Marts 2014

Ydelseskontor

Lovforslaget om den nye Sygedagpengereform er kommet!

Læs mere her: http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/20a6c9d6-9360-4997-860b-b01df201dd1e/Udkast%20til%20lovforslag.pdf

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Enkelt ydelser – ankestyrelsen har truffet 3 afgørelser:

Økonomisk hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter efter aktivloven § 81 kan ydes i særlige tilfælde efter en konkret vurdering.

I vurderingen indgår en række elementer, herunder borgerens rådighedsbeløb, om der er ændringer i borgerens forhold, om afholdelse af udgiften i væsentlig grad vil vanskeliggøre borgerens muligheder for at klare sig i fremtiden, og om udgiften var forudsigelig. I vurderingen kan kommunen inddrage andre elementer, herunder mulighed for afdragsordning. Ankestyrelsen har truffet nogle principielle afgørelser om udgiftens forudsigelighed. Disse afgørelser handler om efterregning for el/vand/varme – se AFG.117-14.

Ankestyrelsen har desuden truffet principafgørelse om betydningen af en afdragsordning, se AFG.18-14, og principafgørelse om borgerens rådighedsbeløb, se AFG.19-14.

AFG:17-14: Enkelt ydelser efter Lov om aktiv socialpolitik – forudsigelige udgifter

Forudsigelighed

Der skal foretages en konkret og individuel vurdering af, om en enkeltudgift i form af efterregning på forbrug af el/vand/varme var forudsigelig for borgeren.

Udgangspunktet er, at det kun er ikke-forudsigelige udgifter, en borger kan få økonomisk hjælp til. Vurderingen af forudsigelighed angår det konkrete informationsniveau, borgeren havde adgang til i den periode, forbruget omhandler. Udgiftens forudsigelighed vurderes i forhold til den enkelte borger, herunder om der er særlige forhold at tage hensyn til.

Hvis der er tale om en forudsigelig udgift, kan der kun undtagelsesvis ydes hjælp. Betingelsen herfor er, at afholdelse af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.

I sag nr. 1 vurderede Ankestyrelsen, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af, om udgiften var forudsigelig, men havde lagt til grund, at en ekstra regning til el efter sin art er forudsigelig. Sagen blev derfor hjemvist til kommunen.

I sag nr. 2 havde borgeren en lav aconto-betaling under fravær fra bopælen. Da borgeren vendte tilbage til sin bopæl, ændrede han ikke acontobeløbet og fik derfor en høj efterregning. Ankestyrelsen vurderede, at udgiften var forudsigelig og stadfæstede kommunens afgørelse.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162017

AFG.118-14 – Muligheden for afdragsordning er en del af sagens oplysning

Kommunen kan afslå at yde hjælp efter § 81, hvis det er oplyst, at borgeren kan få en realistisk afdragsordning.

Kommunen kan ikke uden videre lægge til grund, at borgeren kan opnå en afdragsordning. Det er en del af sagens oplysning, og kommunen skal derfor indhente oplysninger fra borgeren, om borgeren har forsøgt at få en afdragsordning.

Hvis borgeren opfylder betingelserne for at få hjælp efter § 81, kan kommunen overveje om en afdragsordning er relevant.

Realistisk afdragsordning

Det er en betingelse, at kommunen vurderer, om den mulige afdragsordning er en realistisk afdragsordning. Kommunen skal vurdere, om afholdelse af udgiften ved afdragsordningen i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes eller familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Det skal vurderes, om det er realistisk at afholde udgiften, herunder den tidsmæssige udstrækning og beløbets størrelse, sammenholdt med den pågældendes økonomi.

Sag. nr. 1, var Ankestyrelsen enig i kommunens vurdering af, at en mulig afdragsordning ikke var realistisk.

I sag nr. 2 havde kommunen ikke konkrete oplysninger om, at en afdragsordning var mulig. Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162018

AFG.119-14 – Rådighedsbeløb:

Hvis en kommune har fastsat et vejledende rådighedsbeløb, og det har betydning for den konkrete afgørelse, skal det fremgå af afgørelsens begrundelse, hvilken betydning det vejledende rådighedsbeløb har i den konkrete sag.

Det skal desuden fremgå, hvordan det vejledende rådighedsbeløb er udregnet.

Et kommunalt fastsat rådighedsbeløb er vejledende, og kommunen skal altid foretage en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag af, om der er grundlag for at fravige dette.

Ankestyrelsen har ikke hjemmel til at fastsætte et rådighedsbeløb.

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162019

Nyt fra Folketinget

Lovforslag 140 – Ændringer af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om fleksydelse (Beregning af fleksløntilskud, fortsat tilmelding til fleksydelsesordningen m.v.)

Lovforslaget indeholder en række forslag til ændringer, der præciserer eller retter op på uklarheder i reglerne om fleksjob m.v. i lov nr. 1380 af 23. december 2012, som ud- møntede aftalen om en reform af førtidspension og fleksjob.

Lovforslaget har følgende hovedelementer:

Det præciseres, at fleksløntilskuddet er et supplement til den løn, som den ansatte i fleksjobbet modtager fra arbejdsgiveren. Løn er således en forudsætning for, at der kan ydes fleksløntilskud.
Beskrivelsen af hvilken indkomstform, der indgår i lønindtægten, udgår af loven. Der indsættes i stedet en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilken indkomst, der indgår i løn-ndtægtsbegrebet, herunder at også personer, der modtager lønindkomst, der er B-indkomst, får foretaget fradrag i fleksløntilskuddet og ledighedsydelse.
Der indsættes bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan indtægter fx resultatløn, som dækker flere måneder, skal fordeles, hvordan fleksløntilskuddet skal beregnes, og hvor- dan og hvornår der skal ske fradrag for indtægten.
Der indsættes endvidere regler om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud.

Personer, der bliver ledige efter et fleksjob, vil under ferie kunne få suppleret feriegodtgørelse eller ferie med løn med ledighedsydelse.

Personer, der er syge, på barsel eller lignende i en længere periode, og derfor ikke har pligt til at stå til rådighed for et fleksjob, bliver fritaget for at skulle lægge de- res cv i Jobnet i den periode.

Der indføres herudover regler om, at personer, der ophører efter at have modtaget støtte i form af tilskud til videreførelse af selvstændig virksomhed med nedsat arbejdsevne, eller som visiteres til ressourceforløb efter de regler, der trådte i kraft den 1. januar 2013, kan bevare muligheden for at være tilmeldt fleksydelsesordningen.

Forventes at træde i kraft d.30.4. 2014

Læs hele forslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L140/index.htm

Jobcenter

Lovforslaget om den nye Sygedagpengereform er kommet!

Læs mere her: http://prodstoragehoeringspo.blob.core.windows.net/20a6c9d6-9360-4997-860b-b01df201dd1e/Udkast%20til%20lovforslag.pdf

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Afgørelse fra Ankestyrelsen om tilkendelse af fleksjob og sagsbehandlingen i den forbindelse – AFG:6-14:

Som mange er opmærksomme på, har Ankestyrelsen truffet en afgørelsen om borgeres muligheder for at søge om fleksjob og om forelæggelse af ansøgninger om fleksjob for rehabiliteringsteam.

Det fremgår af afgørelsen at

En borger kan ikke anmode om, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om fleksjob, da kommunen skal se en ansøgning om fleksjob i lyset af alle de muligheder, der findes for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal således i det enkelte tilfælde vurdere, om og i givet fald hvilken indsats, der skal iværksættes.

Der er ikke hjemmel i fleksjobreglerne til at se bort fra den helhedsvurdering, der efter reglerne skal foretages i forbindelse med en ansøgning om fleksjob.

Kommunen skal vurdere, om der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om fleksjob eller at iværksætte andre initiativer. Kommunen skal kun påbegynde behandling af sag om fleksjob i de tilfælde, hvor der er noget, der taler for, at borgeren er i målgruppen for fleksjob.

Et afslag på at påbegynde behandling af sag om fleksjob vil efter Ankestyrelsens praksis være at betragte som en afgørelse, som borgeren kan klage over.

Borgeren har ikke krav på at få sin sag forelagt for rehabiliteringsteamet. Kommunen har kun pligt til at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet i det tilfælde, hvor kommunen vurderer, at der er grundlag for at påbegynde behandling af sag om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Kommunen har kun pligt til at udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, hvis sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan dog altid vælge at udarbejde rehabiliteringsplanen.

Samlet set kan man vel konstatere, at vi gennem lang tid har haft et stort behov for at få afklaret netop spørgsmålet om muligheden for at søge om fleksjob. Jeg er bekendt med en række konkrete afgørelser, hvor en borger har søgt om fleksjob og jobcentret har givet afslag til dette, uden at der er taget stilling til spørgsmålet om evt. Behov for en anden muligvis mindre omfattende indsats.

Det er efter min opfattelse en stor hjælp, at det nu klart fremgår af ankepraksis, at der skal foretages en helhedsvurdering af borgerens behov – i forbindelse med stillingtagen til en arbejdsevneindsats – i det konkrete tilfælde fleksjob. Jeg læser også ud af afgørelsen, at mindsteindgrebsprincippet gælder i beskæftigelsesindsatsen. Det er gennem en årrække fremgået af diverse reformer og det synes at fremgå forudsætningsvist af afgørelsen.

Der er dog grund til at påpege en ting, som jeg synes er uklar efter afgørelsen. Det er spørgsmålet om påbegyndelse af en sag om fleksjob og om borgerens retsstilling i den forbindelse.

I et supplerende svar fra Ankestyrelsen fremgår det, at det er op til kommunen at vurdere, om der er grund til at træffe en afgørelse. Det fremgår videre af svaret. ”Hvis kommunen faktisk vælger at træffe en afgørelse, f.eks. om afslag til at påbegynde en sag om fleksjob eller afslag på fleksjob, er der tale om en afgørelse, der kan påklages”. Det er en helt naturlig konstatering, at der i den situation er tale om en egentlig afgørelse, der kan klages over.

Man kan vel i øvrigt gå ud fra, at kommunen for at være i overensstemmelse med god forvaltningsskik skal begrunde afgørelsen skriftligt – hvis ikke borgeren får fuldt ud medhold.

Jeg synes der er grund til at have fokus på, hvordan en borger egentligt er stillet, hvis han søger om revalidering, fleksjob, osv., fordi han har en bekymring over sin arbejdsmarkedstilknytning/selvforsørgelse.

Det forekommer mig, at der kan være grund til bekymring over, at de udmeldinger der foreligger, nu tilsyneladende kan tolkes sådan, at kommunen vælger om de vil træffe en afgørelse eller ej.

Dermed kan borgere komme i en situation, hvor de reelt ikke har mulighed for at få en prøvelse af deres behov er en indsats.

Efter min opfattelse, skal en kommune, når de modtager en anmodning om f.eks. fleksjob tage stilling til, om der er behov for en indsats, for at borgerens sikres fortsat mulighed for at være selvforsørgende. Det vil man være forpligtet til.

Kommunen skal lave denne vurdering ud fra mindsteindgrebsprincippet.

På det foreliggende grundlag eller når sagen er tilstrækkeligt oplyst, træffes der beslutning om behovet for en indsats og i givet fald hvilken. Der er i så tilfælde tale om en egentlig afgørelse, der skal begrundes og som indeholder en klagevejledning.

Jeg vil gerne pointere, at dette er min opfattelse af problematikken og at jeg modtager gerne modtager kommentarer.

Susanne Wiederquist, susanne@wiederquist.dk

Andet

Bek. 242 af 17.3.2014 – En ændring til bekendtgørelsen til LAB (nr. 1645)

Visitation af borgere omfattet af integrationsprogrammet, der modtager kontanthjælp

§ 3, stk. 2, affattes således:

“Stk. 2. En person, der modtager kontanthjælp, og som er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven, modtager kontanthjælp ikke alene på grund af ledighed, hvis personen vurderes som aktivitetsparat, det vil sige, hvis personen

vurderes ikke at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måneder, eller
er under 30 år og har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption.”

Læs hele bekendtgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162094

Ankestyrelsens praksisundersøgelse af virksomhedspraktik og løntilskud:

Ankestyrelsen har netop offentliggjort en praksisundersøgelse om kommunernes administration af virksomhedspraktik og løntilskudsjob.

I undersøgelsen har Ankestyrelsen set på 111 sager i 12 kommuner, og hovedresultaterne er:

Knap 60 procent af alle sager er administrativt i orden. Det vil sige, at den dokumentation, som skal forhindre, at arbejdsløse fortrænger ordinært ansatte, er tilgængelig i sagerne.

I 35 procent af sagerne mangler der væsentlige oplysninger, hvilket er årsag til, at Ankestyrelsen konkluderer, at administrationen er mangelfuld. I langt de fleste tilfælde er der tale om formelle fejl, hvor det ikke har været muligt for Ankestyrelsen at vurdere, om lovkravene har været opfyldt eller ej.

I syv procent af sagerne er der bevilget løntilskudsjob i uoverensstemmelse med reglerne. I de otte konkrete sager, som det drejer sig om, er der indikationer på, at der enten er for mange personer i støttet beskæftigelse på virksomheden, at der er fratrådt eller er blevet afskediget en ansat i en lignende stilling inden for de sidste tre måneder, eller at der er etableret arbejdsfordeling på virksomheden.

Læs hele undersøgelsen her: http://ast.dk/publikationer/prakisundersogelse-om-virksomhedspraktik-og-lontilskud

Forsøg med tværfaglig indsats for udsatte familier

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Beskæftigelsesministeriet har netop udpeget ti kommuner, der skal deltage i et forsøg, som skal hjælpe særligt udsatte familier. Formålet med forsøget er med udgangspunkt i en helhedsorienteret tilgang at sætte ind overfor hele familiens problemer, så den kan få hverdagen, økonomien og familielivet til at hænge sammen. Forsøget skal sikre en bedre trivsel for børnene og understøtte, at forældrene får større tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. Midlerne er en del af aftalen om en reform af kontanthjælpssystemet, der er indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i april 2013. De 10 udvalgte kommuner er: Furesø, Kolding, Silkeborg, Hedensted, Skive, Randers, Lolland, Assens, Brøndby og Thisted.

Fleksjobbonus målrettes til private virksomheder

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, SF og Enhedslisten har aftalt at ændre fleksjobbonusordningen, så flere private virksomheder tilskyndes til at ansætte medarbejdere i de såkaldte korte fleksjob.

Aftalen betyder, at:

Fleksjobmedarbejderen skal være ansat i ni måneder i stedet for seks måneder, før virksomheden kan få fleksjobbonus
Bonusbeløbet sættes ned fra 25.000 kr. til 20.000 kr.
Fleksjobbonus målrettes private virksomheder og foreninger
Offentlige virksomheder kan ikke længere søge fleksjobbonus

Der ændres ikke ved kravet om, at virksomheder skal ansætte personen i et fleksjob på ti timer om ugen eller derunder for at kunne modtage fleksjobbonus.

Læs hele aftalen her: http://bm.dk/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Pressemeddelelser/2014/Aftale_fleksjobbonusordningen pdf.ashx

Nyt fra Folketinget

Lovforslaget har følgende hovedelementer:

Det præciseres, at fleksløntilskuddet er et supplement til den løn, som den ansatte i fleksjobbet modtager fra arbejdsgiveren. Løn er således en forudsætning for, at der kan ydes fleksløntilskud.
Beskrivelsen af hvilken indkomstform, der indgår i lønindtægten, udgår af loven. Der indsættes i stedet en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilken indkomst, der indgår i lønindtægtsbegrebet, herunder at også personer, der modtager lønindkomst, der er B-indkomst, får foretaget fradrag i fleksløntilskuddet og ledighedsydelse.
Der indsættes bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan indtægter fx resultatløn, som dækker flere måneder, skal fordeles, hvordan fleksløntilskuddet skal beregnes, og hvor- dan og hvornår der skal ske fradrag for indtægten.
Der indsættes endvidere regler om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud.

Personer, der bliver ledige efter et fleksjob, vil under ferie kunne få suppleret feriegodtgørelse eller ferie med løn med ledighedsydelse.

Forventes at træde i kraft d.30.4. 2014

Læs hele forslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L140/index.htm

L 117 Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven.

Lovforslaget ændrer repatrieringsordningen, som er en ordning med tilbud om økonomisk støtte til udlændinge, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland. Med lovforslaget gøres den forhøjede etableringshjælp og den supplerende reintegrationsbistand, der blev indført i 2010, permanent. Desuden ændrer lovforslaget fordelingen af udbetalingen af hjælp til etablering, så en større del af beløbet fremover udbetales i forbindelse med udrejsen af Danmark. Endelig hæver lovforslaget grænserne for den formue, der skal ses bort fra, for at kunne modtage hjælp til repatriering, og der indføres en mulighed for i visse tilfælde at søge om genoptagelse af en ansøgning om reintegrationsbistand.

Forventet ikrafttræden 1.3.2014 – forslaget I henvist til udvalgsbehandling.

Læs hele forslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L117/som_fremsat.htm#dok

L 117 A Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven.

(Indførelse af permanent ordning med forhøjet etableringshjælp og supplerende reintegrationsbistand).

Forslaget er 2. Behandlet og forventes at træde I kraft d.1.4.2014

Læs hele forslaget her: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L117A/efter_2behandling.htm#dok

L 117 B Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven.

(Ændret fordeling af udbetaling af etableringshjælp, ændrede formuegrænser ved vurdering af egne midler, mulighed for i særlige tilfælde at genoptage en ansøgning om reintegrationsbistand og justering af reintegrationsbistanden til visse lande).

Forventet ikrafttræden 1.4.2014

Læs hele forslaget her: http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20131/lovforslag/L117B/20131_L117B_efter_2behandling.pdf

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev Arkiv

Forrige:

Februar 2014

Næste:

April 2014