September

Ydelseskontor

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principmeddelelse 25-20 om ressourceforløbsydelse – jobafklaringsforløb – fradrag – lønindtægt – løn under sygdom

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvordan der skal ske fradrag for lønindtægter i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb, når en person delvist har genoptaget sit arbejde og får udbetalt løn for de timer, arbejdet er genoptaget med.

Hovedreglen for beregning er, at personer der har lønindtægter og samtidigt modtager ressourceforløbsydelse, skal  have lønindtægterne fradraget i fuldt ud i ressourceforløbsydelsen (krone for krone). Denne beregningsregel anvendes, når den sygemeldte modtager løn under sygdommen fra arbejdsgiveren i et ansættelsesforhold, der bestod allerede ved sygdommens indtræden.

Efter reglen i LAS § 67j, stk.9 fratrækkes lønindtægter kun med 30 pct. af indtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover. Det gælder også den løn, personen får udbetalt for de timer, som den pågældende delvist har genoptaget sit arbejde med under sygdom.

Den lempeligere fradragsregel gælder både, når arbejdet er genoptaget delvist før og efter overgangen til jobafklaringsforløbet.

Denne konkrete sag og denne principmeddelelse betyder, at Ankestyrelsens tidligere udmeldte praksis om, at der skal ske fuldt fradrag for lønindtægter, som borger får for de timer, som borgeren delvist har genoptaget sit arbejde med under jobafklaringsforløbet, ændres.

Genoptagelse

Som konsekvens af praksisændringen skal kommunerne og Ankestyrelsen nu tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor der er sket fuldt fradrag for lønindtægter, som borger har fået udbetalt for de timer, som borgeren delvist har genoptaget sit arbejde med under jobafklaringsforløbet.

Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har realitetsbehandlet sagen.

Genoptagelse af sager skal ske på myndighedens eget initiativ.

Læs afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200962525

Ankestyrelsens principmeddelelse 26-20 om ressourceforløbsydelse – fradrag – lønindtægt – erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Principmeddelelsen er en omskrivning af tidligere principmeddelelse 99-17.

Omskrivningen er sket, fordi den udmeldte praksis i principmeddelelse 99-17 om lønindtægt er erstattet af ny praksis, som fremgår af principmeddelelse 25-20.

Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at videreføre praksis om fradrag for tabt arbejdsfortjeneste i ressourceforløbsydelse, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt (i AFG.25-20).

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste skal fradrages fuldt ud (krone for krone) i ressourceforløbsydelsen, da erstatningen ikke er nævnt som en undtagelse til hovedreglen om, at indtægter medfører fradrag i ydelsen.

Når en person får ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, skal indtægter som hovedregel fradrages fuldt ud (krone for krone) i ressourceforløbsydelsen.

Har personen lønindtægter nedsættes ressourceforløbsydelsen kun med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau) og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

Lønindtægter er i forhold til reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse defineret som indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste kan ikke i forhold til reglerne om fradrag i ressourceforløbsydelse anses for en lønindtægt, fordi udbetalingen stammer fra en privat forsikringsordning og ikke fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder beløb fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen.

Læs afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200962625

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har i den nyere principmeddelelse 11-20 behandlet spørgsmålet om arbejdsgivers ret til aktindsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager i sygedagpengesager. Principmeddelelsen tager stilling til i hvilke situationer, arbejdsgiver kan have ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager samt hvilke begrænsninger, der gælder i adgangen. Begrænsningerne gælder også i relation til partshøring og begrundelse efter forvaltningslovens §§ 19 og 24.

Vi har tidligere nævnt afgørelsen i nyhedsbrevet og nu har Ankestyrelsen skrevet en uddybende tekst til den.

Læs hele artiklen her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/sygedagpenge/ny-principmeddelelse-saerregel-begraenser-indsigt-i-lonmodtagers-helbredsmaessige-og-laegelige-oplysninger

Læs afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200928125

Jobcenter

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsens principmeddelelse 24-20 om rehabiliteringsplanens forberedende del – LÆ 265 – oplysningsgrundlag (JC)

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare betydningen af manglende udarbejdelse eller opdatering af rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder indhentelse af praktiserende læges vurdering (LÆ 265).

For en række sager på beskæftigelsesområdet skal der udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del, som indgår i oplysningsgrundlaget.

Kommunen skal udarbejde eller opdatere rehabiliteringsplanens forberedende del i alle sager, hvor rehabiliteringsteamet afgiver indstilling i sagen, før kommunen træffer afgørelse om nyt jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. I den forbindelse skal den praktiserende læges vurdering (LÆ 265) indhentes.

I sager om tilkendelse af revalidering skal kommunen også udarbejde eller opdatere rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder indhente den praktiserendes læges vurdering, selvom rehabiliteringsteamet ikke skal afgive indstilling i sagen. Hvis kommunen træffer afgørelse om ændring, forlængelse eller ophør af revalidering, kan kommunen – i det omfang det vurderes relevant – anvende planens forberedende del.

Læs afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200962325

Ankestyrelsens principmeddelelse 25-20 om ressourceforløbsydelse – jobafklaringsforløb – fradrag – lønindtægt – løn under sygdom

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, hvordan der skal ske fradrag for lønindtægter i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb, når en person delvist har genoptaget sit arbejde og får udbetalt løn for de timer, arbejdet er genoptaget med.

Hovedreglen for beregning er, at personer der har lønindtægter og samtidigt modtager ressourceforløbsydelse, skal  have lønindtægterne fradraget i fuldt ud i ressourceforløbsydelsen (krone for krone). Denne beregningsregel anvendes, når den sygemeldte modtager løn under sygdommen fra arbejdsgiveren i et ansættelsesforhold, der bestod allerede ved sygdommens indtræden.

Efter reglen i LAS § 67j, stk.9 fratrækkes lønindtægter kun med 30 pct. af indtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover. Det gælder også den løn, personen får udbetalt for de timer, som den pågældende delvist har genoptaget sit arbejde med under sygdom.

Den lempeligere fradragsregel gælder både, når arbejdet er genoptaget delvist før og efter overgangen til jobafklaringsforløbet.

Denne konkrete sag og denne principmeddelelse betyder, at Ankestyrelsens tidligere udmeldte praksis om, at der skal ske fuldt fradrag for lønindtægter, som borger får for de timer, som borgeren delvist har genoptaget sit arbejde med under jobafklaringsforløbet, ændres.

Genoptagelse

Som konsekvens af praksisændringen skal kommunerne og Ankestyrelsen nu tage stilling til, om der er grundlag for at genoptage sager, hvor der er sket fuldt fradrag for lønindtægter, som borger har fået udbetalt for de timer, som borgeren delvist har genoptaget sit arbejde med under jobafklaringsforløbet.

Afgørelse om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har realitetsbehandlet sagen.

Genoptagelse af sager skal ske på myndighedens eget initiativ.

Læs afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200962525

Nyt fra Ankestyrelsen

Ankestyrelsen har i den nyere principmeddelelse 11-20 behandlet spørgsmålet om arbejdsgivers ret til aktindsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager i sygedagpengesager. Principmeddelelsen tager stilling til i hvilke situationer, arbejdsgiver kan have ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtager samt hvilke begrænsninger, der gælder i adgangen. Begrænsningerne gælder også i relation til partshøring og begrundelse efter forvaltningslovens §§ 19 og 24.

Vi har tidligere nævnt afgørelsen i nyhedsbrevet og nu har Ankestyrelsen skrevet en uddybende tekst til den.

Læs hele artiklen her: https://ast.dk/beskaeftigelse/artikler/sygedagpenge/ny-principmeddelelse-saerregel-begraenser-indsigt-i-lonmodtagers-helbredsmaessige-og-laegelige-oplysninger

Læs afgørelsen her: https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20200928125

Kommunerne bruger ny lovgivning til at yde støtte

En ny undersøgelse fra Ankestyrelsen viser, at mange kommuner nu tilbyder forebyggende hjælp og støtte til udsatte voksne, og de oplever, at de nye bestemmelser i lovgivningen giver dem mulighed for at hjælpe en målgruppe, som ellers ikke ville have fået den rette eller nødvendige hjælp.

Læs mere her: https://ast.dk/social/artikler/hjaelp-til-handicappede-og-aeldre/kommuner-bruger-mulighederne-i-ny-lovgivning-til-at-give-forebyggende-hjaelp-og-stotte-til-udsatte-voksne

Andet

Ny aftale om arbejdsfordeling gælder fra den 14. september 2020

Arbejdsfordeling betyder, at medarbejderne i virksomheden kan deles om det arbejde, der skal udføres og i den resterende tid tage uddannelse eller gå hjemme på dagpenge.

Den nye midlertidige ordning giver blandt andet større fleksibilitet og en højere dagpengesats end den eksisterende ordning. Den gælder resten af året med mulighed for, at aftaler, der er igangsat senest 31. december 2020, og har en maksimal varighed på fire måneder, kan fortsætte i 2021.

Til november vil aftaleparterne vil følge op på ordningen og drøfte, om der eventuelt er behov for at forlænge den.

Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/09/ny-aftale-om-arbejdsfordeling-gaelder-fra-i-dag/

Aftaltetekst: https://bm.dk/media/14729/trepartsaftale-arbejdsfordeling.pdf 

De to lovforslag der udmønter aftalen: https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l212/index.htm
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l213/index.htm

Regeringen forlænger mulighed for digitale og telefoniske samtaler i jobcentrene og a-kasser

Under corona-krisen har jobcentrene kunnet afholde digitale eller telefoniske samtaler med ledige for at mindske smittetrykket. Den mulighed forlænger regeringen nu indtil 31. december, så jobcentrene og a-kasserne kan fortsætte med den praksis, hvis der er behov.

Muligheden for at afholde virtuelle møder i de kommunale rehabiliteringsteams, der blandt andet behandler sager om jobafklaringsforløb og ressourceforløb, bliver også forlænget.

Regeringen vil desuden forlænge muligheden for at tilføje nye online-kurser til de positivlister, som ledige kan vælge kurser fra, når de skal opkvalificere sig. Normalt offentliggøres listerne kun 1. april og 1. oktober, men frem til nytår kan der altså løbende komme nye kurser til, som kan tages online.

Læs mere her: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2020/09/regeringen-forlaenger-mulighed-for-digitale-og-telefoniske-samtaler-i-jobcentrene-og-a-kasser/

Ret til tidlig pension

Regeringens forslag om en ny tilbagetrækning for de lønmodtagere som har været længst tid på arbejdsmarkedet indeholder både et visitationselement og en rettighed.

Der indført seniorpension, som er en ordning, nedslidte kan visiteres til, og nu vil regeringen gennemføre en ret til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i form af tidlig pension for dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet, ofte i fysisk hårde job.

Det grundlæggende kriterie for ret til tidlig pension er, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet, når man fylder 61 år. I opgørelsen af antal år på arbejdsmarkedet indgår år, hvor man har arbejdet som lønmodtager, som selvstændig, i fleksjob og i job med løntilskud. Regeringen har valgt, at perioder med arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge også indgår i opgørelsen af den enkeltes antal år på arbejdsmarkedet, samt lønnet praktik på en arbejdsplads som del af en uddannelse – det gælder f.eks. murerlærlinge, kontorelever eller en social- og sundhedspraktikanter. Uddannelse på SU tæller ikke med.

Læs mere her: https://bm.dk/media/14686/tidlig_pension.pdf 

Udkast til lovforslag om ændring af lov om social pension (regulering af folkepensionsalderen)

Formålet med reguleringen af folkepensionsalderen er at sikre, at danskernes stigende levetid også fører til flere aktive år på arbejdsmarkedet. Reguleringen af folkepensionsalderen bidrager til at gøre pensions- og tilbagetrækningssystemet mere robust over for stigende levetid, at sikre finansiering af det danske velfærdssamfund mange år fremover og at give plads til større udgifter til sundhed og pleje, når der bliver flere ældre.

Formålet med revisionsbestemmelsen er at sikre, at en eventuel forhøjelse af folkepensionsalderen sker ved lov. Baggrunden herfor er, at fastlæggelsen af folkepensionsalderen har central betydning for borgernes planlægning af deres arbejdsliv og supplerende pensionsopsparing

I følge udkastet til lovforslaget skal loven træde i kraft den 29. december 2020.

Se udkast til lovforslaget her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64104

Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.)

Med dette lovforslag udmøntes den del af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, der overdrager kompetencen til at træffe afgørelse om seniorpension fra kommunerne til Seniorpensionsenheden fra den 1. januar 2021. Lovforslaget indeholder desuden hjemmel til at fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem kommunerne og Seniorpensionsenheden og mellem Seniorpensionsenheden og regionernes kliniske funktioner.

Lovforslaget kommer i forlængelse af lov nr. 869 af 14. juni 2020 om Seniorpensionsenheden hvormed Seniorpensionsenheden blev etableret, og de organisatoriske rammer for Seniorpensionsenheden og de overordnede rammer for administrationen blev fastsat. Dette lovforslag indeholder endvidere præciseringer af de organisatoriske rammer for Seniorpensionsenheden og rammerne for administrationen af seniorpension.

Ifølge udkastet til lovforslaget træder loven i kraft den 1. januar 2021.

Se udkast til lovforslaget her: https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/64101 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Nyhedsbrev Arkiv

Forrige:

August 2020