September 2019

Nyhedsbrev ydelseskontor – september 2019

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principafgørelse 30-19 om sygedagpengerefusion – anmeldelse af sygefravær – anmodning om refusion – dispensationsmuligheder

Hvorfor behandles sagen: Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare, hvordan sygedagpengelovens § 59, stk. 6, skal forstås, herunder præcisere i hvilke situationer dispensationsmulighederne gælder og hvornår seks-måneders fristen finder anvendelse.

Sagen: En arbejdsgiver skal først anmelde medarbejderens sygefravær til kommunen, for at være berettiget til sygedagpengerefusion. Når sygefraværet er anmeldt, skal arbejdsgiver løbende anmode om refusion. Ved overskridelser af frister skal der skelnes mellem situationer, hvor arbejdsgiver har anmeldt medarbejderens sygefravær for sent, og situationer hvor arbejdsgiver har anmodet om refusion for sent. Der gælder forskellige frister for anmeldelse af sygefravær og for anmodning om refusion.

Muligheden for dispensation gælder både i sager, hvor arbejdsgiver har anmeldt sin medarbejders sygefravær for sent, og i sager hvor arbejdsgiver har anmodet om refusion for sent.

Muligheden for dispensation gælder dog ikke, når anmodningen om refusion er indgivet senere end seks måneder efter første fraværsdag. Det betyder, at der i sager om for sen anmodning om refusion først skal tages stilling til, om anmodningen om refusion er indgivet senere end seks måneder efter første fraværsdag.

Hvis der på tidspunktet for anmodningen om refusion endnu ikke er gået mere end seks måneder fra første fraværsdag, skal kommunen tage stilling til, om der er grundlag for dispensation for den del af perioden, som ligger mere end tre måneder forud for refusionsanmodningen.

Hvis der på tidspunktet for anmodningen om refusion er gået mere end seks måneder fra første fraværsdag, skal kommunen ikke tage stilling til, om der er grundlag for dispensation for den del af perioden, som ligger mere end tre måneder forud for refusionsanmodningen.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209461

Ankestyrelsens principafgørelse 31-19 om sygedagpenge – ferie – aftale om ferie

Hvorfor behandles sagen: Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare praksis for kommunens godkendelse af ferie under sygemelding.

Sagen: En sygemeldt borger har ikke ret til at få udbetalt sygedagpenge under ferie, uanset om ferien holdes i ind- eller udland.

Der er ikke i sygedagpengeloven regler om ferie under sygdagpengeforløbet. Sygemeldte kan efter aftale med kommunen holde ferie under sygeforløbet.

Sygedagpengeudbetalingen kan genoptages fra dagen efter endt ferie, hvis borger fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom efter ferieafholdelsen.

Hvis ferien ikke er aftalt med kommunen, betragtes afholdelse af ferien som en raskmelding og efterfølgende sygefravær som en ny sygemelding, hvor betingelserne for at få sygedagpenge, herunder beskæftigelseskravet, skal være opfyldt igen.

Udgangspunktet er, at der kun kan aftales ferie med kommunen, når der er tale om en ferie, som ligger inden for de rammer, der fremgår af ferielovgivningen. Efter ferieloven er der ret til 25 dages ferie om året, uanset om der er optjent ret til betalt ferie.

I den konkrete sag havde kommunen afslået at godkende borgerens ønske om afholdelse af ferie fra den 29. august til og med 5. september (otte dage).

Borgeren, der var ledigt dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, var i virksomhedspraktik 25 timer ugentligt med forventet optrapning svarende til fuld tid fra den 4. december. Kommunen begrundede afgørelsen med, at borger ikke havde optjent ret til ferie. Borger havde tidligere under sygeforløbet afholdt to ugers ferie uden at have optjent ret hertil. Borgers ønske om yderligere otte dages ferie lå dermed inden for ferielovgivningens rammer.

I sagen var der ingen oplysninger om eller holdepunkter for at antage, at ferien ville være en hindring for borgerens tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder at den fastlagte optrapningsplan ikke ville kunne følges. Borger var fra den 4. juni i virksomhedspraktik 25 timer ugentligt, og først den 25. september blev det aftalt, at arbejdstiden skulle stige til 27 timer ugentligt fra den 11. oktober.

Kommunen burde derfor have godkendt ferien.

Denne principafgørelse er udtryk for en ændring af den praksis, som fremgår af principafgørelse 50-17, hvorefter det er en betingelse for at holde ferie under sygeforløbet, at der er optjent ret til ferie.

Kommunerne skal derfor vurdere, om der kan være grundlag for at genoptage sager, hvor der er givet afslag på ferieafholdelse, under henvisning til, at der ikke var optjent ret til ferie. Der kan alene være grundlag for at genoptage sagen, hvis borger har afholdt ferien, og sygedagpengeudbetalingen ikke er genoptaget efter ferieafholdelsen.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209463

Ankestyrelsens principafgørelse 35-19 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – integrationsydelse – indtægter – transportgodtgørelse – tjenesteydelse – udbyder – lønmodtager eller selvstændig

Hvorfor behandles sagen: Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om en indtægt, der udbetales som et vederlag for en tjeneste, der er leveret gennem en udbyder, i forhold til reglerne om fradrag for indtægt skal anses som en indtægt for en lønmodtager eller en indtægt på grund af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Derudover vil vi med den principielle behandling af sagen afklare, om transportgodtgørelse er en indtægt, der skal fratrækkes i hjælpen, når det udførte arbejde består i transport, og lønnen for arbejdet hovedsageligt består af transportgodtgørelse.

Sagen: Indtægter fradrages i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

Lønmodtager eller selvstændig

Når der skal ske fradrag i hjælpen for en indtægt, skal der sondres mellem, om borgeren modtager indtægten som lønmodtager eller som selvstændig, da indtægten beregnes forskelligt i de to situationer.

Hvis der foreligger en skatteretlig vurdering af, om borgeren skal anses som lønmodtager eller selvstændig, skal kommunen lægge den til grund. Hvis der ikke foreligger en skatteretlig vurdering, skal kommunen selv foretage vurderingen. Hvis SKAT, efter kommunes afgørelse af kontanthjælpssagen, foretager en anden vurdering end kommunen af, om borgeren skal anses som lønmodtager eller selvstændig, vil kommunen skulle genoptage sagen.

Kommunen skal ved vurderingen af, om borgeren i forhold til reglen om fradrag for indtægt modtager indtægten som lønmodtager eller selvstændig, foretage en konkret afvejning af, hvordan borgeren er stillet i forhold til de objektive kriterier, der normalt karakteriserer rettigheder og pligter i et arbejdsforhold.

Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering.

Transportgodtgørelse er undtaget fra fradrag i hjælpen, hvis den udbetales for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ”ved udførelse af” lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

Hvis borgerens arbejde består af transport, er transporten det samme som udførelse af arbejdet. Hvis borgeren i denne situation stort set kun får kilometerpenge for arbejdet, så er kilometerpengene ikke et supplement til lønnen, men selve lønnen for arbejdet. Der er derfor ikke tale om transport ”ved” arbejdets udførelse, og transportgodtgørelse ydet til denne transport vil ikke være undtaget fra fradrag i hjælpen, men er en indtægt, der skal fradrages i hjælpen.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209505

Ankestyrelsens principafgørelse 38-19 om revalidering – ophør af revalideringsydelse – tilbagevirkende kraft – genoptagelse – forældelse – Østre Landsrets dom

Hvorfor behandles sagen: Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare rækkevidden af Østre Landsrets dom af 4. maj 2018 for sager om standsning af revalideringsydelse. Efter dommen kan udbetalingen af sygedagpenge først standses efter sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed, når der er truffet en afgørelse. Se principafgørelse 40-18.

Sagen: De forvaltningsretlige principper vedrørende kravet om klar hjemmel for at kunne træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft gælder også for revalideringsydelse.

Udbetaling af revalideringsydelse kan først standses, når der er truffet en gyldig afgørelse. Der er ikke grundlag for at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft, og stop af revalideringsydelse sker ikke automatisk.

Fortolkningen af betingelserne for ophør af revalideringsydelse skal ske i overensstemmelse med de fortolkningsprincipper, der er fastslået i en dom fra Østre Landsret af 4. maj 2018.

I dommen fastslår landsretten, at udbetalingen af sygedagpenge først kan standses efter sygedagpengelovens § 7 om arbejdsdygtighed, når der er truffet en afgørelse. Landsretten fastslår, at der efter sygedagpengelovens § 7 ikke er grundlag for at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft, og at stop for udbetaling af sygedagpenge ikke sker automatisk. Se principafgørelse 40-18.

En revalidend har kun ret til revalideringsydelse, hvis revalidenden følger ”Min Plan”.

En revalidend har dog mulighed for at bevare revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, hvis afbrydelserne ikke har betydning for, at revalidenden kan gennemføre ”Min Plan” med hensyn til mål og indhold.

Når en revalidend ikke følger ”Min Plan”, skal det afgøres, om revalidenden fortsat har ret til revalideringsydelse.

Når den bevilgede revalideringsperiode er udløbet, kan der desuden ske forlængelse af revalideringsperioden på grundlag af en samlet vurdering af en række konkrete oplysninger.

Så længe jobplanen ikke er udløbet, træffes afgørelsen efter aktivlovens § 54. Når den oprindeligt bevilgede revalideringsperiode er udløbet, og revalidenden fortsat har brug for revalidering, sker en eventuel forlængelse af perioden med revalidering efter aktivlovens § 56.

Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelser om ophør af revalideringsydelse med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at revalideringsydelsen ikke kan standses fra en tidligere dato end afgørelsesdatoen. Kommunen skal træffe en gyldig afgørelse, inden udbetalingen af revalideringsydelse kan standses. Det gælder, uanset om ”Min Plan” er udløbet eller gennemført.

OBS: Virkningstidspunkt

Dommen betyder, at Ankestyrelsen ændrer praksis i denne type sager med virkning fra domstidspunktet den 4. maj 2018.

OBS: Genoptagelse

På baggrund af Østre Landsrets dom anser Ankestyrelsen den tidligere praksis for at være baseret på en forkert fortolkning af loven (retsvildfarelse).

Som konsekvens af dommen og praksisændringen skal kommunerne og Ankestyrelsen tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor udbetalingen af revalideringsydelse efter tidligere praksis er standset med tilbagevirkende kraft.

Der kan være tale om, at revalideringsydelsen er blevet stoppet før kommunens afgørelse fra det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at revalidenden ikke længere fulgte planen i forhold til mål og indhold.

I andre tilfælde kan der være tale om, at revalideringsydelsen er blevet stoppet med tilbagevirkende kraft efter det tidspunkt, hvor planen er udløbet.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209717

Ankestyrelsens principafgørelse 39-19 om fleksløntilskud – lønindtægt – skattepligtig værdi – personalegoder – lønloft – fuldtidsløn

Hvorfor behandles sagen: Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare, om værdien af personalegoder, fx fri bil, fri telefon, fri kost og logi, arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring m.v., indgår i den fleksjobansattes løn og dermed skal fradrages i fleksløntilskuddet.

Samtidig er sagerne behandlet for at afklare, om værdien af sådanne personalegoder skal indgå i lønloftet.

Sagen: Løn medfører fradrag i fleksløntilskuddet

Når en person er ansat i fleksjob, betaler arbejdsgiveren løn for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der udbetales af kommunen til den ansatte.

Værdien af personalegoder medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet

Som hovedregel skal løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, fradrages i fleksløntilskuddet.

Lønindtægt er efter reglerne om fleksløntilskud afgrænset til at betyde løn, som er udbetalt fra arbejdsgiver.

Det fremgår af lovforarbejderne, at det kun er den løn, der udbetales, der skal modregnes i fleksløntilskuddet.

Det betyder, at værdien af personalegoder som fx fri bil, fri telefon, fri kost og logi, arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring m.v. ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet.

Dette gælder, selvom personalegodet er A-indkomst, som den fleksjobansatte betaler arbejdsmarkedsbidrag og skat af.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209723

Ankestyrelsens principafgørelse 42-19 om kontanthjælp – uddannelseshjælp – integrationsydelse – indtægter – stor indtægt – ægtefælles indtægter – fradrag – beregning – arbejdstimefradrag – aconto udbetalinger – overløb – ansøgningsmåned – ophørsmåned

Ankestyrelsen har behandlet tre sager principielt.

Hvorfor behandles sagerne:

• Den ene sag (18-22569) er behandlet principielt, for at afklare hvordan ægtefællers indtægter i en ansøgningsmåned skal trækkes fra, og for at præcisere praksis omkring hvordan indtægter i ansøgningsmåneden trækkes fra i den efterfølgende måneds hjælp.
• Den anden sag (18-21853) er behandlet principielt, for at præcisere praksis omkring hvornår indtægter skal trækkes fra, når der er tale om acontoudbetalinger.
• Den tredje sag (19-14377) er behandlet for at præcisere praksis omkring beregning af supplerende hjælp i en måned, hvor borger kommer i ordinært fuldtidsarbejde.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209842

Andet

Aftale om et nyt midlertidigt børnetilskud

Regeringen og RV, SF og EL er enige om at indføre et nyt midlertidigt børnetilskud og annullere reduktionen af integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020. Tilskuddet skal målrettes børn fra 0-14 år i familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

Det månedlige skattefri tilskud udgør 700 kr. pr. barn af Integrationsydelsesmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, 600 kr. pr. barn af enlige, og 550 kr. pr. barn af øvrige i målgruppen. Tilskuddet gives til børn i alderen 0-14 år. Derudover skal enlige forsørgere have et supplerende tilskud på 650 kr. månedligt.

Tilskuddet skønnes at hjælpe ca. 14.300 børnefamilier og ca. 27.900 børn. Det maksimale børnetilskud vil afhænge af det beløb, som børnefamilierne har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og/eller integrationsydelsen. Sigtet med tilskuddet er, at det bliver mest til gavn for de børnefamilier, som får de laveste ydelser og har mistet mest som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

Aftalepartierne er enige om, at børnetilskuddet skal træde i kraft hurtigst muligt, når der er etableret den nødvendige it-understøttelse. Det forventes, at tilskuddet træder i kraft 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019. Det midlertidige børnetilskud ydes, indtil ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft forventeligt medio 2021.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/10660/aftaletekst_boernetilskud.pdf

Nyt fra Folketinget

Intet nyt i denne måned.

Nyhedsbrev jobcenter – september 2019

Nyt fra Folketinget

Ankestyrelsens principafgørelse 28-19 om Personlig assistance – forenelighed – vikardækning og almindelig medhjælp

Hvorfor behandles sagen: Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at samle praksis om forenelighed.

Det afklares i afgørelsen, hvilken betydning det har, at den personlige assistent og borgeren ikke arbejder samtidig, at når det skal afklares, om der er tale om vikardækning eller medhjælp.

Sagen:

Forenelighed:

Når kommunen skal vurdere, om en borger kan få personlig assistance efter reglerne om kompensation til handicappede i erhverv, skal kommunen tage stilling til, om erhvervet er foreneligt med funktionsnedsættelsen.

Kommunen skal her vurdere, i hvor høj grad borgeren kan deltage i udførelsen af det, der er arbejdets egentlige indhold. Det afgørende er, om der fortsat er et betydeligt selvstændigt indhold i arbejdet, når der ses bort fra den personlige assistents arbejde.

Personer med en psykisk funktionsnedsættelse kan få hjælp til problemer med f.eks. at overskue arbejdsprocesserne, strukturere arbejdet og problemer med hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Dette gælder også for vidensarbejdere. Det afgørende ved vurderingen af vidensarbejderes erhverv i forhold til funktionsnedsættelsen er, om vidensarbejderen kan foretage de faglige vurderinger, der udgør indholdet i hans eller hendes arbejdsfunktion.

Er borgeren selvstændig og er det i den selvstændige virksomhed konkret muligt at tage de fornødne skånehensyn, f.eks. ved fordeling af arbejdet til andre ansatte, kan der dog ikke gives personlig assistance til konkrete funktioner, som den pågældende ikke kan bestride.

Hensynet til den nedsatte arbejdsevne må dog i disse situationer afvejes over for stillingsindholdet. Der kan ikke kræves fordeling af opgaver i en sådan grad, at stillingsindholdet udhules.

Vikardækning eller almindelig medhjælp: Den personlige assistance må ikke have karakter af vikardækning eller almindelig medhjælp. Det betyder, at der ikke kan gives personlig assistance til at erstatte borgeren ved almindeligt fravær, ligesom personlig assistance ikke kan gives til arbejde, som ellers ville blive udført af en anden medarbejder.

Det er derfor en betingelse, at den handicappedes og den personlige assistents arbejde ikke tilsammen udgør mere end den handicappedes oprindelige stillingsindhold. Det betyder, at den handicappedes stillingsindhold ikke må udvides på grund af den personlige assistance. Det er også en betingelse, at den personlige assistent ikke udfører arbejdsfunktioner, som den handicappede selv kan udføre.

Hvis disse betingelser er overholdt, kan det ikke herudover kræves, at den handicappede og den personlige assistent under arbejdets udførelse er til stede samtidig, eller at den handicappede ikke udfører andet arbejde, mens den personlige assistent arbejder.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209456

Ankestyrelsens principafgørelse 29-19 om personlig assistance – fuld tid – 37 timer – flere ansættelsesforhold – bierhverv – ventetid – udmåling

Hvorfor behandles sagen: Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at samle og belyse praksis for udmåling af personlig assistance til handicappede i erhverv, herunder særligt når den handicappede har flere ansættelser.

Sagen: I en konkret sag standsede en kommune bevillingen af personlig assistance til tunge løft og forflytninger til en social- og sundhedsassistent, fordi borgeren ud over sin ansættelse som social- og sundhedshjælper havde fået et bijob med rengøring. Kommunen havde ikke undersøgt, om borgerens funktionsevne og arbejdsopgaver som social- og sundhedshjælper havde ændret sig siden bevillingen af personlig assistance flere år tidligere.

Kommunen anførte blandt andet, at borgerens arbejde med rengøring var uforeneligt med hendes funktionsnedsættelse, og at det kunne forværre hendes helbredstilstand. Borgeren oplyste ikke at have behov for personlig assistance til rengøringsarbejdet og havde ikke søgt om personlig assistance til dette arbejde.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at kommunen ikke kunne ændre bevillingen uden at foretage en konkret vurdering af behovet. Kommunen skulle indhente oplysninger om borgerens funktionsevne og arbejdsopgaver samt timetallet, henholdsvis i arbejdet som social- og sundhedsassistent og i rengøringsarbejdet. Hvis kommunen herefter kom frem til, at borgeren fortsat havde behov for personlig assistance i sit arbejde som social- og sundhedsassistent, og at erhvervet fortsat var foreneligt med funktionsnedsættelsen, skulle kommunen beregne den personlige assistance.

LÆS HELE AFGØRELSEN HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209458

Ankestyrelsens principafgørelse 33-19 om borgerstyret personlig assistance – personlig assistent – arbejdsopgaver – kompensation til handicappede i erhverv

Hvorfor behandles sagen: Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare grænsefladen mellem borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 96, og en personlig assistent bevilget efter lov om kompensation til handicappede i erhverv, herunder for at afklare, hvilke opgaver en hjælper i en ordning med borgerstyret personlig assistance skal udføre.

Sagen: Efter serviceloven skal kommunen tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte.

Efter lov om kompensation til handicappede i erhverv, kan kommunen yde personlig assistance til ledige, lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig personlig bistand.

Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse. Borgerstyret personlig assistance bevilges derfor til opgaver i forbindelse med personlig pleje, praktisk hjælp, ledsagelse og overvågning. [anonymiseret]

Formålet med personlig assistance efter reglerne om kompensation til handicappede i erhverv er at give borgeren mulighed for at varetage sine arbejdsopgaver og deltage i arbejdsmæssige møder, arrangementer mv. Der er derfor tale om varetagelse af andre typer opgaver end de opgaver, som hjælpere i en ordning om borgerstyret personlig assistance er ansat til at varetage.

Hvis en borger med betydelig og varig nedsat funktionsevne har brug for særlig personlig bistand i forbindelse med sit erhverv, skal bistanden bevilges efter lov om kompensation til handicappede i erhverv, og ikke efter servicelovens bestemmelse om borgerstyret personlig assistance.

Både de opgaver, der relaterer sig til borgerens ordning med borgerstyret personlig assistance, og den hjælp, der bevilges efter kompensationsloven, kan varetages af den samme person, hvis det er praktisk muligt.

I den konkrete sag havde borgeren ikke ret til dækning af yderligere timer i hans ordning med borgerstyret personlig assistance, da hans behov for hjælp i forbindelse med varetagelsen af hans erhverv skulle dækkes efter bestemmelsen om personlig assistance til borgere i erhverv. Kommunen skulle undersøge behovet for at få en personlig assistent til at hjælpe borgeren med udførelsen af de arbejdsrelaterede opgaver, så borgeren kan udføre sine arbejdsfunktioner.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209492

Ankestyrelsens principafgørelse 37-19 om førtidspension – ressourceforløb – dokumentationskrav – udviklingsperspektiv – funktionelle lidelser

Hvorfor behandles sagen: Ankestyrelsen har behandlet 3 sager principielt for at afklare lovgivning og praksis for ressourceforløb og førtidspension, herunder hvornår der er udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne, når personen har en funktionel lidelse.

Sagen: Førtidspension kan tilkendes personer, hvis arbejdsevne er varigt nedsat i et sådant omfang, at den pågældende ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob. Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Dokumentationskravet

Kravet om dokumentation betyder, at kommunen skal sikre, at ressourceforløb iværksættes i de sager, hvor det er relevant. En borger skal som udgangspunkt have deltaget i mindst ét ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension. Kommunen skal dog tilkende førtidspension, selvom der ikke er gennemført et ressourceforløb, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.

Et ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes. Ressourceforløb skal kun iværksættes, når der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Funktionelle lidelser

Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering af, om der er udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne, også i sager, hvor personen har en funktionel lidelse.

Funktionel lidelse bruges som samlebetegnelse for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet markant og i en længere periode. Mennesker, der har en funktionel lidelse, kan have vidt forskellige symptomer og sygdomsforløb. Funktionelle lidelser kan i de sværeste tilfælde være invaliderende. Et fælles kendetegn er, at lidelserne ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.

Eksempler på syndromer og tilstande, der kan beskrives under samlebetegnelsen funktionelle lidelser, der har størst hyppighed og sygdomsbyrde, er bl.a. irritabel tyktarm (irritable bowel syndrome, IBS), kronisk træthedssyndrom (chronic fatigue syndrome/myalgic encephalomyelitis, CFS/ME) og andre syndromer med primært neurologiske symptomer, samt generaliseret muskuloskeletal smerte (fibromyalgi).

Hvis det lægefagligt er dokumenteret, at der ikke er yderligere behandlingsmuligheder, skal kommunen tage stilling til, om der gennem relevante beskæftigelsesrettede tilbud kan ske afklaring og udvikling af arbejdsevnen, således at personen kan forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, eventuelt i et fleksjob.

I forbindelse med afklaring af arbejdsevnen hos personer med lidelse af funktionel karakter, vil det oftest være gavnligt at lave en funktionsevnebeskrivelse i eget hjem for derved at afdække, hvorvidt der er behov for støtte og hjælp i hverdagen, som kan have betydning for udvikling af personens ressourcer og arbejdsevne. Derudover vil funktionsevnebeskrivelse i eget hjem kunne bidrage til afklaring af, hvordan personens funktionsevne er påvirket af den funktionelle lidelse.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209557

Ankestyrelsens principafgørelse 38-19 om revalidering – ophør af revalideringsydelse – tilbagevirkende kraft – genoptagelse – forældelse – Østre Landsrets dom

Hvorfor behandles sagen: Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare rækkevidden af Østre Landsrets dom af 4. maj 2018 for sager om standsning af revalideringsydelse. Efter dommen kan udbetalingen af sygedagpenge først standses efter sygedagpengelovens § 7 om uarbejdsdygtighed, når der er truffet en afgørelse. Se principafgørelse 40-18.

Sagen: De forvaltningsretlige principper vedrørende kravet om klar hjemmel for at kunne træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft gælder også for revalideringsydelse.

Udbetaling af revalideringsydelse kan først standses, når der er truffet en gyldig afgørelse. Der er ikke grundlag for at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft, og stop af revalideringsydelse sker ikke automatisk.

Fortolkningen af betingelserne for ophør af revalideringsydelse skal ske i overensstemmelse med de fortolkningsprincipper, der er fastslået i en dom fra Østre Landsret af 4. maj 2018.

I dommen fastslår landsretten, at udbetalingen af sygedagpenge først kan standses efter sygedagpengelovens § 7 om arbejdsdygtighed, når der er truffet en afgørelse. Landsretten fastslår, at der efter sygedagpengelovens § 7 ikke er grundlag for at træffe afgørelse med tilbagevirkende kraft, og at stop for udbetaling af sygedagpenge ikke sker automatisk. Se principafgørelse 40-18.

En revalidend har kun ret til revalideringsydelse, hvis revalidenden følger ”Min Plan”.

En revalidend har dog mulighed for at bevare revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, hvis afbrydelserne ikke har betydning for, at revalidenden kan gennemføre ”Min Plan” med hensyn til mål og indhold.

Når en revalidend ikke følger ”Min Plan”, skal det afgøres, om revalidenden fortsat har ret til revalideringsydelse.

Når den bevilgede revalideringsperiode er udløbet, kan der desuden ske forlængelse af revalideringsperioden på grundlag af en samlet vurdering af en række konkrete oplysninger.

Så længe jobplanen ikke er udløbet, træffes afgørelsen efter aktivlovens § 54. Når den oprindeligt bevilgede revalideringsperiode er udløbet, og revalidenden fortsat har brug for revalidering, sker en eventuel forlængelse af perioden med revalidering efter aktivlovens § 56.

Der er ikke hjemmel til at træffe afgørelser om ophør af revalideringsydelse med tilbagevirkende kraft. Det vil sige, at revalideringsydelsen ikke kan standses fra en tidligere dato end afgørelsesdatoen. Kommunen skal træffe en gyldig afgørelse, inden udbetalingen af revalideringsydelse kan standses. Det gælder, uanset om ”Min Plan” er udløbet eller gennemført.

OBS: Virkningstidspunkt

Dommen betyder, at Ankestyrelsen ændrer praksis i denne type sager med virkning fra domstidspunktet den 4. maj 2018.

OBS: Genoptagelse

På baggrund af Østre Landsrets dom anser Ankestyrelsen den tidligere praksis for at være baseret på en forkert fortolkning af loven (retsvildfarelse).

Som konsekvens af dommen og praksisændringen skal kommunerne og Ankestyrelsen tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor udbetalingen af revalideringsydelse efter tidligere praksis er standset med tilbagevirkende kraft.

Der kan være tale om, at revalideringsydelsen er blevet stoppet før kommunens afgørelse fra det tidspunkt, hvor det er dokumenteret, at revalidenden ikke længere fulgte planen i forhold til mål og indhold.

I andre tilfælde kan der være tale om, at revalideringsydelsen er blevet stoppet med tilbagevirkende kraft efter det tidspunkt, hvor planen er udløbet.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209717

Ankestyrelsens principafgørelse 39-19 om fleksløntilskud – lønindtægt – skattepligtig værdi – personalegoder – lønloft – fuldtidsløn

Hvorfor behandles sagen: Ankestyrelsen har behandlet sagerne principielt for at afklare, om værdien af personalegoder, fx fri bil, fri telefon, fri kost og logi, arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring m.v., indgår i den fleksjobansattes løn og dermed skal fradrages i fleksløntilskuddet.

Samtidig er sagerne behandlet for at afklare, om værdien af sådanne personalegoder skal indgå i lønloftet.

Sagen: Løn medfører fradrag i fleksløntilskuddet

Når en person er ansat i fleksjob, betaler arbejdsgiveren løn for det arbejde, der bliver udført. Lønnen suppleres med et fleksløntilskud, der udbetales af kommunen til den ansatte.

Værdien af personalegoder medfører ikke fradrag i fleksløntilskuddet

Som hovedregel skal løn, som er A-indkomst eller B-indkomst, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, fradrages i fleksløntilskuddet.

Lønindtægt er efter reglerne om fleksløntilskud afgrænset til at betyde løn, som er udbetalt fra arbejdsgiver.

Det fremgår af lovforarbejderne, at det kun er den løn, der udbetales, der skal modregnes i fleksløntilskuddet.

Det betyder, at værdien af personalegoder som fx fri bil, fri telefon, fri kost og logi, arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring m.v. ikke medfører fradrag i fleksløntilskuddet.

Dette gælder, selvom personalegodet er A-indkomst, som den fleksjobansatte betaler arbejdsmarkedsbidrag og skat af.

LÆS MERE HER: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209723

Andet

Ekstra øjne på borgersamtaler

En række kommuner i Flere skal med er nu ved at afprøve et nyt værktøj fra STAR. Kollegial og ledelsesmæssig sparring, hedder det, og det skal hjælpe jobformidlerne til at blive endnu skarpere i mødet med borgerne, så flere kan få et arbejde.

Det er helt nyt, at jobformidlerne nu har en kollega eller leder med til borgersamtaler i jobcentret. STARs sparringsværktøj bliver testet i fem kommuner fra Flere skal med. Formålet er at sætte gang i en fælles refleksion hos de fagprofessionelle via feedback og sparring.

I Flere skal med tager man udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker og interesser og har lønnede timer som fokuspunkt fra første møde med borgeren. Det har medført gode resultater i den landsdækkende beskæftigelsesindsats, men tilgangen er fortsat ny i forhold til, hvordan man mange steder tidligere har grebet det an i jobcentrene, når langvarige kontanthjælpsmodtagere har skullet hjælpes til at få et job.

LÆS MERE HER: https://flereskalmed.star.dk/om-indsatsen/nyheder-fra-flere-skal-med/ekstra-oejne-paa-borgersamtaler/

Aftale om et nyt midlertidigt børnetilskud

Regeringen og RV, SF og EL er enige om at indføre et nyt midlertidigt børnetilskud og annullere reduktionen af integrationsydelsen for forsørgere pr. 1. januar 2020. Tilskuddet skal målrettes børn fra 0-14 år i familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.

Det månedlige skattefri tilskud udgør 700 kr. pr. barn af Integrationsydelsesmodtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. , 600 kr. pr. barn af enlige, og 550 kr. pr. barn af øvrige i målgruppen. Tilskuddet gives til børn i alderen 0-14 år. Derudover skal enlige forsørgere have et supplerende tilskud på 650 kr. månedligt.

Tilskuddet skønnes at hjælpe ca. 14.300 børnefamilier og ca. 27.900 børn. Det maksimale børnetilskud vil afhænge af det beløb, som børnefamilierne har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og/eller integrationsydelsen. Sigtet med tilskuddet er, at det bliver mest til gavn for de børnefamilier, som får de laveste ydelser og har mistet mest som følge af indførelsen af kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

Aftalepartierne er enige om, at børnetilskuddet skal træde i kraft hurtigst muligt, når der er etableret den nødvendige it-understøttelse. Det forventes, at tilskuddet træder i kraft 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2019. Det midlertidige børnetilskud ydes, indtil ydelseskommissionen har fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i kraft forventeligt medio 2021.

Læs hele aftalen her: https://bm.dk/media/10660/aftaletekst_boernetilskud.pdf

Hjælpen til nedslidte er et spørgsmål om retfærdighed

Debatindlæg af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), bragt i Børsen

Det er retfærdigt, at fag- og ufaglærte, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet i ofte hårde fysiske job, får mulighed for at trække sig tilbage, inden kroppen siger fra. Mange af dem har i dag udsigt til færre år på pension, fordi de i snit lever kortere end højtuddannede. Læg dertil, at højtuddannede har fået betalt en længere uddannelse af samfundet end fag- og ufaglærte og i øvrigt har bedre muligheder for selv at bestemme, hvornår de går på pension, fordi de ofte ikke er spændt så hårdt for økonomisk. For os at se peger det alt sammen på en skævhed i vores samfundskontrakt, som vi i al ydmyghed beder de, der i dag har mest, om at bidrage med tre milliarder kroner til at rette op på.

Det er en omfordeling, ja, men det er netop meningen. Politik handler om at prioritere, og det gør vi så tydeligvis anderledes end Børsens lederskribent. Det kan heller ikke komme som den store overraskelse, at vi vil finde en så god og langtidsholdbar model som muligt og derfor har taget hul på drøftelserne med arbejdsmarkedets parter som det første. Præcis som vi sagde før valget.

I den proces er det kun naturligt at tage hensyn til overenskomstforhandlingerne, som vi ikke vil forstyrre unødigt. Det kræver ikke mere end et par hurtige opslag for at se, at det er helt normal praksis. Så sent som for tre år siden udsatte min forgænger Troels Lund den svære reform af ferieloven netop af hensyn til forhandlingerne – i øvrigt på anmodning fra parterne selv. Jeg hæfter mig da også ved, at Dansk Arbejdsgiverforenings adm. direktør har kvitteret for at holde de to forhandlingsforløb adskilt.

SE HELE DEBATINDLÆGGET HER: https://bm.dk/ministeriet/ministeren/debatindlaeg/2019/08/hjaelpen-til-nedslidte-er-et-spoergsmaal-om-retfaerdighed/

Hummelgaard i samråd om førtidspensions- og fleksjobreformen

Beskæftigelsesministeren har været i samråd om reformen af førtidspension og fleksjob.

Alternativet står bag samrådet i Folketingets Beskæftigelsesudvalg, der holdes onsdag den 28. august. Samrådet handler om reformen af førtidspension og fleksjob og den videre gang med at justere på reformen.

Ministeren skal forholde sig til en række spørgsmål:

• Hvad er de væsentligste pointer, som ministeren uddrager af evalueringen af førtidspensions- og fleksjobreformen, og hvordan vil ministeren handle på dem?
• Skal der være en nedre grænse for udmåling af arbejdsevne for borgere i ressourceforløb?
• Skal der være en grænse for, hvor lang tid man kan være i ressourceforløb?
• Skal de lægefaglige vurderinger fremadrettet tillægges mere vægt, når det skal vurderes, om en borger skal have ret til førtidspension?
• Vil ministeren tage initiativ til at fortsætte forhandlingerne om førtidspensions- og fleksjobreformen?
• Hvad mener ministeren med, at reformen skal have en kritisk gennemgang, og hvornår kommer den kritiske gennemgang?

LÆS MERE HER: https://bm.dk/nyheder-presse/nyheder/2019/08/hummelgaard-i-samraad-om-foertidspensions-og-fleksjobsreformen/

LÆS MERE OM SAMRÅDET HER: https://www.ft.dk/udvalg/udvalgene/BEU/kalender/44206/samraad.htm  

LÆS MERE OM EVALUERINGEN AF REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB HER: https://bm.dk/arbejdsomraader/aktuelle-fokusomraader/evaluering-af-reform-af-foertidspension-og-fleksjob/