales af kommunen som supplement til den løn der udbetales af arbejdsgiveren, og beregnes som udgangspunkt i et beløb, der svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.

Udbetaling af flekslønstilskud forudsætter, at der er en lønudbetaling, hvilket betyder at hvis der er måneder uden løn, kan der ikke udbetales flekslønstilskud for disse måneder.

Lønloft

Løn og flekslønstilskud kan tilsammen højest udgøre et beløb svarende til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår (lønloft).

Kommunen skal ikke foretage beregninger af lønloftet, da det er arbejdsgivers oplysninger om lønnen, der skal lægges til grund.

Anciennitetstillæg, funktionstillæg og overarbejdsbetaling skal indgå i lønloftet.

Nedsættelse af flekslønstilskud

Flekslønstilskuddet nedsættes med 30% af al lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 15.264, – kr. (2021-sats).
Herefter nedsættes flekslønstilskuddet med 55% af den lønindtægt, der overstiger 15.264, – kr.

Lønindtægt:

• A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag
• Det samlede bidrag til pensionsordning (lønmodtager og arbejdsgiverbidrag)
• Ferietillæg
• Løn optjent ombord på skibe registreret i DIS
• Indtægt fra selvstændig bibeskæftigelse, herunder løn og andre beløb udtaget til eget forbrug

Rådighedstillæg og personligt tillæg, der gives til frivillige brandmænd eller frivillige i beredskaber, medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.

Lønindtægt, der dækker flere måneder

Lønindtægt, der dækker flere måneder, men som udbetales efterfølgende (eksempelvis resultatløn), skal fordeles ligeligt i de måneder udbetalingen dækker over.

Der foretages således en ny beregning af flekslønstilskuddet og der foretages en efterregulering.

Hvis det er muligt, skal efterreguleringen ske fuldt ud i den følgende måneds flekslønstilskud eller ledighedsydelse.

Efterregulering

Frem til der foreligger oplysninger om en hel måneds lønindkomst, beregnes flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt, og så skal der efterfølgende ske regulering af flekslønstilskuddet på baggrund af den faktisk udbetalte lønindtægt.

Der skal ske efterregulering af flekslønstilskuddet, hvis lønindtægten ændres eller i forbindelse med feriegodtgørelse, hvis flekslønstilskuddet i måneden efter ferien beregnes på baggrund af en lavere lønindtægt.

Andre årsager til efterregulering:

• Tildeling af varigt tillæg med tilbagevirkende kraft
• Arbejdsgiver har indberettet forkert lønbeløb
• Ændret arbejdstid

Efterregulering kan foretages i op til 12 måneder.

Ferie

Hvis der modtages løn, ferieydelse eller feriegodtgørelse under ferie, er personen berettiget til flekslønstilskud under ferien.

Flekslønstilskuddet kan udbetales under ferieophold i udlandet.

Der kan højst udbetales ledighedsydelse/ferie med løn/feriegodtgørelse for sammenlagt 25 dage på et år.

Sygdom og barsel

Personer der modtager løn under sygdom eller barsel, er berettiget til flekslønstilskud i Sygdoms-/barselsperioden.

Sygedagpengelovens regler om ophold uden for Danmark, finder også anvendelse for flekslønstilskuddet, når en fleksjobansat modtager syge- eller barselsdagpenge.

Personer der ikke er berettiget til løn under sygdom eller barsel, kan få syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse (under jobafklaringsforløb), og der suppleres med flekslønstilskud, så det sammenlagt svarer til 98% af dagpengenes højeste beløb.

Mister personen retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, kan personen modtage flekslønstilskud fratrukket det beløb sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse ville udgøre.

Når der udbetales beregnet flekslønstilskud, skal kommunen minimum hver 3. måned følge op på, om personen fortsat er ansat i fleksjob. Denne opfølgning skal ske, indtil personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløb.

Ophører ansættelsen i fleksjob under sygdom, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til ledighedsydelse, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Ophører ansættelsen i fleksjob under barsel, ophører flekslønstilskuddet og personen overgår til barselsdagpenge.

Tilbagebetaling af flekslønstilskud

Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, hvis den ansatte mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger, og dermed har modtaget flekslønstilskuddet med urette, eller mod bedre vidende har modtaget flekslønstilskud.

Kommunen skal træffe afgørelse om for meget udbetalt flekslønstilskud, hvis der en måned har været udbetalt løn, der vedrører arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten i de følgende måneders flekslønstilskud eller ledighedsydelse.

Både betingelsen om at tilskuddet er udbetalt med urette og at personen har været i ond tro skal være opfyldt, for at flekslønstilskuddet kan kræves tilbagebetalt.

Konkrete sager, der er behandlet på temamødet

Fradrag for arbejdsindtægt

Sag 1 – Tillæg til tjenestedragt som en del af lønnen er A-indkomst og skal derfor indgå i beregningen af flekslønstilskuddet.

Beregning af flekslønstilskud

Sag 2 – Kommunen skal genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af den forventede lønindtægt for en fuld måned og med udgangspunkt i det fulde flekslønstilskud. Herefter skal det beregnede flekslønstilskud nedsættes forholdsmæssigt i forhold til det antal dage den fleksjobansatte har arbejdet i den pågældende måned.

Sag 3 – Lønloftet skal ikke hæves i måneder med 5 uger.

Lønloft

Sag 4 – Kommunen skal undersøge om det lønloft arbejdsgiver tidligere har oplyst har været korrekt. Derudover skal kommunen sikre, at det lønloft der anvendes, indeholder både arbejdsgivers og medarbejders pensionsbidrag.

Sag 5 – Kommunen har genoptaget og genberegnet en sag om flekslønstilskud og har udbetalt personen det manglende beløb for perioden 01.01.17 – 31.12.19.

Det er korrekt, at der ikke skal genberegnes flekslønstilskud for perioden før 01.01.17, da eventuelle krav før dette tidspunkt er forældet som følge af den almindelige forældelsesfrist.

Sag 6 – Ankestyrelsen vurderer, at det ikke er bevist at kommunen har vejledt arbejdsgiver tilstrækkeligt om fastsættelse af lønloftet. Derfor skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet fra arbejdsgiver og træffe en ny afgørelse.

Sag 7 – Lønloftet for 14-dages-lønnede afhænger af, om der er indberettet to eller tre 14-dages perioder for den pågældende måned. Dette kan ikke ændres for at undgå at personen rammes af lønloftet.

Sag 8 – Kommunen skal indhente oplysninger fra arbejdsgiver om lønloftet og skal ikke beregne det selv.

Sag 9 – Hvis en arbejdsgiver giver nye oplysninger om lønloft, skal kommunen genoptage og genberegne flekslønstilskuddet på baggrund af de nye oplysninger.

Fremadrettet skal flekslønstilskuddet også beregnes på baggrund af de nye oplysninger om lønloft.

Inden sagen afgøres, skal kommunen indhente oplysninger om lønloftet uden pensionsbidrag, da der ikke indbetales til pensionsordning i personens ansættelsesforhold.

Det slås fast, at tvister om løn skal afgøres ved en fagretlig behandling/arbejdsretten – det er ikke kommunen der skal vurdere om det er rimeligt at den fleksjobansatte får en lavere timeløn end de fuldtidsansatte i virksomheden.

Tilbagebetaling af flekslønstilskud

Sag 10 – Kommunens afgørelse om at stoppe flekslønstilskuddet ophæves, da de ikke har partshørt og der væsentligt modstridende oplysninger om de faktuelle forhold i sagen.

Sag 11 – Personen har holdt 3 ugers ferie med feriegodtgørelse i juli. Den afholdte ferie skal indgå i beregningen af flekslønstilskud for juli måned.

Kommunen har ladet feriegodtgørelsen indgå i beregningen for oktober måned, hvilket betyder at hun har modtaget flekslønstilskud med urette i juli måned.

Hun skal tilbagebetale det flekslønstilskud, der er modtaget med urette, fordi kommunen har oplyst hende om, at hun har pligt til at give kommunen besked om afholdelse af ferie med feriegodtgørelse.

Sag 12 – Når kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af flekslønstilskud, skal det fremgå tydeligt, hvordan kommunen er kommet frem til tilbagebetalingskravets størrelse, herunder hvordan personens indtægter er fastsat.

Værdien af personalegoder – eksempelvis sundhedsforsikring – medfører ikke fradrag i flekslønstilskuddet.

Sag 13 – Ferie afholdes med 5 dage, selvom den fleksjobansatte har én arbejdsdag og fire arbejdsfrie dage om ugen. Det betyder at hvis der holdes ferie på den ugentlige arbejdsdag, holdes der ferie hele ugen (5 feriedage).

Ankestyrelsen vurderer at personen vidste eller burde vide, at der ikke var ret til flekslønstilskud for fridagen – fordi kommune ved flere lejligheder har vejledt om hvordan ferie afholdes i fleksjob. Derfor skal flekslønstilskuddet for den periode, hvor det er modtaget uberettiget tilbagebetales.

Sag 14 – Personen skal tilbagebetale flekslønstilskud, der er modtaget med urette for en periode, hvor der holdes 3 ugers sommerferie uden løn eller feriegodtgørelse.

Personen har ikke orienteret kommunen om ferien forud for afholdelse af ferie.

Kommunen har oplyst personen om at kommunen skal orienteres om ferie inden afholdelse.

Sag 15 – Personen har oplyst kommunen om ferie inden den afholdes. Beskeden er dog ikke videresendt til rette afdeling i kommunen.

Det fremgår ikke tilstrækkeligt af bevilling og vejledning i øvrigt, at der ikke er ret til flekslønstilskud når der holdes ferie eller uden løn eller feriegodtgørelse.

Kommunen kan ikke kræve flekslønstilskuddet tilbagebetalt selvom det er modtaget med urette – for det er ikke godtgjort at personen ikke har opfyldt sin oplysningspligt, eller vidste/burde vide at der ikke var ret til flekslønstilskud.

Fleksjob

Hovedpointer fra dette afsnit

• Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige
• Alle relevante tilbud og foranstaltninger skal være afprøvet
• Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension
• Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads
• Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig
• Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse – det er en garrantiforskrift
• Der er et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden
• Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder
• Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder
• Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen
• Ved tilkendelse af små fleksjob, skal der tages konkret stilling til udviklingsperspektivet

Målgruppe

Fleksjob er for personer, der ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og som ikke modtager førtidspension.

Begrænsningerne i arbejdsevnen skal være varige og væsentlige.

Som hovedregel kan fleksjob først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger, herunder forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet.

Undtagelsen er, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger.

Der er et vist overlap mellem fleksjob og ressourceforløb.

Små fleksjob

Hvis personen aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan der visiteres til fleksjob, hvis der er udsigt til at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode.

Hvis arbejdsevnen ikke vurderes at kunne forbedres, og personen kun kan arbejde få timer om uge, skal kommunen vurdere, om der skal indledes en sag om førtidspension.

Fastholdelsesfleksjob

Personen skal – udover at opfylde de almindelige betingelser – have været ansat under de sociale kapitler eller på særlige vilkår i minimum 12 måneder, hvis der skal ske ansættelse i fleksjob på hidtidige arbejdsplads.

Kravet kan ikke opfyldes ved at være ansat i 12 måneder i fleksjob på arbejdspladsen efter overenskomstens sociale kapitler.

Aftalen om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, skal være skriftlig og indeholde oplysninger om

• Hvilke funktioner personen har svært ved at udføre/ikke kan udføre
• Hvilke konkrete skånehensyn, der er aftalt

Arbejdsgiver skal dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Har den ansatte været ude for akut opstået skade eller sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger for at skabe et job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår, er der ikke krav om en forudgående periode på 12 måneder.

Eksempler på akut opstået skade eller sygdom;

• Svær uhelbredelig lammelse som følge af et trafikuheld
• Svære skader efter komplicerede ulykkestilfælde og/eller arbejdsskader
• Alvorlig og fremadskridende sygdom

Hvis personen har 6 år eller mindre til folkepensionsalderen, gælder betingelsen om minimum 12 måneder under sociale kapitler eller på særlige vilkår ikke.

Visitation

En afgørelse om fleksjob består af

• Rehabiliteringsplanens forberedende del
• Dokumentation for
  • Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse
  • Alle relevante indsatser og foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde personen i ordinær beskæftigelse
  • Arbejdsevnen er varigt og væsentligt begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår inden for ethvert erhverv

Sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet inden, der kan træffes afgørelse.

Hvis kommunen er uenig i teamets indstilling, skal den forelægges for teamet igen, inden kommunen kan træffe afgørelse.

Relevante tilbud skal være afprøvet

Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud og foranstaltninger har været afprøvet.

Det kan eksempelvis være;

• Behandling
• Omplacering
• Aktive tilbud
• Revalidering
• Ressourceforløb
• Handicapkompenserende ordninger – eksempelvis hjælpemidler eller personlig assistance
• Mentor
• Virksomhedspraktik

Det skal være en aktiv indsats, der har et konkret sigte mod arbejdsmarked eller uddannelse, og formålet skal være en afklaring af hvad personen kan klare arbejdsmæssigt.

Der er altså et klart fokus på mulighederne for at komme i job – nu eller i fremtiden.

Der skal ikke alene ses på eventuelle tidligere erhverv eller personens ønsker – men bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Åbenbart formålsløst

Afdækning og udvikling af arbejdsevnen kan undlades, hvis det er åbenbart formålsløst.

Det kan eksempelvis være i tilfælde af meget alvorlige sygdomstilfælde eller handicap.

Væsentligt nedsat arbejdsevne

Der er ikke fastlagt et bestemt antal timer for, hvornår man kan få bevilget fleksjob.

Vurderingen af arbejdsevnen skal ses i lyset af, at kommunens tilskud tidligere var mindst halvdelen af lønnen.

Arbejdsevnen handler ikke kun om antal arbejdstimer, men også om effektiviteten i de fremmødte timer.

Arbejdsevnen skal i praksis være nedsat til omkring halvdelen eller derunder.

Varig nedsat arbejdsevne

Her ses der på, om der er behandlingsmuligheder, der kan føre til udvikling af arbejdsevnen – eller om den nedsatte arbejdsevne skyldes forhold, der ændres med tiden (eksempelvis sociale forhold, herunder problemer med børnene).

Midlertidigt fleksjob

Fleksjob bevilges for en periode af 5 år. Når den 5-årige periode udløber, tager Jobcentret stilling til om personen fortsat opfylder betingelserne for et nyt fleksjob.

Når personen er fyldt 40 år, bevilges der permanent fleksjob efter det første fleksjob, hvis betingelserne fortsat er opfyldt.

Ansættelse

Personer visiteret til fleksjob kan få ansættelse ved private og offentlige arbejdsgivere.

Fleksjob kan udelukkende oprettes ved arbejdsgivere med hjemsted i Danmark.

Der kan ske udstationering til udlandet, hvis

• Personen er ansat ved en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark
• Udstationeringen er frivillig
• Der er danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår
• Udstationeringen varer højst 1 år
• Personen er sikret hjemrejse

En person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte i form af et tilskud, til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Ledighedsydelse

En person der er visiteret til fleksjob og som er ledig, modtager ledighedsydelse.

Fleksjobbevis

En person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode om at kommunen udsteder et fleksjobbevis.

Kommunen skal anvende den skabelon til fleksjobbevis, som STAR udarbejder.

Du finder skabelonen her https://www.klxml.dk/KLB/Blanket/Gaelder/sfr320.pdf

Opfølgning

Jobcentret skal følge op på, om der er sket ændringer i den ansattes forhold efter 2,5 år i fleksjobbet, herunder om den ansatte fortsat opfylder betingelserne for fleksjob.

Herefter skal der følges op, hver gang der er gået 2,5 år.

Efter 4,5 år skal kommunen udarbejde en status, hvor det vurderes om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal blive i fleksjobordningen.

Frakendelse af fleksjob

Det er både det konkrete fleksjob og retten til fleksjob, der kan frakendes.

Konkrete sager, der er behandlet på temamødet

Målgruppe

Sag 16 – Sagen hjemvises til kommunen, da den ikke har været forelagt rehabiliteringsteamet, inden der træffes afgørelse.

Sag 17 – Sagen hjemvises til kommunen, da sagen ikke er forelagt rehabiliteringsteamet på ny, efter at kommunen var uenig i rehabiliteringsteamets første indstilling.

Pligten til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet på ny er en garantiforskrift.

Sag 18 – Der kan ikke bevilges fleksjob og udbetales flekslønstilskud, når personen er nået folkepensionsalderen.

Sag 19 – Personen har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne (32 timer/ugen uden skånehensyn) og der er ikke dokumenteret væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Der kan derfor ikke bevilges fleksjob.

Sag 20 – Der er behov for yderligere afklaring af de helbredsmæssige forhold og afklaring af arbejdsevnen, da genoptrapning er vanskelig grundet Corona/arbejdsgivers forhold.

Sag 21 – Personen er berettiget til fleksjob, da en længerevarende praktik har vist en arbejdsevne på 9 timer/ugen, når alle skånehensyn er tilgodeset.

Sag 22 – Fleksjobbevillingen er gældende fra den dag kommunen træffer afgørelsen.

Aktuelt meget begrænset arbejdsevne

Sag 23 – Personen har ret til fleksjob. På tilkendelsestidspunktet er arbejdsevnen 7,5 timer/ugen med en effektivitet på 20-30%.

Der er taget stilling til udvikling af arbejdsevnen, da der peges på konkrete muligheder; smertehåndtering, varmtvandsbassin, motion, afklaring af behov for hjælpemidler mv.

Det vurderes også, at afklaring på den arbejdsmæssige situation, giver mere overskud og stabilitet i hverdagen.

Sag 24 – Sagen hjemvises til kommunen, da der ikke er taget stilling til udviklingsperspektivet i personens arbejdsevne.

Personen har en effektiv arbejdstid på 4 timer og 20 minutter/ugen, men det fremgår ikke af rehabiliteringsteamets indstilling eller kommunens afgørelse, at der er taget stilling til udviklingsperspektivet for arbejdsevnen.

Relevante tilbud skal være afprøvet

Sag 25 – Der gives afslag på fleksjob, da der ikke er dokumenteret en varig og væsentlig nedsættelse af personen arbejdsevne. Personen er fortsat i behandling ved lokalpsykiatrien og har deltaget i praktik og løntilskud, der har ført til fastansættelse på 20 timer om ugen.

Rehabiliteringsteamet peger på mulighed for personlig assistance og ændring af arbejdsopgaverne. Alle relevante tilbud, herunder kompenserende ordninger, er derfor ikke afprøvet.

Sag 26 – Der gives afslag på fleksjob. Der er dokumenteret en varig nedsættelse af arbejdsevnen, men det er ikke dokumenteret, at den er så væsentlig at betingelserne for ret til fleksjob er opfyldt.

Alle relevante tilbud og foranstaltninger er ikke afprøvet, da de tiltag der har været iværksat ikke har opfyldt skånehensynene.

Frakendelse af fleksjob

Sag 27 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en betydelig arbejdsevne i sin bibeskæftigelse som indehaver af en campingplads og kro. Dette vurderes ud fra, at han har haft en god omsætning i virksomheden, samtidig med at udgiften til personale er meget lav (ungarbejdere svarende til 1 årsværk og en fleksjobber 13 timer/ugen).

Sag 28 – Personen frakendes fleksjob, da han har udvist en ikke ubetydelig arbejdsevne i sin fritid.

Han har siden 2016 arbejdet i fleksjob 5 timer/ugen (effektiv arbejdstid 2,5 time) som klargøringsmand ved en autohandler.

Han har i perioden januar 2017 til juli 2020 haft indtægter/mobilepay transaktioner svarende til ca. 11.000, – kr. pr. måned. Facebookopslag bekræfter en væsentlig aktivitet i forbindelse med køb og salg af forskellige ting.

Derudover har han i samme periode stiftet en udlejningsvirksomhed.

Sag 29 – Personen er bevilget fleksjob i 2014. Ægtefælle overtager siden virksomheden, som personen er ansat i. Der er ikke ret til fleksjob i ægtefællens virksomhed, da personen har en afgørende indflydelse i selskabet og dermed anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Sag 30 – Personen er bevilget fleksjob i 2018 og ansat som køkkenmedhjælper. Han arbejder i stedet som bestyrer med ansvar for ansættelser, fyrringer, vagtplaner, timesedler mv. Han kører til og fra arbejde i firmabil. Han har arbejdet og kørt i firmabilen på tidspunkter hvor han skulle have fri. Han har dermed udvist en betydelig arbejdsevne og er ikke længere i målgruppen for fleksjob.

Du finder Ankestyrelsens praksisnotat her https://ast.dk/til-myndigheder/vejledning-til-kommuner/praksisnotater-fra-temamoder-1/praksisnotat-om-flekslontilskud-og-fleksjob-uge-10-2021-002-4.pdf

Nyt fra Folketinget

Mulighed for virksomhedspraktik for nyuddannede fordobles – fra 4 til 8 uger

Som et forsøg vil nyuddannede have mulighed for virksomhedspraktik dobbelt så længe – nemlig 8 uger i stedet for de nuværende 4 uger.

Det udspringer af at Partnerskabet for dimittender i arbejde har overleveret 22 idéer til hvordan man kan få flere nyuddannede i job.

Forsøget skal vare halvandet år, og træder i kraft, så hurtigt som muligt i forhold til genåbning af beskæftigelsesindsatsen og sundhedssituationen.

Dette er det første forslag af de 22 idéer fra idékataloget, der bliver gennemført.

Partnerskabet for dimittender i job består af repræsentanter fra

• Arbejdsmarkedets parter
• Faglige organisationer
• Kommuner og KL
• Videregående uddannelsesinstitutioner
• A-kasser
• SMVdanmark
• Virksomheder
• Studerende

Af andre idéer fra idékataloget kan nævnes

• Øget fokus på match mellem de ledige og virksomheder
• Flere opkvalificeringsforløb målrettet fremtidens arbejdsmarked
• Støtteordninger til virksomheder
• Styrkelse af karriererådgivning og tidligere jobsøgning
• Bedre mulighed for dimission hen over året

Vi følger op på denne nyhed, når der forelægger lovforslag/lovtekst.

Link til nyheden ved Beskæftigelsesministeriet https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/04/fra-fire-til-otte-uger-mulighed-for-virksomhedspraktik-for-nyuddannede-fordobles/

Ministermål 2022

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har den 9. april 2021 udmeldt fem beskæftigelsespolitiske mål for 2022.

Målene er de samme som i 2021

1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft

Ministeren udtaler selv, at han har valgt at videreføre de 5 mål fra 2021 for at bidrage til kontinuitet i beskæftigelsesindsatsen i en uforudsigelig tid.

I forhold til mål 1 om værdig sagsbehandling siger ministeren, at det er hans ambition at alle ledige skal mødes med tillid, respekt og værdighed i beskæftigelsessystemet.

Der vil senere blive udarbejdet indikatorer for målene, og disse bliver udstillet på Jobindsats, for at understøtte den lokale opfølgning på indsatsen.

Læs mere her https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2021/05/udmelding-af-de-beskaeftigelsespolitiske-maal-for-2022/