Sommer 2016

Ydelseskontor

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG.26-16 om kommunens dokumentation for, at digital post er kommet frem

Hvis der er uenighed, om et brev sendt digitalt fra en myndighed er kommet frem til modtageren, er det myndigheden, der skal dokumentere, at brevet er kommet frem.

Et brev sendt digitalt anses for at være kommet frem, når det er tilgængeligt for adressaten – for eksempel i indbakken i eBoks. Det er ikke et krav, at brevet er blevet åbnet og indholdet læst af adressaten.

Når et brev bliver sendt med den offentlige digitale postløsning, sker der en digital registrering af forsendelsen fra start til slut. Det er derfor muligt at dokumentere, om et brev er kommet frem i adressatens digitale postkasse.

Registreringen kan ske i en forsendelseslog – en oversigt over de digitale registreringer, der sker, når et brev bliver sendt digitalt. Forsendelsesloggens udseende og indhold kan variere afhængigt af systemleverandøren. Det gælder dog generelt, at den forsendelseslog, der knytter sig til brevet, først bliver endeligt afsluttet, når myndigheden eller myndighedens systemleverandør har modtaget en kvittering fra eBoks om, at brevet er kommet frem i adressatens digitale postkasse.

Myndigheden kan føre systembevis (bevis for, at det kan antages, at et brev er afsendt og kommet frem) for, at et brev er modtaget ved at fremlægge den forsendelseslog, der knytter sig til brevet. Myndigheden kan også løfte bevisbyrden for, at et brev er kommet frem på anden vis f.eks. ved dokumentation fra eBoks’ afsendersupport eller oplysning fra adressaten om, at brevet er modtaget.

Læs hele afgørelsen her

AFG.25-16 om sygedagpenge om bortfald af sygedagpenge ved manglende medvirken til udarbejdelse af attest LÆ 285 til sygedagpengeopfølgning

Der er ikke hjemmel i sygedagpengeloven til at træffe afgørelse om bortfald af sygedagpenge ved forsinkelser med attest til sygedagpengeopfølgning (LÆ 285) i forhold til den fastsatte frist, eller hvis den sygemeldte undlader at medvirke ved udarbejdelsen af attesten.

Attest til sygedagpengeopfølgning (LÆ 285) skal anvendes ved kommunens opfølgning, så kommunen kan vurdere, hvilken indsats der skal igangsættes. Hvis attest for sygedagpengeopfølgning (LÆ 285) ikke foreligger ved første opfølgningssamtale, skal kommunen stadig gennemføre opfølgningssamtalen.

Manglende medvirken til udarbejdelse af øvrige lægeattester kan sanktioneres i henhold til sygedagpengelovens regler herom.

Læs hele afgørelsen her

AFG.24-16 forældelse af krav – hermed også af krav om udbetaling af om sygedagpenge.

Emnet er interessant efter Højesterets dom og AFG.75-15 om, at afgørelser om stop af udbetaling af sygedagpenge ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.

Lov om forældelse af fordringer finder anvendelse på de sager, der er genoptaget som følge af Højesterets dom af 10. september 2015 og principafgørelse 75-15.

Den løbende udbetaling af sygedagpenge er omfattet af den almindelige treårige forældelsesfrist. Forældelse skal regnes successivt fra det tidspunkt, hvor hver enkelt ydelse kunne have været krævet betalt, det vil sige fra forfaldstidspunktet.

En afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge truffet med tilbagevirkende kraft ændrer ikke på forfaldstidspunktet for den enkelte ydelse i forhold til beregningen af forældelsesfristen. Forældelse indtræder tre år efter den dato, hvor den enkelte ydelse kunne kræves udbetalt.

Forældelsen afbrydes den dag, hvor der anmodes om genoptagelse af sagen. Hvis en myndighed har truffet en generel beslutning om at genoptage sager af egen drift, skal myndigheden fastsætte en dato for afbrydelse af forældelsesfristen.

I den konkrete sag betyder det, at selvom borger har ret til efterbetaling af sygedagpenge i hele perioden fra udbetalingen af sygedagpenge er ophørt og frem til tilkendelse af fleksjob, er dele af kravet forældet.

Læs hele afgørelsen her

AFG.22-16 om efterbetaling af løbende hjælp til forsørgelse når borgeren opholder sig i udlandet på tidspunktet for udbetalingen.

Det er en betingelse for at få hjælp efter aktivloven, at man opholder sig i Danmark. Personer, der opholder sig i udlandet, kan derfor som hovedregel ikke få hjælp til forsørgelsen. Denne hovedregel finder dog ikke anvendelse, når der er tale om efterbetaling af løbende hjælp til forsørgelse i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

En efterbetaling vedrører hjælp for en tidligere periode, hvor borger opfyldte betingelserne for at få hjælp. Det forhold, at borger på udbetalingstidspunktet for en efterbetaling er udrejst fra Danmark, betyder ikke, at borger derved mister ret til en efterbetaling. Kommunen kan derfor ikke give afslag på udbetaling af en efterbetaling, som vedrører en tidligere periode, med henvisning til, at borger på udbetalingstidspunktet for efterbetalingen er udrejst fra Danmark.

I en konkret sag havde borgeren ret til at få efterbetalt den kontanthjælp, som han havde ret til i en tidligere periode, selvom han på udbetalingstidspunktet for efterbetalingen var udrejst fra Danmark. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at hovedreglen om, at der ikke kan udbetales hjælp til personer, der opholder sig i udlandet, ikke finder anvendelse, når der er tale om en efterbetaling.

Læs hele afgørelsen her

AFG.21-16 om hjælp efter LAS §81 til dækning af begravelsesudgifter når ansøger om hjælpen er nærmeste pårørende til afdøde

Udgifter til nærtståendes begravelse kan være rimeligt begrundede enkeltudgifter

Det forhold, at kommunen skal forestå begravelsen, hvis ikke andre fremsætter anmodning herom, ændrer ikke på, at der kan ydes støtte efter aktivlovens § 81 til rimeligt begrundede enkeltudgifter, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden, og de øvrige betingelser for hjælp er opfyldt.

Ved ”nærtstående” forstås afdødes ægtefælle, registrerede partner eller samlever. Hvis afdøde hverken var gift, i registreret partnerskab eller samlevende på dødstidspunktet, er ”nærtstående” afdødes nærmeste pårørende, herunder børn eller barn.

Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvilke begravelsesudgifter der kan anses for rimelige.

Udgifter til nærtståendes begravelse kan ikke anses for at være forudsigelige for afdødes børn

Hjælp efter aktivlovens § 81 forudsætter, at andre muligheder er udtømte

Hjælp til rimelige begravelsesudgifter forudsætter, at boet efter afdøde ikke indeholder tilstrækkelige midler hertil, og at den nærtstående ikke har midler til at afholde de udgifter, der ikke kan dækkes af boet eller efter sundhedslovgivningen eller anden lovgivning.

Læs hele afgørelsen her

Nyt fra Folketinget

LF 182 om forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.

Forsøgsordningen er forlænget så manglende deltagelse i lægebehandling i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 fortsat ikke kan føre til, at kommunen stopper sygedagpenge eller ressource- forløbsydelse eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.

Læs den vedtagne lovtekst her

Andet

Vejl. 9466 af 30-05-2016 om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

I forhold til den tidligere vejledning er vejledningen opdateret som følge af indførelse af integrationsydelse pr. 1. september 2015.

I denne vejledning gøres mere generelt rede for regler og praksis vedrørende rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp- eller kontanthjælp.

Vejledningen knytter sig til:

• gældende bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate (omtales herefter som bekendtgørelsen),
• lov om aktiv socialpolitik (omtales herefter som loven), som – udover personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate – også gælder for personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp som aktivitetsparate, samt
• reglerne i lovens §§ 35-44 om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v.

Ikrafttræden: Vejledningen – som erstatter vejl. nr. 10502 fra september 2015 – er trådt i kraft.

Læs hele vejledningen her

Bek. 701 af 09-06-2016 om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

Ikrafttræden: Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 13. juni 2016

Læs hele bekendtgørelsen her

Bek. 490 af 27-05-2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

WQ-kommentar: Bekendtgørelsen er rettet til, så den passer med de ændrede regler om, hvilke sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

Ikrafttræden: Bekendtgørelsen er trådt i kraft d. 1. Juni 2016

Læs hele bekendtgørelsen her

Bek. 491 af 27-05-2016 om social pension (førtidspension og folkepension)

Ikrafttræden: Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2016.

Læs hele bekendtgørelsen her

Vejl. 9465 af 27-05-2016 om sager, hvor kommunen kan tilkende førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, fordi det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

WQ-kommentar:  Vejledningen drejer sig om de ændrede regler om, hvilke sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

Bekendtgørelsen definerer de enkelte sagstyper nærmere.

Læs hele vejledningen her

AFG. 29-16 om fejludbetaling af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.

Borger skal ikke leve af en fejludbetaling, der skal tilbagebetales, når fejludbetalingen ikke skyldes borgers handlinger, og borger har gjort opmærksom på fejludbetalingen.

En udbetaling af løn, offentlig forsørgelsesydelse eller anden udbetaling skal ikke betragtes som en indtægt, hvis:

• Fejludbetalingen ikke skyldes borgers handlinger eller undladelser,
• Det kan dokumenteres, at beløbet skal tilbagebetales og
• Det kan godtgøres, at borger har forsøgt at standse udbetalingen, f.eks. ved at gøre udbetaleren opmærksom på fejludbetalingen.

Der skal foretages en konkret vurdering af, om fejludbetalingen er sket på grund af borgers handlinger eller undladelser. Hvis borger for eksempel har fået en fejludbetaling ved at give utilstrækkelige eller urigtige oplysninger til udbetaleren, eller borger ikke har overholdt tidsfrister eller lignende, der medfører, at ydelsen ikke har kunnet standses i tide, skal udbetalingen efter sit indhold betragtes som en formue eller indtægt og behandles som sådan i forhold til retten til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Vurderes det, at borger ikke kan bære ansvaret for fejludbetalingen, er borger ikke nærmest til at bære risikoen for fejludbetalingen. I disse tilfælde skal en udbetaling ikke betragtes som en indtægt eller formue og vil ikke påvirke retten til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Læs hele afgørelsen her

Udtalelse fra Ankestyrelsen om forlængelse efter SDPL §27, stk.1, nr.5

Jeg har fra Kræftens Bekæmpelse modtaget en udtalelse fra Styrelsen i anledning af en forespørgsel fra Kræftens Bekæmpelse om fortolkningen af bestemmelsen.

Årsagen til henvendelsen af flere kommuners fortolkning af AFG.30-15.

Det fremgår af svaret fra Ankestyrelsen blandt andet:

På baggrund af ovennævnte kan der ske forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, selvom der er usikkerhed omkring det fremtidige forløb – også selvom sygdommen muligvis ikke vil få et dødeligt udfald.

I 30-15 har vi vurderet, at der alene kan ske forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvis borgeren aktuelt er ramt af en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.

I principafgørelsen blev der lagt vægt på, at pågældende ikke aktuelt havde en livstruende sygdom, men på grund af forkalkning af hovedkranspulsårerne var i risiko for igen at få en livstruende sygdom. Han havde tidligere haft to blodpropper og havde forhøjet risiko for at få en ny. Han var velbehandlet for de tidligere blodpropper og havde nu primært psykiske følger efter sygdomsforløbet, der tidligere havde været livstruende.

I beskriver i jeres brev en situation, hvor en person er uhelbredelig syg af kræft og inden for kortere tid kommer til at dø af sygdommen, men måske først om en måned eller tre.

En sådan situation vil adskille sig afgørende fra problemstillingen beskrevet i principafgørelse 30-15. Dette skyldes, at pågældende i jeres eksempel aktuelt har sygdommen kræft, og at denne er livstruende. Der vil i en sådan situation ikke blive stillet et krav om, at aktualitet forstås således, at pågældende skal være i terminalfasen. Kravet om aktualitet skal i situationen forstås således, at han aktuelt har sygdommen.

I oplyser i brevet, at for gruppen af kræftpatienter, som ikke ved, om de overlever, eller om de dør af sygdommen, er det tilsvarende en udfordring, at sygedagpengeperioden ikke forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi bemærker hertil, at sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, også vil kunne finde anvendelse i en situation, hvor pågældende har en kræftlidelse, og hvor der fortsat er mulighed for helbredelse. Det afgørende vil også her være, at pågældende aktuelt har en sygdom og at denne er alvorlig og livstruende, hvilket kræft desværre ofte vil være.

Man vil også kunne forestille sig et eksempel, hvor en person behandles succesfuldt for en kræftlidelse. Hvis en sådan person ikke længere har kræft, men dog fremover vil have forøget risiko for igen at få kræft, vil pågældende ikke (længere) aktuelt have en alvorlig og livstruende lidelse, og der vil derfor ikke (længere) kunne ske forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Såfremt I eller jeres medlemmer oplever, at der træffes afgørelse om, at der ikke kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge med henvisning til aktualitet, vil jeres medlemmer kunne klage over afgørelsen. Ved behandlingen af klagen, vil vi efterse, om kommunen har truffet en afgørelse i overensstemmelse med sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi er opmærksomme på, at der er behov for at få flere principafgørelser om sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvor det nærmere kan belyses, hvornår bestemmelsen kan finde anvendelse. Vi er blandt andet derfor ved at udarbejde en ny principafgørelse.

Læs hele afgørelse 30-15 her

Jobcenter

Afgørelser fra Ankestyrelsen

AFG. 27-16 om hjælpemidler, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger  i forbindelse med ordinær ansættelse  i et elevforhold. Afgørelsen definerer målgruppen for LAB §100.

En person, som er i ordinær ansættelse, kan være omfattet af personkredsen for tilskud til hjælpemidler.

Ordinær ansættelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er ansættelse, hvor den ansatte får løn fra arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren ikke modtager løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ansættelsen af den pågældende. Det gælder også elevansættelse.

Tilskud til hjælpemidler forudsætter, at ansøger vil kunne være en del af målgruppen i beskæftigelsesindsatsloven og dermed kunne blive ansat med løntilskud, hvis den pågældende ikke var i ordinær ansættelse.

Vurderingen af, om ansøger vil kunne være en del af målgruppen i loven, er en generel vurdering, ikke en konkret vurdering. Det er således ikke et krav, at kommunen faktisk har truffet en afgørelse, der betyder, at borgeren er omfattet af en bestemt målgruppe.

I den konkrete sag var en elev ansat i ordinær ansættelse. Han var ansat som elev med en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser og uden løntilskud.

Han havde desuden nedsat arbejdsevne. Det var ikke nødvendigt at tage stilling til, om han konkret havde ret til revalidering, og dermed var omfattet af en af lovens målgrupper, fx om revalidender. Det var tilstrækkeligt at konstatere, at der ikke var forhold, der udelukkede, at han vil kunne have ret til revalidering.

Han var dermed omfattet af bestemmelsen om hjælpemidler. Kommunen skulle derfor tage stilling til, om han opfyldte betingelserne for tilskud til den stolelift eller lignende, han havde søgt om.

Det er ikke korrekt, når kommunen i den aktuelle situation henviste til, at udgiften til hjælpemidler skulle afholdes af uddannelsesinstitutionen som følge af sektoransvar, fordi eleven får ordinær ansættelse hos en arbejdsgiver, der ikke er omfattet af uddannelsessektoren.

WQ-kommentar: Ultrakort fortalt skal borgeren være omfattet af ville kunne være omfattet af lovens målgruppe jf.§2, for at der kan være tale om at yde støtte efter §100!

Læs hele afgørelsen her

AFG.26-16 om kommunens dokumentation for, at digital post er kommet frem

Hvis der er uenighed, om et brev sendt digitalt fra en myndighed er kommet frem til modtageren, er det myndigheden, der skal dokumentere, at brevet er kommet frem.

Et brev sendt digitalt anses for at være kommet frem, når det er tilgængeligt for adressaten – for eksempel i indbakken i eBoks. Det er ikke et krav, at brevet er blevet åbnet og indholdet læst af adressaten.

Når et brev bliver sendt med den offentlige digitale postløsning, sker der en digital registrering af forsendelsen fra start til slut. Det er derfor muligt at dokumentere, om et brev er kommet frem i adressatens digitale postkasse.

Registreringen kan ske i en forsendelseslog – en oversigt over de digitale registreringer, der sker, når et brev bliver sendt digitalt. Forsendelsesloggens udseende og indhold kan variere afhængigt af systemleverandøren. Det gælder dog generelt, at den forsendelseslog, der knytter sig til brevet, først bliver endeligt afsluttet, når myndigheden eller myndighedens systemleverandør har modtaget en kvittering fra eBoks om, at brevet er kommet frem i adressatens digitale postkasse.

Myndigheden kan føre systembevis (bevis for, at det kan antages, at et brev er afsendt og kommet frem) for, at et brev er modtaget ved at fremlægge den forsendelseslog, der knytter sig til brevet. Myndigheden kan også løfte bevisbyrden for, at et brev er kommet frem på anden vis f.eks. ved dokumentation fra eBoks’ afsendersupport eller oplysning fra adressaten om, at brevet er modtaget.

Læs hele afgørelsen her

AFG.25-16 om sygedagpenge om bortfald af sygedagpenge ved manglende medvirken til udarbejdelse af attest LÆ 285 til sygedagpengeopfølgning

Der er ikke hjemmel i sygedagpengeloven til at træffe afgørelse om bortfald af sygedagpenge ved forsinkelser med attest til sygedagpengeopfølgning (LÆ 285) i forhold til den fastsatte frist, eller hvis den sygemeldte undlader at medvirke ved udarbejdelsen af attesten.

Attest til sygedagpengeopfølgning (LÆ 285) skal anvendes ved kommunens opfølgning, så kommunen kan vurdere, hvilken indsats der skal igangsættes. Hvis attest for sygedagpengeopfølgning (LÆ 285) ikke foreligger ved første opfølgningssamtale, skal kommunen stadig gennemføre opfølgningssamtalen.

Manglende medvirken til udarbejdelse af øvrige lægeattester kan sanktioneres i henhold til sygedagpengelovens regler herom.

Læs hele afgørelsen her

Nyt fra Folketinget

LF 182 om forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.

Forsøgsordningen er forlænget så manglende deltagelse i lægebehandling i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2019 fortsat ikke kan føre til, at kommunen stopper sygedagpenge eller ressource- forløbsydelse eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.

Læs den vedtagne lovtekst her

L 181 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love og om ophævelse af lov om akutjob og jobpræmie til arbejdsgivere og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.

Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.

Lovforslaget er vedtaget d.3. juni 2016.

Ikrafttræden: Loven træder i kraft d.2. januar 2017 – med diverse overgangsordninger, som fremgår af lovteksten – bagerst.

Læs hele lovforslaget her

Andet

Bek. 473 af 25.5.2016 om forsøg på beskæftigelsesområdet

Ikrafttræden: 30. Maj 2016

Læs hele bekendtgørelsen her

Vejl. 9466 af 30-05-2016 om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

I forhold til den tidligere vejledning er vejledningen opdateret som følge af indførelse af integrationsydelse pr. 1. september 2015.

I denne vejledning gøres mere generelt rede for regler og praksis vedrørende rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp- eller kontanthjælp.

Vejledningen knytter sig til:

• gældende bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate (omtales herefter som bekendtgørelsen),
• lov om aktiv socialpolitik (omtales herefter som loven), som – udover personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparate – også gælder for personer, der ansøger om eller modtager integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp som aktivitetsparate, samt
• reglerne i lovens §§ 35-44 om sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v.

Ikrafttræden: Vejledningen – som erstatter vejl. nr. 10502 fra september 2015 – er trådt i kraft.

Læs hele vejledningen her

Bek. 701 af 09-06-2016 om det fælles datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet

Ikrafttræden: Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 13. juni 2016

Læs hele bekendtgørelsen her

Bek. 490 af 27-05-2016 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

WQ-kommentar: Bekendtgørelsen er rettet til, så den passer med de ændrede regler om, hvilke sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

Ikrafttræden: Bekendtgørelsen er trådt i kraft d. 1. Juni 2016

Læs hele bekendtgørelsen her

Bek. 492 af 27-05-2016 om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Denne bekendtgørelse fastlægger rammerne for kommuners og regioners aftale om levering af sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionernes kliniske funktion til kommunerne i sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet, i løbende sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension og i løbende sager om sygedagpenge, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, samt i sager om førtidspension, hvor kommunen behandler sagen uden forudgående forelæggelse for rehabiliteringsteamet,

WQ-kommentar: Bekendtgørelsen er rettet til, så den passer med de ændrede regler om, hvilke sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

Ikrafttræden: Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 13. juni 2016

Læs hele bekendtgørelsen her

Vejl. 9571 af 21-06-2016 om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v.

Formålet med denne vejledning er at præcisere lovgivningens bestemmelser om statsrefusion til kommunernes drifts- og administrationsudgifter ved aktivering af de målgrupper, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om kontantydelse og integrationsloven. Vejledningen klarlægger, hvilke udgifter der ikke berettiger til statsrefusion, hvilke udgifter der gives statsrefusion til, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres.

Vejledningen gælder for udgifter afholdt af såvel kommuner som af andre aktører, idet der fra 1. januar 2011 gælder samme regler for finansieringen af indsatsen – uanset om opgaven løses af kommunen eller af anden aktør.

Læs hele vejledningen her

Vejl. 9543 af 17-06-2016 om obligatorisk selvbooking af jobsamtaler i jobcenteret og rådighedssamtaler i a-kassen

Læs hele vejledningen her

Bek. 491 af 27-05-2016 om social pension (førtidspension og folkepension)

Ikrafttræden: Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2016.

Læs hele bekendtgørelsen her

Vejl. 9465 af 27-05-2016 om sager, hvor kommunen kan tilkende førtidspension uden forelæggelse for rehabiliteringsteamet, fordi det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen

WQ-kommentar:  Vejledningen drejer sig om de ændrede regler om, hvilke sager der skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

Bekendtgørelsen definerer de enkelte sagstyper nærmere.

Læs hele vejledningen her

Udtalelse fra Ankestyrelsen om forlængelse efter SDPL §27, stk.1, nr.5

Jeg har fra Kræftens Bekæmpelse modtaget en udtalelse fra Styrelsen i anledning af en forespørgsel fra Kræftens Bekæmpelse om fortolkningen af bestemmelsen.

Årsagen til henvendelsen af flere kommuners fortolkning af AFG.30-15.

Det fremgår af svaret fra Ankestyrelsen blandt andet:

På baggrund af ovennævnte kan der ske forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, selvom der er usikkerhed omkring det fremtidige forløb – også selvom sygdommen muligvis ikke vil få et dødeligt udfald.

I 30-15 har vi vurderet, at der alene kan ske forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvis borgeren aktuelt er ramt af en sygdom, der er livstruende og alvorlig. Bestemmelsen finder derfor ikke anvendelse i tilfælde, hvor borger har en alvorlig lidelse, som medfører, at borgeren fremtidigt har en øget risiko for at få en livstruende sygdom.

I principafgørelsen blev der lagt vægt på, at pågældende ikke aktuelt havde en livstruende sygdom, men på grund af forkalkning af hovedkranspulsåerne var i risiko for igen at få en livstruende sygdom. Han havde tidligere haft to blodpropper og havde forhøjet risiko for at få en ny. Han var velbehandlet for de tidligere blodpropper og havde nu primært psykiske følger efter sygdomsforløbet, der tidligere havde været livstruende.

I beskriver i jeres brev en situation, hvor en person er uhelbredelig syg af kræft og inden for kortere tid kommer til at dø af sygdommen, men måske først om en måned eller tre.

En sådan situation vil adskille sig afgørende fra problemstillingen beskrevet i principafgørelse 30-15. Dette skyldes, at pågældende i jeres eksempel aktuelt har sygdommen kræft, og at denne er livstruende. Der vil i en sådan situation ikke blive stillet et krav om, at aktualitet forstås således, at pågældende skal være i terminalfasen. Kravet om aktualitet skal i situationen forstås således, at han aktuelt har sygdommen.

I oplyser i brevet, at for gruppen af kræftpatienter, som ikke ved, om de overlever, eller om de dør af sygdommen, er det tilsvarende en udfordring, at sygedagpengeperioden ikke forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi bemærker hertil, at sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, også vil kunne finde anvendelse i en situation, hvor pågældende har en kræftlidelse, og hvor der fortsat er mulighed for helbredelse. Det afgørende vil også her være, at pågældende aktuelt har en sygdom og at denne er alvorlig og livstruende, hvilket kræft desværre ofte vil være.

Man vil også kunne forestille sig et eksempel, hvor en person behandles succesfuldt for en kræftlidelse. Hvis en sådan person ikke længere har kræft, men dog fremover vil have forøget risiko for igen at få kræft, vil pågældende ikke (længere) aktuelt have en alvorlig og livstruende lidelse, og der vil derfor ikke (længere) kunne ske forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Såfremt I eller jeres medlemmer oplever, at der træffes afgørelse om, at der ikke kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge med henvisning til aktualitet, vil jeres medlemmer kunne klage over afgørelsen. Ved behandlingen af klagen, vil vi efterse, om kommunen har truffet en afgørelse i overensstemmelse med sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vi er opmærksomme på, at der er behov for at få flere principafgørelser om sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvor det nærmere kan belyses, hvornår bestemmelsen kan finde anvendelse. Vi er blandt andet derfor ved at udarbejde en ny principafgørelse.

Læs hele afgørelse 30-15 her