Oktober 2016

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.51-16: Beregning af fleksløntilskud – ferietillæg indgår i beregningen af såvel tilskuddet som af den samlede indtægt:

Løn og fleksløntilskud kan pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til fuldtidsløn med tillæg i samme stilling

Når en person er ansat i fleksjob, betaler arbejdsgiveren løn for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten og udbetales af kommunen til den ansatte.

Løn og fleksløntilskud kan pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår med tillæg m.v. i den pågældende stilling. Det er arbejdsgiveren, som oplyser, hvad den ansatte i fleksjobbet ville have ret til i løn og tillæg, hvis pågældende var ansat på ordinære vilkår og på fuld tid.

Hvis fleksløntilskuddet og lønnen tilsammen udgør mere end fuldtidslønnen med tillæg i den pågældende stilling, nedsættes fleksløntilskuddet med det overskydende beløb.

Ferietillæg optjent efter ferieloven indgår i beregningen af fleksløntilskud

Ferietillæg efter ferieloven er lønindtægt, da det er en del af den løn, der udbetales for ansættelse i en stilling, hvor der er ret til løn under ferie.

Da lønindtægter indgår i beregningen af fleksløntilskud, indgår ferietillæg optjent efter ferieloven også i beregningen af fleksløntilskud.

Fleksløntilskuddet udbetales månedsvis bagud. Nedsættelsen af fleksløntilskuddet sker bagud i den følgende måned.

Hvis ferietillægget er udbetalt i april, indgår det derfor i beregningen af fleksløntilskud for maj.

Når der udbetales ferietillæg i en måned, skal der også lægges ferietillæg til fuldtidslønnen

Når en person, som er ansat i fleksjob, får udbetalt ferietillæg på baggrund af ansættelsen i fleksjob, kan fleksløntilskud, løn og ferietillæg for den pågældende måned højst udgøre et beløb, der svarer til den løn og ferietillæg, en fuldtidsansat på ordinære vilkår i samme stilling ville få udbetalt.

Det betyder, at der til fuldtidslønnen skal lægges det ferietillæg, som en fuldtidsansat ville have ret til.

Læs hele afgørelsen her

AFG.52-16 – LAB §82 Beregning af befordringsgodtgørelse  – I afgørelsen fastslås, at satsen pr. Kilometer gælder i alle tilfælde samt at bestemmelsens regel om, at der ydes godtgørelse til den korteste vej i visse tilfælde kan fraviges.

Befordringsgodtgørelse skal beregnes på baggrund af den normale transportvej

Personer, som deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, har ret til befordringsgodtgørelse for den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer.

Ved beregningen af den daglige transport lægges de skattemæssige regler til grund. Den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet svarer til den normale transportvej ved bilkørsel.

Den normale transportvej vil som udgangspunkt være den korteste vejafstand målt i kilometer.

Imidlertid vil det tidsmæssige forbrug og den økonomiske rimelighed kunne spille ind ved vurderingen. Det vil sige, at hvis en længere vej er meget hurtigere, fx fordi der er motorvej frem for bykørsel, vil den længere vej kunne accepteres. På samme måde må det kunne spille ind, om en kortere vej indeholder en dyr færgeoverfart.

Befordringsgodtgørelse skal beregnes med samme kilometersats for borgere med bopæl i og uden for en udkantskommune

Befordringsgodtgørelsen skal beregnes med den lave sats på 1,00 kr. pr. kilometer (2016), som fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 2.

Kilometersatsen følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 C, fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.

Der er ikke hjemmel til at anvende den høje sats, som i skattemæssig henseende gælder for alle borgere ved transport fra 25-120 km pr. dag, samt for pendlere med bopæl i en udkantskommune ved transport på over 120 km pr. dag.

Det fremgår af lovforarbejderne til reglen, at der for alle målgrupper, der deltager i tilbud, kun skal være én sats for befordring pr. kilometer ud over 24 kilometer.

Læs hele afgørelsen her

AFG.57-16: Særlig støtte efter LAS §34 – det fastslås i afgørelsen, at ansættelse i løntilskudsjob ikke sig selv udelukker særlig støtte, da ansættelsen ikke medfører bortfald af den sociale begivenhed.

Generelt om særlig støtte

En borger, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte.

Det er en betingelse for at få særlig støtte, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold (-dvs. en social begivenhed), som har bevirket, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Ophør af social begivenhed

En borgers sociale begivenhed ophører ikke ved ansættelse med løntilskud. Det betyder, at en borger kan være berettiget til særlig støtte under sin løntilskudsansættelse.

Kommunen er derfor forpligtet til at foretage en vurdering af, om en borger, der ansættes med løntilskud, ud fra en konkret beregning er berettiget til særlig støtte. Beregningen kan godt føre til det resultat, at borger ikke er berettiget til særlig støtte.

Hidtidig nettoindtægt

Den beregnede særlige støtte må sammen med ansøgerens øvrige nettoindtægter – herunder integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp – som hovedregel ikke overstige 90 procent af ansøgerens hidtidige nettoindtægter.

Med hidtidig indtægt menes indtægten i den seneste kalendermåned før den sociale begivenhed, som bevirkede, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse. Hvis dette beløb ikke er et rimeligt udtryk for ansøgerens hidtidige indtægt, skal kommunen i stedet anvende den gennemsnitlige indtægt i de seneste tre kalendermåneder forud for den sociale begivenhed. Kommunen skal derfor ikke anvende indtægten fra en periode med løntilskudsansættelse ved beregning af en borgers hidtidige nettoindtægt, men den indtægt, borgeren havde før den sociale begivenhed indtrådte.

Læs hele afgørelsen her

AFG.58-16: Afgørelsen drejer sig om retten til sygedagpenge under ophold I andet EU-land. NB – vigtig I forbindelse med vejledning af sygemeldte borgere.

En borger, der flytter til et andet EU-land eller midlertidigt opholder sig i et andet EU-land, og som efter EU-reglerne er omfattet af de danske regler om social sikring, har ret til sygedagpenge, selvom borger ikke har ophold i Danmark. Det er en betingelse for at bevare retten til sygedagpenge under ophold i et andet EU-land, at sygedagpengelovens øvrige betingelser er opfyldt, herunder at borger er uarbejdsdygtig.

Der er ikke ret til sygedagpenge under ferie, uanset om ferien er i ind- eller udland. Under ferien opfylder borger ikke betingelsen om at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

I sag nr. 1 havde borger ret til sygedagpenge under et ophold i et andet EU-land, hvor borger under opholdet var i behandling på et privathospital.

I sag nr. 2 havde borger ikke ret til sygedagpenge under et ophold i et andet EU-land. Formålet med opholdet var, at borger skulle besøge venner. Opholdet måtte anses som ferie med rekreativt udbytte. Borger var derfor ikke uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand under opholdet.

Læs hele afgørelsen her

AFG.31-16 – LAS §82: Afgørelsentager stilling til spørgsmålet om støtte efter LAS §82 (behandlingsudgifter) til ophold på livsstilshøjskole og til coachende samtaler – begge dele til behandling af overvægt.

Hvad forstås ved sygebehandling?

Der skal være tale om behandling af en sygdom, før der kan siges at være tale om sygebehandling i aktivlovens forstand.

Der kan som udgangspunkt kun ydes hjælp til sygebehandling, hvis der er tale om behandling hos en autoriseret behandler. Reglerne om autorisation sikrer, at de autoriserede behandlere opfylder en række krav til uddannelse m.v., ligesom der føres tilsyn med deres virke. Behandling hos andre end autoriserede sundhedspersoner kan således som udgangspunkt ikke anses for nødvendig og helbredsmæssig velbegrundet.

Der kan ikke ydes hjælp til betaling af coachingsamtaler. En coach er ikke en autoriseret sundhedsperson, og der findes lignende behandlingsformer, der udføres af autoriserede sundhedspersoner, som eksempelvis autoriserede psykologer.

Er overvægt en sygdom?

Overvægt kan ifølge Sundhedsstyrelsen ikke anses for at være en sygdom. Behandling heraf kan derfor ikke i sig selv anses for at være sygebehandling i aktivlovens forstand.

Behandling af overvægt kan dog være sygebehandling, hvis behandlingen er et led i behandling af anden sygdom. Hvis det er tilfældet, kan der ydes hjælp hertil, hvis de øvrige betingelser for hjælp er opfyldt.

Behandlingsmuligheder i det offentlige

Ventetid på behandling i offentligt regi betyder ikke i sig selv, at behandlingsmulighederne inden for det offentlige kan anses for udtømte.

Der skal foretages en konkret vurdering af ventetidens længde sammenholdt med lidelsens karakter, nødvendigheden af at behandling bliver iværksat med det samme samt sagens øvrige omstændigheder.

Den omstændighed, at klageren på ansøgningstidspunktet er i et positivt behandlingsforløb på en privat klinik, udelukker ikke, at et gunstigt behandlingsforløb vil kunne iværksættes inden for det offentlige behandlingssystem.

Læs hele afgørelsen her

AFG.40-16 – LAS §81: Spørgsmålet om dækning af boligudgifter under afsoning behandles I denne afgørelse. Afgørelsen slår fast, at kommunen, når den forventede afsoningtid overstiger 6 måneder, er forpligtet til af forestage en konkret og individuel vurdering af den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til boligudgifterne. Det indebærer, at der skal være tale om en reel undersøgelse, som skal være relevant i forhold til den enkelte indsattes situation. Sagen blev hjemvist.

Kommunen yder hjælp til dækning af en rimelig boligudgift, hvis en indsat har en bolig, som bør bevares af hensyn til den indsattes benyttelse heraf under udgang eller efter løsladelsen. Det er bl.a. en betingelse, at den indsatte ikke selv har indtægter eller formue, der kan dække udgifterne.

Når den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, skal kommunen undersøge, om den indsattes boligbehov kan dækkes på anden måde end ved hjælp til de løbende boligudgifter, f.eks. ved fremleje eller ved at der på anden måde sikres den indsatte en bolig ved løsladelsen. Denne regel gælder kun for personer, der afsoner straf i fængsel eller arresthus. Den gælder således ikke for varetægtsfængslede.

Det betyder, at hvis den forventede afsoningstid overstiger 6 måneder, og den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til den indsattes løbende boligudgifter, kan kommunen ikke yde hjælp til de løbende boligudgifter under afsoningen. Det gælder også, selvom den indsatte benytter boligen under udgang, herunder til samvær med sit barn, og selvom den indsattes ægtefælle bor i boligen.

Kommunen skal foretage en konkret undersøgelse af, om den indsattes boligbehov ved løsladelsen kan dækkes på anden måde end ved hjælp til boligudgifterne. Det indebærer, at der skal være tale om en reel undersøgelse, som skal være relevant i forhold til den enkelte indsattes situation.

Kommunen skal ikke garantere den indsatte en bolig ved løsladelsen, men kommunen skal på grundlag af forholdene på afgørelsestidspunktet kunne sandsynliggøre, at der vil kunne være en bolig til den indsatte ved løsladelsen.

I en konkret sag fandt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at kommunen ikke havde foretaget en konkret og individuel undersøgelse af, om den indsattes boligbehov ved løsladelsen kunne dækkes på anden måde end ved økonomisk hjælp til boligudgifter. Kommunen havde kun henvist til en hjemmeside med boligudlejning, til en hjemmeside via hvilken man kan lade sig skrive op i forskellige boligselskaber, og til, at den indsatte formodedes at kunne fremleje sin bolig.

Læs hele afgørelsen her

AFG.41-16 – sanktion LAS §39: Afgørelsen drejer sig om sanktion i et tilfælde, hvor personen har undladt af registrere jobsøgningsaktiviteter. Beskæftigelsesudvalget ændrede kommunens afgørelse, da der ikek var fastsat en frist for borgeren for at registrere jobsøgningsaktiviteter og samtidig have vejledt skriftligt om konsekvensen, hvis borgeren uden rimelig grund ikke registrerede sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet indenfor den fastsatte frist.

Når kommunen sanktionerer en borger efter aktivlovens § 39, skal kommunen angive, hvilken bestemmelse i § 39, der sanktioneres efter.

Kommunen kan sanktionere borgeren efter aktivlovens § 39, nr. 8, hvis

• borgeren ikke har registreret jobsøgningsaktiviteter,
• kommunen har fastsat en frist for registrering af jobsøgningsaktiviteter og
• kommunen samtidig med fastsættelsen af fristen har vejledt borgeren skriftligt om konsekvensen, hvis fristen ikke overholdes.

Fristen for registrering af jobsøgningsaktiviteter skal være konkret og præcist beskrevet og skal fremgå af “Min side” på Jobnet.

Fristen kan fastsættes som en konkret frist, f.eks. ved fastsættelse af en dato, men kan også fastsættes som en løbende frist, f.eks. at registrering af den ugentlige jobsøgning skal ske hver uge senest på en bestemt ugedag, eller at den månedlige jobsøgning skal registreres hver måned og senest f.eks. den sidste dag i måneden.

I en konkret sag havde kommunen givet en sanktion, fordi borger ikke havde opdateret sin joblog i over 30 dage. Kommunen havde ikke inden sanktionen fastsat en frist for borgeren for at registrere jobsøgningsaktiviteterne. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kommunen skulle have fastsat en frist for borgeren for at registrere jobsøgningsaktiviteter og samtidig have vejledt skriftligt om konsekvensen, hvis borgeren uden rimelig grund ikke registrerede sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet indenfor den fastsatte frist.

Læs hele afgørelsen her

AFG.42-16: Afgørelse om beregning og fordeling af nettoboligudgift ved støtte efter LAS §34

Beregningen af nettoboligudgift.

Borgere, som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan efter aktivloven få særlig støtte.

Det er en betingelse for at få særlig støtte, at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, som har bevirket, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

Der er i bekendtgørelsen fastsat et grænsebeløb. Der kan som udgangspunkt ydes særlig støtte med det beløb, ansøgerens faktiske nettoboligudgift overstiger grænsebeløbet.

Nettoboligudgiften beregnes på grundlag af ansøgerens faktiske nettoboligudgift.

Hvis ansøgeren har fælles husførelse med andre, beregnes nettoboligudgiften som udgangspunkt med lige andele til hver af parterne.

Efter bekendtgørelsen om særlig støtte indgår for lejeboliger huslejeudgiften, udgifterne til vand, varme, gas, elektricitet samt andre løbende udgifter, som er knyttet til boligen, ved beregningen af nettoboligudgiften og tilskud efter boliglovgivningen fradrages nettoboligudgiften.

For ejere beregnes nettoboligudgiften som ejendomsværdibeskatningen, udgifter i forbindelse med lån, der vedrører boligen, fratrukket værdien af skattefradraget og fradrag af eventuelle tilskud og lån efter boliglovgivningen.

Den udgift, som ansøgeren, der ikke ejer boligen, afholder, udgør ikke bidrag til afdrag på lån, men må sidestilles med almindelige husleje.

Det betyder, at kommunen ved beregningen af nettoboligudgiften skal medtage den faktiske udgift, herunder afdrag på lån fratrukket værdien af samboens (ejeren af boligen) skattefradrag.

Hvis kommunen under sagens behandling har behov for økonomiske oplysninger om husstandens medlemmer, kan disse uden samtykke indhentes efter retssikkerhedslovens bestemmelser.

Der er dermed hjemmel til at indhente oplysninger vedrørende samboen med henblik på en beregning af den faktiske nettoudgift for afdrag på boliglån.

Fravigelse af udgangspunktet om ligedeling af nettoboligudgiften, hvor flere personer har fælles husførelse.

Fravigelse af udgangspunktet om ligedeling af nettoboligudgiften for personer, der har fælles husførelse, forudsætter, at en ligedeling konkret vurderes at være urimelig.

Dette vil være tilfældet, hvor der tale om en høj boligudgift, og hvor der er betydelige forskelle mellem ansøger og dennes sambos indtægter.

Kommunen kan skønsmæssigt fastsætte fordelingen af nettoboligudgiften ud fra en almindelig og gennemsnitlig boligudgift i forhold til parternes indtægtsniveau.

Læs hele afgørelsen her

AFG.43-16 – LAS §34: Afgørelsen drejer sig om beregning af særlig støtte efter LAS §34 og fastslår, at borger ansøger om hjælp i midten af en måned, har borgeren som oftest afholdt udgifterne for den måned, hvor borgeren søger om hjælp. En borger er derfor ikke berettiget til at få dækket de boligudgifter, som borgeren har afholdt i den måned, hvor borger ansøger.

Det fremgår også, at særlig støtte adskiller sig fra beregningen af integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp.

Den særlige støtte, der udbetales i slutningen af en måned, skal i modsætning til integrationsydelse, uddannelses- og kontanthjælp ikke nedsættes forholdsmæssigt svarende til den periode, hvor borgeren har stået til rådighed i ansøgningsmåneden. Den særlige støtte skal ikke dække den løbende forsørgelse, men de konkrete boligudgifter, der bliver afholdt i den efterfølgende måned.

I en konkret sag ansøger en borger om særlig støtte midt i en måned. Kommunen nedsætter den beregnede særlige støtte til et beløb svarende til den periode, hvor borger har stået til rådighed (venteperioden). Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderer, at kommunen ikke er berettiget til at nedsætte støtten svarende til venteperioden. Den særlige støtte skal dække nettoboligudgifterne i den efterfølgende måned, og borger er derfor berettiget til at få udbetalt en fuld særlig støtte til dækning af nettoboligudgifterne.

Læs hele afgørelsen her

AFG.48-16 – LAS §34: Afgørelse belyser en række situationer i forbindelse med beregning af særlig støtte efter LAS §34 og vurdering af mulighederne for at borgerens boligudgifter kan bringes ned.

Rimelig billigere bolig

Inden kommunen giver særlig støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.

Hvis boligudgiften til den bolig, som borger bor i, efter en samlet bedømmelse ud fra ansøgerens forhold skønnes at være for høj, og der kan skaffes en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, kan kommunen beregne den særlige støtte efter nettoudgiften til den billigere bolig, også selvom borgeren forbliver boende i den hidtidige bolig.

Kommunen skal foretage den samlede vurdering af den hidtidige boligudgift på baggrund af ansøgerens og dennes families forhold, herunder familiens størrelse og samlede behov.

Den særlige støtte kan først beregnes efter udgifterne til en rimelig billigere bolig fra det tidspunkt, hvor en anden konkret ledig, rimelig og billigere bolig kan skaffes.

Det er således en betingelse, for at kommunen kan beregne den særlige støtte på baggrund af udgifterne til en rimelig billigere bolig, at kommunen har peget på en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, så ansøgeren har en reel mulighed for at tilflytte en billigere bolig.

Kommunen skal derfor henvise til en konkret ledig bolig, som borgeren har reel mulighed for at flytte ind i. Den faktiske nettoboligudgift til den rimelige og billigere bolig skal være billigere end den faktiske nettoboligudgift til den hidtidige bolig.

Hvis der kan skaffes en konkret ledig, rimelig og billigere bolig, og ansøgeren fravælger at flytte til denne bolig, skal kommunen beregne den særlige støtte på grundlag af nettoboligudgiften til den billigere bolig.

Forøgelse af nettoboligudgifter på eget initiativ

Hvis en støtteberettiget, der allerede har en rimelig bolig, på eget initiativ forøger sine boligudgifter, f.eks. ved at flytte til en anden bolig, medtages den forøgede boligudgift ikke ved beregning af støtten.

Det betyder, at den særlige støtte fortsat beregnes på baggrund af nettoudgiften til den fraflyttede bolig.

I en situation, hvor flytningen til en anden bolig er begrundet i samlivsophør, anses man i relation til ret til særlig støtte ikke for på eget initiativ at have forøget sine boligudgifter. Den særlige støtte skal derfor i en sådan situation ikke beregnes på grundlag af nettoboligudgiften til den hidtidige bolig.

Læs hele afgørelsen her

AFG.44-16 – Indvliditetsydelse til førtidspension. Afgørelsen drejer sig om konvertering af IY til førtidspension. Afgørelsen gennemgår meget grundigt, hvordan kommunerne skal behandle sagerne!

Invaliditetsydelse blev før 1. juli 2008 kun tilkendt personer, som havde eller ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde. Kommunen kunne tilkende invaliditetsydelse uden først at tage stilling til, om borgeren skulle have mellemste eller højeste førtidspension.

Efter 1. juli 2008 kan alle førtidspensionister få invaliditetsydelse, når pensionen bliver gjort hvilende.

Fra invaliditetsydelse til førtidspension

Kommunen skal betragte invaliditetsydelse som om, det er en hvilende førtidspension. Kommunen skal konvertere invaliditetsydelsen til førtidspension, når modtageren af invaliditetsydelsen ikke længere har indtægt ved personligt arbejde.

Kommunen skal vurdere, om ansøgeren opfylder kravene til at få genoptaget sin hvilende førtidspension.

• Før 1. juli 2008

Hvis invaliditetsydelsen er tilkendt efter reglerne fra før 1. juli 2008, uden at kommunen endeligt havde taget stilling til, om borgeren var berettiget til mellemste eller højeste førtidspension, så skal kommunen tage stilling til, om personen skal have mellemste eller højeste førtidspension.

Kommunen skal ikke vurdere anmodningen om konvertering af invaliditetsydelsen som en ansøgning om førtidspension efter § 24.

Kommunen har allerede vurderet, at personen var berettiget til mellemste eller højeste førtidspension.

Når kommunen har konstateret, at borgeren har ret til at få sin invaliditetsydelse konverteret til førtidspension, skal kommunen herefter afgøre, hvorvidt borgeren er berettiget til mellemste eller højeste førtidspension.

• Efter 1. juli 2008

For en person, der har fået invaliditetsydelse efter 1. juli 2008, skal kommunen genoptage den førtidspension, vedkommende var blevet tilkendt, og som var gjort hvilende. Her skal kommunen alene bedømme sagen efter reglerne om hvilende førtidspension.

To konkrete sager

Kommunen havde afvist at tage stilling til førtidspension i to sager, hvor borgere med invaliditetsydelse søgte at få ydelsen konverteret til førtidspension. Invaliditetsydelsen var tilkendt efter reglerne fra før 1. januar 2003. På tilkendelsestidspunktet havde kommunen vurderet, at borgerne var berettiget til enten mellemste eller højeste førtidspension.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste sagerne til kommunen.

Kommunen skulle først tage stilling til borgernes ansøgning efter reglerne om hvilende førtidspension og derefter tage stilling til, om borgerne skulle have mellemste eller højeste førtidspension, hvis de opfyldte kravene om at få den hvilende pension genoptaget.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER

AFG.39-16 – Sygedagpenge og afholdelse af ferie: Afgørelsen fastslår reglerne krystalklart og gør opmærksom på, at en arbejdsgiver, der modtager refusion, skal partshøres, hvis den sygemeldte medarbejder afholder ferie (af hensyn til ophør af refusion under ferien).

Når en borger raskmelder sig til kommunen, er udgangspunktet, at pågældende ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Kan borger ikke genoptage arbejde som oprindeligt meddelt, skal borger rette henvendelse til kommunen for at korrigere oplysningen om raskmelding. Det skal senest ske den dag, hvor arbejdet skulle have været genoptaget. Ved senere henvendelse skal det vurderes konkret, om raskmeldingen står ved magt grundet passivitet. Ved vurderingen heraf kan sygdommens karakter tillægges vægt, herunder om manglende henvendelse skyldes sygdommen.

Skyldes raskmeldingen til kommunen alene afholdelse af ferie, kan sygedagpengeudbetalingen genoptages fra dagen efter endt ferie, hvis borger fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter ferieafholdelsen. Der indtræder ikke en ny arbejdsgiverperiode efter endt ferie. Der er ikke ret til udbetaling af sygedagpenge under ferie, fordi det ikke er sygdom, der afholder borger fra arbejdsmarkedet i perioden, men derimod ferien.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en medarbejders sygefravær og får udbetalt refusion, har status som part i sagen om refusion af sygedagpenge. Kommunen skal derfor partshøre arbejdsgiver om forhold, der får retlig betydning for arbejdsgiver og dennes ret til refusion.

I den konkrete sag skete raskmeldingen til kommunen alene med henblik på ferie. Arbejdsgiver var derfor berettiget til refusion af sygedagpenge fra dagen efter endt ferie. Kommunen burde desuden have partshørt arbejdsgiver i oplysningen om borgers raskmelding.

Læs hele afgørelsen her

Andet

NY -Bek. 1225 af 03-10-2016 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate

Læs hele bekendtgørelsen her

NY – Vejl. 9857 af 31-08-2016 om kommunernes handlepligt og handlemuligheder i forhold til udsættelsestruede eller udsatte lejere

Læs hele bekendtgørelsen her

NY -Vejl. 9691 af 01-07-2016 om sygedagpengeperioden og forlængelse

Læs hele bekendtgørelsen her

NY -Vejl. 9661 af 28-06-2016 om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb

Formålet med denne vejledning er at give en samlet beskrivelse af reglerne om uarbejdsdygtighed i § 7 i lov om sygedagpenge (loven).

Vejledningen gælder både vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og i sager om jobafklaringsforløb.

Læs hele bekendtgørelsen her

STAR har lavet nogle fremrangende værktøjer til Jobreform 1 fase 1:

• Pjecer om kontanthjælpsloftet  og 225timersreglen
• Tidslinjer for udsendelse af breve om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen
• Inspirationstekst til vejledning om kontanthjælpsloftet
• Inspirationstekster til varslingsbreve I forbindelse med 225-timersreglen

Her er virkelig hjælp at hente. Tidslinjerne anbefales hvis man skulle have svært ved at overskue, hvad der skal ske J .

Find værktøjerne her

Foreløbig opgørelse: Antal personer berørt af kontanthjælpsloftet i oktober måned fra STAR:

Opgørelsen viser, at 33.127 mennesker er omfattet af kontanthjælpsloftet I oktober måned. Det fremgår, at personerne vil  få foretaget en foreløbig nedsættelse af deres boligstøtte og/eller særlige støtte som følge af kontanthjælpsloftet. Det fremgår af en opgørelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet på baggrund af data fra KMD. 

Opgørelsen er foreløbig. Udbetaling Danmark vil i løbet af november måned lave en såkaldt ny beregning af loftsnedsættelsen for oktober måned. Den nye beregning vil kunne ændre antallet af personer, som i sidste ende vil have fået deres boligstøtte eller særlig støtte for oktober måned nedsat som følge af loftet.

Læs hele opgørelsen her

Nyt fra Folketinget

Ingen relevante lovforslag.

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.52-16 – LAB §82 Beregning af befordringsgodtgørelse  – I afgørelsen fastslås, at satsen pr. Kilometer gælder i alle tilfælde samt at bestemmelsens regel om, at der ydes godtgørelse til den korteste vej i visse tilfælde kan fraviges.

Befordringsgodtgørelse skal beregnes på baggrund af den normale transportvej

Personer, som deltager i tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven, har ret til befordringsgodtgørelse for den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer.

Ved beregningen af den daglige transport lægges de skattemæssige regler til grund. Den daglige transport mellem bopæl og tilbudsstedet svarer til den normale transportvej ved bilkørsel.

Den normale transportvej vil som udgangspunkt være den korteste vejafstand målt i kilometer.

Imidlertid vil det tidsmæssige forbrug og den økonomiske rimelighed kunne spille ind ved vurderingen. Det vil sige, at hvis en længere vej er meget hurtigere, fx fordi der er motorvej frem for bykørsel, vil den længere vej kunne accepteres. På samme måde må det kunne spille ind, om en kortere vej indeholder en dyr færgeoverfart.

Befordringsgodtgørelse skal beregnes med samme kilometersats for borgere med bopæl i og uden for en udkantskommune

Befordringsgodtgørelsen skal beregnes med den lave sats på 1,00 kr. pr. kilometer (2016), som fremgår af beskæftigelsesindsatslovens § 82, stk. 2.

Kilometersatsen følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 C, fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.

Der er ikke hjemmel til at anvende den høje sats, som i skattemæssig henseende gælder for alle borgere ved transport fra 25-120 km pr. dag, samt for pendlere med bopæl i en udkantskommune ved transport på over 120 km pr. dag.

Det fremgår af lovforarbejderne til reglen, at der for alle målgrupper, der deltager i tilbud, kun skal være én sats for befordring pr. kilometer ud over 24 kilometer.

Læs hele afgørelsen her

AFG.53-16 – Fleksjob: Det fastslås I afgørelsen, at der som udgangspunkt ikke kan etableres et fleksjob til en person, som har barn i pleje (plejefamilie). Det fastslås også, at der ikke kan ydes tilskud til selvstændig virksomhed I same situation.

Familieplejer i fleksjob Selv om kommunen godkender og fører tilsyn med familieplejer/plejefamilie i forhold til en konkret anbringelse, har kommunen ikke mulighed for at instruere familieplejeren i, hvordan arbejdet konkret skal tilrettelægges og udføres, ligesom kommunen ikke har mulighed for at være til stede i hjemmet og observere, hvordan familieplejeren udfører arbejdsopgaverne, samt vurdere om andre arbejdsopgaver eller skånehensyn kan øge familieplejerens arbejdsindsats.

Kommunen kan dermed ikke sikre, at reglerne om etablering af fleksjob og opfølgning overholdes. Inden en fleksjobvisiteret borger ansættes i et fleksjob, skal kommunen komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer borgeren kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Kommunen skal også sikre, at borgeren udnytter sin arbejdsevne bedst muligt i fleksjobbet, og at skånebehovene er tilgodeset.

Familieplejer som selvstændigt erhvervsdrivende

I forhold til støtte til selvstændigt erhvervsdrivende er der i forbindelse med familiepleje normalt ikke tale om beskæftigelse for egen eller ægtefælles regning og risiko. Der er heller ikke tale om virksomhed, hvor der er mulighed for ansættelse af arbejdskraft, overførelse af beløb til beskatning som medarbejdende ægtefælle, varelagernedskrivninger, skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler, ligesom familieplejeren heller ikke kan være omfattet af en kollektiv overenskomst som arbejdsgiver eller medlem af en arbejdsgiverorganisation.

Der er ikke tale om momsregistreret virksomhed, fakturering med tillæg af moms, skattemæssigt angivet over-/underskud af selvstændig virksomhed, mulighed for beskatning efter virksomhedsskatteloven eller deltagelse i et interessentskab. Vederlagene fra kommunen er A-indkomst, og familieplejeren kan normalt optjene feriepenge efter ferieloven. Det er kommunen, som foruden vederlagene dækker udgifter til plejebarnets øvrige udgifter som kost og logi, tøj, nødvendig kørsel, fritidsaktiviteter, medicin og støtte til barnepige.

Læs hele afgørelsen her

AFG.58-16: Afgørelsen drejer sig om retten til sygedagpenge under ophold I andet EU-land. NB – vigtig I forbindelse med vejledning af sygemeldte borgere.

En borger, der flytter til et andet EU-land eller midlertidigt opholder sig i et andet EU-land, og som efter EU-reglerne er omfattet af de danske regler om social sikring, har ret til sygedagpenge, selvom borger ikke har ophold i Danmark. Det er en betingelse for at bevare retten til sygedagpenge under ophold i et andet EU-land, at sygedagpengelovens øvrige betingelser er opfyldt, herunder at borger er uarbejdsdygtig.

Der er ikke ret til sygedagpenge under ferie, uanset om ferien er i ind- eller udland. Under ferien opfylder borger ikke betingelsen om at være uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.

I sag nr. 1 havde borger ret til sygedagpenge under et ophold i et andet EU-land, hvor borger under opholdet var i behandling på et privathospital.

I sag nr. 2 havde borger ikke ret til sygedagpenge under et ophold i et andet EU-land. Formålet med opholdet var, at borger skulle besøge venner. Opholdet måtte anses som ferie med rekreativt udbytte. Borger var derfor ikke uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand under opholdet.

Læs hele afgørelsen her

AFG.41-16 – sanktion LAS §39: Afgørelsen drejer sig om sanktion i et tilfælde, hvor personen har undladt af registrere jobsøgningsaktiviteter. Beskæftigelsesudvalget ændrede kommunens afgørelse, da der ikek var fastsat en frist for borgeren for at registrere jobsøgningsaktiviteter og samtidig have vejledt skriftligt om konsekvensen, hvis borgeren uden rimelig grund ikke registrerede sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet indenfor den fastsatte frist.

Når kommunen sanktionerer en borger efter aktivlovens § 39, skal kommunen angive, hvilken bestemmelse i § 39, der sanktioneres efter.

Kommunen kan sanktionere borgeren efter aktivlovens § 39, nr. 8, hvis

• borgeren ikke har registreret jobsøgningsaktiviteter,
• kommunen har fastsat en frist for registrering af jobsøgningsaktiviteter og
• kommunen samtidig med fastsættelsen af fristen har vejledt borgeren skriftligt om konsekvensen, hvis fristen ikke overholdes.

Fristen for registrering af jobsøgningsaktiviteter skal være konkret og præcist beskrevet og skal fremgå af “Min side” på Jobnet.

Fristen kan fastsættes som en konkret frist, f.eks. ved fastsættelse af en dato, men kan også fastsættes som en løbende frist, f.eks. at registrering af den ugentlige jobsøgning skal ske hver uge senest på en bestemt ugedag, eller at den månedlige jobsøgning skal registreres hver måned og senest f.eks. den sidste dag i måneden.

I en konkret sag havde kommunen givet en sanktion, fordi borger ikke havde opdateret sin joblog i over 30 dage. Kommunen havde ikke inden sanktionen fastsat en frist for borgeren for at registrere jobsøgningsaktiviteterne. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at kommunen skulle have fastsat en frist for borgeren for at registrere jobsøgningsaktiviteter og samtidig have vejledt skriftligt om konsekvensen, hvis borgeren uden rimelig grund ikke registrerede sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet indenfor den fastsatte frist.

Læs hele afgørelsen her

AFG.50-16 – Personlig assistance til selvstændig! Hurra der ses ikke tit afgørelser efter Kompensationsloven J

Der kan gives personlig assistance til opgaver, der indholdsmæssigt følger stillingsindholdet, når en borger modtager støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende på grund af nedsat arbejdsevne.

Der kan ikke gives personlig assistance, hvis den overvejende del af stillingsindholdet ikke kan udføres af borger selv. Der kan derimod godt bevilges personlig assistance, hvis borger blot skal have hjælp til at udføre en eller flere delopgaver i forbindelse med stillingsindholdet.

Er det i den selvstændige virksomhed konkret muligt at tage de fornødne skånehensyn, f.eks. ved fordeling af arbejdet til andre ansatte, kan der dog ikke gives personlig assistance til konkrete funktioner, som den pågældende ikke kan bestride.

Hensynet til den nedsatte arbejdsevne må afvejes over for stillingsindholdet. Der kan ikke kræves fordeling af opgaver i en sådan grad, at stillingsindholdet udhules.

I en konkret sag vurderede Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, at en borger, som modtog tilskud til sin virksomhed som slagtermester, og som havde flere ansatte, skulle bevilges personlig assistance til bl.a. lettere udskæring og produktion. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at opgaverne hermed indholdsmæssigt fulgte borgers erhverv som selvstændig slagtermester, også når de tungere opgaver var uddelegeret.

Borger skulle også bevilges personlig assistance til planlægning af indkøb og udkørsel af varer, da borger selv kunne udføre indkøb og udkørsel og kun havde behov for assistance til planlægningen.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg var enig med kommunen i, at der ikke skulle bevilges personlig assistance til opgaver med tungere udskæring. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg lagde vægt på, at borgers virksomhed havde flere ansatte, og at det ville være muligt for ham som arbejdsgiver at tage hensyn til den nedsatte arbejdsevne ved at lede og fordele arbejdet således, at han blev fritaget for de tungeste udskæringsopgaver.

Læs hele afgørelsen her

AFG.44-16 – Indvliditetsydelse til førtidspension. Afgørelsen drejer sig om konvertering af IY til førtidspension. Afgørelsen gennemgår meget grundigt, hvordan kommunerne skal behandle sagerne!

Invaliditetsydelse blev før 1. juli 2008 kun tilkendt personer, som havde eller ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde. Kommunen kunne tilkende invaliditetsydelse uden først at tage stilling til, om borgeren skulle have mellemste eller højeste førtidspension.

Efter 1. juli 2008 kan alle førtidspensionister få invaliditetsydelse, når pensionen bliver gjort hvilende.

Fra invaliditetsydelse til førtidspension

Kommunen skal betragte invaliditetsydelse som om, det er en hvilende førtidspension. Kommunen skal konvertere invaliditetsydelsen til førtidspension, når modtageren af invaliditetsydelsen ikke længere har indtægt ved personligt arbejde.

Kommunen skal vurdere, om ansøgeren opfylder kravene til at få genoptaget sin hvilende førtidspension.

• Før 1. juli 2008

Hvis invaliditetsydelsen er tilkendt efter reglerne fra før 1. juli 2008, uden at kommunen endeligt havde taget stilling til, om borgeren var berettiget til mellemste eller højeste førtidspension, så skal kommunen tage stilling til, om personen skal have mellemste eller højeste førtidspension.

Kommunen skal ikke vurdere anmodningen om konvertering af invaliditetsydelsen som en ansøgning om førtidspension efter § 24.

Kommunen har allerede vurderet, at personen var berettiget til mellemste eller højeste førtidspension.

Når kommunen har konstateret, at borgeren har ret til at få sin invaliditetsydelse konverteret til førtidspension, skal kommunen herefter afgøre, hvorvidt borgeren er berettiget til mellemste eller højeste førtidspension.

• Efter 1. juli 2008

For en person, der har fået invaliditetsydelse efter 1. juli 2008, skal kommunen genoptage den førtidspension, vedkommende var blevet tilkendt, og som var gjort hvilende. Her skal kommunen alene bedømme sagen efter reglerne om hvilende førtidspension.

To konkrete sager

Kommunen havde afvist at tage stilling til førtidspension i to sager, hvor borgere med invaliditetsydelse søgte at få ydelsen konverteret til førtidspension. Invaliditetsydelsen var tilkendt efter reglerne fra før 1. januar 2003. På tilkendelsestidspunktet havde kommunen vurderet, at borgerne var berettiget til enten mellemste eller højeste førtidspension.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg hjemviste sagerne til kommunen.

Kommunen skulle først tage stilling til borgernes ansøgning efter reglerne om hvilende førtidspension og derefter tage stilling til, om borgerne skulle have mellemste eller højeste førtidspension, hvis de opfyldte kravene om at få den hvilende pension genoptaget.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER

AFG.39-16 – Sygedagpenge og afholdelse af ferie: Afgørelsen fastslår reglerne krystalklart og gør opmærksom på, at en arbejdsgiver, der modtager refusion, skal partshøres, hvis den sygemeldte medarbejder afholder ferie (af hensyn til ophør af refusion under ferien).

Når en borger raskmelder sig til kommunen, er udgangspunktet, at pågældende ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Kan borger ikke genoptage arbejde som oprindeligt meddelt, skal borger rette henvendelse til kommunen for at korrigere oplysningen om raskmelding. Det skal senest ske den dag, hvor arbejdet skulle have været genoptaget. Ved senere henvendelse skal det vurderes konkret, om raskmeldingen står ved magt grundet passivitet. Ved vurderingen heraf kan sygdommens karakter tillægges vægt, herunder om manglende henvendelse skyldes sygdommen.

Skyldes raskmeldingen til kommunen alene afholdelse af ferie, kan sygedagpengeudbetalingen genoptages fra dagen efter endt ferie, hvis borger fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter ferieafholdelsen. Der indtræder ikke en ny arbejdsgiverperiode efter endt ferie. Der er ikke ret til udbetaling af sygedagpenge under ferie, fordi det ikke er sygdom, der afholder borger fra arbejdsmarkedet i perioden, men derimod ferien.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en medarbejders sygefravær og får udbetalt refusion, har status som part i sagen om refusion af sygedagpenge. Kommunen skal derfor partshøre arbejdsgiver om forhold, der får retlig betydning for arbejdsgiver og dennes ret til refusion.

I den konkrete sag skete raskmeldingen til kommunen alene med henblik på ferie. Arbejdsgiver var derfor berettiget til refusion af sygedagpenge fra dagen efter endt ferie. Kommunen burde desuden have partshørt arbejdsgiver i oplysningen om borgers raskmelding.

Læs hele afgørelsen her

Andet

NY -Bek. 1225 af 03-10-2016 om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate

Læs hele bekendtgørelsen her

NY -Bek. 1154 af 06-09-2016 om den regionale uddannelsespulje

Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser om den regionale uddannelsespuljes anvendelsesområde, fordeling, udbetaling, administration, regnskabsaflæggelse, revision samt evt. tilbageførelse af den bevilling, der er afsat til den regionale uddannelsespulje.

Formålet med den regionale uddannelsespulje er, at give mulighed for, at flere dagpengemodtagere kan få korte, erhvervsrettede uddannelsesforløb specifikt inden for områder, hvor der forventes jobåbninger inden for de næste 6 måneder.

Læs hele bekendtgørelsen her

NY – Vejl. 9855 af 31-08-2016 om fleksjob m.v.

Vejledningen gøres der rede for regler og praksis vedrørende fleksjobordningen..

Vejledningen knytter sig således til kapitel 13 om fleksjob m.v., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, bekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2016 om fleksjob og bekendtgørelse nr. 811 af 27. juni 2014 om beregning af og fradrag i fleksløntilskud. Støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt efter den 1. januar 2013, jf. § 70 g og bekendtgørelse nr. 22 af 17. januar 2013, er behandlet i en særskilt vejledning.

Vejledningen har følgende indhold:

1. Visitation
2. Fastholdelsesfleksjob
3. Midlertidige fleksjob
4. Etablering af fleksjob
5. Løbende opfølgning i fleksjob og udarbejdelse af status
6. Løn- og arbejdsvilkår i fleksjobbet
7. Fleksløntilskud
8. Kontaktforløb, jobrettet uddannelse, andre aktører, CV m.v.
9. Overgangsregel

Læs hele vejledningen her

NY-Bek. 1209 af 27-09-2016 om inddragelse af andre aktører efter integrationsloven.

Læs hele vejledningen her

NY- Bek. 1208 af 27-09-2016 om udarbejdelse af integrationskontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationsloven

LÆS HELE BEKENDTGØRELSEN HER

NY- Bek. 1010 af 29-06-2016 om integrationsgrunduddannelse efter lov om integrationsgrunduddannelse (igu) og virksomhedsbonus efter integrationsloven

Bekendtgørelsen omfatter integrationsgrunduddannelsesforløb og ordinære ansættelser, der påbegyndes i perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2019.

Integrationsgrunduddannelsen kan påbegyndes af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, jf. § 2 i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), der har folkeregisteradresse i Danmark, der ved starttidspunktet er fyldt 18 år, er under 40 år og har haft folkeregisteradresse i Danmark i mindre end 5 år, jf. § 3 i lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Læs hele bekendtgørelsen her

Ny – Bek. 1092 af 03-08-2016 om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Læs hele bekendtgørelsen her

NY -Vejl. 9691 af 01-07-2016 om sygedagpengeperioden og forlængelse

Læs hele bekendtgørelsen her

NY -Vejl. 9661 af 28-06-2016 om vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og sager om jobafklaringsforløb

Formålet med denne vejledning er at give en samlet beskrivelse af reglerne om uarbejdsdygtighed i § 7 i lov om sygedagpenge (loven).

Vejledningen gælder både vurdering af uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager og i sager om jobafklaringsforløb.

Læs hele bekendtgørelsen her

STAR har lavet nogle fremrangende værktøjer til Jobreform 1 fase 1:

• Pjecer om kontanthjælpsloftet og 225timersreglen
• Tidslinjer for udsendelse af breve om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen
• Inspirationstekst til vejledning om kontanthjælpsloftet
• Inspirationstekster til varslingsbreve I forbindelse med 225-timersreglen

Her er virkelig hjælp at hente. Tidslinjerne anbefales hvis man skulle have svært ved at overskue, hvad der skal ske J .

Find værktøjerne her

Foreløbig opgørelse: Antal personer berørt af kontant- hjælpsloftet i oktober måned fra STAR:

Opgørelsen viser, at 33.127 mennesker er omfattet af kontanthjælpsloftet I oktober måned. Det fremgår, at personerne vil  få foretaget en foreløbig nedsættelse af deres boligstøtte og/eller særlige støtte som følge af kontanthjælpsloftet. Det fremgår af en opgørelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har lavet på baggrund af data fra KMD. 

Opgørelsen er foreløbig. Udbetaling Danmark vil i løbet af november måned lave en såkaldt ny beregning af loftsnedsættelsen for oktober måned. Den nye beregning vil kunne ændre antallet af personer, som i sidste ende vil have fået deres boligstøtte eller særlig støtte for oktober måned nedsat som følge af loftet.

Læs hele opgørelsen her

Nyt fra Folketinget

Intet nyt.