November/december 2015

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Praksisundersøgelse: Kommunerne følger de nye regler for forlængelse af sygedagpenge i de fleste afgørelser. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af området. Styrelsen har også en række anbefalinger til kommunerne.

Kommunerne følger de nye regler for sygedagpenge i de fleste afgørelser om forlængelse af perioden, hvor en borger kan modtage ydelsen. Det viser Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse. Styrelsen har undersøgt 125 afgørelser fra 13 kommuner, hvor der er truffet afgørelser om forlængelse af sygedagpenge.

Undersøgelsen viser, at kommunerne overholder reglerne i 86 af de 125 afgørelser. Det svarer til næsten syv ud af ti af afgørelserne. I næsten otte ud af ti af alle afgørelserne har kommunerne sørget for at indhente tilstrækkeligt med oplysninger.

Af de 39 sager, hvor de nye regler ikke er overholdt, har kommunerne ikke sørget for tilstrækkelig lægelig dokumentation i 26 af sagerne.

Anbefalinger til kommunerne

Ankestyrelsen kommer i undersøgelsen også med en række anbefalinger til kommunerne. Det er blandt andet:

• Kommunerne skal sørge for tilstrækkelig lægelige oplysninger, før de afgør, om borgeren kan få forlænget perioden på sygedagpenge
• Der skal indhentes aktuelle informationer om borgerens helbred i de sager, hvor sygdomsforløbet har udviklet sig.
• Kommunerne skal huske at begrunde deres afgørelse om at forlænge perioden på sygedagpenge.

Læs hele praksisundersøgelsen her

NY afgørelse fra Ankestyrelsen som følge af Højesterets dom om sygedagpenge og tilbagevirkende kraft – AFG.75-15:

Nogle sager om stop for sygedagpenge med tilbagevirkende kraft skal afgøres på ny.

Den nye dom fra Højesteret betyder, at Ankestyrelsen har ændret praksis. Styrelsen og kommunerne skal nu på ny afgøre sager, hvor borgere har fået stoppet udbetaling af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen har netop offentliggjort en principafgørelse, der fastlægger en ny praksis efter en dom fra Højesteret. Den nye praksis handler om tidspunktet for standsning af udbetaling af sygedagpenge. 

Når en borger har modtaget sygedagpenge i en tidsbegrænset periode, skal kommunen tage stilling til, om borgeren fortsat kan få udbetalt sygedagpenge eller skal tilbydes hjælp efter anden lovgivning.

Den nye praksis slår fast, at udbetalingen af sygedagpenge først må standses, når kommunen har lavet denne vurdering.

Kommunen må i denne type sager normalt ikke beslutte, at udbetalingen af sygedagpenge skal standses med tilbagevirkende kraft.

Myndigheder skal tage stilling til sager

Efter dommen og praksisændringen skal kommunerne og Ankestyrelsen nu tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge er standset med tilbagevirkende kraft ved revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne.

Læs hele afgørelsen her

Ankestyrelsens hotline: Hvad sker der, hvis borgeren bliver fyret fra sit fleksjob under et jobafklaringsforløb

Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 69 j, stk. 14, at en person ikke længere er berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.

Lov om aktiv socialpolitik

Følgende fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25.6.2014:

“Efter de gældende regler i § 7 i lov om sygedagpenge kan en person, der er ansat i fleksjob efter § 70 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. som er påbegyndt jobbet den 1. januar 2013 eller senere efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke modtage sygedagpenge, når den pågældendes ansættelse i fleksjob ophører. Den pågældende modtager i stedet ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås tilsvarende i stk. 14, at en person ikke kan modtage ressourceforløbsydelse, når den pågældende er ophørt i ansættelse i et fleksjob. Personen vil i stedet kunne modtage ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik i lighed med en person, som mister sit fleksjob, mens den pågældende modtager sygedagpenge.”

Læs hele svaret her

AFG.73-15 –  Befordringsgodtgørelse til den faktiske udgift til sygedagpengemodtagere:

En person, der modtager sygedagpenge, har ret til befordringsgodtgørelse i det omfang, personen deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, og den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet udføres, overstiger 24 kilometer.

En sygedagpengemodtager har dog ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, og personen deltager i et tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne efter reglerne om revalidering.

Det er et krav for bevilling af den faktiske udgift til befordring til sygedagpengemodtagere, at afklaringen af arbejdsevne sker i forbindelse med forrevalidering.

Det skal derfor fremgå udtrykkeligt af tilbuddet om afklaring af arbejdsevne, at det er givet som led i forrevalidering.

Læs hele afgørelsen her

AFG.71-15: §56-ordning indgået godkendt i arbejdsgiverperioden

Kommunen kan godkende en § 56-aftale indgået mellem arbejdsgiver og lønmodtager i arbejdsgiverperioden, hvorefter arbejdsgiver kan opnå ret til refusion fra § 56-aftalens indgåelse.

Arbejdsgiver opnår ret til sygedagpengerefusion fra indgåelsen af en godkendt § 56-aftale, selvom § 56-aftalen er indgået i arbejdsgiverperioden. Hvis § 56-aftalen bliver indgået efter arbejdsgiverperioden er udløbet, opnår arbejdsgiver først ret til sygedagpengerefusion i arbejdsgiverperioden, når der næste gang indtræder en arbejdsgiverperiode.

I forbindelse med at lønmodtager overgår fra en sygemelding på fuld tid til en delvis sygemelding, indtræder der ikke en ny arbejdsgiverperiode.

Læs hele afgørelsen her

Andet

NY – Sygedagpenge – Vejl. 10943 af 30-10-2015 om obligatorisk digital selvbetjening i sygedagpengesager

Fra 1. december 2015 er der i sygedagpengeloven krav om obligatorisk digital selvbetjening for de borgere, hvis sygedagpengesag er blevet anmeldt digitalt via Nemrefusion. Borgerne får pligt til at bruge digital selvbetjening, når de skal give meddelelse om uenighed i forhold til de oplysninger, der fremgår af underretningsbrevet, anmode om sygedagpenge og udfylde oplysningsskema til brug for sygedagpengesagen. Kravet er indført ved lov nr. 742 af 1. juni 2015 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager til offentlige myndigheder.

Formålet med denne vejledning er, at beskrive reglerne om borgerens pligt til obligatorisk selvbetjening i sygedagpengesager fra 1. december 2015. Reglerne om sygemeldtes pligt til digital selvbetjening skal ses i sammenhæng med arbejdsgivernes, de selvstændige erhvervsdrivendes og arbejdsløshedskassernes pligt til at anvende den digitale selvbetjeningsløsning, Nemrefusion, ved anmeldelse af sygefravær.

Læs hele vejledningen her

Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I

Hovedelementerne i aftalen er et nyt kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde, og et skærpet krav om rådighed ved at indføre en 225-timers-regel.

Med kontanthjælpsloftet bliver der lagt et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlige ydelser. For en typisk familie bestående af et ægtepar med to børn betyder det for eksempel, at de fremover vil opnå en gevinst på ca. 3.100 kroner om måneden efter skat ved at tage et job i den lavere ende af lønskalaen. Det er ca. 1.200 kroner mere end i dag.

225-timers-reglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere, der kan, skal arbejde mindst 225 timer inden for et år for at fastholde retten til den fulde kontanthjælp. Kravet skal understøtte, at kontanthjælpsmodtagere løbende har incitament til at bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Et nyt kontanthjælpsloft

Aftalepartierne er enige om at indføre et nyt kontanthjælpsloft, så det bedre kan betale sig at arbejde.

225 timers regel

Aftalepartierne er enige om at indføre en 225 timers regel, der skal sikre et skærpet krav om rådighed. Udgangspunktet for 225 timers reglen er: 

• Alle modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, der godt kan arbejde, skal opfylde et krav om 225 timers arbejde inden for et år.
• De personer, som ikke lever op til kravet, skal mødes med en konsekvens i form af en reduktion i ydelsen.

Ret til fire ugers ferie for kontanthjælpsmodtagere

Aftalepartierne ønsker at skærpe rådighedsforpligtigelsen for personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og samtidig fastholde en mulighed for at holde ferie.

Ikrafttræden

Aftalepartierne er enige om, at aftalens tre initiativer skal træde i kraft den 1. april 2016 og indfases som udgangspunkt med virkning fra 1. oktober 2016. Hermed får ydelsesmodtagerne tid til at tilpasse sig de nye regler. Samtidig får myndighederne tid til at forberede implementeringen af de nye regler og administrationen heraf.

De tre initiativer indfases på følgende vis:

• Det nye kontanthjælpsloft træder i kraft 1. april 2016 og får virkning seks måneder senere den 1. oktober 2016 for både eksisterende og nye ydelsesmodtagere.
• 225-timers reglen træder i kraft den 1. april 2016. Der gælder for perioden 1. april 2016 og frem til 31. marts 2017 følgende overgangsordning:
  • Kommunen kan tidligst pr. 1. oktober 2016 lade kontanthjælpen nedsætte eller bortfalde som følge af 225 timers reglen.
  • I perioden fra 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017 nedsættes eller bortfalder hjælpen, hvis ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år og ikke har haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder.
• Retten til ferie ændres den 1. april 2016 til 4 uger i stedet for 5 uger. Der laves overgangsregler, som blandt andet tager højde for, at nogle modtagere af hjælp allerede har opnået ret til 5 ugers ferie eller har afholdt en del af deres ferie mv.

Læs hele aftalen her

Nyt fra Folketinget

Første behandlet L 55 – Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie.

(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v).

Som opfølgning på sygedagpengereformen har partierne bag reformen aftalt midlertidigt at udvide muligheden for, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge.

Formålet med loven er at ændre reglerne for personer, som får en livstruende, alvorlig sygdom, således at:

• en person, som har en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om personen på første fraværsdag har modtaget sygedagpenge i en periode på mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder, og
• en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som under jobafklaringsforløbet får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 199 (2014-15 (1. samling)), som bortfaldt grundet udskrivelse af folketingsvalg.

Ikrafttræden: 1.1.2016

Læs hele lovforslaget her

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

Praksisundersøgelse: Kommunerne følger de nye regler for forlængelse af sygedagpenge i de fleste afgørelser. Det viser Ankestyrelsens undersøgelse af området. Styrelsen har også en række anbefalinger til kommunerne.

Kommunerne følger de nye regler for sygedagpenge i de fleste afgørelser om forlængelse af perioden, hvor en borger kan modtage ydelsen. Det viser Ankestyrelsens seneste praksisundersøgelse. Styrelsen har undersøgt 125 afgørelser fra 13 kommuner, hvor der er truffet afgørelser om forlængelse af sygedagpenge.

Undersøgelsen viser, at kommunerne overholder reglerne i 86 af de 125 afgørelser. Det svarer til næsten syv ud af ti af afgørelserne. I næsten otte ud af ti af alle afgørelserne har kommunerne sørget for at indhente tilstrækkeligt med oplysninger.

Af de 39 sager, hvor de nye regler ikke er overholdt, har kommunerne ikke sørget for tilstrækkelig lægelig dokumentation i 26 af sagerne.

Anbefalinger til kommunerne

Ankestyrelsen kommer i undersøgelsen også med en række anbefalinger til kommunerne. Det er blandt andet:

• Kommunerne skal sørge for tilstrækkelig lægelige oplysninger, før de afgør, om borgeren kan få forlænget perioden på sygedagpenge
• Der skal indhentes aktuelle informationer om borgerens helbred i de sager, hvor sygdomsforløbet har udviklet sig.
• Kommunerne skal huske at begrunde deres afgørelse om at forlænge perioden på sygedagpenge.

Læs hele praksisundersøgelsen her

NY afgørelse fra Ankestyrelsen som følge af Højesterets dom om sygedagpenge og tilbagevirkende kraft – AFG.75-15:

Nogle sager om stop for sygedagpenge med tilbagevirkende kraft skal afgøres på ny.

Den nye dom fra Højesteret betyder, at Ankestyrelsen har ændret praksis. Styrelsen og kommunerne skal nu på ny afgøre sager, hvor borgere har fået stoppet udbetaling af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen har netop offentliggjort en principafgørelse, der fastlægger en ny praksis efter en dom fra Højesteret. Den nye praksis handler om tidspunktet for standsning af udbetaling af sygedagpenge. 

Når en borger har modtaget sygedagpenge i en tidsbegrænset periode, skal kommunen tage stilling til, om borgeren fortsat kan få udbetalt sygedagpenge eller skal tilbydes hjælp efter anden lovgivning.

Den nye praksis slår fast, at udbetalingen af sygedagpenge først må standses, når kommunen har lavet denne vurdering.

Kommunen må i denne type sager normalt ikke beslutte, at udbetalingen af sygedagpenge skal standses med tilbagevirkende kraft.

Myndigheder skal tage stilling til sager

Efter dommen og praksisændringen skal kommunerne og Ankestyrelsen nu tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor udbetalingen af sygedagpenge er standset med tilbagevirkende kraft ved revurderingstidspunktet (tidligere varighedsbegrænsningens udløb) eller ved udløbet af en af forlængelsesmulighederne.

Læs hele afgørelsen her

Ankestyrelsens hotline: Hvad sker der, hvis borgeren bliver fyret fra sit fleksjob under et jobafklaringsforløb

Det fremgår af lov om aktiv socialpolitik § 69 j, stk. 14, at en person ikke længere er berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.

Lov om aktiv socialpolitik

Følgende fremgår af bemærkningerne til lov nr. 720 af 25.6.2014:

“Efter de gældende regler i § 7 i lov om sygedagpenge kan en person, der er ansat i fleksjob efter § 70 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. som er påbegyndt jobbet den 1. januar 2013 eller senere efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke modtage sygedagpenge, når den pågældendes ansættelse i fleksjob ophører. Den pågældende modtager i stedet ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås tilsvarende i stk. 14, at en person ikke kan modtage ressourceforløbsydelse, når den pågældende er ophørt i ansættelse i et fleksjob. Personen vil i stedet kunne modtage ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik i lighed med en person, som mister sit fleksjob, mens den pågældende modtager sygedagpenge.”

Læs hele svaret her

AFG.73-15 –  Befordringsgodtgørelse til den faktiske udgift til sygedagpengemodtagere:

En person, der modtager sygedagpenge, har ret til befordringsgodtgørelse i det omfang, personen deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, og den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet udføres, overstiger 24 kilometer.

En sygedagpengemodtager har dog ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, og personen deltager i et tilbud som led i afklaringen af den enkeltes arbejdsevne efter reglerne om revalidering.

Det er et krav for bevilling af den faktiske udgift til befordring til sygedagpengemodtagere, at afklaringen af arbejdsevne sker i forbindelse med forrevalidering.

Det skal derfor fremgå udtrykkeligt af tilbuddet om afklaring af arbejdsevne, at det er givet som led i forrevalidering.

Læs hele afgørelsen her

AFG.71-15: §56-ordning indgået godkendt i arbejdsgiverperioden

Kommunen kan godkende en § 56-aftale indgået mellem arbejdsgiver og lønmodtager i arbejdsgiverperioden, hvorefter arbejdsgiver kan opnå ret til refusion fra § 56-aftalens indgåelse.

Arbejdsgiver opnår ret til sygedagpengerefusion fra indgåelsen af en godkendt § 56-aftale, selvom § 56-aftalen er indgået i arbejdsgiverperioden. Hvis § 56-aftalen bliver indgået efter arbejdsgiverperioden er udløbet, opnår arbejdsgiver først ret til sygedagpengerefusion i arbejdsgiverperioden, når der næste gang indtræder en arbejdsgiverperiode.

I forbindelse med at lønmodtager overgår fra en sygemelding på fuld tid til en delvis sygemelding, indtræder der ikke en ny arbejdsgiverperiode.

Læs hele afgørelsen her

Andet

Aftale om et kontanthjælpssystem hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I

Hovedelementerne i aftalen er et nyt kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde, og et skærpet krav om rådighed ved at indføre en 225-timers-regel.

Med kontanthjælpsloftet bliver der lagt et loft over, hvor meget en kontanthjælpsmodtager kan modtage i offentlige ydelser. For en typisk familie bestående af et ægtepar med to børn betyder det for eksempel, at de fremover vil opnå en gevinst på ca. 3.100 kroner om måneden efter skat ved at tage et job i den lavere ende af lønskalaen. Det er ca. 1.200 kroner mere end i dag.

225-timers-reglen indebærer, at kontanthjælpsmodtagere, der kan, skal arbejde mindst 225 timer inden for et år for at fastholde retten til den fulde kontanthjælp. Kravet skal understøtte, at kontanthjælpsmodtagere løbende har incitament til at bibeholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Et nyt kontanthjælpsloft

Aftalepartierne er enige om at indføre et nyt kontanthjælpsloft, så det bedre kan betale sig at arbejde.

225 timers regel

Aftalepartierne er enige om at indføre en 225 timers regel, der skal sikre et skærpet krav om rådighed. Udgangspunktet for 225 timers reglen er: 

• Alle modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, der godt kan arbejde, skal opfylde et krav om 225 timers arbejde inden for et år.
• De personer, som ikke lever op til kravet, skal mødes med en konsekvens i form af en reduktion i ydelsen.

Ret til fire ugers ferie for kontanthjælpsmodtagere

Aftalepartierne ønsker at skærpe rådighedsforpligtigelsen for personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, og samtidig fastholde en mulighed for at holde ferie.

Ikrafttræden

Aftalepartierne er enige om, at aftalens tre initiativer skal træde i kraft den 1. april 2016 og indfases som udgangspunkt med virkning fra 1. oktober 2016. Hermed får ydelsesmodtagerne tid til at tilpasse sig de nye regler. Samtidig får myndighederne tid til at forberede implementeringen af de nye regler og administrationen heraf.

De tre initiativer indfases på følgende vis:

• Det nye kontanthjælpsloft træder i kraft 1. april 2016 og får virkning seks måneder senere den 1. oktober 2016 for både eksisterende og nye ydelsesmodtagere.
• 225-timers reglen træder i kraft den 1. april 2016. Der gælder for perioden 1. april 2016 og frem til 31. marts 2017 følgende overgangsordning:
  • Kommunen kan tidligst pr. 1. oktober 2016 lade kontanthjælpen nedsætte eller bortfalde som følge af 225 timers reglen.
  • I perioden fra 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017 nedsættes eller bortfalder hjælpen, hvis ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år og ikke har haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder.
• Retten til ferie ændres den 1. april 2016 til 4 uger i stedet for 5 uger. Der laves overgangsregler, som blandt andet tager højde for, at nogle modtagere af hjælp allerede har opnået ret til 5 ugers ferie eller har afholdt en del af deres ferie mv.

Læs hele aftalen her

Nyt fra Folketinget

FREMSAT LF 66 – Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner.

(Ændret minimumskrav til mentorindsats, sammenlægning af rammer for mentor og aktiv indsats m.v).

• Ændret minimumskrav til mentorindsats. I dag er der krav om, at aktivitetsparate personer, som får mentorstøtte, fordi de ikke kan deltage i andre aktive tilbud, skal have kontakt til mentor minimum én gang hver uge. Dette minimumskrav ændres til én gang hver anden uge.
• Afskaffelse af refusion af udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate og åbenlyst uddannelsesparate. Den statslige refusion af kommunernes driftsudgifter til øvrig vejledning og opkvalificering afskaffes for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, samt jobparate og åbenlyst uddannelsesparate integrationsydelsesmodtagere uden for integrationsprogrammet.
• Sammenlægning af rammer for mentor og aktiv indsats samt reduktion af den nye ramme. Den særskilte ramme for refusion af kommunernes udgifter til mentorstøtte ophæves. I stedet foreslås refusionen af kommunernes mentorudgifter omfattet af de to rådighedsbeløb for kommunernes driftsudgifter til aktivering. Samtidig reduceres den nye ramme til driftsudgifter til aktivering af kontanthjælpsmodtagere m.v. svarende til et provenu på 146 mio. kr. årligt.

Lovforslaget medfører årligt samlede offentlige mindreudgifter for staten og kommunerne på 400 mio. kr.

Ikrafttræden: Forventet vedtagelse inden jul og ikrafttræden januar 2016

Læs hele lovforslaget her

Første behandlet L 55 – Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om ferie.

(Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v).

Som opfølgning på sygedagpengereformen har partierne bag reformen aftalt midlertidigt at udvide muligheden for, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan få ret til sygedagpenge.

Formålet med loven er at ændre reglerne for personer, som får en livstruende, alvorlig sygdom, således at:

• en person, som har en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen, uanset om personen på første fraværsdag har modtaget sygedagpenge i en periode på mere end 22 uger inden for de 9 forudgående kalendermåneder, og
• en person, der er overgået til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som under jobafklaringsforløbet får en livstruende, alvorlig sygdom, og som opfylder beskæftigelseskravet over for kommunen, får ret til sygedagpenge fra kommunen.

Lovforslaget er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 199 (2014-15 (1. samling)), som bortfaldt grundet udskrivelse af folketingsvalg.

Ikrafttræden: 1.1.2016

Læs hele lovforslaget her