Oktober 2014

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.58-14: Fradrag I uddannelses- og kontanthjælp

Indtægter trækkes fra krone for krone

Indtægter skal som hovedregel trækkes fra i uddannelses- eller kontanthjælpen. Indtægter skal normalt trækkes fra krone for krone i hjælpen.

Det gælder også, når der beregnes hjælp for den måned, hvori der første gang bevilges uddannelses- eller kontanthjælp (ansøgningsmåneden).

Det gælder, selvom den beregnede uddannelses- eller kontanthjælp for ansøgningsmåneden sammen med indtægten er mindre end en hel måneds uddannelses- eller kontanthjælpssats, fordi der ansøges om hjælp på en senere dato end den 1. i måneden.

Spørgsmålet om hjælp til dækning af et eventuelt yderligere forsørgelsesbehov i måneden efter første udbetaling af uddannelses- eller kontanthjælp må løses efter reglen om engangshjælp i aktivlovens § 25a samt eventuelt også efter reglerne i aktivlovens kapitel 10 om hjælp i særlige tilfælde.

Arbejdsindtægter trækkes fra krone for krone, når der er foretaget et arbejdstimefradrag

Hvis der er tale om en arbejdsindtægt, skal der – inden indtægten trækkes fra i hjælpen – foretages et arbejdstimefradrag i indtægten efter reglerne i aktivlovens § 31. Arbejdstimefradraget skal foretages med den sats, som fremgår af loven, og for det antal arbejdstimer lønnen dækker, dog højst for 160 timer pr. måned.

Når arbejdstimefradraget er trukket fra i indtægten, trækkes resten af indtægten fra krone for krone i den beregnede hjælp

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164878

AFG.59-14:Ret til ferie for modtagere af uddannelses – og kontanthjælp – ret til hjælp ved tvungen ferie i ordinær ansættelse

En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager har ikke ret til ferie med bevarelse af hjælpen, når hjælpen har været afbrudt i en hel kalendermåned
Der gælder ikke et egentligt optjeningsprincip for retten til ferie efter aktivlovens § 13, stk. 11.

Hvis en uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager på tidspunktet for ansøgningen om ferie med bevarelse af hjælpen ikke har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende kalendermåneder, fordi hjælpen har været afbrudt i en hel kalendermåned, er der ikke ret til ferie med uddannelses- eller kontanthjælp, før der er forløbet en sammenhængende periode på 12 kalendermåneder med uddannelses- eller kontanthjælp.

Det gælder også, selvom uddannelses- eller kontanthjælpsmodtageren forud for afbrydelsen af hjælpen har haft en periode på 12 sammenhængende kalendermåneder med uddannelses- eller kontanthjælp.

Det betyder, at der ved opgørelsen af de 12 sammenhængende kalendermåneder med uddannelses- eller kontanthjælp skal tælles forfra, hver gang personens hjælp har været afbrudt i en hel kalendermåned.

Der er ikke ret til uddannelses- eller kontanthjælp efter aktivlovens ferieregler under ferie i ansættelsesforhold efter hjælpens ophør

En tidligere uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager vil ikke efterfølgende kunne få uddannelses- eller kontanthjælp udbetalt under ferie i ansættelsesforhold, herunder i støttet beskæftigelse, efter uddannelses- eller kontanthjælpsforløbets ophør.

Det gælder, selvom personen før ansættelsesforholdets begyndelse har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, selvom der er tale om tvungen ferie, selvom personen ikke har ret til løn eller feriepenge under ferien, og selvom personen ikke har haft mulighed for at spare op til feriens afholdelse.

Der kan være ret til uddannelses- eller kontanthjælp efter aktivlovens almindelige regler om hjælp til forsørgelse under tvungen ferie

Hvis en person efter kort tids ansættelse, herunder i støttet beskæftigelse, er afskåret fra at arbejde, fordi virksomheden holder ferielukket, personen ikke har ret til løn eller feriepenge under ferielukningen, og personen ikke har haft mulighed for at spare op til at holde ferie på grund af den korte tids ansættelse, vil personen som udgangspunkt opfylde betingelserne i aktivlovens § 11, stk. 2, for at kunne få uddannelses- eller kontanthjælp under ferien.

Det vil være en betingelse for at kommunen kan yde hjælpen, at personen opfylder aktivlovens øvrige, almindelige betingelser for at kunne få hjælpen.

Kommunen vil kunne kræve hjælpen tilbagebetalt efter aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164879

Andet

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen (Nr. 9684/2014)

I vejledningen gennemgås kravene til dokumentation i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at forbedre arbejdsevnen. Der lægges især vægt på sager om unge.

Læs hele vejledningen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164666  

Nyt fra Folketinget

Lovforslag om ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og offentlige sociale ydelser m.v – LF 13 fremsat d. 8.10.2014.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer, der får efterbetalt en social ydelse f.eks. som led i en sag vundet ved Ankestyrelsen om retten til sygedagpenge, ikke efterfølgende mister deres uddannelses- eller kontanthjælp på grund af formue- og fradragsreglerne i kontanthjælpslovgivningen. Personer, der ikke har fået udbetalt den korrekte ydelse, og som derfor kan have stiftet gæld, skal have mulighed for f.eks. at anvende efterbetalingen til at tilbagebetale gælden. Der skal derfor ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingen. De ændrede regler får også betydning for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, idet reglerne om fradrag af indtægter i kontant- og uddannelseshjælp finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår egne indtægter.

Lovforslaget er 1. Behandlet og forventes at træde i kraft d.1.1.2015 med virkning for ydelser udbetalt d.1.6.2014 eller senere.

Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L13/index.htm

ÆNDRINGSFORSLAG TIL SYGEDAGPENGELOVEN: GENERHVERVELSE AF SYGEDAGPENGE – Lovforslaget fremsættes sammen med Beskæftigelsesreformen:

NY – Sygedagpengeloven §24a,

Stk.1 Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end efter stk. 2:
1) for lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag,
2) for lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge.

Fra bemærkningerne:

Det var en central intention med sygedagpengereformen, at det økonomiske sikkerhedsnet under de sygemeldte skulle følge perioden med uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, men der blev ikke ved udmøntningen af sygedagpengereformen taget stilling til, om personer, der ved en ny sygemelding er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, skulle sikres en indsats og forsørgelse i form af ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Dermed kan en person, der bliver syg igen efter en kortere periode som raskmeldt, på første nye fraværsdag være omfattet af tidsbegrænsningen på 22 uger i de seneste 9 måneder. Personen vil i den situation – uanset at vedkommende opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge – ikke være berettiget til sygedagpenge fra kommunen.

Det foreslås, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen, får ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Bestemmelsen omfatter de personer, der på første sygefraværsdag opfylder betingelserne i sygedagpengeloven for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.

Forslaget finder ikke anvendelse på den personkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25, idet denne gruppe efter gældende regler ikke har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Forventet i ikrafttræden:

§ 24a finder anvendelse på personer, der ved første fraværsdag 1. juli 2014 eller senere ville have haft ret til sygedagpenge, hvis ikke de var omfattet af sygedagpengelovens § 24, stk. 1.

NYT lovforslag om sygeferiegodtgørelse LF 14:

Lovforslaget har til formål at sikre lønmodtagere, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, en ret til at optjene minimum 4 ugers betalt ferie om året eller en forholdsmæssig andel heraf. Dette sikres, ved at en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, som udgangspunkt har ret til sygeferiegodtgørelse fra 2. sygefraværsdag under hver periode med sygefravær i optjeningsåret. 

Desuden indeholder lovforslaget hjemmel til, at arbejdsgivernes betaling for Feriepengeinfo kan ske via en fælles opkrævning, der administreres af Arbejdsgivernes Tillægspension (ATP). Betalingen for Feriekontos administration af Feriepengeinfo kan opkræves via ATP’s fællesopkrævning for de arbejdsgivere, der indberetter oplysninger om feriegodtgørelse til Feriepengeinfo via indkomstregistret. Feriepengeinfo er en portal, der fra 1. maj 2015 skal indeholde oplysninger om alle lønmodtageres optjente feriegodtgørelse. Lønmodtagerne får et samlet overblik over optjent ferie med feriegodtgørelse, og de skal anmode udbetaleren om feriegodtgørelsen via portalen.

Forventet ikrafttræden: d.1.1.2015

Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L14/index.htm

Jobcenter

Susannes rubrik

Tværsektoriel indsats eller tværfaglighed

Nu er der gået næsten to år siden reform af førtidspension og fleksjob trådte i kraft.

Siden da har vi endda fået to yderligere reformer.

For mit vedkommende er den store efterspørgsel efter kurser om reformerne ved at klinge af og så er det interessant at se på, hvilke emner der så efterspørges. Her i efteråret oplever jeg  især efterspørgsel efter to emner:

• Revalidering – ja sådan er det faktisk

og

• Tværfagligheden i jobcentrets arbejde ud fra forskellige vinkler

Det første emne revalidering er jo en sjov størrelse, fordi den næsten var dømt ude. Alligevel har man fra Folketingets side alligevel valgt at opretholde ordningen næsten uden ændringer, uanset hvilke områder man ellers har lavet reformer på. Måske er det ændringerne på fleksjob- og førtidspensions, der har tydeliggjort behovet for en særlige opkvalificerende indsats, måske er det Kontanthjælpsreformens ufravigelige krav om uddannelse til alle unge – også de svageste, der er med til at tydeliggøre behovet. Jeg ved det ikke, men tendensen er klar. Nu venter vi så på Carsten Koch og hans udvalg. Så må vi se, hvad der sker med revalideringen fremover.

Med hensyn til tværfagligheden i arbejdet i jobcentrene er det utvivlsomt indførelse af rehabiliteringsteams, der har medført et stort behov for mere viden.

F.eks. spørgsmålet ”hvornår er nok  nok?” (det ser mærkeligt ud, men de fleste ved, hvad der menes) skal se i et helt andet lys, nu hvor kravene til tværligheden både i form af rehabiliteringsteams og ressourceforløb er obligatoriske.

Der er for mig ingen tvivl om, at der gennem lang tid er lavet rigtig meget godt tværfagligt arbejde mange steder. Andre steder er man knapt så langt.

Det jeg oplever rundt om i landet er, at man mange steder er midt i at få det tværsektorielle samarbejde, som f.eks. rehabiliteringsteams er udtryk for, til at blive egentlig tværfagligt samarbejde. Forstået sådan, at de forskellige aktører ikke kun møder op med hver deres faglighed, men at de forskellige fagligheder tilsammen udvikler ny viden og indsigt i andres arbejdsområder – til stor glæde for borgeren.

Rigtig god læsning om tænkningen omkring kommunal rehabilitering er f.eks. Vejledning nr. 9439/2011om kommunal rehabilitering.

LÆS HELE VEJLEDNINGEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138270

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.59-14:Ret til ferie for modtagere af uddannelses – og kontanthjælp – ret til hjælp ved tvungen ferie i ordinær ansættelse

En uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager har ikke ret til ferie med bevarelse af hjælpen, når hjælpen har været afbrudt i en hel kalendermåned
Der gælder ikke et egentligt optjeningsprincip for retten til ferie efter aktivlovens § 13, stk. 11.

Hvis en uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager på tidspunktet for ansøgningen om ferie med bevarelse af hjælpen ikke har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende kalendermåneder, fordi hjælpen har været afbrudt i en hel kalendermåned, er der ikke ret til ferie med uddannelses- eller kontanthjælp, før der er forløbet en sammenhængende periode på 12 kalendermåneder med uddannelses- eller kontanthjælp.

Det gælder også, selvom uddannelses- eller kontanthjælpsmodtageren forud for afbrydelsen af hjælpen har haft en periode på 12 sammenhængende kalendermåneder med uddannelses- eller kontanthjælp.

Det betyder, at der ved opgørelsen af de 12 sammenhængende kalendermåneder med uddannelses- eller kontanthjælp skal tælles forfra, hver gang personens hjælp har været afbrudt i en hel kalendermåned.

Der er ikke ret til uddannelses- eller kontanthjælp efter aktivlovens ferieregler under ferie i ansættelsesforhold efter hjælpens ophør

En tidligere uddannelses- eller kontanthjælpsmodtager vil ikke efterfølgende kunne få uddannelses- eller kontanthjælp udbetalt under ferie i ansættelsesforhold, herunder i støttet beskæftigelse, efter uddannelses- eller kontanthjælpsforløbets ophør.

Det gælder, selvom personen før ansættelsesforholdets begyndelse har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, selvom der er tale om tvungen ferie, selvom personen ikke har ret til løn eller feriepenge under ferien, og selvom personen ikke har haft mulighed for at spare op til feriens afholdelse.

Der kan være ret til uddannelses- eller kontanthjælp efter aktivlovens almindelige regler om hjælp til forsørgelse under tvungen ferie

Hvis en person efter kort tids ansættelse, herunder i støttet beskæftigelse, er afskåret fra at arbejde, fordi virksomheden holder ferielukket, personen ikke har ret til løn eller feriepenge under ferielukningen, og personen ikke har haft mulighed for at spare op til at holde ferie på grund af den korte tids ansættelse, vil personen som udgangspunkt opfylde betingelserne i aktivlovens § 11, stk. 2, for at kunne få uddannelses- eller kontanthjælp under ferien.

Det vil være en betingelse for at kommunen kan yde hjælpen, at personen opfylder aktivlovens øvrige, almindelige betingelser for at kunne få hjælpen.

Kommunen vil kunne kræve hjælpen tilbagebetalt efter aktivlovens § 93, stk. 1, nr. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt. 

Læs hele afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164879

Andet

Ny forsøgsbekendtgørelse (nr.1029/14) §§12 og 13 samt vejledning (nr.9723/14) hertil

Der er fastsat regler om forsøg med danskundervisning og hyppige samtaler.

Forsøgsordningen omfatter udlændinge, der er kommet til Danmark for at arbejde, deres medfølgende familiemedlemmer, udlændinge, der er dimitteret i Danmark samt EU/EØS-borgere, som er kommet til Danmark som følge af de åbne grænser i EU. Personerne skal samtidig modtage en af de ydelser, der er nævnt i § 11, stk. 1. Det vil sige, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller dagpenge. Personer, der er omfattet af integrationsprogrammet, er ikke omfattet af målgruppen.

 I vejledningen er reglerne uddybet med nærmere retningslinjer og indeholder følgende afsnit:

• Målgruppe
• Screening af dårlige danskkundskaber
• Dokumentation for kort tilknytning til det danske arbejdsmarked
• Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (introdansk)
• Hyppige samtaler
• Øvrige forhold
• Opfølgning og evaluering

Forsøgsperioden løber fra 1. oktober 2014 til og med 1. oktober 2016

Læs hele BEK. her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164869  

Læs hele vejledningen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164902  

Vejledning om dokumentationskravet ved behandling af sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen (Nr. 9684/2014)

I vejledningen gennemgås kravene til dokumentation i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at forbedre arbejdsevnen. Der lægges især vægt på sager om unge.

Læs hele vejledningen her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164666  

Særligt motiverede og interesserede kommuner kan få del i en pulje til at styrke samarbejdet og indsatsen for socialøkonomiske virksomheder.

Kommuner, der i højere grad ønsker at arbejde for og sammen med socialøkonomiske virksomheder, har nu mulighed for at søge del i en pulje på 7 millioner kroner.

Puljen er rettet mod samarbejdet med de socialøkonomiske virksomheder, der har et beskæftigelsesfremmende formål og kan hjælpe udsatte borgere tilbage på arbejdsmarkedet.

Den enkelte kommune kan maksimalt søge 500.000 kroner og primært til løn til fx tværgående tovholdere eller opkvalificering af den lokale erhvervsservice.

Puljen er ét af indsatsområderne i det udspil, som regeringen præsenterede i september for at styrke indsatsen for socialøkonomiske virksomheder.

Socialøkonomiske virksomheder er private virksomheder, der driver erhverv med det formål, at de gennem deres virke og indtjening fremmer sociale formål.

Ansøgningsfristen for kommuner, der ønsker at søge del i puljen, er den 14. november 2014.

Læs mere her: http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2014/10/Pulje-skal-styrke-socialoekonomiske-virksomheder.aspx

Nyt fra Folketinget

Lovforslag om ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og offentlige sociale ydelser m.v. – LF 13 fremsat d. 8.10.2014.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer, der får efterbetalt en social ydelse f.eks. som led i en sag vundet ved Ankestyrelsen om retten til sygedagpenge, ikke efterfølgende mister deres uddannelses- eller kontanthjælp på grund af formue- og fradragsreglerne i kontanthjælpslovgivningen. Personer, der ikke har fået udbetalt den korrekte ydelse, og som derfor kan have stiftet gæld, skal have mulighed for f.eks. at anvende efterbetalingen til at tilbagebetale gælden. Der skal derfor ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingen. De ændrede regler får også betydning for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, idet reglerne om fradrag af indtægter i kontant- og uddannelseshjælp finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår egne indtægter. 


Lovforslaget er 1. Behandlet og forventes at træde i kraft d.1.1.2015 med virkning for ydelser udbetalt d.1.6.2014 eller senere.

Læs hele lovforslaget her: http://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L13/index.htm

ÆNDRINGSFORSLAG TIL SYGEDAGPENGELOVEN: GENERHVERVELSE AF SYGEDAGPENGE – Lovforslaget fremsættes sammen med Beskæftigelsesreformen:

NY – Sygedagpengeloven §24a,

Stk.1 Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end efter stk. 2:
1) for lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag,
2) for lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge.

Fra bemærkningerne:

Det var en central intention med sygedagpengereformen, at det økonomiske sikkerhedsnet under de sygemeldte skulle følge perioden med uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, men der blev ikke ved udmøntningen af sygedagpengereformen taget stilling til, om personer, der ved en ny sygemelding er omfattet af tidsbegrænsningen i lovens § 24, stk. 1, skulle sikres en indsats og forsørgelse i form af ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Dermed kan en person, der bliver syg igen efter en kortere periode som raskmeldt, på første nye fraværsdag være omfattet af tidsbegrænsningen på 22 uger i de seneste 9 måneder. Personen vil i den situation – uanset at vedkommende opfylder de øvrige betingelser for ret til sygedagpenge – ikke være berettiget til sygedagpenge fra kommunen.

Det foreslås, at personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis de havde været fri af tidsbegrænsningen, får ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Bestemmelsen omfatter de personer, der på første sygefraværsdag opfylder betingelserne i sygedagpengeloven for ret til sygedagpenge fra kommunen, herunder et af beskæftigelseskravene i lovens kapitel 11 for så vidt angår lønmodtagere og kapitel 14 for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.

Forslaget finder ikke anvendelse på den personkreds – pensionister – der er omfattet af lovens § 25, idet denne gruppe efter gældende regler ikke har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Forventet i ikrafttræden:

§ 24a finder anvendelse på personer, der ved første fraværsdag 1. juli 2014 eller senere ville have haft ret til sygedagpenge, hvis ikke de var omfattet af sygedagpengelovens § 24, stk. 1.