Marts 2019

Nyhedsbrev ydelseskontor – marts 2019

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse 7-19 om sygedagpenge – forlængelse – behandling i rehabiliteringsteam – dom – Højesteret

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter denne bestemmelse, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Højesteret har fastslået, at bestemmelsen efter sin ordlyd og forarbejder må forstås sådan, at sygedagpengeperioden skal forlænges, hvis kommunen vurderer eller burde have vurderet, at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse, og at sagen derfor skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på, at rehabiliteringsteamet kan afgive indstilling vedrørende førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

Højesteret bekræfter dermed, at det er en betingelse for at opfylde bestemmelsen, at der er konstateret et behov for at vurdere, om den sygemeldte er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, herunder at kommunen har vurderet eller burde have vurderet, at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse.

I den konkrete sag var den sygemeldte i gang med at få afklaret sin arbejdsevne i en virksomhedspraktik, og vedkommende var under helbredsmæssig udredning.

Højesteret fandt, at den sygemeldtes arbejdsevne ikke var afklaret i en sådan grad, at kommunen burde have vurderet, at sagen skulle forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling om førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

SE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=207536

Fristen for at anmelde sygefravær for selvstændige erhvervsdrivende

Artiklen er en del af Ankestyrelsens nyhedsbrev 1, 2019. Denne artikel handler om, at opgørelsen af fraværsdage har betydning for fristen for at anmelde fraværet og er skrevet af fuldmægtig Louise Weis-Fogh.

Selvstændige erhvervsdrivende har som udgangspunkt først ret til sygedagpenge fra kommunen efter to ugers sygdom, medmindre de har tegnet en sygedagpengeforsikring, som giver ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. eller 3. fraværsdag.

Det har betydning for, hvornår en forsikret selvstændig erhvervsdrivende senest skal anmelde sit sygefravær til kommunen, hvornår 1. eller 3. fraværsdag falder. En selvstændig erhvervsdrivende skal medregne de dage, hvor vedkommende skulle have arbejdet, hvis han eller hun ikke var blevet syg – men ikke for eksempel faste lukkedage, weekender og helligdage.

LÆS HELE ARTIKLEN HER: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/sygedagpenge/artikel-fristen-for-at-anmelde-sygefravaer-for-selvstaendige-erhvervsdrivende

Revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpenge

Ankestyrelsen har undersøgt 13 kommuners praksis om anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 2 og 3 og overgang til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet.

Formålet med praksisundersøgelsen er at belyse, hvordan kommunerne bruger forlængelsesreglerne ved revurderingstidspunktet. Det har betydning for, om den enkelte borger kan få forlænget sygedagpengeperioden, eller om borgeren i stedet vurderes til at have ret til et jobafklaringsforløb.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i 81 ud af 127 sager har afgjort sagerne i overensstemmelse med regler og praksis. De resterende sager er ikke i overensstemmelse med regler og praksis og ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis det havde været klagesager.

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre praksisundersøgelsen.

I UNDERSØGELSEN INDGÅR 127 SAGER, HERAF:

• 49 sager om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen.

• 28 sager om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, om behandling og forventet tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

• 50 sager om stop af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb.

Overordnet set kan det konkluderes, at det særligt er kommunernes afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb, der er i overensstemmelse med regler og praksis. Derimod er en større andel af de sager, hvor der er truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, ikke i overensstemmelse med regler og praksis.

UNDERSØGELSEN GIVER SÆRLIGT ANLEDNING TIL FØLGENDE ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE:

• Kommunerne skal sikre, at der er et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere, om sygedagpengeperioden skal forlænges, eller om borgeren skal henvises til et jobafklaringsforløb.

• Kommunerne skal under sygeforløbet løbende følge op på borgerens situation og registrere relevante oplysninger i kommunens journal.

• Kommunerne skal være opmærksomme på, at forlængelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen ikke kan anvendes alene til en afklaring af den helbredsmæssige tilstand. Der skal også være konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen.

• Kommunerne skal ved anvendelsen af forlængelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 3, om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet være opmærksomme på, om borgeren er i behandling. Der skal være tale om behandling, som kan genskabe arbejdsevnen.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at helhedsvurderingen efter retssikkerhedslovens § 7 a foretages rettidigt.

• Kommunerne skal være opmærksomme på, at begrundelsen for afgørelsen indeholder en redegørelse for de faktiske omstændigheder, som kommunen lægger vægt på ved deres vurdering.

LÆS MERE HER:
https://ast.dk/publikationer/revurdering-og-anvendelse-af-forlaengelsesreglerne-i-sygedagpenge

Nyhedsbrev jobcenter – marts 2019

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse 7-19 om sygedagpenge – forlængelse – behandling i rehabiliteringsteam – dom – Højesteret

Kommunen skal forlænge sygedagpengeperioden efter revurderingstidspunktet, når en af forlængelsesmulighederne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Det fremgår af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges efter denne bestemmelse, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Højesteret har fastslået, at bestemmelsen efter sin ordlyd og forarbejder må forstås sådan, at sygedagpengeperioden skal forlænges, hvis kommunen vurderer eller burde have vurderet, at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse, og at sagen derfor skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på, at rehabiliteringsteamet kan afgive indstilling vedrørende førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

Højesteret bekræfter dermed, at det er en betingelse for at opfylde bestemmelsen, at der er konstateret et behov for at vurdere, om den sygemeldte er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, herunder at kommunen har vurderet eller burde have vurderet, at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse.

I den konkrete sag var den sygemeldte i gang med at få afklaret sin arbejdsevne i en virksomhedspraktik, og vedkommende var under helbredsmæssig udredning.

Højesteret fandt, at den sygemeldtes arbejdsevne ikke var afklaret i en sådan grad, at kommunen burde have vurderet, at sagen skulle forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling om førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

SE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=207536

Revurdering og anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpenge

Ankestyrelsen har undersøgt 13 kommuners praksis om anvendelse af forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven § 27, stk. 1, nr. 2 og 3 og overgang til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet.

Formålet med praksisundersøgelsen er at belyse, hvordan kommunerne bruger forlængelsesreglerne ved revurderingstidspunktet. Det har betydning for, om den enkelte borger kan få forlænget sygedagpengeperioden, eller om borgeren i stedet vurderes til at have ret til et jobafklaringsforløb.

Undersøgelsen viser, at kommunerne i 81 ud af 127 sager har afgjort sagerne i overensstemmelse med regler og praksis. De resterende sager er ikke i overensstemmelse med regler og praksis og ville være blevet ændret eller hjemvist, hvis det havde været klagesager.

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), der har bedt Ankestyrelsen om at gennemføre praksisundersøgelsen.

I UNDERSØGELSEN INDGÅR 127 SAGER, HERAF:

• 49 sager om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen.

• 28 sager om forlængelse efter § 27, stk. 1, nr. 3, om behandling og forventet tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

• 50 sager om stop af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb.

Overordnet set kan det konkluderes, at det særligt er kommunernes afgørelser om ophør af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløb, der er i overensstemmelse med regler og praksis. Derimod er en større andel af de sager, hvor der er truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen, ikke i overensstemmelse med regler og praksis.

UNDERSØGELSEN GIVER SÆRLIGT ANLEDNING TIL FØLGENDE ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE:

• Kommunerne skal sikre, at der er et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at vurdere, om sygedagpengeperioden skal forlænges, eller om borgeren skal henvises til et jobafklaringsforløb.

• Kommunerne skal under sygeforløbet løbende følge op på borgerens situation og registrere relevante oplysninger i kommunens journal.

• Kommunerne skal være opmærksomme på, at forlængelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 2, om afklaring af arbejdsevnen ikke kan anvendes alene til en afklaring af den helbredsmæssige tilstand. Der skal også være konstateret et behov for afklaring af arbejdsevnen.

• Kommunerne skal ved anvendelsen af forlængelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 3, om behandling og forventning om tilbagevenden til arbejdsmarkedet være opmærksomme på, om borgeren er i behandling. Der skal være tale om behandling, som kan genskabe arbejdsevnen.

Kommunerne skal være opmærksomme på, at helhedsvurderingen efter retssikkerhedslovens § 7 a foretages rettidigt.

• Kommunerne skal være opmærksomme på, at begrundelsen for afgørelsen indeholder en redegørelse for de faktiske omstændigheder, som kommunen lægger vægt på ved deres vurdering.

LÆS MERE HER:
https://ast.dk/publikationer/revurdering-og-anvendelse-af-forlaengelsesreglerne-i-sygedagpenge

I 2018 fik Klagenævnet for Specialundervisning flere klager over kommunernes afgørelser end året før

Klagenævnet for Specialundervisnings årsrapport for 2018 viser, at 392 borgere klagede over specialundervisning i 2018. Det er flere end i 2017, hvor 356 borgere klagede. Stigningen er sket i antallet af klager over specialundervisning i folkeskolen.

LÆS MERE HER: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2019/i-2018-fik-klagenaevnet-for-specialundervisning-flere-klager-over-kommunernes-afgorelser-end-aret-for

Tværfagligt afsnit

Ankestyrelsens undersøgelse af den sociale stofmisbrugsbehandling

Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis for visitation til behandling for stofmisbrug, med særligt fokus på døgnbehandling. Ligeledes er det undersøgt, hvilket indhold der er i de behandlingstilbud, som kommunerne visiterer til.

Baggrunden for undersøgelsen er, at der er et fald i visitationen til døgnbehandling. En analyse foretaget af KL viser, at langt de fleste borgere, der bliver tilbudt social stofmisbrugsbehandling, bliver henvist til ambulant behandling eller dagbehandling, og at der i nogle kommuner ikke er klare retningslinjer for, hvilke borgere der visiteres til de forskellige behandlingstilbud.

Denne undersøgelse har til formål at undersøge:

• Kommunernes praksis for visitation til den sociale stofmisbrugsbehandling med særligt fokus på visitation til døgnbehandling
• Kommunernes praksis i forhold til tilrettelæggelsen af indholdet i den sociale stofmisbrugsbehandling.

Undersøgelsen skal samtidig se på, hvorvidt der er en klar sammenhæng og ensartethed i visitationen til stofmisbrugsbehandling og det indhold i behandlingen, kommunerne tilbyder den enkelte borger.

Den gruppe af personer med stofmisbrug, som der forkuseres på i undersøgelsen, er personer over 18 år, som har et uautoriseret forbrug af rusmidler, der medfører fysiske, psykiske og/eller sociale problemer for personen. Personer, der udelukkende har et misbrug af alkohol, hører ikke under målgruppen.

LÆS MERE HER:
https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2019/ankestyrelsens-undersogelse-af-den-sociale-stofmisbrugsbehandling

Andet

Ny positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har offentliggjort en ny positivliste for seks ugers jobrettet uddannelse. Listen viser, hvilke kurser det er muligt at deltage i under ordningen.

Herudover har styrelsen udarbejdet en liste over vejledende forløb. Listen  kan give inspiration til, hvordan kurserne kan sammensættes i forløb af op til seks ugers varighed.

Der er afsat en pulje på 2,2 mio. kr. årligt, hvorfra der kan ydes tilskud til jobcentrets køb af kurser fra positivlisten, når kurserne til personer i målgruppen varer mere end seks uger.

LÆS MERE HER:
https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2019/3/ny-positivliste-for-6-ugers-jobrettet-uddannelse/

Jobcenter Planner til mødebooking bliver udfaset

I forbindelse med beskæftigelsesreformen fra 2014 blev det aftalt, at kommunerne på sigt ikke skal være pålagt at bruge den statslige it-løsning Jobcenter Planner til administration af lediges booking af møder i jobcentrene.

Kommunerne har derfor fra 1. april 2017 fået mulighed for at anvende andre bookingsystemer. Der er etableret en teknisk platform, hvor andre leverandører kan koble sig på og dermed understøtte lediges selvbooking på Jobnet. I januar 2019 bruger ca. 10 jobcentre en alternativ løsning, og der er p.t. endnu en leverandør på vej med en løsning.

Da der således nu er et grundlag for, at kommunerne kan etablere egne løsninger, har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i samarbejde med KL besluttet at udfase Jobcenter Planner med udgangen af 2020. Kommunerne skal senest på dette tidspunkt have etableret deres egen it-understøttelse af selvbooking.

LÆS MERE HER:
https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2019/3/jobcenter-planner-til-moedebooking-bliver-udfaset/

Stor handicapindsats skydes i gang

Med satspuljen for 2019 er der afsat 128 millioner kroner til at opruste indsatsen på handicapområdet, så flere kan blive en del af arbejdsmarkedet. Regeringens mål er, at 13.000 personer med et større handicap skal i job frem mod 2025. Målet indgår i de beskæftigelsesmål, som beskæftigelsesministeren har meldt ud til kommunerne for 2019.

LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2019/03/stor-handicapindsats-skydes-i-gang-ved-konference/

Beskæftigelsen er på sit højeste, men flere indvandrere skal i job

Bragt i Børsen

Det går den rigtige vej. Flere flygtninge er de seneste år kommet i job og kan nu forsørge sig selv og bidrage til det danske samfund. Det skyldes først og fremmest, at det går godt i samfundet, dog spiller integrationsgrunduddannelsen (IGU) også en rolle. IGU’en giver flygtninge mulighed for at kombinere praktik og skoleundervisning.

Ovenstående teskt er redigeret af Wiederquist

LÆS ARTIKLEN HER: https://bm.dk/ministeriet/ministeren/debatindlaeg/2019/03/beskaeftigelsen-er-paa-sit-hoejeste-men-flere-indvandrere-skal-i-job/

Antallet af personer i kontanthjælpssystemet er faldet markant

Siden april 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-timers-reglen trådte i kraft, er antallet af personer i kontanthjælpssystemet faldet markant. Det kan både skyldes en mindre tilgang og en større afgang fra kontanthjælpssystemet.

Fra april 2016 til september 2018 var der 226.500 personer, der afsluttede, og 190.400 personer, der påbegyndte et forløb i kontanthjælpssystemet.

Ovenstående tekst er redigeret af Wiederquist

LÆS NOTAT HER: https://bm.dk/media/9965/notat-om-boern-med-foraeldre-i-kontanthjaelpssystemet_marts.pdf

Job kan ruste unge til uddannelse

Bearbejdet uddrag af debatindlæg af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen bragt i Fredericia Dagblad 21. marts 2019.

Regeringen vil med sit ungeudspil give kommunerne friere rammer, så de kan sende unge, der ikke er parate til at gå i gang med en uddannelse, ud på arbejdsmarkedet i en periode. Det handler om at give unge nogle positive oplevelser, erfaringer og selvtillid, så de har noget at stå imod med og bedre kan vælge den rigtige uddannelse, når tiden er inde til det. Når først de unge er i gang, er det lige så afgørende, at jobcentre og uddannelsesinstitutioner i tæt samarbejde bliver bedre til at støtte de unge, så de både får en god uddannelsesstart og afslutter med et eksamensbevis i hånden.

Udspillet handler ikke om at skaffe ufaglært arbejdskraft til virksomheder, som det i nogle tilfælde beskyldes for. Udspillet er muligt i en tid, hvor beskæftigelsen er rekordhøj i Danmark. De gode tider udnyttes til at ruste og udvikle en gruppe unge, som er skoletrætte, og som har lidt nederlag i uddannelsessystemet. Udspillet handler derfor om at opbygge de unge, så de kan få mod og lyst til at tage en uddannelse på et senere tidspunkt.

De politiske forhandlinger er i gang.

LÆS DEBATINDLÆGGET HER: https://bm.dk/ministeriet/ministeren/debatindlaeg/2019/03/ungeudspil-et-job-kan-vaere-et-skridt-paa-vejen-til-en-uddannelse/

Bekendtgørelse nr. 198 om ændring af bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet af 28. februar 2019

SE BEKENDTGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=207442

Vejledning NR. 10076 om jobrotation af 18. december 2018

SE VEJLEDNINGEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206222