Mødet

”Det er helt utroligt.” Ordene fandt vej gennem justitsministerens sammenpressede læber. Han blev afbrudt af indenrigsministeren, som lod sin perfekte tandrække komme til syne og vinkende hilste rundt, før hun og ministersekretæren anbragte sig ved mødebordet overfor ham. 

”Lad os så komme i gang”, kom det alt for højt fra justitsministeren, hvis arktiske blik ramte rigspolitichefen, som ingen rigtig havde lagt mærke til.

Rigspolitichefen, kendt i befolkningen som Lækre-max, virrede lidt med hovedet og begyndte så at forklare om nattens aktioner som havde vist sig at være meget effektive.

”2.319 personer i Nordvest, 1.732 i Århus, 180 i Hobro og 10 i Vrist – i alt 4.241 personer er varetægtsfængslet. De sidste 10 endda efter anmeldelse fra en nabo”, rigspolitichefen tav og så begejstret ud.

”VRIST og HOBRO”, råbte justitsministeren. ”Det går den forkerte vej. Det skulle jo holde op – ikke udvikle sig. De breder sig som, som rotter.” Den fine regn af spyt dalede ned på det blanke mødebord.

”Vi har at gøre med et interessant psykologisk fænomen og en dyb trang i os mennesker. Der er faktisk tale om helt normal menneskelig adfærd.” Indenrigsministeren holdt en pause, så budskabet kunne synke ind. 

Hun fortsatte dog, inden justitsministeren kunne nå at blande sig. 

”Den nye tid er jo ikke ret gammel og den slags grundlæggende livstilsændringer tager tid. Det er selvfølgeligt både sørgeligt og beklageligt, at det har bredt sig helt til Vrist. Men vores nyeste statistiske materiale tegner et klart billede af, at der kun er tale om en ganske svag stigning i antallet af DEM. Slet ikke så stor, som man kunne forvente ifølge vores chefstrateg hos Styrelsen for Den nye tid. Vi er dog enige om,” her nikkede indenrigsministeren til justitsministeren. ”Vi er dog enige om, at der er brug for handling. Vi har derfor igangsat 3 nye omfattende kampagner – tv, radio og på de sociale medier. 

Årets vinder af X-factor har indspillet et forrygende nummer Hug a stranger and die.

Kjeld og Hilda har indspillet den danske version til de mindre oplyste. 

DR har udvist stor forståelse for opgaven som Public Service-kanal og har lovet, at der bliver indspillet helt nye afsnit med Bamse, som ikke krammer nogen som helst. Der er simpelthen ingen tvivl om, at tiden løser problemet. Lidt tålmodighed er vist på sin plads her.”

Indenrigsministeren smilede tilfreds og lod til næsten at more sig.

”Det er for helvede ikke dig, der vandt valget på at skabe orden og god moral i vores dejlige lille land. Den laissez faire-holdning, du og resten af dit elendige parti udviser, kan sprænge koalitionen. Så er det slut med at være minister lille dame. Alt jeres ævl om frihedsrettigheder, ødelægger landet og erhvervslivet. Glem ikke at I også brugte Aldrig mere epidemi, som en del af jeres valgkamp. De skal fanges, stille for retten for forbrydelser mod riget og bures inde. Det er det eneste, der virker.

Hvad skal det overhovedet gøre godt for, at mødes med andre end den nærmeste familie, høre musik, spise og KRAMME. Jeg har endda hørt om GRUPPEKRAM. Det sygt og det er samfundsomstyrtende.”

Repræsentanterne for embedsværket havde begge blikket rettet mod den blanke bordplade. Indenrigsministerens øjenbryn nærmede sig hendes hårgrænse.

Rigspolitichefen rømmede sig og begyndte at forklare, at man skal gøre alt man kan, at alle ressourcer var allokeret til opgaven. Kramningerne opstod tilsyneladende mere eller mindre spontant og adgangen til de sociale medier vanskeliggjorde en effektiv indsats. Han sluttede af med at pointere, at antallet af drab og voldtægter var stigende i foruroligende grad. Så gik det op for ham, at ingen rigtig hørte efter og han tav.

Indenrigsministeren sad tilbagelænet og så indgående på justitsministeren. Hun er ikke bange for mig, tænkte han og huskede, at hun flere gange var blevet nævnt som den nye formand for sit parti. 

Indenrigsministeren lænede sig ind over bordet og så stift på sin kollega. ”Vi fortsætter den parallelle indsats. Altså oplysning, som skærer ud i pap, at kramninger mellem ubeslægtede er livsfarligt og derfor umoralsk.” Der bredte sig en gysen i rummet. ”Ja ja, men vi skal altså også tilfredsstille Moralisterne, de oplevede trods alt en fremgang på 12% ved sidste valg. 

Derudover fortsætter politiet sine raids og sin oplysende indsats på skolerne. Vi får et hurtigt lovforslag gennem tinget, som hæver strafferammen til 10 år for forsætlige kramninger i mellem ubeslægtede samt for planlægning af krammesessioner og medvirken til planlægningen. 

Så får vi DR til at speede Bamse op – måske kan Onkel Reje også indtænkes i indsatsen. 

Desuden bliver begge de store tv-kanaler kraftigt opfordret til at sende indslag med eksperter i fremmedkramningens alvorlige bivirkninger ud fra en medmenneskelig samt et samfundsmæssigt perspektiv. Så skal du se”.

Indenrigsministeren rettede ryggen endnu mere og sendte justitsministeren sit mest blændende smil. ”Så vil vi opleve en gradvis udfasning af fænomenet. I hvert fald, vil der efter nogle år kun være ekstremisterne tilbage. Pyt med dem. De vil være så få, at de ikke udgør en reel fare. Nogen indvendinger?” 

Hun så bordet rundt. Embedsværket smilede tilfredst, rigspolitichefen så forvirret ud og rømmede sig igen. ”Øhm, der er lige det med stigningen i dele af den personfarlige kriminalitet.” Han vågede ikke at sige drab og voldtægt en gang til.

Det krævede ikke mere end et enkelt blik fra indenrigsministeren at få ham til at holde mund.

”Svend – vi to skal vist have lidt frokost ikke?” Justitsministeren rejste sig hurtigt og småløb efter sin kollega.