Marts

Ydelseskontor

Artikler

Overblik over særlige Covid-19 regler på Beskæftigelsesområdet

Covid-19 pandemien har varet mere end et år nu, og allerede samme måned som Statsministeren første gang lukkede Danmark delvist ned kom de første lovændringer på beskæftigelsesområdet.
Lovændringer der håbefuldt har været midlertidige og derfor er blevet forlænget flere gange – så der er ikke noget at sige til, hvis du har mistet overblikket over, hvad der er gældende lige nu og hvor længe det varer.

Vi har lavet et skematisk overblik over hvilke ændringer der er, fordelt på målgrupper – og det er vores håb, at vi meget snart kan lave en opfølgende artikel, der beskriver overgangene til den oprindelige lovgivning.

Skemaet er opdateret 24.03.2021 med de regler der var kendt på det tidspunkt.

Skemaet findes på hjemmesiden under oversigter her: https://wiederquist.dk/fagligt-materiale/

Principmeddelelse 36-20 Praksis for behandling af selvstændiges ansøgning om hjælp til forsørgelse 

Ankestyrelsen har i 36-20 samlet en række tidligere principmeddelelser, for at tydeliggøre praksis omkring vurdering af selvstændiges ret til forsørgelse. 

Det interessante ved denne samling af praksis er, hvor vidt de kommer omkring, da de berører 

• Er der en social begivenhed (LAS §11, stk. 2) 
• Står borgeren til rådighed (LAS § 13) 
• Er der indtægter der skal trækkes fra (LAS §26, §30 og §§31-33) 

Social begivenhed 

En social begivenhed kan både være af forudset og uforudset karakter 

• Egen sygdom 
• Helt eller delvist ophør af virksomheden 
• Andre udefrakommende ændringer, så den selvstændige ikke kan forsørge sig selv og sin virksomhed 

Den selvstændige kan godt have en aktiv virksomhed, og være udsat for en social begivenhed, hvis eksempelvis 

• Virksomheden er helt/delvist ophørt eller under konkursbehandling 
• Der er ingen aktivitet i virksomheden 
• Indtægtsmulighederne svigter som følge af eksempelvis egen sygdom eller ekstraordinære vejermæssige udfordringer 

Til gengæld er det ikke en social begivenhed, hvis der er manglende indtægt i virksomheden på grund af omlægning af driften til en mindre rentabel forretningsmodel. 

Rådighed 

Vurdering af om rådighedspligten er opfyldt for selvstændige, afhænger af om det er ansøger selv eller dennes ægtefælle, der er selvstændig. 

Ansøger er selvstændig 

Hovederhverv 

Hvis virksomheden er ansøgers hovederhverv, er det ikke foreneligt med rådighedspligten. 
Hvis virksomheden er oprettet med henblik på at ansøger skal blive selvforsørgende via virksomheden er det at betragte som hovederhverv. 

Bierhverv 

Hvis virksomheden er bierhverv, kan det være foreneligt med rådighedspligten. 
Det afgørende i den vurdering er karakteren af virksomheden og ansøgers tidsfordriv i virksomheden. 

I vurderingen af om det er hoved- eller bierhverv kan der lægges vægt på følgende (ej udtømmende): 

• Formålet med virksomheden 

• Virksomhedstype (enkeltmandsvirksomhed, kapitalselskab eller en virksomhed ikke registreret i CVR) 
• Antal timer ansøger bruger i virksomheden 
• Markedsføring af virksomheden 
• Indtægter i virksomheden 
• Momsregistrering eller ej 

Ægtefælle er selvstændig 

Da ægtefæller ifølge Aktivlovens §2 har gensidig forsørgerpligt, skal der foretages en vurdering af, om den selvstændige ægtefælles virksomhed i væsentlig grad bidrager til familiens forsørgelse. 

I denne vurdering kan der lægges vægt på (ej udtømmende): 

• Hvor lang tid virksomheden har eksisteret 
• Indtægter hidtil ti virksomheden 

• Er indtægten sæsonbetonet eller afhængig af vejrforhold 
• Hvor stor formue er bundet i virksomhedens driftsmidler 
• Er der indtægter på vej (fra ordrer der er bestilt) 
• Konkrete fremtidsudsigter for at virksomheden i væsentligt omfang kan bidrage til familiens forsørgelse 

Indtægter der skal trækkes fra 

Både ansøgers og ægtefælles indtægt skal trækkes fra den beregnede kontanthjælp krone for krone – også indtægter fra selvstændig virksomhed. 

Reglerne om timefradrag, omregningsfaktor og ægtefælleberegning gælder også i disse sager. 

Hvis der er både lønindtægter og indtægter fra selvstændig virksomhed, skal indtægterne behandles separat, før de trækkes fra i beregningen af hjælpen. 

Indtægten fra en selvstændig virksomhed er virksomhedens overskud. Det betyder, at der hver måned skal beregnes om der er overskud i virksomheden, der skal trækkes fra. 

Principmeddelelse 36-20 viser hvordan denne beregning skal foretages og hvilke oplysninger om virksomheden, ansøger kan blive bedt om at give. 

Læs mere fra Ankestyrelsen her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/integrationsydelse-uddannelses-og-kontanthjaelp/praksis-for-behandling-af-selvstaendiges-ansogning-om-hjaelp-til-forsorgelse-er-nu-samlet-i-principmeddelelse-36-20

Se principmeddelelse 36-20 her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200987925

Nyt fra Folketinget og andre regler

L 91 Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

I december 2020 vedtog man et lovforslag, der forlænger forsøget med det sociale frikort med 2 år, så ordningen varer frem til udgangen af 2022. Med et socialt frikort får borgere med særlige sociale problemer, f.eks. misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at dette modregnes i andre offentlige ydelser. Der er afsat en ramme på 19,8 mio. kr. til at finansiere aftalen.

Se lovforslaget her: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l91/index.htm

L1 86 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2021)

Lovforslaget etablerer en midlertidig puljeordning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor ledige, der er omfattet af en af lovens målgrupper, og som har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, får ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021. Lovforslaget blev vedtaget den 16. marts 2021 og trådte i kraft den 23. marts 2021.

Lovforslaget tager vi op igen i april måneds nyhedsbrev, hvor der kommer en artikel om emnet og indtil da kan lovforslaget ses her: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l186/index.htm

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principmeddelelse 3-21 om sygedagpenge – § 56-aftale – varigt nedsat arbejdsevne

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at fastslå, at der ikke kan indgås eller ske fornyelse af en § 56-aftale, når arbejdsevnen må anses for varigt nedsat, samt beskrive, hvilke momenter der kan indgå i vurderingen af, hvornår arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. En § 56-aftale kan ikke indgås eller bruges til kompensation for en varigt nedsat arbejdsevne.

Når en lønmodtagers sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, kan der indgås en aftale mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Aftalen giver arbejdsgiveren ret til refusion i arbejdsgiverperioden med et beløb svarende til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren, dog højest ugemaksimum. Aftalen skal godkendes af kommunen.

Aftale efter sygedagpengelovens § 56, stk. 2, nr. 1, kan godkendes, når:

• der er tale om en kronisk eller langvarig lidelse,
• lidelsen i væsentligt omfang forøger pågældendes fraværsrisiko og
• det skønnes, at pågældende vil have mindst 10 sygedage inden for 1 år på grund af lidelsen.

Bestemmelsen har dermed tre betingelser, som alle skal være opfyldt, for at der kan godkendes en aftale.

Efter § 56, stk. 4, kan fornyelse af aftalen ikke godkendes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst ti fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.

Denne principmeddelelse behandler spørgsmålet om, hvornår en lidelse har en sådan karakter, at den ikke er omfattet af anvendelsesområdet for sygedagpengelovens § 56. Læs hele principmeddelelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210912725

Andet nyt

Ny aftale: Indtægter fra ekstra corona-arbejde skal ikke længere modregnes i pension

Regeringen har indgået en bred politisk aftale, som sikrer, at pensionister, der har taget ekstra arbejde relateret til corona, kan undtage indtægter fra ekstraarbejdet i beregningen af deres pension. Der vil heller ikke ske modregning i pensionen som følge af indtægten, hvis ægtefællen eller samleveren har indtægter fra ekstra arbejde på baggrund af pandemien.

Vi følger op på dette når der kommer et lovforslag.

https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2021/02/ny-aftale-indtaegter-fra-ekstra-corona-arbejde-skal-ikke-laengere-modregnes-i-pension/

Repatrieringssamtale for langtidsledige

Regeringen har i februar måned indgået en aftale med dele af oppositionen om hjemrejsesamtaler for udlændinge. Der skal efter aftalen ikke vejledes om repatriering ved hver samtale, men udvalgte grupper skal indkaldes til vejledning om repatriering.

Der er i skrivende stund ikke fremsat lovforslag, så vi kender ikke det præcise indhold af den nye ordning og ej heller en tidsfrist for vedtagelse og ikrafttræden – men vi følger det tæt, og skriver om det her i Nyhedsbrevet.

Jobcenter

Artikler

Artikel om Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes fastsættelse af arbejdsevnen ved første fleksjob 

Denne undersøgelse belyser kommunernes praksis i forbindelse med fastsættelse af den fleksjobvisiteredes arbejdsevne ved etableringen af det første fleksjob.  

Der er i undersøgelsen fokus på såvel best practice som udfordringer med blandt andet: 

• Fastsættelse af arbejdsintensitet, timetal og skånebehov og  
• mulighed for progression. 

Reglerne om fastlæggelse af arbejdsevnen i det konkrete fleksjob fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats  

§122, stk. 2 

I forbindelse med etableringen af et fleksjob i en virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren… 

Bestemmelsen er uddybet i vejledning om fleksjob mv. nr.10048 fra 2019, pkt.8. 

Der står blandt andet, at kommunen skal sikre sig, at personen udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i jobbet, og at personens skånebehov bliver tilgodeset. I forbindelse med vurderingen af arbejdsevnen anbefales det, at kommunen drøfter mulighederne for at få progression i fleksjobbet med arbejdsgiveren og den ansatte, herunder hvordan yderligere forringelse af arbejdsevnen kan afhjælpes. 

Arbejdsgiveren og den fleksjobvisiterede kan på baggrund af kommunens vurdering indgå aftale om fleksjob, hvor løn og arbejdstid afspejler den nedsatte arbejdsevne. Kommunen kan ikke stille betingelser til fleksjobbet, udover at man skal sikre sig, at der er en arbejdsgiver og et job med lønudbetaling, der tilgodeser borgerens skånehensyn.  

I undersøgelsen ses på:  

• Grundlaget for vurderingen af arbejdsevnen. Herunder rehabiliteringsteamets indstilling og andre oplysninger i sagen såsom beskrivelser fra virksomhedspraktik.  
• Den konkrete vurdering af arbejdsevnen ved første fleksjob. Herunder kommunens redskaber og metoder, dialog med borger og arbejdsgiver om det konkrete fleksjob og håndtering af afvigelse fra kommunens vurdering af borgers arbejdsevne. 
• Mulighed for progression.  

Undersøgelsens tre hovedresultater: 

• Kommunernes fastsættelse af arbejdsevnen bygger på oplysninger fra flere interessenter, herunder rehabiliteringsteamets indstilling, virksomhedspraktikker og dialog med borgeren.  
• Kommunerne fastsætter arbejdsevnen ved en detaljeret gennemgang af arbejdsopgaver og skånehensyn og der findes ikke en standardiseret metode. Når der er forskel på det antal timer, borgeren er vurderet til at kunne arbejde, og antal timer, borgeren tilbydes i det konkrete fleksjob, skyldes det ofte, hvad der har været praktisk muligt at etablere i det konkrete job. Der er ikke konkrete begrundelser for fastsættelsen af arbejdsevnen i alle de gennemgåede sager – heller ikke i sagerne med timeforskelle.  

Det fremgår af interviewene, at nogle kommuner har gode erfaringer med at aftale en tættere opfølgning ved timeforskel. 

• Kommunernes fokus på mulighed for progression og kompenserende støttemuligheder ved etableringen af fleksjobbet varierer. Det fremgår af både interview og de gennemgåede sager. Der er blandt andet i de gennemgåede sager eksempler på planlagt progression og aftaler om opfølgning med henblik på udvidelse af timetallet. 

Anbefalinger specifikt til grundlaget 

• Anbefaling af forudgående virksomhedspraktik: Kommunerne kan med fordel benytte muligheden for at etablere praktik for at øge muligheden for en fleksjobansættelse efterfølgende. Et forudgående praktikforløb bør give et dybere grundlag for blandt andet at vurdere arbejdsevnen i det konkrete job.  

• Anbefaling af aktiv inddragelse af borgeren: Denne indsats vil styrke det gode samarbejde og tilliden mellem borger og kommunen. Det kan med fordel holdes et møde mellem arbejdsgiveren og borgeren, hvor der kan ske en forventningsafstemning, forinden etablering af et fleksjob. 

Anbefalinger specifikt til den konkrete vurdering 

• Anbefaling af skriftlig vurdering af arbejdsevnen: Kommunerne bør (Styrelsen skriver ..anbefales) træffe en skriftlig afgørelse om arbejdsevnevurderingen efter Beskæftigelseslovens § 122, stk. 2.  
  Begrundelsen skal indeholde stillingtagen til timetal og arbejdsintensitet, herunder de konkrete skånehensyn. Desuden bør begrundelsen indeholde den faglige forklaring på forskellen i timetallet i forhold til udgangspunktet ved visitationen til fleksjob. Afgørelsen skal endeligt også indeholde en klagevejledning. 

Lundsteen & Wiederquist kommentar: Vi har her lyst til at minde om god forvaltningsskik. 

Anbefalinger specifikt til progression 

• Anbefaling af arbejdet med progression af arbejdsevnen: Kommunerne bør være opmærksomme på mulighederne for udvikling af arbejdsevnen i fleksjobbet over tid. Emnet bør altid drøftes med arbejdsgiveren og den ansatte, ligesom det også bør drøftes, hvordan yderligere forringelse af arbejdsevnen kan afhjælpes. 

Lundsteen &Wiederquist kommentar: Det har været interessant at læse undersøgelsen. Her skal fremhæves, at Ankestyrelsen flere gange omtaler betydningen af rehabiliteringsteamets indstilling fra sagen om bevilling af retten til fleksjob og brugen af indstillingen ved den første konkrete fastsættelse af arbejdsevnen. Det skal blot konstateres, at der (som det fremgår af undersøgelsen) er synlige forskelle på, hvor konkrete indstillingerne fra teamene er og dermed, hvor brugbare de er i denne sammenhæng.  

Læs Ankestyrelsens artikel her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/fleksjob/artikel-ny-undersogelse-om-fastsaettelse-af-arbejdsevnen-ved-forste-fleksjob

Hvornår og hvordan kan du bruge LÆ285? 

Vi har fået et spørgsmål om hvorvidt man må indhente LÆ285 i en sygedagpengesag efter første opfølgningssamtale er afholdt? 

Udover de almindelige retskilder som lov, vejledning og bemærkninger til lovforslag, har vi også kigget på social-lægeligt samarbejde, som er den aftale der er indgået mellem KL og Lægeforeningen i 2018. 

Social-lægeligt samarbejde 

Det fremgår af aftalen fra 2018 at LÆ285 bruges i sygedagpengesager, hvor der forventes sygemelding ud over 8 uger, samt at attesten skal foreligge inden kommunens første opfølgningssamtale. 

Der er ikke fastlagt en tidsfrist for lægens besvarelse, men dato for afholdelse af samtale fremgår af anmodningsblanketten, og kan være helt ned til 8 dage. Dog skal fristen så vidt muligt være 14 dage. 

Formålet med attesten er at sikre kommunen får tidlige lægeoplysninger, som skal bruges til en tidlig visitation til den kommunale indsats. 

Der er tale om en fremmødeattest, hvilket betyder at lægen skal se patienten til en samtale i konsultationen i forbindelse med udfyldelse af blanketten. 

Men så evalueres ordningen om LÆ285 og det fører til L 52, der blev vedtaget 20. december 2019 og den 1. januar 2020, kommer der en ny §11a i sygedagpengeloven. 

§ 11 a. Kommunen skal til brug for den første opfølgning, jf. § 13 b, anmode om en lægeattest med den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt, for at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. 
   Stk. 2. Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens eventuelle oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. § 7 c, stk. 2, og § 40, stk. 4. 
   Stk. 3. Den praktiserende læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Lægeattesten betales af kommunen. 
   Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal anmode om en lægeattest, og om, at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt. 

Indholdet i Lovforslaget til den reviderede udgave af §11a 

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 

I en evaluering af ordningen om at indhente en lægeattest med vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn (LÆ 285), peger de adspurgte jobcentre på, at lægeattesten i en række situationer ikke er relevant, bl.a. i tilfælde, hvor den sygemeldte står over for en forestående raskmelding, eller hvor der er tale om alvorlig sygdom. 

Det foreslås derfor, at kommunen til brug for den første opfølgning kun skal anmode om en lægeattest (LÆ 285), hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt, for at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. 

Det foreslås samtidig, at kommunen i tilknytning til den første opfølgning indhenter en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, jf. § 11 a, hvis den sygemeldte anmoder om det, og kommunen ikke forud for opfølgningssamtalen har indhentet denne attest. 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser 

Til nr. 5 

Der findes for nuværende ikke regler i sygedagpengeloven, der giver den sygemeldte ret til at anmode om indhentelse af en lægeerklæring (LÆ 285). Dette skyldes, at det i dag er et krav, at kommunen indhenter en lægeattest (LÆ285) forud for første opfølgningssamtale. 

Efter de gældende regler i § 11 b, i lov om sygedagpenge, skal den sygemeldte efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. § 13 b. 

Det foreslås i § 11 c, at kommunen i tilknytning til den første opfølgning indhenter en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, jf. § 11 a, hvis den sygemeldte anmoder om det, og kommunen ikke forud for opfølgningssamtalen har indhentet en. 

Det vil i en række situationer ikke være relevant at indhente lægeattesten (LÆ 285). 

En sygemeldt vil dog efter forslaget have krav på at få indhentet en lægeattest fra sin praktiserende læge med vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og behov for skånehensyn (LÆ 285). Det er en betingelse for den sygemeldtes ret til at anmode om lægeattesten (LÆ 285), at den sygemeldte ikke tidligere har fået indhentet en lægeattest (LÆ 285). Det kan eksempelvis være tilfælde, hvor kommunen vurderer, at indhentelse af lægeattesten ikke vil være nødvendig, for at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. 

Vejledninger 

Vejledning om Visitation og opfølgning mv. i sygedagpengesager (10239 ad 27/12/2019) beskriver i indledningen, at lovændringerne om en enklere tilrettelæggelse af første sygedagpengeopfølgning – altså §11a der indføres 01.01.2020 – også behandles. 

Det fremgår af vejledningens punkt 7.1 at hvis der indhentes lægeerklæring til brug ved første opfølgning i en sygedagpengesag, så skal det være en LÆ285. 

Lundsteen og Wiederquist konkluderer:

Lovændringen betyder reelt, at kommunen skal foretage en individuel konkret vurdering i en sygedagpengesag om, hvorvidt det er nødvendigt med yderligere lægelige oplysninger inden første samtale. 

Hvis kommunen vurderer, at der skal indhentes lægelige oplysninger inden første samtale skal dette være en LÆ285. 

Vurderer kommunen, at det ikke er nødvendigt med lægelige oplysninger inden første samtale og derfor ikke anmoder om en LÆ285 

• Kan de efterfølgende lægelige oplysninger indhentes på den relevante blanket (som ikke kan være en LÆ285, da denne er en attest, der er beregnet til at indhente oplysninger inden første samtale) 
• Skal kommunen indhente en LÆ285, hvis borgeren anmoder om dette 

Huskeseddel 

• Lav en individuel og konkret vurdering af hvorvidt det er nødvendigt med lægelige oplysninger inden første samtale 
• Hvis nej, så indhentes der ikke LÆ285 
• Hvis ja, så indhentes der LÆ285 
• Hvis der ikke er indhentet LÆ285 og borger gerne vil have dette, skal kommunen indhente attesten 
• I den efterfølgende opfølgning kan der indhentes relevante lægelige oplysninger på den bedst egnede blanket 

Overblik over særlige Covid-19 regler på Beskæftigelsesområdet 

Covid-19 pandemien har varet mere end et år nu, og allerede samme måned som Statsministeren første gang lukkede Danmark delvist ned kom de første lovændringer på beskæftigelsesområdet. 
Lovændringer der håbefuldt har været midlertidige og derfor er blevet forlænget flere gange – så der er ikke noget at sige til, hvis du har mistet overblikket over, hvad der er gældende lige nu og hvor længe det varer. 

Vi har lavet et skematisk overblik over hvilke ændringer der er, fordelt på målgrupper – og det er vores håb, at vi meget snart kan lave en opfølgende artikel, der beskriver overgangene til den oprindelige lovgivning. 

Skemaet er opdateret 24.03.2021 med de regler der var kendt på det tidspunkt. 

Det forventes, at der op til d. 5. april vil komme en ny udmelding om eventuelle lempelser af restriktioner for beskæftigelsesindsatsen efter den 5. april. 

Skemaet findes på hjemmesiden under oversigter her: https://wiederquist.dk/fagligt-materiale/

Principmeddelelse 36-20 Praksis for behandling af selvstændiges ansøgning om hjælp til forsørgelse 

Ankestyrelsen har i 36-20 samlet en række tidligere principmeddelelser, for at tydeliggøre praksis omkring vurdering af selvstændiges ret til forsørgelse. 

Det interessante ved denne samling af praksis er, hvor vidt de kommer omkring, da de berører 

• Er der en social begivenhed (LAS §11, stk. 2) 
• Står borgeren til rådighed (LAS § 13) 
• Er der indtægter der skal trækkes fra (LAS §26, §30 og §§31-33) 

Social begivenhed 

En social begivenhed kan både være af forudset og uforudset karakter 

• Egen sygdom 
• Helt eller delvist ophør af virksomheden 
• Andre udefrakommende ændringer, så den selvstændige ikke kan forsørge sig selv og sin virksomhed 

Den selvstændige kan godt have en aktiv virksomhed, og være udsat for en social begivenhed, hvis eksempelvis 

• Virksomheden er helt/delvist ophørt eller under konkursbehandling 
• Der er ingen aktivitet i virksomheden 
• Indtægtsmulighederne svigter som følge af eksempelvis egen sygdom eller ekstraordinære vejermæssige udfordringer 

Til gengæld er det ikke en social begivenhed, hvis der er manglende indtægt i virksomheden på grund af omlægning af driften til en mindre rentabel forretningsmodel. 

Rådighed 

Vurdering af om rådighedspligten er opfyldt for selvstændige, afhænger af om det er ansøger selv eller dennes ægtefælle, der er selvstændig. 

Ansøger er selvstændig 

Hovederhverv 

Hvis virksomheden er ansøgers hovederhverv, er det ikke foreneligt med rådighedspligten. 
Hvis virksomheden er oprettet med henblik på at ansøger skal blive selvforsørgende via virksomheden er det at betragte som hovederhverv. 

Bierhverv 

Hvis virksomheden er bierhverv, kan det være foreneligt med rådighedspligten. 
Det afgørende i den vurdering er karakteren af virksomheden og ansøgers tidsfordriv i virksomheden. 

I vurderingen af om det er hoved- eller bierhverv kan der lægges vægt på følgende (ej udtømmende): 

• Formålet med virksomheden 
• Virksomhedstype (enkeltmandsvirksomhed, kapitalselskab eller en virksomhed ikke registreret i CVR) 
• Antal timer ansøger bruger i virksomheden 
• Markedsføring af virksomheden 
• Indtægter i virksomheden 
• Momsregistrering eller ej 

Ægtefælle er selvstændig 

Da ægtefæller ifølge Aktivlovens §2 har gensidig forsørgerpligt, skal der foretages en vurdering af, om den selvstændige ægtefælles virksomhed i væsentlig grad bidrager til familiens forsørgelse. 

I denne vurdering kan der lægges vægt på (ej udtømmende): 

• Hvor lang tid virksomheden har eksisteret 
• Indtægter hidtil ti virksomheden 

• Er indtægten sæsonbetonet eller afhængig af vejrforhold 
• Hvor stor formue er bundet i virksomhedens driftsmidler 
• Er der indtægter på vej (fra ordrer der er bestilt) 
• Konkrete fremtidsudsigter for at virksomheden i væsentligt omfang kan bidrage til familiens forsørgelse 

Indtægter der skal trækkes fra 

Både ansøgers og ægtefælles indtægt skal trækkes fra den beregnede kontanthjælp krone for krone – også indtægter fra selvstændig virksomhed. 

Reglerne om timefradrag, omregningsfaktor og ægtefælleberegning gælder også i disse sager. 

Hvis der er både lønindtægter og indtægter fra selvstændig virksomhed, skal indtægterne behandles separat, før de trækkes fra i beregningen af hjælpen. 

Indtægten fra en selvstændig virksomhed er virksomhedens overskud. Det betyder, at der hver måned skal beregnes om der er overskud i virksomheden, der skal trækkes fra. 

Principmeddelelse 36-20 viser hvordan denne beregning skal foretages og hvilke oplysninger om virksomheden, ansøger kan blive bedt om at give. 

Læs mere fra Ankestyrelsen her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/integrationsydelse-uddannelses-og-kontanthjaelp/praksis-for-behandling-af-selvstaendiges-ansogning-om-hjaelp-til-forsorgelse-er-nu-samlet-i-principmeddelelse-36-20

Se principmeddelelse 36-20 her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200987925

Nyt fra Folketinget og andre regler

L 91 Forslag til lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

I december 2020 vedtog man et lovforslag, der forlænger forsøget med det sociale frikort med 2 år, så ordningen varer frem til udgangen af 2022. Med et socialt frikort får borgere med særlige sociale problemer, f.eks. misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at dette modregnes i andre offentlige ydelser. Der er afsat en ramme på 19,8 mio. kr. til at finansiere aftalen.

L1 86 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en pulje i 2021)

Lovforslaget etablerer en midlertidig puljeordning i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor ledige, der er omfattet af en af lovens målgrupper, og som har arbejdet inden for minkerhvervet eller følgeerhverv, får ret til tilbud om uddannelse inden for en pulje i perioden fra og med den 23. marts 2021 til og med den 31. december 2021. Lovforslaget blev vedtaget den 16. marts 2021 og trådte i kraft den 23. marts 2021.

Lovforslaget tager vi op igen i april måneds nyhedsbrev, hvor der kommer en artikel om emnet og indtil da kan lovforslaget ses her: https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l186/index.htm

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principmeddelelse 3-21 om sygedagpenge – § 56-aftale – varigt nedsat arbejdsevne

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at fastslå, at der ikke kan indgås eller ske fornyelse af en § 56-aftale, når arbejdsevnen må anses for varigt nedsat, samt beskrive, hvilke momenter der kan indgå i vurderingen af, hvornår arbejdsevnen må anses for varigt nedsat. En § 56-aftale kan ikke indgås eller bruges til kompensation for en varigt nedsat arbejdsevne.

Når en lønmodtagers sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse, kan der indgås en aftale mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. Aftalen giver arbejdsgiveren ret til refusion i arbejdsgiverperioden med et beløb svarende til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren, dog højest ugemaksimum. Aftalen skal godkendes af kommunen.

Aftale efter sygedagpengelovens § 56, stk. 2, nr. 1, kan godkendes, når:

• der er tale om en kronisk eller langvarig lidelse,
• lidelsen i væsentligt omfang forøger pågældendes fraværsrisiko og
• det skønnes, at pågældende vil have mindst 10 sygedage inden for 1 år på grund af lidelsen.

Bestemmelsen har dermed tre betingelser, som alle skal være opfyldt, for at der kan godkendes en aftale.

Efter § 56, stk. 4, kan fornyelse af aftalen ikke godkendes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst ti fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.

Denne principmeddelelse behandler spørgsmålet om, hvornår en lidelse har en sådan karakter, at den ikke er omfattet af anvendelsesområdet for sygedagpengelovens § 56. Læs hele principmeddelelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20210912725

Andet nyt

Repatrieringssamtale for langtidsledige

Regeringen har i februar måned indgået en aftale med dele af oppositionen om hjemrejsesamtaler for udlændinge. Der skal efter aftalen ikke vejledes om repatriering ved hver samtale, men udvalgte grupper skal indkaldes til vejledning om repatriering.

Der er i skrivende stund ikke fremsat lovforslag, så vi kender ikke det præcise indhold af den nye ordning og ej heller en tidsfrist for vedtagelse og ikrafttræden – men vi følger det tæt, og skriver om det her i Nyhedsbrevet.

Beskæftigelse og handicap

Intro til Beskæftigelse og handicap i Lundsteen og Wiederquist nyhedsbrev

I vores daglige arbejde får vi flere og flere henvendelser, der drejer sig om helhedsorienterede indsatser. Det passer fint med, at interessen for at lave tværfaglige koordinerede indsatser er stadig voksende.

De sidste rygter – vi har hørt – er, at man kan forvente, at lovforslaget til loven om den helhedsorienterede indsats for borgere med komplekse problemer bliver fremsat i efteråret i år. 

Det må vi håbe sker, for vi mener, at det efterhånden haster med at komme videre. Aftaleteksten på området er trods alt fra december 2018, men det kniber åbenbart at få lavet en ny/justeret aftale.

Vi har besluttet, at vi vil kaste flere kræfter ind i emnet, så derfor vil vores nyhedsbrev fremover have et afsnit, der indeholder nyheder og overvejelser, der er relevante for arbejdet med koordinerede indsatser på beskæftigelses- og handicapområdet.

Vi vil opfordre vores læsere til at kontakte os, hvis der er spørgsmål eller emner, det kunne være en idé, vi tager fat i.

Pulje for ordblinde og læse-skrivesvage – Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Formål Formålet med ansøgningspuljen er at fastholde beskæftigede i målgruppen på arbejdsmarkedet og at hjælpe ledige i målgruppen tættere på arbejdsmarkedet. Der er afsat 48,5 mio. kr. til puljen.

Målgruppe

Målgruppen er ledige og beskæftigede personer med ordblindhed og/eller læse- og skriveudfordringer.

Indsatser Med puljen får aktører på området mulighed for at få støtte til indsatser, der kan forbedre målgruppens færdigheder. Indsatserne kan bl.a. bestå af kurser, forløb og kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere, med henblik på at motivere medarbejdere og styrke lediges basale læse-skrive færdigheder.

Indsatsen skal trække på erfaringer fra tidligere initiativer og koordineres med igangværende projekter på området.

Ansøgerkreds

Ansøgerkredsen er kommuner, private og offentlige virksomheder, a-kasser, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner og brancheorganisationer.

Projektperiode

Tilskuddet skal anvendes i perioden fra den 1. maj 2021 – 30. april 2023.

Læs mere om puljen her: https://star.dk/puljer/2021/pulje-for-ordblind-og-laese-og-skrivesvage/