Oktober
Ydelseskontor
Nyt fra Ankestyrelsen
Ankestyrelsens principmeddelelse 27-20 om sygedagpenge – beregning – ophør af ansættelse – ledig lønmodtager – arbejdsløshedskasse
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvorvidt der skal ske en omberegning af sygedagpengesatsen, når en lønmodtager bliver ledig under sygemeldingen, og fra hvilket tidspunkt der skal ske en omberegning af satsen.
Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste tre afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag.
Sygedagpenge til lønmodtagere, der bliver ledige i sygefraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke havde været syg. Det er i den forbindelse et krav, at lønmodtageren er medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Den ledige har ret til ændring af satsen, hvis pågældende ville være blevet berettiget til en (endnu) højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis pågældende ikke havde været syg. Borgeren skal i denne situation derfor altid selv anmode om ændring af satsen, og ændringen har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet.
LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200964225
Ankestyrelsens principmeddelelse 28-20 om sygedagpenge – uarbejdsdygtighed – egen sygdom – sociale forhold – personlighedsstruktur
Ankestyrelsen har behandlet fire sager principielt for at belyse, hvornår der er tale om egen sygdom og uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.
Det er kommunen, som skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.
Afgørelsen af, om en person kan anses for uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne. Det betyder, at en person, der har en sygdom, men hvor sygdommen ikke har en indvirkning på arbejdsevnen, ikke er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.
Det er ikke afgørende for, om der er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, om der kan stilles en konkret diagnose, eller om sygdommen er en anerkendt lidelse. Afgørende er, om den sygemeldte har symptomer, som indvirker på den sygemeldtes arbejdsevne, og som medfører, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig.
En sygemelding, der alene skyldes forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil som udgangspunkt ikke medføre uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand. Forstyrrelser i personlighedsstrukturen knytter sig til den pågældendes person og personlighedstræk, og kan blandt andet have betydning for den pågældendes evne til at begå sig på arbejdsmarkedet og i sociale fællesskaber.
En diagnose, der knytter sig til forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil ikke i sig selv medføre en indvirkning på den pågældendes arbejdsevne, der medfører uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.
Afgørelsen behandler desuden spørgsmålet om sygemelding på grund af sociale forhold.
LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200965725
Ankestyrelsens principmeddelelse 29-20 om klagefrist – digital klage – ubetydelig fristoverskridelse
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare betydningen af, at klagen er sendt digitalt inden klagefristens udløb, men først leveret – kommet frem – i myndighedens digitale postkasse efter fristens udløb, og for at afklare, om en ubetydelig fristoverskridelse i sig selv kan føre til dispensation fra klagefristen.
Fristoverskridelsens længde kan ikke i sig selv føre til, at en klagefrist kan fraviges.
Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister, at en klage afsendt med digitale meddelelser skal være modtaget inden midnat, det vil sige senest 23:59 det døgn, hvor klagefristen udløber. Dette indebærer, at en klage, der er modtaget hos myndigheden klokken 00:00 og derefter først kan anses for at være kommet frem efter døgnets udløb.
I den konkrete sag sendte partsrepræsentanten to digitale klager på klagefristens sidste dag kort før midnat. Klagerne var først tilgængelige i myndighedens postkasse efter døgnets udløb, og Ankestyrelsen lagde derfor til grund, at begge klager var modtaget for sent.
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke forelå særlige grunde i sagen, som gjorde, at der kunne ses bort fra klagefristen.
LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200967225
Ankestyrelsen: ny praksis om udmåling af personlig assistance til borgere med handicap
Ankestyrelsen ændrer praksis om udmåling af personlig assistance til borgere med handicap og genoptager derfor en række sager.
Praksis om udmåling af personlig assistance til borgere med handicap har hidtil været, at behovet for personlig assistance skulle nedsættes forholdsmæssigt, når borgeren arbejdede mere end 37 timer om ugen. Denne praksis blev udmeldt ved principmeddelelse 29-19.
Det er nu Ankestyrelsens opfattelse, at der kan bevilliges op til 20 timers personlig assistance om ugen, hvis borgeren arbejder minimum 37 timer om ugen. Det fremgår af principmeddelelse 31-20.
Som konsekvens af praksisændringen skal Ankestyrelsen og kommunerne tage stilling til genoptagelse af sager, som er truffet i overensstemmelse med den tidligere praksis. Afgørelse om genoptagelse træffes af den myndighed, der senest har behandlet sagen.
Følgende betingelser skal være opfyldt for, at Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage en sag om bevilling af personlig assistance:
- borgeren har haft en ugentlig arbejdstid på mere end 37 timer,
- Ankestyrelsen eller kommunen har fastsat borgerens bevilling af tilskud til personlig assistance til mindre end 20 timer på grund af, at borgerens ugentlige arbejdstid har været mere end 37 timer, og
- bevillingen har været gældende på et tidspunkt inden for de seneste tre år fra offentliggørelsen af principmeddelelse 31-20.
Ankestyrelsen orienterer kommunerne om praksisændringen. De enkelte kommuner skal herefter vurdere, om de kan identificere sagerne, eller om de skal vejlede lokalt om muligheden for at søge genoptagelse.
LÆS AFGØRELSE 31-20 HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200969525
Jobcenter
Nyt fra Ankestyrelsen
Ankestyrelsens principmeddelelse 28-20 om sygedagpenge – uarbejdsdygtighed – egen sygdom – sociale forhold – personlighedsstruktur
Ankestyrelsen har behandlet fire sager principielt for at belyse, hvornår der er tale om egen sygdom og uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.
Det er kommunen, som skal foretage en konkret og individuel vurdering af, om en person er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.
Afgørelsen af, om en person kan anses for uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, skal ske på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på personens arbejdsevne. Det betyder, at en person, der har en sygdom, men hvor sygdommen ikke har en indvirkning på arbejdsevnen, ikke er uarbejdsdygtig i sygedagpengelovens forstand.
Det er ikke afgørende for, om der er tale om uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand, om der kan stilles en konkret diagnose, eller om sygdommen er en anerkendt lidelse. Afgørende er, om den sygemeldte har symptomer, som indvirker på den sygemeldtes arbejdsevne, og som medfører, at den sygemeldte er uarbejdsdygtig.
En sygemelding, der alene skyldes forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil som udgangspunkt ikke medføre uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand. Forstyrrelser i personlighedsstrukturen knytter sig til den pågældendes person og personlighedstræk, og kan blandt andet have betydning for den pågældendes evne til at begå sig på arbejdsmarkedet og i sociale fællesskaber.
En diagnose, der knytter sig til forstyrrelser i personlighedsstrukturen, vil ikke i sig selv medføre en indvirkning på den pågældendes arbejdsevne, der medfører uarbejdsdygtighed i sygedagpengelovens forstand.
Afgørelsen behandler desuden spørgsmålet om sygemelding på grund af sociale forhold.
LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200965725
Ankestyrelsens principmeddelelse 29-20 om klagefrist – digital klage – ubetydelig fristoverskridelse
Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare betydningen af, at klagen er sendt digitalt inden klagefristens udløb, men først leveret – kommet frem – i myndighedens digitale postkasse efter fristens udløb, og for at afklare, om en ubetydelig fristoverskridelse i sig selv kan føre til dispensation fra klagefristen.
Fristoverskridelsens længde kan ikke i sig selv føre til, at en klagefrist kan fraviges.
Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om beregning af klagefrister, at en klage afsendt med digitale meddelelser skal være modtaget inden midnat, det vil sige senest 23:59 det døgn, hvor klagefristen udløber. Dette indebærer, at en klage, der er modtaget hos myndigheden klokken 00:00 og derefter først kan anses for at være kommet frem efter døgnets udløb.
I den konkrete sag sendte partsrepræsentanten to digitale klager på klagefristens sidste dag kort før midnat. Klagerne var først tilgængelige i myndighedens postkasse efter døgnets udløb, og Ankestyrelsen lagde derfor til grund, at begge klager var modtaget for sent.
Ankestyrelsen vurderede, at der ikke forelå særlige grunde i sagen, som gjorde, at der kunne ses bort fra klagefristen.
LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200967225
Andet nyt
Nyt partnerskab skal bane vejen for flere dimittender i arbejde
Udfordringen med nyuddannede som begynder arbejdslivet med arbejdsløshed er gennem en længere årrække steget. Situationen med Covid-19 kan vise sig at gøre problemet endnu større. Beskæftigelsesministeriet og Forskningsministeriet nedsætter et nyt partnerskab, der skal hjælpe dimittender med hurtigere at finde fodfæste på arbejdsmarkedet.
Partnerskabet skal via fælles opmærksomhed, praksisnære løsninger og tværgående initiativer lette overgangen fra uddannelse til job.
Partnerskabet skal:
- Videndele og identificere aktuelle og konkrete udfordringer.
- Inddrage og udbrede erfaringer fra tidligere indsatser og samarbejder.
- Følge udviklingen i aktuelle ledighedsudfordringer for dimittender fra de videregående uddannelser og drøfte mulige initiativer, der kan afbøde.
- Etablere konkrete samarbejder/initiativer mellem relevante aktører.
- Rådgive regeringen ift. mulige tiltag i overgangen mellem uddannelse og beskæftigelse for at styrke beskæftigelsen for dimittender.
LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/10/nyt-partnerskab-skal-bane-vejen-for-flere-dimittender-i-arbejde/
Nu kan kommuner og a-kasser søge om penge til uddannelsesambassadører
For at hjælpe kommuner og a-kasser i gang med at give ufaglærte ledige bedre muligheder for at få en faglært uddannelse, kan de nu søge om penge til at ansætte såkaldte uddannelsesambassadører, som bl.a. skal vejlede og motivere de ledige til at komme i gang med en uddannelse, herunder hjælpe dem med at finde praktikpladser som voksenlærlinge.
Samtidig kan både kommuner, a-kasser og virksomheder – såfremt de samarbejder med en faglig organisation – søge om penge til at ansætte en læse-, skrive- og regneambassadør, der kan hjælpe medarbejdere eller ledige med at styrke deres basale kompetencer.
Et andet centralt element i den politiske aftale var at sikre ufaglærte dagpengemodtagere over 30 år ret til at tage en faglært uddannelse på 110 procent. Det trådte i kraft 1. august.
Pensionsaftale: Folk med lange og hårde arbejdsliv får ret til tidlig pension
En ny ret til tidlig pension er faldet på plads. De lønmodtagere og selvstændige, som har lange og hårde arbejdsliv, får en ny ret til at trække sig værdigt tilbage. Derudover vil partierne forbedre seniorpension.
Regeringen vil allerede i næste måned fremsætte lovforslag med henblik på, at aftalen kan træde i kraft i det nye år, så de første personer kan gå på tidlig pension i januar 2022.
Anbefalinger til jobcentre og a-kasser i forbindelse med myndighedernes seneste retningslinjer for at hindre spredningen af coronavirus
I lyset af det stigende antal smittede med coronavirus i Danmark har regeringen udmeldt nye restriktioner gældende fra 26. oktober 2020 til og med 2. januar 2021. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på baggrund af de nye retningslinjer udarbejdet anbefalinger til jobcentre og a-kasser i forhold til den fortsatte varetagelse af beskæftigelsesindsatsen.
Nyhedsbrev fra Specialfunktionen Job & Handicap september 2020
Lov om kompensation til handicappede i erhverv har fået en ny bekendtgørelse samt en vejledning.
I den nye bekendtgørelse er lavet en række ændringer fra den forrige. Bl.a. er der fastsat satser for tegnsprogstolkning og rettidig aflysning af tolketimer.
I Vejledning om lov om kompensation til handicappede i erhverv gennemgås reglerne i kompensationsloven, og det beskrives, hvordan reglerne skal fortolkes med inddragelse af gældende principmeddelelser. Vejledningen indeholder derudover en grundig beskrivelse af handicapbegrebet og brugen af VITAS.
LÆS MERE HER: https://star.dk/om-styrelsen/nyt/nyt-fra-specialfunktionen-job-og-handicap/2020/9/nyhedsbrev-fra-specialfunktionen-job-handicap-september-2020/
SE BEKENDTGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1317
SE VEJLEDNINGEN HER: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2020/9615