Oktober 2018

Nyhedsbrev ydelseskontor – oktober 2018

Nyt fra Ankestyrelsen

Juridisk hotline

Kan personer under 18 år få danskbonus efter integrationsloven?

Juridisk hotline har modtaget følgende spørgsmål

1. Kan personer under 18 år være berettiget til danskbonus efter integrationsloven?

2. Forbliver flygtninge og familiesammenførte i målgruppen for danskbonus, så længe de har en gyldig opholdstilladelse svarende til de omfattede paragraffer uanset længden af den enkeltes ophold i Danmark?

Juridisk hotline svarede

1. Det første spørgsmål

Det fremgår af integrationslovens § 22, at målgruppen for danskbonus efter integrationsloven er personer, der er omfattet af integrationslovens § 2, stk. 2 eller 3, og som ikke modtager hjælp til forsørgelsen efter aktivloven. Det er vores umiddelbare opfattelse, at personer under 18 år, som ikke har fået tilbudt et integrationsprogram, ikke kan få danskbonus efter integrationsloven.

Det fremgår af integrationslovens § 16, stk. 1, at kommunen skal tilbyde et integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som er fyldt 18 år på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for integrationsprogrammet.

Efter integrationslovens § 16, stk. 8, kan kommunen tilbyde mindreårige uledsagede flygtninge et integrationsprogram. Det fremgår af lovforarbejderne, at “[…] målgruppen for danskbonus efter integrationsloven skal være udlændinge, der er omfattet af reglerne om et integrationsprogram, jf. integrationslovens § 2, stk. 2 eller 3, og som ikke modtager hjælp til løbende forsørgelse efter §§ 22-25, i lov om aktiv socialpolitik. Dvs. målgruppen er flygtninge og familiesammenførte, der har fået tilbudt et integrationsprogram efter integrationslovens § 16 indeholdende tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud, men som ikke modtager ydelser efter §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik.”

Vi henviser til lovforslag L 120, 2017/2018, almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.2.

LÆS HELE TEKSTEN HER: https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/nyeste-sporgsmal-tilankestyrelsens-juridiske-hotline#/  

Nyt fra Folketinget

 L 77 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love

Loven har til formål at indføre en 3-årig karantæneordning i ydelsessystemet for dømte bandekriminelle. Karantæneordningen indgik i Aftale om finansloven for 2018, som er indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Karantæneordningen omfatter bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben m.v. Karantæneordningen medfører,

– at den dømte i en 3-årig karantæneperiode efter udstået straf højst vil kunne modtage en række forsørgelsesydelser på integrationsydelsesniveau,

– at karantæneperioden på 3 år ikke medregnes ved beregning af optjening af retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og

– at den dømte vil blive udelukket fra en række forsikringsbaserede ydelser i den 3-årige karantæneperiode.

Loven indeholder endvidere ændringer i tilbagebetalingsreglerne i lov om aktiv socialpolitik. Den ene ændring betyder, at hvis borgeren vinder en klagesag og f.eks. har haft ret til sygedagpenge i stedet for kontanthjælp, skal opgørelsen af borgerens tilgodehavende ske inden skatteindeholdelsen for at sikre, at der ikke opstår uhensigtsmæssige tilbagebetalingskrav mod borgeren. Den anden ændring skal sikre, at personer, der modtager hjælp til boligindskud og fraflytter senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen, ikke kan beholde et udbetalt indskud med henvisning til, at kommunens tilbagebetalingskrav er bortfaldet.

SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l77/index.htm

Nyhedsbrev jobcenter – oktober 2018

Nyt fra Ankestyrelsen

Tværfagligt afsnit

Ankestyrelsens principafgørelse 51-18 om midlertidigt botilbud – mindre indgribende foranstaltninger – kompensationsprincip

Servicelovens bestemmelser om ydelser til børn og voksne indeholder et kompensationsprincip. Efter det skal borgere med en betydelig funktionsnedsættelse i videst muligt omfang kompenseres for følgerne af funktionsnedsættelsen og stilles lige med andre borgere.

Kommunen kan ikke i sager om handicapkompenserende ydelser henvise til et princip om mindre indgribende foranstaltninger som begrundelse for, at borgeren skal have et andet tilbud end det, som bedst muligt kompenserer for følgerne af funktionsnedsættelsen. Kommunen skal sørge for, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at kommunen kan foretage en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp og støtte som følge af borgerens funktionsnedsættelse.

Kommunen kan ikke undlade at oplyse sagen og undlade at vurdere, hvilket behov for hjælp og støtte, borgeren har behov for, under henvisning til et princip om mindsteindgreb, da kommunen skal sørge for, at borgeren bliver kompenseret for følgerne af den nedsatte funktionsevne.

I den konkrete sag havde borgeren søgt om midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107. Kommunen havde tilbudt borgeren støtte efter servicelovens § 85 i eget hjem. Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen, da sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=203405  

Andet

Ny pulje til vidensbaseret indsats for sygemeldte 26-09-2018

En ny pulje har til formål at afprøve en integreret beskæftigelsesindsats og understøttende sundhedsindsats for alle sygemeldte med lettere psykiske lidelser og funktionelle lidelser.

Fra en ny pulje kan der søges om tilskud til at afprøve en integreret beskæftigelsesindsats og understøttende sundhedsindsats for alle sygemeldte med lettere psykiske lidelser og funktionelle lidelser, herunder angst, stress, depression og funktionelle lidelser.

Puljen kan søges af kommuner i samarbejde med regionale enheder i sundhedssystemet. Der er samlet afsat 35 mio. kr. til indsatsen.

LÆS MERE HER: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2018/9/ny-pulje-til-vidensbaseretindsats-for-sygemeldte/

Kommunernes brug af lægeattester for kontanthjælpsmodtagere er undersøgt

Centrale konklusioner fra undersøgelsen

Typiske sager og situationer, hvor der indhentes lægeattester

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere bliver der i gennemsnit indhentet tre lægeattester om året. Den hyppigst anvendte af dem er statusattest (LÆ 125) til praktiserende læge. I knap halvdelen af sagerne fremgår det ikke, hvilken situation lægeattesten er indhentet i – dog indhentes lægeattester næsten aldrig, fordi borgeren fritages fra enkelte tilbud fra jobcenteret, fx ved sygdom.

Sagsmængde har betydning for antallet af sager, hvor der er forskel på vurderingen af borgeren

Den enkelte sagsbehandlers sagsmængde har betydning for evt. uoverensstemmelse mellem sagsbehandlerens og lægens vurdering af borgeren. En stor sagsmængde hos sagsbehandleren indikerer en højere grad af uoverensstemmelse, og at der indhentes flere lægeattester. Sagsbehandlerne vurderer, at de i otte pct. af sagerne på deres aktuelle sagsstamme har lægeattester, som ikke stemmer overens med deres egen oplevelse af borgeren. Sagsbehandlerne i undersøgelsen oplever ikke mistillid til specifikke læger eller snyd med lægeattester.

Håndtering af forskel på lægens og sagsbehandlerens vurdering af borgeren i attestsamarbejdet

Der eksisterer sjældent en fast praksis eller nedskrevne retningslinjer i jobcentrene for, hvordan uoverensstemmelser skal håndteres. Derfor er der også meget stor forskel på, hvordan sagsbehandlerne konkret håndterer sager med uoverensstemmelse.

Undersøgelsen omfatter en spørgeskemaundersøgelse blandt landets jobcentermedarbejdere, der arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, foruden en række interview og sagsgennemgange i jobcentrene.

LÆS MERE HER: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2018/10/kommunernes-brug-af-laegeattester-forkontanthjaelpsmodtagere-er-undersoegt/  

Evalueringen af projekt jobrettet samtale 2 viser gode resultater

Den jobrettede samtale består af tre kerneelementer: Inddragende samtaleteknik, arbejdsmarkedsviden og digitale værktøjer. Metoden i den jobrettede samtale er udviklet og afprøvet i to projekter, der er gennemført i hhv. 2015 og 2017.

Evalueringen af projekt Jobrettet samtale 2 viser, at de deltagende jobcentre har opnået en række positive resultater.

En evaluering af projekt Jobrettet samtale 2 viser, at de medvirkende jobcentre har opnået positive resultater og har styrket gennemførelsen og kvaliteten af de jobrettede samtaler.

18 jobcentre har deltaget i projektet, og det generelle billede er, at de har opnået, at samtalerne er blevet mere meningsfulde og jobrettede, og at samtalerummet er blevet åbnet.

LÆS MERE HER: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyheder/2018/10/evalueringen-projektjobrettet-samtale-2/

Flere med handicap skal have et job

Regeringen har fremsat et nyt udspil, som skal lette vejen til arbejdsmarkedet for mennesker med handicap. Målet er, at 13.000 personer med et større handicap skal i job.

Regeringen lægger derfor op til, at der afsættes 120 millioner kroner til en række initiativer fordelt på fire indsatsområder:

1. Mindre bureaukrati og smidigere overgange

2. Målrettet indsats for at få flere med handicap i job

3. Bedre uddannelsesmuligheder

4. Mere viden om handicap og færre fordomme

Regeringen vil skabe og sprede viden om handicap -og på den måde også sikre, at arbejdspladser og personer med handicap får kendskab til de hjælpemidler, der kan gøre det muligt at være på arbejdsmarkedet, selvom man har et handicap.

En udfordring i de eksisterende regler er, at personer med handicap skal aflevere deres hjælpemiddel, når de runder folkepensionsalderen. Det er det samme som at sige, at de skal stoppe med at arbejde. Den regel vil beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen gerne afskaffe, så de handicappede personer kan fortsætte på arbejdsmarkedet, så længe de har lyst.

Et af de mere konkrete forslag der bliver vendt allerede er forslaget om et kompetencekort, som kan bruges til jobansøgning. På den måde kan personer med kompetencekort give en mulig arbejdsgiver indsigt i, hvad den enkeltes kompetencer er, samt hvilke støttemuligheder der findes. Dette forslag støtter Troels Lund Poulsen.

LÆS DEBATINDLÆGGET HER: https://bm.dk/ministeriet/ministeren/debatindlaeg/2018/10/fleremed-handicap-skal-have-et-job/ LÆS MERE OM REGERINGENS UDSPIL HER: https://socialministeriet.dk/media/19245/handicapudspil.pdf  

Sammen med borgeren – en helhedsorienteret indsats

Med Sammen med borgeren – En helhedsorienteret indsats vil regeringen gøre grundlæggende op med den måde, som den offentlige sektor møder borgerne på. For der er behov for, at hjælpen til borgere og familier tager udgangspunkt i deres samlede problemer og ressourcer – ikke i systemerne. Regeringen foreslår med reformen en række markante initiativer, der skal sikre en fundamental omstilling af indsatsen til de svageste borgere. Regeringen vil med dette reformspor, der er det andet led i Sammenhængsreformens i alt seks reformspor, skabe en helt ny og samlet hovedlov, der går på tværs af syv sektorlove på de store velfærdsområder.

Loven skal skabe rammen for, at borgerne kan få én udredning, én visitation og én samlet afgørelse og klageadgang og dermed sikre, at borgeren i mødet med den offentlige sektor oplever at få en koordineret og helhedsorienteret indsats, der tager udgangspunkt i borgerens samlede behov. Og den skal gøre det nemmere for medarbejderne i kommunen at hjælpe borgeren videre til et mere selvstændigt liv med uddannelse og beskæftigelse.

Derudover vil regeringen bl.a. styrke samspillet mellem social- og beskæftigelseslovgivningen, gøre det muligt at træffe én samlet afgørelse om flere støtteordninger, styrke en mere helhedsorienteret indsats for borgere med en behandlingsplan i psykiatrien, indgå en national aftale om koordinerende sagsbehandlere og prioritere midler til en grundig implementeringsstøtte i kommunerne. Samlet skal initiativerne bidrage til, at gruppen af borgere med komplekse problemer i mødet med den offentlige sektor fremover oplever at blive mødt med hjælp, der tager udgangspunkt i deres samlede problemer og behov. Der skal kort sagt være mindre silo og mere sammenhæng.

Regeringen har taget et første vigtigt skridt med loven om en helhedsorienteret plan, som er trådt i kraft d. 1. juli 2018. Denne lov giver mulighed for, at borgere og familier kan få én helhedsorienteret plan – frem for flere forskellige sektorplaner.

LÆS MERE OG HENT PUBLIKATIONEN HER: https://www.fm.dk/publikationer/2018/sammen-medborgeren

Nyt fra Folketinget

L 69 Forslag til ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik – Arbejdsgivers ret til helbredsmæssig og lægelig dokumentation om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb

I lovforslaget foreslås, at arbejdsgiverens adgang til helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtagere i refusionssager begrænses sådan, at arbejdsgiveren udelukkende skal have ret til at blive gjort bekendt med sådanne oplysninger, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomi-ske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion. Dette gælder dog ikke, hvis afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af oplysninger er påkrævet.

Lovforslaget er under behandling og forventes vedtaget til ikrafttræden den 1. januar 2019.

SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l69/index.htm

L 76 – Loven udmønter den del af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer, som omhandler forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 12. november 2017.

Med forenklingen af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen afskaffes den statslige refusion og driftslofter vedrørende driftsudgifter til aktivering for modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af integrationsprogrammet), sygedagpenge og ledighedsydelse samt revalidender.

Derudover indeholder loven en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om adgangssystem for andre aktører som følge af implementering af EURES-forordningen.

Med bemyndigelsen kan der fastsættes regler om bl.a. at oprette et adgangssystem i Danmark for optagelse af andre aktører i EURES-netværket, herunder at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering godkender andre aktører og følger deres aktiviteter.

SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l76/index.htm

L 77 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og forskellige andre love.

Loven har til formål at indføre en 3-årig karantæneordning i ydelsessystemet for dømte bandekriminelle. Karantæneordningen indgik i Aftale om finansloven for 2018, som er indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Karantæneordningen omfatter bandekriminelle, som ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, fordi lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten anvendes skydevåben m.v.

Loven indeholder endvidere ændringer i tilbagebetalingsreglerne i lov om aktiv socialpolitik. Den ene ændring betyder, at hvis borgeren vinder en klagesag og f.eks. har haft ret til sygedagpenge i stedet for kontanthjælp, skal opgørelsen af borgerens tilgodehavende ske inden skatteindeholdelsen for at sikre, at der ikke opstår uhensigtsmæssige tilbagebetalingskrav mod borgeren. Den anden ændring skal sikre, at personer, der modtager hjælp til boligindskud og fraflytter senere end 3 år efter tildelingen af hjælpen, ikke kan beholde et udbetalt indskud med henvisning til, at kommunens tilbagebetalingskrav er bortfaldet.

SE LOVFORSLAGET HER: https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l77/index.htm