Oktober 2015

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.64-15: Sanktions uddannelses- og kontanthjælp – ophold i udlandet

Kommunen skal give sanktion i uddannelses- og kontanthjælp i tilfælde, hvor modtageren af hjælp mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Ved gentagelsestilfælde skal kommunen give skærpede sanktioner.

Aktivlovens bestemmelser om sanktion for mod bedre vidende at tilsidesætte pligten til at oplyse om arbejde eller mod bedre vidende uberettiget at modtage hjælp i udlandet er opdelt i 3 led.

Førstegangssanktionen er nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 3 uger.

Hvis kommunen har truffet afgørelse om førstegangssanktion og modtageren af hjælp derefter på ny begår en forseelse omfattet af bestemmelsen, træffer kommunen afgørelse om en skærpet sanktion ved at nedsætte hjælpen med 1/3 i 20 uger.

Hvis modtageren af hjælp begår endnu en eller flere forseelser omfattet af bestemmelsen efter en gentagelsessanktion, træffer kommunen afgørelse om nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger for hver efterfølgende forseelse. Den udbetalte hjælp gøres desuden tilbagebetalingspligtig.

Det er således en forudsætning for, at kommunen kan give en skærpet sanktion i gentagelsestilfælde, at kommunen har truffet afgørelse om førstegangssanktion, før modtageren af hjælp begår endnu en forseelse.

Hvis kommunen ikke har truffet en afgørelse om sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu en forseelse, kan den anden forseelse alene udløse en afgørelse om en førstegangssanktion.

Det er uden betydning for anvendelse af reglerne om skærpet sanktion, om der er tale om gentagelse af samme type forseelse. Hvis en person tidligere har fået en førstegangssanktion for tilsidesættelse af pligten til at oplyse om arbejde, kan kommunen således træffe afgørelse om skærpet sanktion ved et efterfølgende ophold i udlandet uden tilladelse.

Kommunen skal i afgørelsen om førstegangssanktion vejlede borgeren om, at der træffes afgørelse om nedsættelse og eventuelt tilbagebetaling af hjælp, hvis en person efterfølgende mod bedre vidende uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet eller mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde.

Læs hele afgørelsen her

Andet

Artikel fra nyt fra Ankestyrelsen NR.5/2015: Er man uarbejdsdygtig, når arbejdsevnen er uafklaret? – kommentar til AFG.32-15

Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne arbejde på deltid, når den sygemeldtes arbejdsevne ikke er afklaret.

Svaret på spørgsmålet, om man er uarbejdsdygtig, når arbejdsevnen er uafklaret, er altså nej.

Det er konklusionen i Ankestyrelsens principafgørelse 32-15. Sygedagpengeloven siger nemlig, at en person ikke har ret til sygedagpenge,

• når den helbredsmæssige tilstand er stationær og
• det er afklaret, at personen ikke har behov for 
  • revalidering,
  • ressourceforløb,
  • fleksjob eller
  • førtidspension.

Men kommunen kan altså ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid.

I artiklen er der to eksempler på, hvor sygedagpengene kan lukkes ved en stationær tilstand.

Læs hele artiklen her

Artikel fra nyt fra Ankestyrelsen nr.5/2015: Kontanthjælpsreformen har indført tilbud om mentorstøtte

Artiklen gennemgår reglerne om mentorstøtte til modtagere af uddannelses- og kontanthjælp.

Kommunen skal tilbyde en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager et ret og pligt-tilbud. Hvis personen på grund af personlige forhold ikke kan deltage i det første tilbud, skal vedkommende have en mentor.

Kort fortalt:

• Hvis en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager på grund af personlige forhold ikke kan deltage i det første ret og pligt-tilbud, skal den pågældende gives tilbud om mentor.
• Det samme gælder for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Her skelnes dog ikke mellem første ret og pligttilbud og efterfølgende tilbud. Disse skal altså have tilbud om en mentor, selvom de for eksempel ikke kan deltage i ret- og pligttilbud nummer to.

Artikel fra Nyt fra Ankestyrelsen nr.5/2015: Gensidig forsørgelsespligt – afgørelsen skal meddeles begge parter

Når kommunen skal undersøge, om to borgere er samlevende, er det meningen, at den skal følge en bestemt rækkefølge i sagsoplysningen. Det beror på en konkret vurdering, om manglende partshøring medfører ugyldighed. Desuden skal kommunen meddele afgørelsen individuelt til begge parter. Det fremgår af AFG.36-15 og Afg.37-15.

En afgørelse er ikke i sig selv ugyldig, selvom kommunen ikke har undersøgt alle objektive betingelser

Principafgørelsen fastslår, at hvis kommunens afgørelse om samliv er rigtig, vil det i sig selv ikke medføre ugyldighed, at kommunen ikke har undersøgt, om parterne opfylder de øvrige objektive betingelser om samliv.

Dette er en ændring i forhold til Ankestyrelsens hidtidige administrative praksis, der byggede på en anden fortolkning af loven og dens forarbejder. Denne fortolkning var ikke åbenbart forkert, men ændringen betyder, at Ankestyrelsen ændrer sin praksis fremadrettet i denne type af sager.

Det skal vurderes, om en manglende partshøring har væsentlig betydning for afgørelsen

Principafgørelsen præciserer også, at det konkret skal vurderes i hver enkelt sag, om manglende partshøring har været af væsentlig betydning for afgørelsen i sagen. Hvis dette ikke er tilfældet, medfører manglende partshøring normalt ikke, at afgørelsen er ugyldig.

Det fremgår også af artiklen, at både modtager af hjælp og sambo er part i sagen, og kommunens afgørelse har retsvirkning over for begge parter. Derfor skal kommunen meddele afgørelsen individuelt til begge parter. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at parten får underretning om afgørelsen på anden måde, for eksempel via sin sambo.

Læs hele artiklen her

Artikel fra Nyt fra Ankestyrelsen nr.5/2015: Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste regnes som indtægt

En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er i forhold til retten til uddannelses- og kontanthjælp ikke en formue, men en indtægt.

En erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er i forhold til en borgers ret til uddannelses- eller kontanthjælp ikke en formue, men en indtægt. Kommunen skal derfor ikke vurdere borgerens sag efter formuereglerne i aktivloven. Når der er tale om en større erstatning medfører udbetalingen afslag på eller ophør af hjælpen. Kommunen skal så beregne, hvor længe borgeren skal leve af erstatningen. Det har Ankestyrelsen slået fast i en ny principafgørelse 40-15. 

Fordi erstatningen træder i stedet for den arbejdsindkomst, som borgeren har mistet på grund af tilskadekomsten, skal kommunen behandle erstatningen som en indtægt, ikke som en formue. Erstatningen er en indtægt, uanset om der er tale om et lille beløb eller et stort beløb. Erstatningen er også en indtægt, selvom borgeren har fået den udbetalt før ansøgningen om uddannelses- eller kontanthjælp.

Der er i loven ikke mulighed for at se bort fra erstatningen, selvom den dækker en periode, hvor borgeren ikke modtog uddannelses- eller kontanthjælp.

Regeringens finanslovsforslag på beskæftigelsesområdet: Det skal kunne betale sig at arbejde

• Regeringen vil gennemføre en JobReform i to faser.
• I første fase indføres et loft over kontanthjælpsydelserne i en ny form, som sikrer et stærkere incitament til beskæftigelse. Tilsvarende sikrer den nye integrationsydelse et styrket incitament til beskæftigelse.
• Derudover igangsættes en række andre initiativer på kontanthjælpsområdet, som skal øge gevinsten ved at arbejde. Det gælder fx en harmonisering af ydelserne til unge kontanthjælpsmodtagere.
• Anden fase falder i foråret 2016 og omfatter en sænkning af skatten på arbejdsindkomster. Provenuet fra efterårets tiltag på kontanthjælpsområdet reserveres til at bidrage til finansieringen af JobReformens anden fase.

Nærmere præsentation af fase 1

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Det er hovedbudskabet fra regeringen, der i dag præsenterer første fase af jobreformen, nemlig et nyt kontanthjælpsloft. Målet er at sikre, at flere mennesker på kontanthjælp kommer væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.

Økonomien er i bedring, og beskæftigelsen er steget de senere år. Alligevel stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Siden 2011 er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med knap 20 procent, så der lige nu er godt 150.000 personer på kontanthjælp. I samme periode er antallet af ægtepar på kontanthjælp steget med godt 50 procent.

Forliget betyder:

• KONTANTHJÆLPSLOFT –Med kontanthjælpsloftet vil regeringen lægge et loft over, hvor meget en person i alt kan modtage i en række offentlige ydelser. Loftsniveauet er fastsat med udgangspunkt i, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet set har til sig selv, når der tages højde for kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dagsinstitutionsplads, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Regeringen lægger op til, at reduktionen sker i boligstøtten og den særlige støtte, mens selve kontanthjælpen og de børnerelaterede ydelser ikke reduceres.
  
  
• 225 TIMERS REGEL– for både ægtepar og ugifte i kontanthjælpssystemet. Det skærpede rådighedskrav indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal have arbejdet mindst 225 timer indenfor et år for at fastholde retten til den fulde kontanthjælp. Det svarer til ca. seks ugers arbejde.
  
  
• Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse – Udgangspunktet for regeringen er, at unge med en uddannelse ikke skal modtage mere i ydelse end unge uden en uddannelse. Derfor foreslår regeringen, at ungesatserne i kontanthjælpssystemet harmoniseres. Det indebærer, at kontanthjælpen til personer under 30 år med en uddannelse reduceres til satsen for uddannelseshjælp.
  
  
• BORTFALD AF RET TIL FERIE – Med jobreformen foreslår regeringen også, at retten til fem ugers ferie med kontanthjælp, som langvarige kontanthjælpsmodtagere fik i 2012, afskaffes, og at ydelserne til unge i kontanthjælpssystemet harmoniseres, så unge med en uddannelse ikke modtager mere end unge uden uddannelse.

Læs hele teksten til fase 1 her

HØJESTERETS DOM

Højesteret har den 10. september 2015 afsagt dom i en sag, hvor en borger fik stoppet udbetaling af sygedagpenge. Afgørelsen om ophør af udbetaling af sygedagpenge blev truffet af en ”anden aktør”. Denne afgørelse var ugyldig, da ”anden aktør” ikke havde kompetence til at træffe afgørelse på vegne af kommunen.

Kommunen kunne ikke efterfølgende træffe en ny afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen er i gang med at gennemgå dommen grundigt for at vurdere, hvilken betydning afgørelsen får for praksis. Når styrelsens fortolkning foreligger, bringes dette i nyhedsbrevet.

Læs hele dommen her

Svar fra Ankestyrelsens Hotline: Hvem træffer afgørelserne om tilkendelse af førtidspension?

Jobcenteret er ikke længere bundet af, at varetagelse af beskæftigelsesindsatsen er eneste opgave, der kan udføres her. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at opgaver fra andre dele af forvaltningen kan varetages i jobcenteret.

Læs hele svaret her

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.6-15: Møde i rehabiliteringsteamet – Partsrepræsentant

Den, der er part i en sag, kan efter forvaltningsloven og forvaltningsretlige principper på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre.

Forvaltningslovens regler om partsrepræsentation gælder dog ikke i de tilfælde, hvor det i lovgivningen er bestemt, at en borger skal medvirke personligt ved sagens behandling, eller borgerens personlige medvirken på grund af sagens karakter i øvrigt er af betydning for sagens afgørelse.

Det er i reglerne om rehabiliteringsteams bestemt, at en borger skal deltage personligt ved sagens behandling i rehabiliteringsteamet, medmindre det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen.

Borgeren skal som hovedregel deltage personligt i møderne i rehabiliteringsteamet. Det betyder, at borgeren ikke kan lade sig repræsentere på mødet i rehabiliteringsteamet af en partsrepræsentant.

Det er kun i det tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne, at sagen kan behandles i rehabiliteringsteamet uden borgerens deltagelse.

Borgeren skal deltage i møderne i rehabiliteringsteamet blandt andet af hensyn til sagens afklaring. Borgerens personlige deltagelse i møderne i rehabiliteringsteamet er en forudsætning for, at rehabiliteringsteamet kan foretage en vurdering af borgerens arbejdsevne, herunder hvilken indsats der er den rigtige for borgeren, og dermed for, at kommunen efterfølgende kan træffe en afgørelse.

Reglen om, at borgeren skal deltage personligt i rehabiliteringsteamets møde, betyder ikke, at borgeren i alle sagens andre forhold ikke kan lade sig repræsentere af en partsrepræsentant, ligesom borgeren kan have en hjælper med som bisidder på mødet i rehabiliteringsteamet.

I den konkrete sag havde kommunen givet afslag på at lade borgerens moster repræsentere ham på mødet. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var enig med kommunen i, at borgeren skulle deltage personligt på mødet i rehabiliteringsteamet.

Læs hele afgørelsen her

Andet

Artikel nyt fra Ankestyrelsen Nr.5/2015: Er man uarbejdsdygtig, når arbejdsevnen er uafklaret? – kommentar til AFG.32-15:

Kommunen kan ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne arbejde på deltid, når den sygemeldtes arbejdsevne ikke er afklaret.

Svaret på spørgsmålet, om man er uarbejdsdygtig, når arbejdsevnen er uafklaret, er altså nej.

Det er konklusionen i Ankestyrelsens principafgørelse 32-15. Sygedagpengeloven siger nemlig, at en person ikke har ret til sygedagpenge,

• når den helbredsmæssige tilstand er stationær og
• det er afklaret, at personen ikke har behov for 
  • revalidering,
  • ressourceforløb,
  • fleksjob eller
  • førtidspension.

Men kommunen kan altså ikke standse sygedagpengeudbetalingen alene med den begrundelse, at den sygemeldte vil kunne stille sig til rådighed på det ordinære arbejdsmarked på deltid.

I artiklen er der to eksempler på, hvor sygedagpengene kan lukkes ved en stationær tilstand.

Læs hele artiklen her

Regeringens finanslovsforslag på beskæftigelsesområdet: Det skal kunne betale sig at arbejde

• Regeringen vil gennemføre en JobReform i to faser.
• I første fase indføres et loft over kontanthjælpsydelserne i en ny form, som sikrer et stærkere incitament til beskæftigelse. Tilsvarende sikrer den nye integrationsydelse et styrket incitament til beskæftigelse.
• Derudover igangsættes en række andre initiativer på kontanthjælpsområdet, som skal øge gevinsten ved at arbejde. Det gælder fx en harmonisering af ydelserne til unge kontanthjælpsmodtagere.
• Anden fase falder i foråret 2016 og omfatter en sænkning af skatten på arbejdsindkomster. Provenuet fra efterårets tiltag på kontanthjælpsområdet reserveres til at bidrage til finansieringen af JobReformens anden fase.

Nærmere præsentation af fase 1

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Det er hovedbudskabet fra regeringen, der i dag præsenterer første fase af jobreformen, nemlig et nyt kontanthjælpsloft. Målet er at sikre, at flere mennesker på kontanthjælp kommer væk fra offentlig forsørgelse og ud på arbejdsmarkedet.

Økonomien er i bedring, og beskæftigelsen er steget de senere år. Alligevel stiger antallet af kontanthjælpsmodtagere.

Siden 2011 er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med knap 20 procent, så der lige nu er godt 150.000 personer på kontanthjælp. I samme periode er antallet af ægtepar på kontanthjælp steget med godt 50 procent.

Forliget betyder:

• KONTANTHJÆLPSLOFT –Med kontanthjælpsloftet vil regeringen lægge et loft over, hvor meget en person i alt kan modtage i en række offentlige ydelser. Loftsniveauet er fastsat med udgangspunkt i, hvor meget en kontanthjælpsmodtager samlet set har til sig selv, når der tages højde for kontanthjælp, boligstøtte, særlig støtte, tilskud til dagsinstitutionsplads, børne- og ungeydelse samt børnetilskud. Regeringen lægger op til, at reduktionen sker i boligstøtten og den særlige støtte, mens selve kontanthjælpen og de børnerelaterede ydelser ikke reduceres.
  
  
• 225 TIMERS REGEL– for både ægtepar og ugifte i kontanthjælpssystemet. Det skærpede rådighedskrav indebærer, at kontanthjælpsmodtagere skal have arbejdet mindst 225 timer indenfor et år for at fastholde retten til den fulde kontanthjælp. Det svarer til ca. seks ugers arbejde.
  
  
• Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse – Udgangspunktet for regeringen er, at unge med en uddannelse ikke skal modtage mere i ydelse end unge uden en uddannelse. Derfor foreslår regeringen, at ungesatserne i kontanthjælpssystemet harmoniseres. Det indebærer, at kontanthjælpen til personer under 30 år med en uddannelse reduceres til satsen for uddannelseshjælp.
  
  
• BORTFALD AF RET TIL FERIE – Med jobreformen foreslår regeringen også, at retten til fem ugers ferie med kontanthjælp, som langvarige kontanthjælpsmodtagere fik i 2012, afskaffes, og at ydelserne til unge i kontanthjælpssystemet harmoniseres, så unge med en uddannelse ikke modtager mere end unge uden uddannelse.

Læs hele teksten til fase 1 her

HØJESTERETS DOM

Højesteret har den 10. september 2015 afsagt dom i en sag, hvor en borger fik stoppet udbetaling af sygedagpenge. Afgørelsen om ophør af udbetaling af sygedagpenge blev truffet af en ”anden aktør”. Denne afgørelse var ugyldig, da ”anden aktør” ikke havde kompetence til at træffe afgørelse på vegne af kommunen.

Kommunen kunne ikke efterfølgende træffe en ny afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft.

Ankestyrelsen er i gang med at gennemgå dommen grundigt for at vurdere, hvilken betydning afgørelsen får for praksis. Når styrelsens fortolkning foreligger, bringes dette i nyhedsbrevet.

Læs hele dommen her

Svar fra Ankestyrelsens Hotline: Hvem træffer afgørelserne om tilkendelse af førtidspension?

Jobcenteret er ikke længere bundet af, at varetagelse af beskæftigelsesindsatsen er eneste opgave, der kan udføres her. Kommunalbestyrelsen kan således beslutte, at opgaver fra andre dele af forvaltningen kan varetages i jobcenteret.

Læs hele svaret her

Ny visitation til fleksjob, hvis borgeren vælger fleksjob fra?

Ankestyrelsen har ikke behandlet problemstillingen i en principafgørelse og har derfor ikke offentliggjort praksis, der besvarer spørgsmålet.

Det er dog vores umiddelbare opfattelse, at borgeren skal visiteres på ny, hvis borgeren ikke ønsker fleksjob på det tidspunkt, hvor kommunen tilbyder det.

Læs hele svaret her