Marts/april 2016

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Fleksjobundersøgelse: To tredjedele af de undersøgte sager følger regler og praksis

Ankestyrelsen har undersøgt praksis, når kommuner tilkender fleksjob til borgere med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne. To tredjedele af sagerne er i overensstemmelse med reglerne og Ankestyrelsens praksis, mens en tredjedel ville blive ændret eller hjemvist, hvis de havde været klagesager i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vurderer, at ud af de 130 undersøgte sager falder 79 sager ind under kategorien om fleksjob til borgere med en aktuelt meget begrænset arbejdsevne.

I 32 ud af 79 sager har kommunerne lavet vurderingen af udviklingsmulighederne for den meget nedsatte arbejdsevne. I resten af sagerne fremgår det ikke, at kommunen har lavet denne vurdering – det svarer til 59 procent af de undersøgte sager.

I 88 ud af 130 sager var afgørelserne om retten til fleksjob i overensstemmelse med reglerne og Ankestyrelsens praksis. Det svarer til 68 procent.

32 procent af sagerne ville være blevet ændret eller hjemvist til kommunen til ny behandling, hvis de var blevet afgjort af Ankestyrelsen. De fleste fejl handler om, at borgerne ikke er beskæftigelsesmæssigt afklarede i tilstrækkelig grad. Det kan for eksempel være, fordi afklaringsforløbene har været kortvarige, borgerens skånebehov ikke har været tilgodeset godt nok, eller borgeren er helbredsmæssigt uafklaret.

I 95 procent af sagerne er rehabiliteringsplanens forberedende del udfyldt i overensstemmelse med bekendtgørelsen.

I 93 procent af sagerne har rehabiliteringsteamet givet en fyldestgørende begrundelse for indstillingen.

Læs hele undersøgelsen her

Artikel – Nyt fra Ankestyrelsen nr.1-16: Tre praksisundersøgelser om sanktioner

Kommunerne bruger sanktionsreglerne over for modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp meget forskelligt.

Den første af tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner over for modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp blev offentliggjort i september 2015.

I denne praksisundersøgelse har Ankestyrelsen vurderet 99 sager – i 47 af sagerne var kommunernes afgørelse overordnet rigtig. Af de resterende 52 sager har vi i halvdelen af sagerne ikke haft oplysninger nok til at vurdere, om afgørelserne er rigtige eller ej.

Et af formålene med undersøgelserne er at give kommunerne et redskab, de kan bruge i arbejdet med at forbedre sagsbehandlingen. Derfor vil vi i denne korte gennemgang særligt pege på de steder, hvor kommunerne kan blive bedre.

Undersøgelsen havde især fokus på, om:

• sanktionen er givet på et korrekt grundlag
• vejledningspligten er overholdt
• kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen, før den giver en sanktion til en aktivitetsparat uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager. Kommunen skal nemlig vurdere, om der var en rimelig grund til udeblivelsen.

Den næste praksisundersøgelse om sanktioner

I den næste af de i alt tre praksisundersøgelse om sanktioner vil fokus igen blive rettet imod den særlige regel om personlig kontakt – altså, at kommunen skal kontakte aktivitetsparate borgere, før den afgør borgerens sag.

Det forventes, at praksisundersøgelsen er afsluttet i maj 2016.

Desuden vil praksisundersøgelsen se på kommunernes anvendelse af § 40a.

Endelig vil kommunernes anvendelse af § 39, nr. 7 og nr. 8 blive undersøgt.

Principielle afgørelser om sanktioner

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har efterfølgende truffet to principafgørelser på området. De handler om kommunernes pligt til at udtømme alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgere, der er aktivitetsparate, før der træffes afgørelse om sanktion.

Ankestyrelsens principafgørelse 88-14 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – sanktioner – rimelig grund – personlig kontakt – kan læses her

Ankestyrelsens principafgørelse 39-15 om kontanthjælp og uddannelseshjælp – sanktioner – personlig kontakt – kan læses her

Læs den fulde artikel her

De fleste afgørelser om uarbejdsdygtighed i sager om sygedagpenge er rigtige

Kommunerne kommer frem til den rigtige afgørelse i 85 procent af sagerne om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven. Dog inddrager kommunerne ikke arbejdsgiverne nok under sagens forløb. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af 115 sager om sygedagpenge.

I 98 ud af 115 sager har kommunerne afgjort sager om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven korrekt. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af en række kommuners brug af sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed.

Ankestyrelsen har undersøgt sagerne som en opfølgning på reformen i 2014 af reglerne om sygedagpenge. Nogle af reglerne blev ændret, men vurderingen efter § 7 blev ikke ændret ved reformen.  

Undersøgelsen fokuserer på, om kommunerne anvender reglerne om uarbejdsdygtighed rigtigt, og om sagerne er oplyst godt nok, når de bliver afgjort.

I 85 procent af de gennemgåede sager blev reglerne overholdt. 15 procent ville blive ændret eller hjemvist til ny behandling i kommunen, hvis der var blevet klaget til Ankestyrelsen.

Anbefalinger til kommunerne

Det er blandt andet:

• Kommunerne skal huske at indhente alle relevante oplysninger, hvis der er tvivl om borgerens uarbejdsdygtighed
• Arbejdsgivere skal inddrages
• I afgørelsen skal kommunerne henvise til, hvilke forhold der er lagt t på.

LÆS HELE PRAKSISUNDERSØGELSEN HER: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2016/de-fleste-afgorelser-om-uarbejdsdygtighed-i-sager-om-sygedagpenge-er-rigtige

Andet

Udtalelse fra Ombudsmanden om vejledningspligten

En myndighed skal tilpasse sin vejledning til den enkelte borger og dennes behov. Især i forhold til udsatte borgere, der kan have svært ved at overskue situationen, er det f.eks. vigtigt, at myndighederne grundigt forklarer, hvad konsekvenserne af bestemte dispositioner fra borgerens side kan blive.

Pligten til at vejlede fremgår af § 7 i forvaltningsloven, af § 5 i retssikkerhedsloven (på det sociale område), af almindelige retsgrundsætninger og af god forvaltningsskik. 

Kravene til vejledningens form og indhold afhænger af den konkrete situation. 

Vejledningen skal imødekomme borgerens informationsbehov. Hovedsynspunktet er, at vejledningen skal have et sådant indhold, at det undgås, at borgeren på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for et retstab. 

Der stilles skærpede krav til vejledningen, hvis reglerne er indviklede, eller sagen kan have særligt indgribende konsekvenser for borgeren. Borgerens personlige forudsætninger, f.eks. vedkommendes alder, kan også stille særlige krav til vejledningen.

WQ-kommentar: Ombudsmanden kommer her med en påmindelse om, hvor vejledningspligten og ikke mindst, hvor vigtigt det er, at borgeren kan forstå vejledningen, der er givet. I den forbindelse vil jeg gerne minde om, at det ofte er vigtigt, at myndigheden kan dokumentere, at det er vejledt og hvordan dette er sket.

Læs hele udtalelsen her

Trepartsaftale på plads om integration

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i dag indgået en samlet aftale om integration på arbejdsmarkedet. Omdrejningspunktet er en ny integrationsuddannelse. Trepartsdrøftelserne fortsætter efter påske med nye temaer.

Læs hele aftalen her

Nyt fra Folketinget

Jobreform 1 – kontanthjælpsloft, 225-timerreglen og udvidelsen af målgruppen for integrationsydelsen er vedtaget:

LF 113 – Kontanthjælpsloft, 225-timersregel m.v.- som vedtaget:

Læs hele lovforslaget her 

OBS: Der er to væsentlige ændringer i forhold til det lovforlag, der blev fremsat i Folketinget: Ændringerne er skrevet ind i den bestemmelse de ”hører hjemme i” og fremgår af det stykke i paragraffen, ændringer er fremhævet med fed skrift. Bemærkningerne frem går af betænkningen fra udvalgsbehandlingen mellem 1. Og 2. Behandling af lovforslaget.

I reglerne om det skærpede rådighedskrav – 225-timersreglen

LAS §13f, stk.7

Hjælpen til en ugift person, der anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter stk. 6, nedsættes efter reglerne i § 13 g. Hjælpen nedsættes dog ikke for personer, der alene modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9. Bliver en ugift person gift, beregnes hjælpen til personen fortsat efter 1. pkt., indtil ægteparret som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1.

Fra bemærkningerne: I lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 13 f, er der ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis ugifte personer bliver gift og de ikke opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Det foreslås, at det i et nyt 3. pkt. i stk. 7 præciseres, at hvis en ugift person bliver gift og vedkommende ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, beregnes hjælpen til personen fortsat som til en ugift, indtil ægteparret har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for de seneste 3 år. Det gælder både i den situation, hvor en eller begge ægtefæller ikke opfyldte arbejdskravet, da de blev gift, og i den situation, hvor en eller begge ægte- fæller ikke opfylder arbejdskravet i løbet af den periode på sammenlagt 1 år med hjælp, som de modtager som par.

I reglerne om kontanthjælpsloftet –reglen om hvilke ydelser der indgår i beregningen i forhold til loftet

LAS §25b, stk.5

I beregningen af den samlede hjælp indgår:

1. integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra dansktillæg efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjælpen,
2. særlig støtte efter § 34 bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, og
3. boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte bortset fra boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte.

Fra bemærkningerne: I lovforslagets § 1, nr. 5, ad § 25 b, stk. 5, er alene boligstøtten til personer, der er omfattet af boligstøttelovens § 23, stk. 2 og 3, undtaget fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp, der reduceres som følge af kontanthjælpsloftet. Det drejer sig bl.a. om boligstøtten til stærkt bevægelses- hæmmede personer, der som følge heraf anvises en egnet bolig af kommunen. 

Det foreslås at undtage særlig støtte efter § 34 og bolig- støtte efter lov om individuel boligstøtte fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp efter det foreslåede § 25 b, stk. 5, såfremt kommunen har visiteret en person i husstanden til den særlige bolig på grund af fysisk eller psykisk funktions- evnenedsættelse og der herefter er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte:

1. en almen ældrebolig, jf. lov om almene boliger m.v.,
2. en almen familiebolig, jf. lov om almene boliger m.v., som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet sær- ligt til denne gruppe, og som udlejes efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger,
3. en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,
4. en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje, eller
5. en friplejebolig, jf. lov om friplejeboliger.

Undtagelsen vil gælde for de anviste boligformer, uanset om det er modtageren af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp eller en anden i dennes husstand, der er visiteret til boligen af kommunen.

Med ændringsforslaget sikres det, at borgere, der visiteres til en bolig, de har behov for på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke får reduceret særlig støtte eller boligstøtte som følge af loftet over kontanthjælpen.

Ændringsforslaget omfatter også personer, der allerede forud for lovens ikrafttræden af kommunen er visiteret til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne-nedsættelse og har fået anvist en sådan bolig.

Det foreslås endvidere at undtage både særlig støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp efter det foreslåede § 25 b, stk. 5, for personer, der er omfattet af boligstøtte- lovens § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., hvorefter der kan modtages en højere boligstøtte. Der vil være tale om stærkt bevægelseshæmmede personer, der ikke er anvist til en bolig, men hvor boligen er egnet for stærkt bevægelseshæmmede, og personer, der modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service. Der kan være husstande, som hidtil ikke har haft an- ledning til at ansøge om boligstøtte for stærkt bevægelses- hæmmede, fordi boligstøtten i forvejen beregnes efter andre, gunstige regler. Såfremt en kontanthjælpsmodtager, der bor i en sådan husstand, mister særlig støtte eller boligstøtte, vil husstanden kunne indgive ansøgning om boligstøtte efter reglerne for bevægelseshæmmede og derved blive omfattet af undtagelsen, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Herudover foreslås det at undtage særlig støtte efter § 34 fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp efter det foreslåede § 25 b, stk. 5, for personer, der er omfattet af boligstøttelovens § 23, stk. 2 og 3, svarende til den persongruppe, der allerede er undtaget i lovforslaget, for så vidt an- går boligstøtte. Det drejer sig bl.a. om husstande med stærkt bevægelseshæmmede personer, der er anvist til en bolig af kommunen.

Med ændringsforslaget sikres det, at husstanden, hvor en person er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager døgn- hjælp, ikke får reduceret særlig støtte eller boligstøtte som følge af loftet over kontanthjælpen. 

LF 111 – Udvidelsen af målgruppen for integrationsydelse

Der er ingen ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Læs hele lovforslaget her

Undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet). Med lovforslaget undtages visse sager om førtidspension fra kravet om forelæggelse for rehabiliteringsteamet med henblik på at afbureaukratisere kommunernes sagsbehandling.

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det drejer sig om følgende to sagstyper:

1) ansøgningssager, hvor kommunerne vurderer, at det er utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, og

2) sager om tilkendelse af førtidspension, hvor kommunerne vurderer, at personen er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

Lovforslaget har til formål at forenkle sagsbehandlingsprocessen og de formelle krav til proceduren ved behandlingen af førtidspensionssager i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at udfaldet af sagen på forhånd er klart.

Lovforslaget forventes af træde i kraft d.1.6.2016

LÆS HELE LOVFORSLAGET HER: http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L145/index.htm

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.8-16: Beregning af ledighedsydelse – selvstændig virksomhed

Når kommunen skal vurdere, om en ledighedsydelsesmodtagers aktiviteter er selvstændig virksomhed eller ej, skal kommunen anvende kriterierne for vurdering af selvstændig virksomhed i arbejdsløshedsforsikringsloven.

I den konkrete sag blev borgeren anset for at drive selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse ud fra en samlet vurdering af de faktiske og formelle forhold.

Læs hele afgørelsen her

AFG.7-16: Ret til ledighedsydelse selv om der ikke var optjent ret til feriegodtgørelse på grund af lockout

Personer, der har været ansat i fleksjob i det foregående ferieår, har ret til 25 dages ferie med ledighedsydelse i det efterfølgende ferieår.

Der er kun ret til ferie med ledighedsydelse i det omfang, der ikke er optjent ret til feriedage med løn eller godtgørelse.

Det er uden betydning for retten til ferie med ledighedsydelse, at årsagen til, at der ikke er optjent ret til betalt ferie i perioden, er, at lønmodtager har deltaget i strejke eller lockout.

I den konkrete sag søgte borger, der var ansat i et fleksjob siden 2001, om ledighedsydelse under afholdelse af ferie for de dage, hvor hun ikke havde optjent ferie med løn fra sin arbejdsgiver på grund af lockout. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fastslog, at borger havde ret til ledighedsydelse under ferie i det følgende ferieår i det omfang, den optjente ferie med løn eller godtgørelse for det samme ferieår var mindre end 25 dage.

Læs hele afgørelsen her

AFG.6.16: ret til uddannelses-og kontanthjælp samt integrationsydelse, hvis der er optaget forbrugslån og eller er en kassekredit

Kommunen kan ikke yde uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis borgeren har formue, som kan dække det økonomiske behov.

Et forbrugslån sidestilles med formue, når lånet er udbetalt, og beløbet er indgået på personens bankkonto.

Kommunen kan dog ikke pålægge en modtager af hjælp at optage lån til forsørgelse.

En trækningsret på en kassekredit giver alene borgeren mulighed for at låne penge uden yderligere aftale med banken. En trækningsret på en kassekredit kan derfor ikke sidestilles med et allerede optaget forbrugslån og kan dermed ikke anses som formue i forhold til retten til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse.

Har borgeren anvendt et beløb til at nedbringe ikke forfalden gæld på en kassekredit, kan beløbet ikke anses for fortsat at være til rådighed. Kommunen skal derfor i dette tilfælde konkret tage stilling til, om nedbringelsen af kassekreditten må anses for uforsvarlig økonomi. Hvis det er tilfældet, kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling af den fremtidige hjælp.

Har kassekreditten pant i en fast ejendom, som borgeren bor i, kan denne dog få indflydelse på retten til uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, hvis der er en meget stor friværdi i boligen.

Læs hele afgørelsen her

Artikel – Nyt fra Ankestyrelsen nr.1-16: Tre praksisundersøgelser om sanktioner

Kommunerne bruger sanktionsreglerne over for modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp meget forskelligt.

Den første af tre praksisundersøgelser om kommunernes brug af sanktioner over for modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp blev offentliggjort i september 2015.

I denne praksisundersøgelse har Ankestyrelsen vurderet 99 sager – i 47 af sagerne var kommunernes afgørelse overordnet rigtig. Af de resterende 52 sager har vi i halvdelen af sagerne ikke haft oplysninger nok til at vurdere, om afgørelserne er rigtige eller ej.

Et af formålene med undersøgelserne er at give kommunerne et redskab, de kan bruge i arbejdet med at forbedre sagsbehandlingen. Derfor vil vi i denne korte gennemgang særligt pege på de steder, hvor kommunerne kan blive bedre.

Undersøgelsen havde især fokus på, om:

• sanktionen er givet på et korrekt grundlag
• vejledningspligten er overholdt
• kommunen har udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen, før den giver en sanktion til en aktivitetsparat uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager. Kommunen skal nemlig vurdere, om der var en rimelig grund til udeblivelsen.

Den næste praksisundersøgelse om sanktioner

I den næste af de i alt tre praksisundersøgelse om sanktioner vil fokus igen blive rettet imod den særlige regel om personlig kontakt – altså, at kommunen skal kontakte aktivitetsparate borgere, før den afgør borgerens sag.

Det forventes, at praksisundersøgelsen er afsluttet i maj 2016.

Desuden vil praksisundersøgelsen se på kommunernes anvendelse af § 40a.

Endelig vil kommunernes anvendelse af § 39, nr. 7 og nr. 8 blive undersøgt.

Principielle afgørelser om sanktioner

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har efterfølgende truffet to principafgørelser på området. De handler om kommunernes pligt til at udtømme alle rimelige muligheder for personlig kontakt med borgere, der er aktivitetsparate, før der træffes afgørelse om sanktion.

Ankestyrelsens principafgørelse 88-14 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – sanktioner – rimelig grund – personlig kontakt – kan læses her

Ankestyrelsens principafgørelse 39-15 om kontanthjælp og uddannelseshjælp – sanktioner – personlig kontakt – kan læses her

Læs den fulde artikel her

De fleste afgørelser om uarbejdsdygtighed i sager om sygedagpenge er rigtige

Kommunerne kommer frem til den rigtige afgørelse i 85 procent af sagerne om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven. Dog inddrager kommunerne ikke arbejdsgiverne nok under sagens forløb. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af 115 sager om sygedagpenge.

I 98 ud af 115 sager har kommunerne afgjort sager om uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven korrekt. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af en række kommuners brug af sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed.

Ankestyrelsen har undersøgt sagerne som en opfølgning på reformen i 2014 af reglerne om sygedagpenge. Nogle af reglerne blev ændret, men vurderingen efter § 7 blev ikke ændret ved reformen.  

Undersøgelsen fokuserer på, om kommunerne anvender reglerne om uarbejdsdygtighed rigtigt, og om sagerne er oplyst godt nok, når de bliver afgjort.

I 85 procent af de gennemgåede sager blev reglerne overholdt. 15 procent ville blive ændret eller hjemvist til ny behandling i kommunen, hvis der var blevet klaget til Ankestyrelsen.

Anbefalinger til kommunerne

Det er blandt andet:

• Kommunerne skal huske at indhente alle relevante oplysninger, hvis der er tvivl om borgerens uarbejdsdygtighed

• Arbejdsgivere skal inddrages

• I afgørelsen skal kommunerne henvise til, hvilke forhold der er lagt t på.

LÆS HELE PRAKSISUNDERSØGELSEN HER: https://ast.dk/nyheder/nyheder/nyheder-2016/de-fleste-afgorelser-om-uarbejdsdygtighed-i-sager-om-sygedagpenge-er-rigtige

AFG.12-16: Uddannelseshjælp i udlandet:

Det er en betingelse for at få hjælp efter aktivloven, at man opholder sig i Danmark. Personer, der opholder sig i udlandet, kan derfor som hovedregel ikke få hjælp til forsørgelsen. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarigt ophold i udlandet.

Hvis en uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager har modtaget hjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, har personen ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen ikke skal stå til rådighed. Ferien kan afholdes i udlandet.

Der er ikke hjemmel til, at kommunen kan kræve, at en borger benytter sin ret til ferie, inden kommunen vurderer, om borgeren opfylder betingelserne for ret til i særlige tilfælde at bevare sin hjælp under ophold i udlandet.

I den konkrete sag havde borgeren ansøgt om at opholde sig i udlandet i en kort periode for at modtage lægebehandling. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kommunen skulle have vurderet, om borgeren opfyldte betingelserne for undtagelsesvist at bevare sin hjælp under opholdet i udlandet.

Wiederquist kommentar: Hvis en modtager af uddannelseshjælp (eller kontanthjælp må vi tro) søger om ophold I udlandet med hjælp – i de særlige tilfælde, SKAL kommunen vurdere, om betingelserne er opfyldt for dette– uanset om pågældende har ret til ferie ( efter at have modtaget hjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder).

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=179786

Andet

Udtalelse fra Ombudsmanden om vejledningspligten

En myndighed skal tilpasse sin vejledning til den enkelte borger og dennes behov. Især i forhold til udsatte borgere, der kan have svært ved at overskue situationen, er det f.eks. vigtigt, at myndighederne grundigt forklarer, hvad konsekvenserne af bestemte dispositioner fra borgerens side kan blive.

Pligten til at vejlede fremgår af § 7 i forvaltningsloven, af § 5 i retssikkerhedsloven (på det sociale område), af almindelige retsgrundsætninger og af god forvaltningsskik. 

Kravene til vejledningens form og indhold afhænger af den konkrete situation. 

Vejledningen skal imødekomme borgerens informationsbehov. Hovedsynspunktet er, at vejledningen skal have et sådant indhold, at det undgås, at borgeren på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for et retstab. 

Der stilles skærpede krav til vejledningen, hvis reglerne er indviklede, eller sagen kan have særligt indgribende konsekvenser for borgeren. Borgerens personlige forudsætninger, f.eks. vedkommendes alder, kan også stille særlige krav til vejledningen.

WQ-kommentar: Ombudsmanden kommer her med en påmindelse om, hvor vejledningspligten og ikke mindst, hvor vigtigt det er, at borgeren kan forstå vejledningen, der er givet. I den forbindelse vil jeg gerne minde om, at det ofte er vigtigt, at myndigheden kan dokumentere, at det er vejledt og hvordan dette er sket.

Læs hele udtalelsen her

Nyt fra Folketinget

Jobreform 1 – kontanthjælpsloft, 225-timerreglen og udvidelsen af målgruppen for integrationsydelsen er vedtaget:

LF 113 – Kontanthjælpsloft, 225-timersregel m.v.- som vedtaget:

Læs hele lovforslaget her 

OBS: Der er to væsentlige ændringer i forhold til det lovforlag, der blev fremsat i Folketinget: Ændringerne er skrevet ind i den bestemmelse de ”hører hjemme i” og fremgår af det stykke i paragraffen, ændringer er fremhævet med fed skrift. Bemærkningerne frem går af betænkningen fra udvalgsbehandlingen mellem 1. Og 2. Behandling af lovforslaget.

I reglerne om det skærpede rådighedskrav – 225-timersreglen

LAS §13f, stk.7

Hjælpen til en ugift person, der anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter stk. 6, nedsættes efter reglerne i § 13 g. Hjælpen nedsættes dog ikke for personer, der alene modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9. Bliver en ugift person gift, beregnes hjælpen til personen fortsat efter 1. pkt., indtil ægteparret som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1.

Fra bemærkningerne: I lovforslagets § 1, nr. 4, ad § 13 f, er der ikke taget stilling til, hvad der skal ske, hvis ugifte personer bliver gift og de ikke opfylder betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Det foreslås, at det i et nyt 3. pkt. i stk. 7 præciseres, at hvis en ugift person bliver gift og vedkommende ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, beregnes hjælpen til personen fortsat som til en ugift, indtil ægteparret har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for de seneste 3 år. Det gælder både i den situation, hvor en eller begge ægtefæller ikke opfyldte arbejdskravet, da de blev gift, og i den situation, hvor en eller begge ægte- fæller ikke opfylder arbejdskravet i løbet af den periode på sammenlagt 1 år med hjælp, som de modtager som par.

I reglerne om kontanthjælpsloftet –reglen om hvilke ydelser der indgår i beregningen i forhold til loftet

LAS §25b, stk.5

I beregningen af den samlede hjælp indgår:

integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra dansktillæg efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-43 om fradrag i, nedsættelse og ophør af hjælpen,

1. særlig støtte efter § 34 bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte, og
2. boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte bortset fra boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte.

Fra bemærkningerne: I lovforslagets § 1, nr. 5, ad § 25 b, stk. 5, er alene boligstøtten til personer, der er omfattet af boligstøttelovens § 23, stk. 2 og 3, undtaget fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp, der reduceres som følge af kontanthjælpsloftet. Det drejer sig bl.a. om boligstøtten til stærkt bevægelses- hæmmede personer, der som følge heraf anvises en egnet bolig af kommunen. 

Det foreslås at undtage særlig støtte efter § 34 og bolig- støtte efter lov om individuel boligstøtte fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp efter det foreslåede § 25 b, stk. 5, såfremt kommunen har visiteret en person i husstanden til den særlige bolig på grund af fysisk eller psykisk funktions- evnenedsættelse og der herefter er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte:

1. en almen ældrebolig, jf. lov om almene boliger m.v.,
2. en almen familiebolig, jf. lov om almene boliger m.v., som ved tilsagnet om offentlig støtte tidligere har været forbeholdt (klausuleret for) ældre og personer med handicap, eller som med offentlig støtte efter bistandsloven er indrettet sær- ligt til denne gruppe, og som udlejes efter tilsvarende retningslinjer, som gælder for udlejning af almene ældreboliger,
3. en ældrebolig, jf. den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, jf. lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996,
4. en ustøttet privat plejebolig, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje, eller
5. en friplejebolig, jf. lov om friplejeboliger.

Undtagelsen vil gælde for de anviste boligformer, uanset om det er modtageren af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp eller en anden i dennes husstand, der er visiteret til boligen af kommunen.

Med ændringsforslaget sikres det, at borgere, der visiteres til en bolig, de har behov for på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ikke får reduceret særlig støtte eller boligstøtte som følge af loftet over kontanthjælpen.

Ændringsforslaget omfatter også personer, der allerede forud for lovens ikrafttræden af kommunen er visiteret til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevne-nedsættelse og har fået anvist en sådan bolig.

Det foreslås endvidere at undtage både særlig støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp efter det foreslåede § 25 b, stk. 5, for personer, der er omfattet af boligstøtte- lovens § 23, stk. 1, 3. og 4. pkt., hvorefter der kan modtages en højere boligstøtte. Der vil være tale om stærkt bevægelseshæmmede personer, der ikke er anvist til en bolig, men hvor boligen er egnet for stærkt bevægelseshæmmede, og personer, der modtager døgnhjælp efter § 96 i lov om social service. Der kan være husstande, som hidtil ikke har haft an- ledning til at ansøge om boligstøtte for stærkt bevægelses- hæmmede, fordi boligstøtten i forvejen beregnes efter andre, gunstige regler. Såfremt en kontanthjælpsmodtager, der bor i en sådan husstand, mister særlig støtte eller boligstøtte, vil husstanden kunne indgive ansøgning om boligstøtte efter reglerne for bevægelseshæmmede og derved blive omfattet af undtagelsen, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Herudover foreslås det at undtage særlig støtte efter § 34 fra at indgå i beregningen af den samlede hjælp efter det foreslåede § 25 b, stk. 5, for personer, der er omfattet af boligstøttelovens § 23, stk. 2 og 3, svarende til den persongruppe, der allerede er undtaget i lovforslaget, for så vidt an- går boligstøtte. Det drejer sig bl.a. om husstande med stærkt bevægelseshæmmede personer, der er anvist til en bolig af kommunen.

Med ændringsforslaget sikres det, at husstanden, hvor en person er stærkt bevægelseshæmmet eller modtager døgn- hjælp, ikke får reduceret særlig støtte eller boligstøtte som følge af loftet over kontanthjælpen. 

LF 111 – Udvidelsen af målgruppen for integrationsydelse

Der er ingen ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Læs hele lovforslaget her

Undtagelse af visse førtidspensionssager fra forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Med lovforslaget undtages visse sager om førtidspension fra kravet om forelæggelse for rehabiliteringsteamet med henblik på at afbureaukratisere kommunernes sagsbehandling.

Forslag til lov om ændring af lov om social pension og lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Det drejer sig om følgende to sagstyper:

1) ansøgningssager, hvor kommunerne vurderer, at det er utvivlsomt, at borgeren ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, og

2) sager om tilkendelse af førtidspension, hvor kommunerne vurderer, at personen er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

Lovforslaget har til formål at forenkle sagsbehandlingsprocessen og de formelle krav til proceduren ved behandlingen af førtidspensionssager i de tilfælde, hvor kommunen vurderer, at udfaldet af sagen på forhånd er klart.

Lovforslaget forventes af træde i kraft d.1.6.2016

LÆS HELE LOVFORSLAGET HER: http://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L145/index.htm