November/december 2014

Ydelseskontor

Andet

Orientering fra STAR af 31.10.2014 om EU/EØS borgeres ret til jobafklaringsforløb med ressource- forløbsydelse, når retten til sygedagpenge fra Danmark udløber

Efter sygedagpengereformen kommer sygemeldte, der ikke kan få forlænget syge- dagpengene efter forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra den 1. juli 2014 i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

En sygemeldt lønmodtager, som arbejder her i landet, men bor i et andet EU/EØS- land, har ret til sygedagpenge efter sygedagpengeloven. Ressourceforløbsydelse under jobafklaring gives imidlertid efter lov om aktiv socialpolitik og stiller som udgangspunkt krav om ophold her i landet, hvilket betyder, at borgere bosat i et andet EU/EØS-land som udgangspunkt ikke har ret til ressourceforløbsydelse un- der et jobafklaringsforløb.

Efter en nøjere vurdering af EU-retten og Ankestyrelsens praksis er det Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opfattelse, at en person, som bor i et andet EU/EØS-land, og som samtidig fortsat er i et ansættelsesforhold i Danmark, er be- rettiget til et jobafklaringsforløb, og dermed også berettiget til ressourceforløbs- ydelse.

Det er efter styrelsens opfattelse derfor en betingelse, at den sygemeldte er i be- skæftigelse på det tidspunkt, hvor sygedagpengeretten udløber. Jobafklaringsforlø- bet skal desuden foregå her i Danmark, og den sygemeldte skal kunne deltage i jobafklaringsforløbet. Endeligt kan kommunen kun udbetale ressourceforløbsydel- se så længe den pågældende er i et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver.

Tilsvarende kan en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, få udbetalt refu- sion svarende til den ressourceforløbsydelse, som den ansatte er berettiget til under jobafklaringsforløbet. Arbejdsgiveren kan dog ikke få mere i refusion, end arbejds- giveren udbetaler i løn.

De første principielle afgørelser efter kontanthjælpsreformen- Nyt fra Ankestyrelsen nr. November 2014

Ankestyrelsen har truffet principielle afgørelser efter de nye regler i kontanthjælpsreformen. De handler om størrelsen af ydelser til gravide kvinder, gensidig forsørgelsespligt samt bedre vurdering af unges uddannelsesparathed.

Læs hele artiklen her

Nye regler for hjælp til tandbehandling – alle kommuner modtager ansøgninger, men flere oplever administrative udfordringer

En ny paragraf i aktivloven skal give kontanthjælpsmodtagere og andre, som modtager ydelserne på uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau efter aktivloven, bedre adgang til tandbehandling. Loven trådte i kraft 1. januar sidste år, og Ankestyrelsens landsdækkende spørgeskemaundersøgelse viser, at mere end 2/3 af kommunerne har udarbejdet interne retningslinjer for administrationen af den nye mulighed for hjælp. Samtidig oplever 2/3 af kommunerne udfordringer forbundet med netop administrationen.

Læs hele her

Nyt fra Folketinget

Beskæftigelsesreform: Lovforslagene er fremsat i Folketinget

Beskæftigelsesreformen udmøntes gennem to lovforslag. I det ene lovforslag er der samlet alt, der handler om indsatsen for den enkelte ledige og landets virksomheder. Det andet lovforlag er en helt ny lov, der skal erstatte lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Før sommerferien blev der indgået et bredt, politisk forlig om en ny beskæftigelsesindsats med det formål at skifte den meningsløse aktivering og bureaukrati ud med en individuel og jobrettet indsats til den enkelte ledige og en meget tættere kontakt med de virksomheder, der skal ansætte de ledige.

Med lovforslagene sikres det, at ledige fremover møder et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og ruster ledige bedre til job og varig beskæftigelse. Samtidig får ledige med færrest kompetencer helt nye muligheder for at bruge ledighedsperioden til at dygtiggøre sig.

For virksomheder betyder lovforslagene, at jobcentrene opprioriterer og systematiserer samarbejdet med dem. Virksomhedsservice bliver en kerneopgave for jobcentrene.

Nyt fælles kontaktforløb Helt centralt i reformen er et nyt fælles og intensiveret kontaktforløb for ledige, hvor der er lagt op til seks samtaler i jobcentret i løbet af de første seks måneder, hvor a-kassen også deltager i flere af dem.

Det fælles kontaktforløb er baseret på, at jobcentre og a-kasser i langt højere grad arbejder tæt sammen om mødet med den ledige, indholdet i samtalerne og brugen af de forskellige redskaber og tilbud.

Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at de fælles samtaler indfases gradvist, så a-kassen først efter 1. juli 2016 skal deltage i den første samtale, og at a-kassernes deltagelse i den første fælles samtale bliver behovsbestemt. Det betyder, at a-kassen kun deltager i samtalen, hvis a-kassen, jobcentret eller den ledige vurderer, at der er behov for det.

Træder i kraft i 2015
Reformen af beskæftigelsesindsatsen træder med få undtagelser i kraft i løbet af 2015. De to vigtige datoer er 1. januar 2015, hvor de første væsentlige elementer træder i kraft, og 1. juli 2015, hvor stort set resten af reformen træder i kraft.

Reformen er fremlagt som:

1. L 58 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.

(Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v).


Læs hele lovforslaget her

• L 59 Forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Læs hele lovforslaget her

Jobcenter

Susannes rubrik

Nu har jeg haft fornøjelsen af at have læst L 58 og L59, som udmønter ”Vejen til varig beskæftigelse – den enkelte i centrum” (beskæftigelsesreformen) igennem første gang.

På nogle områder medfører reformen ændringer, som kan mærkes. F.eks. sker der betydelige forenklinger omkring udarbejdelse af beskæftigelsesplanerne og det er da interessant, at beskæftigelsesministerens mål fremover skal inspirere kommunerne til udarbejdelse af planerne. Det bliver også spændende, om nedlæggelsen af beskæftigelsesregionerne og indførelse af 3 regionale kontorer under STAR kommer til at mærkes i det daglige arbejde.

I selve beskæftigelsesloven er samarbejdet med A-kasserne omkring samtalerne i det individuelle kontaktforløb, omlægning af 6-ugers selvvalgt uddannelse til jobrettet uddannelse samt puljer og mulighed for at tage en erhvervsuddannelse på 80% af dagpengene med evt. Lånemulighed nok de væsentligste forandringer. Det er i hvert fald epokegørende at beskæftigelsesloven kommer til at indeholde (1.7.2015) et uddannelsestilbud til forsikrede ledige, som indebærer, at den forsikrede ledige ikke skal stå til rådighed for ledige jobs men for uddannelse.

Når man ser de sidste års reformer under et, er det en logisk konsekvens, at også de forsikrede ledige uden uddannelse eller med forældet uddannelse tænkes ind i indsatsen med uddannelsesfokus. Det bliver interessant at følge, hvor mange der vil gøre brug af ordningen med uddannelse på dagpenge samt hvordan udmøntningen af den regionale pulje til korte jobrettede uddannelsesforløb vil udvikle sig.

Læs Lovforslag 58 – Beskæftigelsesloven m.v.

Læs Lovforslag 59 – Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelses­indsatsen mv.

Traditionen tro, vil vi udarbejde en lov der udkommer i løbet af januar måned!

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG – 68-14: Betingelser for førtidspension til unge med udviklingshæmning

Lovgrundlag for pensionslovens §16: Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget om Førtidspensionsreformen, at personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, stadig skal kunne tilkendes førtidspension. Det kan f.eks. være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning.

Det afhænger af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.

Ankestyrelsens afgørelse: I en sag, hvor borgeren var mentalt retarderet i lettere grad og havde en adfærdsforstyrrelse inden for autismespektret, vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter en konkret vurdering, at det var helt åbenbart, at borgerens arbejdsevne var væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at borgeren ikke kunne blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob.

Udvalget vurderede, at det ville være formålsløst at iværksætte foranstaltninger for at forsøge at afklare eller udvikle borgerens arbejdsevne.

Det var udvalgets vurdering, at borgeren ikke på længere sigt ville kunne klare et fleksjob. Muligheden for at give fleksjob til personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles, kunne derfor ikke anvendes.

Udvalget vurderede ikke, at der var en velbegrundet og realistisk mulighed for, at borgerens arbejdsevne kunne udvikles inden for en rimelig periode, således at hun kunne øge sin arbejdsindsats på et senere tidspunkt.

Konkrete oplysninger: Borgeren havde gennem sin barndom havde været grundigt udredt på grund af sin udviklingshæmning. Borgeren læste på 1. klasses niveau, og borgerens regnefærdigheder svarede til 3. klasses niveau. En psykologisk undersøgelse viste, at borgeren havde en IQ på 68, samt at borgerens indlæringsevne var sparsom, idet borgeren havde svært ved at bevare fokus og koncentration. Det fremgik desuden af den psykologiske undersøgelse, at borgeren på ingen måde havde de intellektuelle ressourcer eller færdigheder, der krævedes i et almindeligt uddannelsessystem eller på arbejdsmarkedet, samt at borgeren derfor ville have behov for hjælp gennem sin tilværelse for at få den til at fungere.

Borgeren havde ifølge en psykiatrisk speciallægeerklæring tillige en adfærdsforstyrrelse inden for autismespektret. Borgeren havde endvidere både OCD og ADHD-lignende symptomer, som prægede borgeren i meget svær grad med konstant tvangsmæssig opmærksomhed på alle i hendes nærhed, og med samtidig opmærksomhedsforstyrrelse med konstant pillen og nussen. Det fremgik desuden af den psykiatriske speciallægeerklæring, at der ikke var mulighed for medicinsk behandling, og at borgerens funktionsevne i al almindelighed var meget nedsat. Pågældendes restfunktionsevne ville lige kunne bruges til at klare de daglige fornødenheder, når pågældende skulle flytte i egen bolig under beskyttede forhold.

Udvalget fandt på den baggrund, at borgeren havde ret til førtidspension med virkning fra den 1. i måneden efter det fyldte 18. år. Udvalget lagde vægt på, at det var helt åbenbart, at borgeren skulle have tilkendt pension ved sit fyldte 18. år, og at kommunen havde de nødvendige oplysninger for en afgørelse.

Udvalget anså det for en væsentlig fejl, at kommunen havde undladt at rejse sag og træffe afgørelse om førtidspension forud for borgerens 18. år. Udvalget lagde herved vægt på, at der forelå de nødvendige lægelige oplysninger inden 18 års dagen, samt at den psykiatriske speciallægeerklæring blev indhentet efter ønske fra forældrene. Kommunen kunne, hvis den havde påbegyndt sagen i tide, have indhentet erklæringen tidligere.

Sagen skulle være rejst inden borgerens 18. År: Udvalget anså det for en væsentlig fejl, at kommunen havde undladt at rejse sag og træffe afgørelse om førtidspension forud for borgerens 18. år. Udvalget lagde herved vægt på, at der forelå de nødvendige lægelige oplysninger inden 18 års dagen, samt at den psykiatriske speciallægeerklæring blev indhentet efter ønske fra forældrene. Kommunen kunne, hvis den havde påbegyndt sagen i tide, have indhentet erklæringen tidligere.

Kommunen burde derfor have påbegyndt behandlingen af sag om førtidspension, så afgørelsen kunne være truffet, og udbetalingen af pension kunne ske med virkning fra det fyldte 18. år.

STU: Udvalget bemærkede, at det forhold, at borgeren var startet på et 3-årigt STU-forløb (Særligt Tilrettelagt Uddannelse) på et Center for Voksen Undervisning, ikke i sig selv var tilstrækkeligt til at give afslag på førtidspension. Udvalget lagde herved vægt på, at et STU-forløb tilrettelægges individuelt efter den enkelte elevs færdigheder og udvikling og kun er for de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte til de unge. Efter lovgivningen har unge med særlige behov krav på at få en 3-årig ungdomsuddannelse, efter at de har afsluttet grundskolen.

Andet

Orientering fra STAR af 31.10.2014 om EU/EØS borgeres ret til jobafklaringsforløb med ressource- forløbsydelse, når retten til sygedagpenge fra Danmark udløber

Efter sygedagpengereformen kommer sygemeldte, der ikke kan få forlænget syge- dagpengene efter forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, fra den 1. juli 2014 i et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

En sygemeldt lønmodtager, som arbejder her i landet, men bor i et andet EU/EØS- land, har ret til sygedagpenge efter sygedagpengeloven. Ressourceforløbsydelse under jobafklaring gives imidlertid efter lov om aktiv socialpolitik og stiller som udgangspunkt krav om ophold her i landet, hvilket betyder, at borgere bosat i et andet EU/EØS-land som udgangspunkt ikke har ret til ressourceforløbsydelse un- der et jobafklaringsforløb.

Efter en nøjere vurdering af EU-retten og Ankestyrelsens praksis er det Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings opfattelse, at en person, som bor i et andet EU/EØS-land, og som samtidig fortsat er i et ansættelsesforhold i Danmark, er be- rettiget til et jobafklaringsforløb, og dermed også berettiget til ressourceforløbs- ydelse.

Det er efter styrelsens opfattelse derfor en betingelse, at den sygemeldte er i be- skæftigelse på det tidspunkt, hvor sygedagpengeretten udløber. Jobafklaringsforlø- bet skal desuden foregå her i Danmark, og den sygemeldte skal kunne deltage i jobafklaringsforløbet. Endeligt kan kommunen kun udbetale ressourceforløbsydel- se så længe den pågældende er i et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver.

Tilsvarende kan en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom, få udbetalt refu- sion svarende til den ressourceforløbsydelse, som den ansatte er berettiget til under jobafklaringsforløbet. Arbejdsgiveren kan dog ikke få mere i refusion, end arbejds- giveren udbetaler i løn.

En pulje på knap 23 millioner kroner skal bringe kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet gennem kortvarige ansættelser på time-, dags- og ugebasis.

Et nyt forsøg skal hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tættere på arbejdsmarkedet gennem helt kortvarige ansættelser og et lempeligere fradrag i deres ydelse, når de arbejder. De kommuner, der bliver udvalgt til forsøget, skal samarbejde med relevante virksomheder om at skaffe kortvarige ansættelser på time-, dags- eller ugebasis. Dette bygger videre på gode erfaringer fra fleksjobreformen, hvor lokale fleksjobambassadører i kommunerne har været med til at få personer med begrænset arbejdsevne i job med en arbejdsuge på under ti timer om uge.

Frivilligt at være med
For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er det frivilligt, om de vil deltage i forsøget. Hvis de gør, vil det arbejde, der udføres i forbindelse med projektet, blive omfattet af lempeligere fradragsregler, så de får en større økonomisk gevinst ved at arbejde.

Der er afsat en pulje på 22,9 millioner kroner til forsøget, der skal sættes i gang i 2014 og afsluttes i 2016. Ansøgningsfristen er 1. december 2014.

Læs mere her

De første principielle afgørelser efter kontanthjælpsreformen- Nyt fra Ankestyrelsen nr. November 2014

Ankestyrelsen har truffet principielle afgørelser efter de nye regler i kontanthjælpsreformen. De handler om størrelsen af ydelser til gravide kvinder, gensidig forsørgelsespligt samt bedre vurdering af unges uddannelsesparathed.

Læs hele artiklen her

Netværk skal give viden om virkningsfuld integration

Ankestyrelsen er tovholder for et netværk, der arbejder for, at stat og kommuner bliver bedre til at opnå og dele viden om, hvilke integrationsindsatser, der virker – og hvorfor.

Læs hele artiklen her

Nyt fra Folketinget

Beskæftigelsesreform: Lovforslagene er fremsat i Folketinget

Beskæftigelsesreformen udmøntes gennem to lovforslag. I det ene lovforslag er der samlet alt, der handler om indsatsen for den enkelte ledige og landets virksomheder. Det andet lovforlag er en helt ny lov, der skal erstatte lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Før sommerferien blev der indgået et bredt, politisk forlig om en ny beskæftigelsesindsats med det formål at skifte den meningsløse aktivering og bureaukrati ud med en individuel og jobrettet indsats til den enkelte ledige og en meget tættere kontakt med de virksomheder, der skal ansætte de ledige.

Med lovforslagene sikres det, at ledige fremover møder et beskæftigelsessystem, der sætter den enkelte i centrum og ruster ledige bedre til job og varig beskæftigelse. Samtidig får ledige med færrest kompetencer helt nye muligheder for at bruge ledighedsperioden til at dygtiggøre sig.

For virksomheder betyder lovforslagene, at jobcentrene opprioriterer og systematiserer samarbejdet med dem. Virksomhedsservice bliver en kerneopgave for jobcentrene.

Nyt fælles kontaktforløb
Helt centralt i reformen er et nyt fælles og intensiveret kontaktforløb for ledige, hvor der er lagt op til seks samtaler i jobcentret i løbet af de første seks måneder, hvor a-kassen også deltager i flere af dem.

Det fælles kontaktforløb er baseret på, at jobcentre og a-kasser i langt højere grad arbejder tæt sammen om mødet med den ledige, indholdet i samtalerne og brugen af de forskellige redskaber og tilbud.

Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at de fælles samtaler indfases gradvist, så a-kassen først efter 1. juli 2016 skal deltage i den første samtale, og at a-kassernes deltagelse i den første fælles samtale bliver behovsbestemt. Det betyder, at a-kassen kun deltager i samtalen, hvis a-kassen, jobcentret eller den ledige vurderer, at der er behov for det.

Træder i kraft i 2015
Reformen af beskæftigelsesindsatsen træder med få undtagelser i kraft i løbet af 2015. De to vigtige datoer er 1. januar 2015, hvor de første væsentlige elementer træder i kraft, og 1. juli 2015, hvor stort set resten af reformen træder i kraft.

Reformen er fremlagt som:

1. L 58 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love.

(Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft, styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v).

Læs hele lovforslaget her

• L 59 Forslag til lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.

Læs hele lovforslaget her

L 32 Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love.

Fornyelse af frie fagskolers undervisningstilbud m.v. – relevant for ungeindsatsen

Formålet med lovforslaget er, at give mulighed for, at skolerne kan etablere et tilbud, der med en praktisk-fagligt funderet skoleform kan medvirke til at fastholde frafaldstruede unge i ungdomsuddannelsessystemet, og som understøtter, at unge efterfølgende går i gang med en erhvervsuddannelse. Aldersgrænsen for tillægstakst til mentorordning for unge, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, bliver sat ned fra 17½ år til 16 år. Skoler kan få en præmie for hver elev på frie fagskolers almene kurser, der optages i en erhvervsuddannelse senest 7 måneder efter afslutningen af kurset.

Læs hele lovforslaget her